Behandling

Marica0

Hej.

Jeg er en pige på 15 år, som har haft anoreksi - og måske stadig har lidt af det, ved det ikke:(

I går fortalte jeg det til min mor, fordi jeg ikke kunne holde ud at lyve og have det dårligt hele tiden. Det lettede en del - men var også svært. Vi aftalte at kontakte en diætist, som så skal hjælpe mig med at tage på. jeg vejer ca. 47 kg og er 171 cm høj.'

Men jeg har nogle lidt blandede følelser indeni. Jeg ved det er bedst for mig at få hjælp, men jeg er bange for, at det vil gå for hurtigt, så jeg føler, jeg ikke kan følge med. Er der nogen her, som selv har været i behandling? Og som kan fortælle lidt om det? Jeg skal mindst tage syv kilo på, men det virker som helt vildt meget!!! Og jeg er så bange for, at jeg vil "falde tilbage" igen, når jeg har taget på... men jeg ved, at det er vigtigt, for min krop er ved at gå helt i stå, og det vil jeg jo ikke have:( Men jeg er bange for, at jeg vil have det meget dårligt bagefter...

Er der nogen, som har været igennem en behandling her? Hvordan har i det nu? Kan I spise stort set alt, eller føler I jer stadig tykke? Og hvor meget spiser I, og hvor meget motion dyrker I?

Håber nogen kan svare mig:)

Marica...

Anonymous

du har brug for en diatist --men du ville have god brug af at tale med en psykolog----anoreksi patienter har et problem med dem selv og deres indre som de ikke selv kan holde styr på ---jeg har i mit arbejde --haft meget omgang med disse piger ---jeg ved godt at drenge også kan have anoreksi --men vi have ingen drenge der hvor jeg arbejdede---du skal sætte hele apperatet i gang fra starten ---det kommer du længst med ---

anna84

Kære Marica.

Hvor er det flot, at du har fået sagt det til din mor!

En diætist vil nok være en god idé, men jeg må på det kraftigste opfordre dig til, at du også kommer til at tale med en psykolog, psykiater eller anden behandler med erfaring i behandling af spiseforstyrrelser.

Du skal jo ikke bare tage på. Du skal også have gjort noget ved tankerne :-)

Jeg havde en spiseforstyrrelse... Jeg kom i behandling på psykiatrisk ambulatorium på hospitalet, hvor jeg var i terapi hos en psykiater. I starten to gange om ugen, så én gang og så sjældnere. I alt nogle og tyve gange.
Med tiden ændrede mine tanker sig, og ja: I dag spiser jeg meget blandet, og jeg er ikke hele tiden bange for at tage på af hver bid. Det ved jeg nemlig at jeg ikke gør. Jeg ikke bare ved det som man jo godt ved, men ikke helt tror på, jeg VED det.

Det er rigtig godt at du er klar til at gøre noget! Jeg kan bare frygte, at du ikke får det psykiske med ved kun at opsøge en diætist.
Så igen: I bør sørge for at komme en tur forbi lægen :-)

slettet24094

Smukke - du må for GUD i verden ikke tro du er mindre værd end andre - du har det ikke godt, det er tydeligt... Jeg selv har haft anorexi i 16 år, er borderline og 29 år.... Jeg er ude at skid, og det er ikke noget jeg ønsker for dig. Jo jeg har taget godt på, men hvis man ikke får den nødvendige terapi psykisk, hjælper det ikke for man går med så mange tanker og det lyder også til, at du har brug for at snakke med en. Kom ind i kampen, forlang en terapeut - jeg selv har været i behandlersystemet siden 1998 og der er ikke sjovt - så skynd dig at få det bedre - kæmp min skat - stå i mod, lad dig ikke forføre, kom ud - jeg har ødelagt mit ægteskab og står alene i dag, det er ikke sjovt, du er livet, du er fremtiden, kæmp---- du er smuk, uanset hvad tankerne siger - elsk dig selv - gi aldrig op, men få en at snakke med, det er vigtigt - og måske vigtigt i laaaaang tid, men ikke noget tabu - det har vi sku alle sammen brug for så... Håber det bedste for dig - Knus fra fynbooooen

Marica0

Tusind tak for jeres svar begge to:)

Men en psykolog... koster det ikke vildt meget? Jeg vil ikke have at mine forældre skal bruge så mange penge på mig....

