Indstillinger
Frustration...
Jeg er så træt af at vågne ved 6-7 tiden, og slet ikke have sovet nok.. Jeg vågner bare med ondt i maven og dårlig mave, og så er jeg altid så voldsom sult at jeg har kvalme og er rigtig skidt tilpas. det lidt som om jeg ikke har spist i 3 dage. Og det er bare træls, for så sent som i går aftes spiste jeg 1 banan+ 1 æble ved halv 1 tiden inden jeg faldt i søvn..
Kan det virkelig passe jeg skal gennemgå det her? har aldrig haft problemer med det før. Altid spist morgenmad, men ikke vågnet og været dårlig pga det osv?
Jeg har en depression, og må sige de her morgener gør det ikke bedre for mig.. Jeg bliver ked af det skal være sådan, og at jeg vågner ved den tid og ikke kan sove mere, gør at jeg kommer til at være træt op af dagen. Og det tager bare den sidste smule energi jeg har i kroppen.
Jeg ved jeg skal fokusere på de positive ting, men synes godt nok det er svært at gøre det når man hver morgen skal være dårlig. For når jeg først har fået lidt mad ned og der gået nogle timer, jamen så går det i sig selv og jeg kommer ovenpå igen.
Skal til lægen igen i morgen og snakke om den maddagbog jeg har lavet de sidste 3-4 dage. Så må vi se om hun kan se noget på den. Men synes personligt selv jeg spiser godt og varieret, og ikke fordi jeg ikke spiser meget mad, eller over spiser.
Jeg ved bare ikke helt hvordan jeg skal komme igennem de morgener som er så frustrerende for mig..
Kan det virkelig passe jeg skal gennemgå det her? har aldrig haft problemer med det før. Altid spist morgenmad, men ikke vågnet og været dårlig pga det osv?
Jeg har en depression, og må sige de her morgener gør det ikke bedre for mig.. Jeg bliver ked af det skal være sådan, og at jeg vågner ved den tid og ikke kan sove mere, gør at jeg kommer til at være træt op af dagen. Og det tager bare den sidste smule energi jeg har i kroppen.
Jeg ved jeg skal fokusere på de positive ting, men synes godt nok det er svært at gøre det når man hver morgen skal være dårlig. For når jeg først har fået lidt mad ned og der gået nogle timer, jamen så går det i sig selv og jeg kommer ovenpå igen.
Skal til lægen igen i morgen og snakke om den maddagbog jeg har lavet de sidste 3-4 dage. Så må vi se om hun kan se noget på den. Men synes personligt selv jeg spiser godt og varieret, og ikke fordi jeg ikke spiser meget mad, eller over spiser.
Jeg ved bare ikke helt hvordan jeg skal komme igennem de morgener som er så frustrerende for mig..
Kommentarer
Ja, det kan jo desværre passe, at du skal gennemgå, det du gennemgår – spørgsmålet er så, hvad du kan gøre ved det.
Jeg havde faktisk lignende symptomer, lige før jeg i sin tid røg helt ned med flaget. Det var bare specielt om eftermiddagen, når jeg kom hjem fra arbejde.
Du har det åbenbart værst om morgenen. Så vidt jeg ved, er det vist meget almindeligt, når man har en depression. Jeg har et bud på en forklaring – måske kan du bruge den og måske kan du ikke:
Jeg mener, at når man har en depression, så har man tidligere i livet haft nogle problemer, der ikke er blevet bearbejdet og løst. Det er dem, der ligger derinde i det ubevidste og spøger og stadigt tynger én. Mens man sover, er underbevidstheden meget aktiv. Den prøver at løse éns problemer (både gamle og nye). Der er altså en masse 'skjult', der arbejder, mens man sover. Man drømmer bl.a. flere gange hver nat, selvom man ikke husker sine drømme. I drømmene kommer fortrængte følelser højere op i bevidstheden – de bliver altså næsten bevidste men 'censureres' bort af underbevidstheden, fordi man ikke magter dem. Derfor husker man ikke drømmene. Men følelserne har været der i løbet af natten og det er typisk meget intense følelser. Når man vågner, husker man ikke drømmene, men de følelser, der har været i drømmene, er stadigt levende og sidder i krop og sind. Det er altså din underbevidsthed, der har været på arbejde og har sluppet nogle problemer og nogle følelser fri, som du holder 'hemmelige' for dig selv, når du er vågen.
