Indstillinger
Kan det være OCD?
Så har jeg efter knap tre måneder herinde fået taget mig sammen til endelig at skrive noget.
Er kun 15, men har allerede haft forskellige former for angst siden august 2008. Den første uge var der ikke særlig mange symptomer, men efter en måned var jeg gået fuldstændig ned med flaget, og havde fået en depression. Jeg blev nødt til at stoppe med at spille håndbold, som jeg ellers havde gået til i 8 år, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue at skulle sætte så mange timer af det til det om ugen. For ikke at sige jeg var bange for at skulle se mine holdkammerater.Der er så bare ingen der ved det, for har været så god til at sige; der er ikke noget galt. Og efter det er det bare gået ned ad bakke..
Der er kommet flere og flere varianter af angst til, så hvis jeg ikke tager helt fejl lider jeg efterhånden af en 3-4 stykker.
Men men men, da jeg har for 5-6 måneder siden var hos min læge, har fået ny læge da vi flyttede i sommers, fortalte jeg hende det hele, selvom det egentlig ikke var derfor jeg havde lavet en aftale hos hende. Hun spurgte mig om jeg havde tvangstanker/handlinger, hvilket jeg på daværende tidspunkt slet ikke kunne forstå hvorfor hun spurgte mig om. Jeg tænkte; angst og tvangstanker/handlinger?-kom igen doktor (;
Men jeg fortalte hende så, hun spurgte jo selv, at jeg havde nogen lidt sære "tvangstanker/handlinger". Den ene er ikke så slem mere som den har været, men det startede med jeg begyndte at tælle 1-2-3-4 hver gang der kom et slag eller en rytme. Det kunne være når jeg hørte musik, når jeg cyklede, når jeg bare sad og vippede med foden eller fingeren, når jeg gik/løb eller når jeg for den sags skyld så andre gøre det samme. Og så havde/har jeg det sådan at "højre er bedst" hvis man kan sige det sådan, samtidig med tallene 1 og 3 var de bedste, så højre fod eller finger skulle gerne køre med når jeg hørte 1-2-3-4 i mit hoved, men kun på slagene 1 og 3. Og så venstre selvfølgelig på 2 og 4. Jeg har stadig nogengange, men det er ikke sådan at det generer mig.
Så havde jeg også en overgang når jeg var ude at køre bil, at hvis der kom en pæl i vejkanten eller en af de der stave med reflekser på, så skulle jeg spænde min muskler i den side objektet nu engang kom på, for ligesom ikke at "ramme det". Men det er heldigvis gået helt over. Det jeg så bøvler med nu og hele tiden stort set gør, er når jeg ser eller hører et ord så deler jeg det op så det fylder lige meget på begge sider (det skal gerne kunne deles i to, hvis ikke så maks. i tre). Min hjerne har lavet et helt specielt system den kører efter ved bogstaver, og det ændrer sig efter hvilken slags skrift det er. F. eks. så bogstavet e, det fylder 1 når det er lille, men så snart det blir et stort E fylder/tæller det for 2. Der er stort set ingen bogstaver i mit system der fylder det samme. Hvis jeg så ikke kan få ordet eller sætningen til at kunne blive delt op i to, sætter jeg gerne et tegn på til sidst. Et punktum f. eks. fylder 0,25. Et komma det samme. Et udråbstegn fylder 0,5. Det samme gælder kolon. Et spørgsmålstegn fylder så 1, men nogen gange også 1,5. Det kommer helt an på om jeg kan få min hjerne overbevist om at sætningen/ordet vil gå op sådan.
Nu har jeg så skrevet en forfærdelig masse, og jeg håber da at der er nogen der i hvert fald bare kan give mig et lille hint om det kan være OCD eller hvad det ellers kan være?
Eller hvis du nu står i nogenlunde samme situation, ville det være rigtig skønt at vide jeg ikke er den eneste der har det sådan^^.
Er kun 15, men har allerede haft forskellige former for angst siden august 2008. Den første uge var der ikke særlig mange symptomer, men efter en måned var jeg gået fuldstændig ned med flaget, og havde fået en depression. Jeg blev nødt til at stoppe med at spille håndbold, som jeg ellers havde gået til i 8 år, fordi jeg simpelthen ikke kunne overskue at skulle sætte så mange timer af det til det om ugen. For ikke at sige jeg var bange for at skulle se mine holdkammerater.Der er så bare ingen der ved det, for har været så god til at sige; der er ikke noget galt. Og efter det er det bare gået ned ad bakke..
Der er kommet flere og flere varianter af angst til, så hvis jeg ikke tager helt fejl lider jeg efterhånden af en 3-4 stykker.