Og en anden ting: Jeg kan da ikke veje 55 kg og stadig være slank!!! Kan jeg det? Jeg har altid været en slank pige, og vil ikke kunne bære tanken om ingen talje at have...

slettet24061

Hej.

Jeg er selv begyndt i behandling for 3 uger siden tror jeg. Jeg går til psykolog på Center for spiseforstyrrelse én gang om ugen, og så går jeg også til en diætist.
Hvis du bliver tilknyttet et center koster psykolog ingenting.. Men det ved din læge også noget om, du kan nemlig få tilskud fra lægen også.
Begge mine forældre har taget imod tilbuddet om at få psykolog hjælp også, da man har ret til 12 timer (mener jeg) når man er pårørende til en med spiseforstyrrelse.

Lige nu spiser jeg 10.000 kJ om dagen (og ja, det er en kamp at få spist det hele), og det skulle gerne hjælpe mig til at tage et halvt kilo på om ugen.
Jeg er også skidenervøs for hvordan jeg ser ud om 10 ekstra kilo, men nu ved jeg at det er det der skal til for at min krop fungerer ordentligt. (Mange fyre kan faktisk bedst lide at der er noget at holde af(: ) Alle mine kærester (pånær én) har ønsket at jeg skulle tage på, da det ville være pænere!

anna84

Din læge kan henvise dig behandling du ikke skal betale for.

Og jo, du kan sagtens veje 55 kilo og stadig være slank. Og du kan også sagtens veje mere end det. Du glemmer en meget vigtig ting: Der er stor forskel på at være barn og at være voksen. Man SKAL veje mere som voksen end som barn. En anden ting er, at du må forvente, at det syn du har på din krop næppe er "rigtigt". Når man har en spiseforstyrrelse, så kan man selv se i spejlet at man er tyk; men i virkeligheden er man da ikke. Det er det psykiske ved sygdommen der snyder en.

Marica0

Tak for jeres svar, begge to:)

Ja, det kan godt være du har ret, anna84, men det virker bare uoverskueligt...
Og måske har jeg et forkert billede af mig selv, men det er svært at ændre - og jeg synes jo ikke jeg virker syg eller sådan noget, så jeg forstår ikke, hvorfor jeg skulle have et forkert billede af mig selv:(

Jegervaesel, skal du tage ½ kg på om ugen??? Det lyder vildt for mig:( Hvis det er så meget, tror jeg simpelthen ikke jeg kan klare det! Kan det ikke ske langsommere???

anna84

Behandleren tager udgangspunkt i den enkelte. Nogle ting er lettere for nogen end for andre, og du skal naturligvis ikke fra den ene dag til anden lige pludselig spise seks måltider dagen og holde op med motion. Ihvertfald ikke så længe du kommer i behandling snart.
Hvis det kommer helt derud hvor du skal tvangsindlægges på en anorexiafdeling, så bliver det først for alvor ikke sjovt.

Du syntes ikke, at du virker syg... Du er hundeangst for at tage på i vægt, du er mega optaget af hvad du spiser og det kører rundt i knolden på dig. Sådan skal det ikke være.

Din angst for behandlere vil tvinge dig til ting må du imødegå ved at være ærlig overfor dig selv OG dem. Du skal sørge for at sætte ord på at du er bange for dit og dat, og sørge for at svare ærligt. Sige at du ikke kan klare for store omvæltninger.

Marica0

Okay, det vil jeg prøve:)

Men jeg tænker tit på: Hvad ville jeg mon veje nu, hvis jeg aldrig havde haft anoreksi??? Jeg ville altså ikke veje 55 kg, det tror jeg ikke på... Jeg har ALTID været undervægtig og måske ville jeg veje mindre (naturligt) hvis jeg ikke havde haft anoreksi end når jeg har taget på???

Og jeg har faktisk ingen anelse om, hvad piger på min alder vejer... For jeg går jo ikke og spørger dem i min klasse: Nå, hvad vejer du så? Eller sådan noget...

Marica0

Der er noget, jeg har tænkt over... Jeg kan ikke rigtig finde svar på det, så jeg håbede nogen her kunne være behjælpelige?

Det er fordi...

Hvis man først er nået til det punkt, at man kan indse, man har haft anoreksi, kan man så stadig væk have det?

For normalt kan man vel kun indse det, når man er ovre det, eller...? Jeg bliver så forvirret af at blive ved med at tænke på det...