Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Euthyrox tabletter - ændret udseende

Jeg kan se at Euthyrox tabletterne der sælges Danmark kun har en delekærv i modsætning til dem jeg har købt i Sverige og via udleveringstilladelse i Tyskland med to delekærv. (Der er tidligere en herinde, der har bemærket dette).

Er det kun udseendet der er ændret? Er der nogen som er skiftet fra Euthyrox-tabletter med to delekærv til Euthyrox-tabletter med en delekærv og kan fortælle at det ikke giver problemer?

Se evt.:
http://www.apoteket.dk/layouts/apoteket ... 6cc5ab14f5
eller:
http://www.apoteket.dk/Laegemidler/Medi ... px?id=4846

Mvh Peter
«13

Kommentarer

  • hej
    jeg fik mine første euthyrox den4 januar 2010 da kunne alle få dem i dk. og de er med 2 dele kerve men med tysk indlægsseddel, så nu er jeg da spændt på om de er lavet om til næste gang ,,,,hvornår stopper det,,,,,er vi kun forsøgskaniner..mvh. jytte
  • Hej Jytte
    Lad os nu ikke bekymre os på forhånd, der er nok ikke ændret på indholdet.
    Mvh Peter
  • Redigeret 14 marts, 2010, 03:45
    Hej Allesammen.

    Jeg har lige tjekket mine piller.( LÆS OGSÅ NÆSTE INDLÆG)

    150- 100-og 50 microgram er med 2 delekærv og tysk indlægsseddel.

    25 microgram er med 1 delekærv og dansk indlægsseddel.

    Mystisk, jeg har ikke mærket noget endnu, håber ikke det betyder noget.

    På dem med 2 delekærv står indholdsstof som LEVOTHYROXIN-NATRIUM og de er fra MERCKserono.

    På 25 micrograms med 1 delekærv står indholdsstof som LEVOTHYROXINNATRIUM og de er fra MERCK.

    Dem med 2 delekærv kommer fra en adresse som hedder:
    Merck Pharma Gmbh
    Alsfelder Strase 17
    64289 Darmstadt.

    Dem med 1 delekærv kommer fra en adresse som hedder:
    Merck KGaA, Frankfurter Strasse 250, D-64293 Darmstadt.
    (og på denne æske står oral anvendelse), det står der ikke på nogen af de andre.

    De piller med 2 delekærv har jeg taget i lang tid uden problemer.

    De med et har jeg taget ca. 14 dage men har ikke mærket noget.

    HILSEN ALBINI.


    1
  • HEJ ALLESAMMEM.

    Jeg har nu kigget lidt nærmere på mine piller og mit TIDLIGERE INDLÆG er ikke helt rigtigt.

    Da jeg har et lille lager liggende som både er købt før og efter at de er blevet frigivet til danmark, viser det sig at det er dem der er lavet til danmark efter nytår, som kun har et delekærv på alle styrkerne og hvor adressen er ændret ( se tidligere indlæg) og hvor der kun står MERCK og ikke MERCK SERONO.

    På de ændrede står også ORAL ANVENDELSE, det gjorde der heller ikke på de første.

    På pillerne står det så småt at man skal bruge en lup for at tyde det, men der står nøjagtigtigt det samme på pillerne som er købt både før og efter nytår.
    F.eks. EM 50 EM 100 osv. alt efter styrke.

    Jeg tror og håber virkelig ikke der er nogen forskel.

    Måske nogen kan undersøge det nærmere? jeg er ikke særlig god til at tale tysk,.

    Hilsen albini



    Der står
  • Tak for info Albini.
    På mine med to delekærv står den adr som du angiver på dine med 1 delekærv, så det med adr er nok ikke af betydning.
    Ved eltroxin-ændringen kunne man se forskellige hjælpestoffer i de to tabletter.

    På mine med to delekærv er hjælpestofferne (på svensk):
    maisstivelse
    krysskarmellosenatrium
    gelatin
    laktosemonohydrat
    magnesiumstearat
    og de samme hjælpestoffer er opgivet på en tysk indlægsseddel til tabletter med 2 delekærv

    Hvad er hjælpestofferne på Euthyrox med en delekærv?

    Mvh Peter
  • hej peter.

    På dem med 1 delekærv er hjælpemidlerne på dansk:

    majsstivelse
    croscarmellosenatrium
    gelatine
    lactosemonohydrat
    magnesiumstearat

    Det ser jo ud til det er det samme.
    Så skulle det jo være i orden.

    hilsen albini
  • Hej med jer

    Jeg fik mine første Euthyrox den 12. januar 2010. De har kun en delekerv. Og det var svært at finde et apotek i mit lokalområde, som havde dem på lager. Endokrinologen ringede til et af dem og kunne der skaffe mig 100 mcg og ikke andre. Så jeg må dele nogle af pillerne i 4 stk, da jeg skal have 125 mcg pr dag. Det er lidt vanskeligt at dele dem nøjagtigt, fordi de kun har en delekerv. Jeg købte en pilledeler, den billigste de havde på det apotek (ca 60 kr). men den viste sig nærmest at knuse dem. Nu knækker jeg dem med fingrene, det bliver ikke helt nøjagtigt, men det går an. Jeg håber at kunne få nogle 25 mcg næste gang jeg skal bestille medicin.

    Hvad angår virkning, kan jeg sige at jeg har fået det betydeligt bedre end med Eltroxin. Min hukommelse er næsten normal, mit syn er ikke så sløret mere, temperaturskiftene er ikke så udtalte mere. Jeg sover mere normalt og jeg har det generelt bedre, men jeg har stadig mange ledsmerter.

    Produktions adresse er:
    Merck KGaA, Frankfurter Strasse 250, D- 64293 Darmstadt, Tyskland

    Og der er dansk indlægsseddel.

    Venlig hilsen

    Alicia
  • Hej alicia.

    Det kan da ikke være rigtigt at du ikke kan få de størrelser der passer.

    Mit apotek har dem heller ikke på lager,men de bestilder dem da hjem, hvis jeg beder om det (albertslund apotek).

    Prøv næste gang at ringe til apoteket 2 dage før og bed dem om at bestilde dem hjem i 100 micr. og 25 micr.Det andet er da for besværligt og unøjagtigt.

    Hilsen albini.
  • Det er da til at blive godt gal i skallen over, jeg har også lige fået en ny pakke som kun kan deles i 2. Det må da være endokrinologerene som sidder der og spiller konger og bestemmer at vi ikke skal have piller som kan deles i 4 . Jeg har været rigtig glad for at bruge 25 mg pillerne til at regulere med og er ntop på vej nedad med en kvart 25 af gangen så det her er da så skide irriterende det her. vh Petra
  • Hej Albini

    Ja jeg regner også med at bede om en recept på 25 mcg's piller næste gang jeg skal bestille medicin, hvis jeg stadig skal fortsætte med 125 mcg. Jeg skal have taget nye blodprøver den 25. marts.
    Nu er der da gået så lang tid, så de må være istand til at skaffe dem i samtlige størrelser, på alle apoteker.

    Petra: Ja det er træls, at man ikke kan få den nøjagtige mængde, fordi der kun er 1 delekerv. Men det er der ikke meget forståelse for hos lægen heller ikke hos endokrinologen. De siger, at det behøver man ikke tage så nøje. Men det er jo heller ikke dem der skal tage medicinen.

    Venlig hilsen Alicia
Log in eller Registrér for at kommentere.