Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Datter på 10 med dobbeltsyn og svimmelhed og kvalme...andre?

2

Kommentarer

  • Mest til Linette

    Hvad kommer først: Hønen eller ægget?

    Du skriver: Det har intet med angst eller psykiske tilstande at gøre...
    ... Så er der det med det psykiske, det er ikke det psykiske der er årsagen til anfaldene, men anfaldene og ubehaget kan skabe det man kalder en psykisk overbygning.

    Det sete afhænger af øjnene der ser - og det oplevede afhænger af den, der oplever.
    Jeg har nævnt nogle MULIGE sammenhænge. Jeg synes, det er meget arrogant bare at kassere dem og skrive, at sådan er det ikke, basta! Det kan du, Linette, intet vide om. Ligesom jeg ikke påstår, at det ER psykisk.

    Jeg led af en meget smertefuld og iflg. lægerne ubetinget fysisk og angiveligt uhelbredelig hovedpineform i 33 år. Efter tre sessioner hos en terapeut var jeg helbredt og kunne begynde at arbejde med årsagen! Uagtet at man forklarer denne lidelse med, at årsagen er en overaktivitet i hypothalamus i hjernen. Ikke desto mindre var det altså, psyken der har skabt den fysiske dysfunktion og ikke omvendt. Og jeg er ikke noget enestående tilfælde. Jeg har været i kontakt med flere med samme lidelse, der har modtaget samme behanling. Også de er enten blevet helbredt eller har opnået væsentlig bedring af deres tilstand. Samt fået det psykisk bedre, fordi de havde fået fat i årsagen til lidelsen.

    Det virkede for mig at arbejde med psyken, men derfor siger jeg ikke, at alle kan helbredes på denne måde. Men det kan være en MULIGHED, at der kan være nogle psykiske eller følelsesmæssige aspekter, det vil være hensigtsmæssigt at tage med i betragtning. Ikke mindst for barnets skyld, hvis hun derved kan slippe for sine fysiske symptomer og den belastning det er at skulle igennem alle mulige og umulige undersøgelser.


    Hilsen Helene
  • Nu går du meget ind for, at mange ting er psykisk betinget. Det har jeg også selv gået ind for for mange år siden, men ikke mere.
    Den sygdom jeg her nævner kræver ikke mange og store undersøgelser, faktisk kun en høreprøve, en stemmegaffel på hovedet, for at konstatere hvor man hører lyden henne, og så vil ørelægen kigge på øjnene, for at se om der er nystagmus.
    Så vil man som regel blive sendt til ørelægerne på sygehuset, og de gør det samme. Derefter en tur på audiologisk, da de har lidt bedre udstyr til at undersøge ørerne med, men ingen ubehagelige undersøgelser. Man kan aflæse sygdommen på hørekurven, og audilogisk afdeling kan tilbyde høreapparatbehandling, hvis hørelsen er blevet nedsat.
    Så synes jeg du skal tænke lidt over hvorfor du mener det er arrogant, at jeg skriver som jeg gør.
    Det er altså ikke alting der kommer af psykiske tilstande.
    Meniere er en sjælden sygdom, og kan ikke behandles af en psykolog, den kan ikke helbredes. En psykolog kan hjælpe med, at lære at leve med sygdommen, men det er hørepædagogerne også rigtig dygtige til.
    Hilsen Linette.
  • Jamen, vi er simpelthen bare uenige. I min verden er langt de fleste fysiske lidelser psykisk betinget. Bemærk - jeg siger ikke at alle er det.
    Men mange lidelser kan være det, fordi en psykisk eller følelsesmæssig belastning eller stresstilstand af den ene eller anden slags på et tidspunkt har været så stor, så kroppen reagerer.
    Som sagt: Min hovedpine kunne også forklares udfra, hvad der sker i visse centre af hjernen o.s.v. Iflg. lægerne er den (i lighed med Meniere) uhelbredelig. Det troede jeg så heldigvis ikke på - med det resultat, at jeg nu har været helbredt i næsten 6 år.

    Grunden til, at jeg fandt dit svar arrogant, var fordi du så bastant slår fast, at dette barns lidelse ikke er psykisk. Det mener jeg ikke, at du kan vide så stenhårdt. Ligesom jeg ikke stenhårdt kan sige, at den ER psykisk. Jeg siger, at det er en mulighed, der (for barnets skyld) er værd at tage med i betragtning. Hellere det end at fastslå, at har hun Meniere, så er det uhelbredeligt. Lær at leve med det! Det er da med til at tage håbet fra enhver. Det kan godt være, at tanken om, at det kan være psykisk er uvelkommen men det giver da i det mindste håb om, at der kan være andet at gøre, selvom lægerne ikke kan gøre noget.