Indenfor den kinesiske medicin mener man, at man har et indre ur. Hver del af kroppen har et tidspunkt på døgnet, hvor der er hhv. maksimal og minimal energi i et område. Til hvert område knytter sig en følelse. D.v.s. at når du vågner ved 6-7 tiden om morgenen og oven i købet mærker maveproblemer, så hænger det fint sammen med, at der iflg. disse ældgamle teorier, på dette tidspunkt er maksimum energi i de energibaner, der forsyner bl.a. tyktarmen med energi. Den følelse, der er aktiveret mellem kl. 5 og 7 om morgenen vil typisk være sorg.
Så set i sammenhæng, kan du mellem 5-6 have drømt noget sorgfyldt. Drømmen bliver bortcensureret af underbevidstheden, så når du vågner ved 6 tiden, har du altså lige haft en sorgfyldt drøm, der er blevet bortcensureret men som rent fysisk har givet dig mavepine og kvalme og som har fyldt dig med opgivelse og håbløshed eller hvilke følelser, du ellers vågner med. Følelser kan man dulme ved at få noget at spise, så det kan være en måde at få lagt låg på dem igen.
Derfor er min tanke, at du har noget gammel, ubearbejdet sorg liggende i din underbevidsthed, som har brug for at komme ud og blive helet. Dermed ville dine maveproblemer sikkert også forsvinde og du ville ikke længere vågne så tidligt, for så kunne energiflowet i kroppen normaliseres.
Du gør det klassiske – prøver at fokusere på de positive ting. Det kan bestemt være godt nok – det virker bare ikke særligt godt, hvis man har mere brug for at få kigget på, hvorfor man er deprimeret og hvad der egentligt er galt.
Husker du nogle drømme? Hvis du gør, kan du måske prøve at skrive dem ned og tænke nærmere over, om de fortæller dig noget om, hvad det egentligt handler om? Eller måske har du allerede en fornemmelse af det?
Hvordan har du det med tanken om at opsøge en psykolog eller terapeut og få arbejdet med årsagerne til din depression?
Mange hilsner Helene
Jeg går til psykolog, er startet der og har allerede fundet af det er mit gamle forhold der har en del at sige her. Det er nu 1½år siden jeg kom ud af det.
Men levede i systematisk stress (så jeg konstant lavede stress hormoner og aldrig slappede af), og han fjernede al tro på mig selv. Så jeg har udviklet en angst for at være alene/ensom.. og jeg arbejder meget på det..
Jeg kan sagtens holde humøret oppe det meste af dagen, men har da nogle triste perioder. Men det slår ikke min morgen. Det er vildt frustrerende, og det her mine tanker er værst.. Det er så slemt jeg bare føler det ikke er det værd mere, og jeg ville ønske jeg bare kunne sove fra det hele.
I nat har jeg sovet 3 timer, og er voldsom træt og udmattet, men kan slet ikke få ro mere. Har prøvet med rolig musik, tv i baggrunden, ligge og bare lytte til vinden udenfor. Der ikke noget som virker.
Desuden er min voldsomme sult der, men også en ekstrem kvalme. Og bare lugten af havregrød er slem pt, føler hele maven vender. Så lige nu har jeg lavet havregrød og vender mig så til lugten, så jeg kan begynde at få det kørt ned.
Jeg synes bare ikke det kan være rigtigt jeg skal have det sådan her. Det er ikke fair nogle skal gennemgå sådan noget, og ville ønske der var noget jeg kunne gøre for at lette det for mig selv..
Det, at man vågner meget tidligt og har det værst om morgenen, er ganske almindelige symptomer på en bestemt type depression. Det er den såkaldte døgnvariation, som er typisk for en bestemt type depression.
Sådan havde jeg det også selv. Jeg husker også morgenerne som et helvede.
Psykiaterne nøjes med at fastslå, at sådan ER det ved visse depressioner.
Jeg har i årevis funderet over, hvad årsagerne til morgenhelvedet kan være, og min teori er, at det blandt andet kan have noget at gøre med stress-hormoner. Og du skriver jo også, at du har en stress-problematik.
Det, der får mennesker til at vågne om morgenen, er en forøget produktion af stress-homonet kortisol. Jeg tror, at dette hormon ved netop denne bestemte type depressioner går for tidligt i gang med den forøgede produktion, og at kortisol-produktionen i det hele taget er gået amok. Det kan for den sags skyld godt være natlige drømme, der er den delvise årsag til amok-løbet, men det er også en generel uorden i de signalstoffer, der blandt andet styrer døgnrytmen, appetitten og humøret.
Og så skriver du: ”Jeg ved godt, at jeg skal fokusere på de positive ting.”
Øh, hvorfor skal du nu det? Jeg ved godt, at der for tiden hersker denne positiv-terrorisme, der befaler, at vi bare skal tænke positivt, når vi har det dårligt.
Det er noget frygteligt sludder, som kun er egnet til at give en depressiv person skyldfølelser over, at hun ikke kan hive sig selv op ved håret! Og det kan man, som bekendt, ikke!