Men men men, da jeg har for 5-6 måneder siden var hos min læge, har fået ny læge da vi flyttede i sommers, fortalte jeg hende det hele, selvom det egentlig ikke var derfor jeg havde lavet en aftale hos hende. Hun spurgte mig om jeg havde tvangstanker/handlinger, hvilket jeg på daværende tidspunkt slet ikke kunne forstå hvorfor hun spurgte mig om. Jeg tænkte; angst og tvangstanker/handlinger?-kom igen doktor (;
Men jeg fortalte hende så, hun spurgte jo selv, at jeg havde nogen lidt sære "tvangstanker/handlinger". Den ene er ikke så slem mere som den har været, men det startede med jeg begyndte at tælle 1-2-3-4 hver gang der kom et slag eller en rytme. Det kunne være når jeg hørte musik, når jeg cyklede, når jeg bare sad og vippede med foden eller fingeren, når jeg gik/løb eller når jeg for den sags skyld så andre gøre det samme. Og så havde/har jeg det sådan at "højre er bedst" hvis man kan sige det sådan, samtidig med tallene 1 og 3 var de bedste, så højre fod eller finger skulle gerne køre med når jeg hørte 1-2-3-4 i mit hoved, men kun på slagene 1 og 3. Og så venstre selvfølgelig på 2 og 4. Jeg har stadig nogengange, men det er ikke sådan at det generer mig.
Så havde jeg også en overgang når jeg var ude at køre bil, at hvis der kom en pæl i vejkanten eller en af de der stave med reflekser på, så skulle jeg spænde min muskler i den side objektet nu engang kom på, for ligesom ikke at "ramme det". Men det er heldigvis gået helt over. Det jeg så bøvler med nu og hele tiden stort set gør, er når jeg ser eller hører et ord så deler jeg det op så det fylder lige meget på begge sider (det skal gerne kunne deles i to, hvis ikke så maks. i tre). Min hjerne har lavet et helt specielt system den kører efter ved bogstaver, og det ændrer sig efter hvilken slags skrift det er. F. eks. så bogstavet e, det fylder 1 når det er lille, men så snart det blir et stort E fylder/tæller det for 2. Der er stort set ingen bogstaver i mit system der fylder det samme. Hvis jeg så ikke kan få ordet eller sætningen til at kunne blive delt op i to, sætter jeg gerne et tegn på til sidst. Et punktum f. eks. fylder 0,25. Et komma det samme. Et udråbstegn fylder 0,5. Det samme gælder kolon. Et spørgsmålstegn fylder så 1, men nogen gange også 1,5. Det kommer helt an på om jeg kan få min hjerne overbevist om at sætningen/ordet vil gå op sådan.
Nu har jeg så skrevet en forfærdelig masse, og jeg håber da at der er nogen der i hvert fald bare kan give mig et lille hint om det kan være OCD eller hvad det ellers kan være?
Eller hvis du nu står i nogenlunde samme situation, ville det være rigtig skønt at vide jeg ikke er den eneste der har det sådan^^.
Kommentarer
En anden ting er, jeg tror ikke på vorherre eller lignende som sådan, men jeg føler at hvis jeg ikke beder HVER aften, så er jeg bange for at jeg kommer til skade eller en anden i min familie.
Nu har du hørt om mine problemer :-)
-det sidste du nævner med at du ber uden at du har en tro, gør præcis det samme selv.
Jeg tror ikke der er nogen deroppe, eller dernede, men ber alligevel sådan rimelig ofte for at være "sikker". Får det rigtig rigtig dårligt hvis jeg ikke gør det? Vi ber hver morgen i skolen, men jeg ber ikke med eller folder hænderne, så bagefter har jeg sådan lidt skyldfølelse over ikke at have været med, men synes bare det er ret underligt når jeg jo slet ikke tror på det de står og siger?
ja meget lettere! pt er jeg den eneste jeg kender på min alder der har det sådan, og det er virkelig svært at se ens venner feste hver weekend eller tage i byen, når man ikke selv kan. Eller man kan jo godt, men lysten til det er ligesom blevet overdøvet af angsten /;
Hvornår ca. fik du det?
Jeg folder altid mine hænder, det føler jeg at jeg skal, jeg har haft det i ca. 4-5 år nu. Siden 13 års alderen.
Det er pinligt og jeg har heller ikke delt det med nogen af mine venner, og man bliver faktisk lidt ked af det når man kan se hvor meget ens venner hygger sig imens man bare sidder hjemme.
Det er meget trist ja bare at se dem hygge sig, specielt hvis man er sammen med én af dem engang imellem, for så blir de helt; eej, du skal lige se de her billeder fra den og den fest. Eller; ej så er jeg også lige blevet venner med hende og ham osv.
Så er det virkeligt svært at smile tilbage og sige hyggeligt.
Sidst jeg var til noget rigtig kom sammen med venner, var de efterår det hele startede. Ellers har det kun været byfester, fordi jeg ikke har følt det hele var så indelukket og jeg ikke har følt alle kiggede på mig. Har svært ved at være i rum med mange, føler bare alle stirrer og kun snakker om hvor dum man ser ud.
Det vil jeg da lige gøre så (;
Jeg er også bange for at tage til fest. Jeg er bange for at folk fortæller mig at jeg "stjæler" andres stil? Det lyder mærkeligt xD
Læste lige dit indlæg, og jeg tror gerne på det er forfærdeligt! Kan slet ikke forstille mig hvordan det ville være, selvom jeg ved det vil være træls
Men hold da op hvor flot du har tabt dig så meget! Det er virkelig godt gået!