    Hilsen Helene
  • Helene vi er både og uenige.
    Sålænge man ikke kan få et svar på hvad en sygdom er for noget og hvori den består, så kan der komme og vil for de fleste komme en periode med stor usikkerhed. Mange fristes til at tro, at så må det være psykisk, et eller andet er der jo galt.
    Min tilgang til f.eks. denne sygdom som hedder Meniere er, at i det øjeblik man accepterer sin lidelse, så mindskes det psykiske meget i og med, at man får konstateret at det er normalt for denne tilstand, at man f.eks. udenfor svimmelhedsperioderne har problemer med balancen, hvis den er nået at blive beskadiget. Man får en lidt speciel gangart, som er typisk for menierepatienter.
    Der findes to andre tilstande der kan ligne den til forveksling. Den ene handler om små øresten der har forvildet sig ind i labyrinten, så kan balancecenteret i øret ikke finde ud af hvad der er op eller ned eller frem og tilbage, resultatet er svimmelhed. Behandles hos ørelægen med en speciel drejning af hovedet, og man er rask igen lige med det samme.
    Den tredje er en tilstand som kan opstå efter f.eks. et trafikuheld, det kan også opstå spontant. Det drejer sig om, at hinden i labyrinten eller et andet sted i det indre øre brister. Så blandes de to væsker som er henholdsvis udenfor eller indenfor hinden. Det kan hjernen ikke finde ud af, og resultatet er svimmelhed. Kan nogen gange opereres hvis man kan finde hullet og "lappe" det.
    Disse tre sygdomme har svimmelheden tilfælles, og det at det drejer sig om sygdomme i det indre øre.
    De adskiller sig væsentligt ved høreprøven, ved den kaloriske test og ved en måling af balancen.
    Endelig har du ikke uret med hensyn til angst eller stresstilstande, som kan give svimmelhed m.m. Det ved jeg godt.
    Men de symptomer moderen her beretter om, kan pege på Mèniéres sygdom.
    Den kan findes hos børn, jeg kender mange voksne der har haft den fra barnsben. De har lært at klare sig på trods af det handicap den medfører, i form af nedsat hørelse, støjfølsomhed, som ikke kan behandles, og dårlig balance, samt som regel også tinnitus, som skyldes hørenedsættelsen.
    Hos børn kan hørelsen nogen gange reparere sig selv, afhængig af anfaldenes hyppighed og sværhedsgrad.
    Endelig er der jo også det man kalder en virus på balancenerven. Her er man svimmel hele tiden, og hørelsen er ikke nedsat.
  • Okay... lad os sige det på den måde, at jeg mener, at man ikke skal udelukke nogle muligheder. Især ikke når det er børn, det handler om.

    Desværre har jeg oplevet mange børn blive slæbt gennem behandlingssystemet uden, at der er fundet ud af, hvad de har fejlet og uden, at de har fået den fornødne hjælp. Fordi forældrene er meget fokuserede på, at det er en fysisk lidelse og må kunne helbredes som sådan.
    Selvom det for udenforstående har været tydeligt, at disse børn (eller familien) havde nogle følelsesmæssige/psykiske problemer, der kunne være en mulig årsag.

    Men som sagt: Det sete afhænger af øjnene, der ser - så måske skal vi blive enige om, at vi på visse punkter bare er uenige :-)

    Hilsen Helene
  • Nu har jeg ikke læst alle indlæggene igennem, men har i prøvet at få hende undersøgt for for højt stofskifte, også kaldt graves syndrom? Symptomerne lyder meget som nogen jeg har haft før jeg kom i behandling.