Tro mig (jeg har erfaring fra morgenhelveder fra 20 alvorlige depressioner): den bedste taktik over for morgenhelvede er at forsøge at trøste sig selv og give sig selv omsorg. Sig til dig selv, som en mor til et lille barn, at det er synd for dig, men at du jo godt ved, at det går over i løbet af nogle timer, og prøv at lindre det med de metoder, der kan tænkes at virke. Hvad med en varmedunk på maven?
De grimme tanker om morgenen er det bedst at lade passere, uden at give dem ekstra opmærksomhed. De forsvinder jo i løbet af nogle timer, så der er ingen grund til at vie så meget opmærksomhed til dem.
Det er jo depressionen, der er årsag til morgenhelvedet med alle de grimme tanker. Derfor er et bedst at give sig selv ro og tid og omsorg og hvile, for at organismen skal falde til ro, og desuden følge den depressionsbehandling, som du nu engang får. Når depressionen går over - som følge af ro og tid og hvile og depressionsbehandling – forsvinder også morgenhelvedet.
Der er ingen grund til at fokusere på positive tanker, for de kommer af sig selv, når depressionen går over. Det er ikke de negative tanker, der er årsag til depressionen. Det er depressionen, der er årsag til de negative tanker!
Mange hilsner
Kameliadamen
mit mangel på søvn giver også problemer resten af dagen. for har jo i forvejen ingen energi og overskud, og når jeg så ikke sover nok om natten føler jeg at jeg kan sidde op og være ved at falde i søvn.. men ligger jeg mig og slapper af, kan jeg ikke få ro eller falde i søvn.. på trods af jeg knap kan holde øjnene åbne
Nej, du har det tydeligvis ikke ret godt. Og nu har din psykolog ferie.
Jeg kender det godt: Når man har det så dårligt, så kan man kun lige akkurat overskue at leve videre, indtil man igen skal hen til psykologen, og hvis psykologen så skal have ferie, er det lige ved at vælte ens verden.
Men det, din psykolog er bedst til, er at hjælpe med at løse de psykiske årsager til din depression, dvs. de traumer, der måtte være efter det dårlige parforhold, og desuden kan psykologen hjælpe dig med at ændre en eventuel depressionsfremkaldende adfærd. Og det er jo også vigtige ting, men det er ting, der hjælper på langt sigt, sådan at du ikke får en depression igen senere.
Du har behov for lindring her og nu, ser det ud til.
(Da din læge stillede diagnosen på din depression, fik du da taget blodprøver? Det er meget vigtigt, at man får taget blodprøver, fordi en depression kan være (delvist) udløst af mangel på vitaminer eller mineraler eller af lavt stofskifte.
Hvis du ikke har fået taget blodprøver, er det vigtigt at få det gjort. Jeg kunne godt have mistanke om, at du mangler et eller andet vigtigt næringsstof.)
Men bortset fra det har jeg et forslag: Der findes et meget effektivt antidepressivt middel, der normalt er helt fri for bivirkninger, nemlig naturmedicinen perikon. Ifølge videnskabelige undersøgelser er det mere effektivt end den lægeordinerede antidepressive medicin. Det kan du se her:
http://www.vitalraadet.dk/304+M59de7c85bed.0.html
Hvis jeg var dig, ville jeg prøve perikon/perikum. Det vil med stor sandsynlighed give en markant bedring i løbet af forholdsvis kort tid (få uger). Det eneste problem, jeg kan se, er at du tager P-piller, som du skrev i den anden debat. Sagen er, at perikon kan nedsætte virkningen af P-piller en lille smule. Men man kan jo bare bruge kondom som ekstra sikkerhed i den periode, man afprøver perikon.
Jeg bruger selv perikon og har været kolossalt glad for det. Jeg køber det på apoteket. Du skal blot vide, at man er nødt til at tage en større dosis (dobbelt dosis) end den på pakningen angivne, for at det kan kurere en regulær depression og ikke bare tristhed, som det er godkendt til.
Hvis du kommer hurtigere over din depression, får du flere kræfter til at bekæmpe dit maveproblem. Hvis jeg var dig, ville jeg for mavens og også for nervesystemets skyld tage B-vitaminer og desuden et probiotika (sunde mælkesyrebakterier, der skaber en sund tarmflora). Jeg ville prøve at sulte en eventuel candida ud ved at følge den påkrævede diæt, eller i hvert fald undlade at spise simple kulhydrater som sukker, hvidt brød og pasta.