    Mvh Cathy
  • Nu er der gået 2 år og vi er igen indlagt, dennegang med forværring af svimmelhed og kvalme. Prisme briller har klaret skolen og dobbeltsynet til nu.
    Det startede med at vores datter ringede hjem og sagde at hun var svimmel og havde haft en periode hvor hun ikke kunne finde ud af om hun var vågen eller sov.
    Der er lavet en EEG som ikke viste noget og der er lavet en vestibulærundersøgelse, som foregik med at der blev sprøjtet koldt og varmt vand ind i øret. Her viste det sig at der ikke var den forventede reaktion på det ene øre, øjnene skal flakke fra side til side, men det ene øje gjorde ingen ting. Så nu skal vores datter igen MR scannes med focus på øreregionen og måske senere have en udvidet svimmelhedsundersøgelse.
    Jeg tror lægerne på børneafdelingen er overbevist om at det er psykisk og vi som forældre fastholder vores datter i et sygdomsbillede og derved påfører/ er medvirkende til, at hun har det som hun har det.
    De taler meget om at vi skal aflede hende når hun siger hun har det skidt, hvilket vi selvfølgelig prøver.
    Lægen stak os en seddel i hånden hvor vi blev bedt om at give vores accept til at hospitalet måtte dele vores datters oplysninger med skole, sunhedsplejerske, social og sunhedsforvaltningen, SSP osv osv.... øøøhhh hvad pokker er det nu for noget, er vi nu pludselig dårlige forældre og skal vores datter historie og de følsomme samtaler vi har haft på hospitalet nu spredes rundt i systemet, jeg var rasende og meget meget ked af det da vi tog hjem på weekend fra hospitalet... det er jeg ikke sikker på jeg vil skrive under på de må.... troede de var vores støtter og ikke ude på at splittte en ellers fin og velfungerende kernefamilie...kan ikke slippe min vrede og min kedaf det hed, men må skjule den og fokucere på det væsentlige, nemlig vores datter.
  • Hej. Jeg må starte med at sige at jeg udemærket kan sætte mig ind i jeres situation. Vi har en datter på 9 1/2 år, som døjer meget med svimmelhed og lysfølsomhed. Når det er meget slemt har hun svær kvalme og kan ikke selv gå. Men alligevel skiller det sig ud. Vores datter har det fra hun vågner og så 2-8 timer konstant. Dette gentager sig 6-7 dage i træk. 7 dage itræk hvor det starter forfra, hver morgen og varer op til 8 timer i et stræk. Om aftene er det altid helt væk og hun kan passe sin håndbold. Herefter er det væk i 7-8 uger og så kommer det igen i en uge. Sådan har det været hele hendes liv, eller rettere så længe hun har kunne fortælle os det. Vi har også været indlagt 2 gange og været til massevis af undersøgelser. Herunder på et svimmel abulatorie, hvor de desværre ikke kunne finde noget. Hun er blevet scannet, været hos kiropraktor, ørelæge, øjenlæge og rigtig meget hos en neurolog. Vi er ved at blive vanvittige over at de ikke kan finde ud af hvad det er. Jeg har selv migræne, men neurologen udelukker at det er migræne vores datter lider af. Sygehuset bliver nu ved med at snakke om at det kan være psykisk men den køber jeg ikke. Vores datter er velfungerende og glad, og fungerer rigtig fint i skolen. Men skolen er ved at sige stop for alle hendes sygedage, og vi aner ikke hvad vi skal gøre... For det vil netop såre hende psykisk, hvis hun skal gå en klasse om. Hilsen en frustreret mor.
  • 12:53 I dag 13:59
    Re: Dobbeltsyn

    Jeg vil rigtig i kontakt med nogen af jer andre, der har problemer med dobbeltsyn. I er velkomne til at skrive til bekymretmor@forum.dk. Selv om min søn er voksen, går problemet mig voldsomt på.

    Min søn på 28 har store problemer med dobbeltsyn, - så meget, at det er invaliderende. Og desuden er han svimmel. Det var varet i 4 måneder nu. Han har konstant hovedpine og er bange for, det kan være sclerose. Ingen kan rigtigt svare os på, om det kan være rigtigt, da det er vanskeligt at finde ud af. MR-scanninger giver ingen svar.

    Vi aner ikke vores levende råd, og det ville være rart at kunne vende det med andre.

    Svar på emne Side 1 af 1
    Annonce
    Click here
  • Jeg har læst alle indlæg og hælder bestemt ikke til at årsagen må være psykisk!
    Jeg har selv haft atypiske symptomer som har ledt til forskellige "årsager" ( virus på balancenerven/Meniere ( "kender" Linette :-) o.s.v.)
    Da jeg selv har været igennem et opslidende undersøgelselsforløb ved jeg, hvor håbløst man føler det af og til at blive ved og ved og jeg undrer mig over at man i det danske sygehusvæsen er så tilbageholdende med neurologiske undersøgelser i almindelighed og DNA-tests i særdeleshed.
    Efter 5 års traven ind og ud af venteværelser fik jeg foretaget en DNA-test som viste at jeg havde Spinocerebellar Ataksi af typen SCA8.

    Jeg vil absolut IKKE sige, at det er det din datter har, men blot sige at sædet for syn og koordination findes i lillehjernen og at forstyrrelser her kan give din datters symptomer. Jeg ville bestemt bede om at blive henvist til en dygtig neurolog og bede ham om at foretage de relevante undersøgelser inden du kaster dig ud i diverse kvaksalver-terapier ( herunder homøopati )!
Log in eller Registrér for at kommentere.