Der er ingen grund til at gå og lide, når der er en mulighed for lindring. Perikon har også den fordel, at den ikke giver bivirkninger, så som kvalme, hvad den almindelige lægeordinerede antidepressive medicin ofte gør, og kvalme har du jo ikke lige brug for!
At jeg foreslår perikon, betyder ikke, at jeg underkender psykologens behandling. Psykologens hjælp er vigtig, for at du aldrig mere skal få depressioner.
Mange hilsner
Kameliadamen
Det er rigtigt hårdt, når éns behandler holder ferie :-(
Det værste er magtesløsheden, når man ikke ved, hvad man selv kan gøre for at forandre sin situation. Det er i høj grad medvirkende til at opretholde depressionen.
Men også éns egen holdning spiller en stor rolle. Du skriver, at det ikke er fair, at du (eller nogen) skal have det sådan. Nej, men livet er ikke fair. Vi får alle vores prøvelser, vi skal igennem og dette er altså én af dine. Det er man nødt til at acceptere, for det er et livsvilkår.
Jo mere du siger til dig selv, at du ikke kan holde det ud, desto værre vil du få det. Den slags tanker er en selvopfyldende profeti og det bliver din sandhed. Hvis du i stedet siger til dig selv, at dette er en periode, en fase, en overgang i dit liv og at du godt kan holde det ud, selvom det er slemt lige nu, så vil det også blive en selvopfyldende profeti og efterhånden blive sandheden. Accept af nuet er muligt, når det ikke er en vedvarende tilstand.
Lige nu føler du dig nok som et offer for omstændighederne og magtesløs overfor dit eget liv – altså som et offer. Det er så vigtigt at få brudt disse offerfølelser og det prøver du også at gøre, for du skriver, at du så gerne ville vide, hvad du SELV kan gøre. Det er den rigtige holdning.
Du gør jo allerede noget. Du går til psykolog, du arbejder med tingene. Altså skaber du forandringer. Men det tager tid og det er hårdt arbejde at skabe indre forandringer. Så det bedste, du selv kan gøre, er at arbejde mest muligt med i processen.
Selvom det er svært, så prøv at acceptere, at lige nu har du det, som du har det. Det er ikke vedvarende, det er en periode af dit liv og du er på vej til noget bedre. Så du kan godt holde det ud i nogen tid endnu! Din fortid har dannet grundlag for din nutid. Din nutid er grundlaget for din fremtid. Når du skaber positive forandringer i nutiden, er der håb om en bedre fremtid.
Du kan skrive dagbog. Skriv alt det ned, som fylder i dit hoved: Om fortid og nutid, tanker, følelser, fornemmelser, ny forståelse, sammenhænge, gamle erindringer der popper op. Skriv dine drømme ned og arbejd evt. med dem i terapien. Græd og skæld ud imens, alt det du har brug for. For hver tråd du hiver fast i, vil flere andre følge med op. En dag er alt det gamle skidt blevet renset så meget ud af systemet, så der bliver plads til at fylde noget nyt og bedre i stedet for. Når man har fået skrevet sig tom, så har man fået tingene 'udenfor' sig selv og så kværner de ikke på samme måde rundt i det indre.
Efterhånden som der bliver gjort plads til noget nyt, kan du måske læse nogle bøger, der giver dig mere viden og forståelse. Viden giver indre styrke. En klog mand sagde engang til mig, at det eneste vi skal bruge fortiden til i princippet er at lære af den. Når vi har lært det, vi har brug for at lære, kan vi slippe den.
Jeg tror, at Kameliadamen anbefalede dig bogen 'De mente det jo så godt' af Joseph Giger-Bütler (tror jeg, han hedder).
Derudover vil jeg anbefale dig tre bøger af Susan Forward:
'Mænd som hader kvinder og de kvinder som elsker dem'.
'Ud af skyggerne' og
'Efter alt hvad jeg har gjort for dig'.
Derudover er der 'Kvinder der elsker for meget' af Robin Noorwood.
Samt mere generelt om livsanskuelser og den slags:
'Kunsten at leve et lykkeligt liv' af Dalai Lama og 'Kunsten at elske sig selv' af Jørn Beckmann.
Og så er er der den lille perle, 'Alkymisten' af Paulo Coelho, der symbolsk handler om at forvandle sit eget liv fra bly til guld :-)
Gør en sport ud af at være god ved dig selv både i tanke, ord og handling. Som du er klar over, så har du lidt under konstant stress og dit nervesystem har været højaktiveret i meget lang tid. Derfor er det så vigtigt, at man får mest muligt ro i sit liv, så nervesystemet kan heles. Men når man arbejder med de gamle belastninger i terapi, så bliver højspændingen let aktiveret igen. Arbejd derfor med at få luget ud i andre stress-faktorer i dit liv, selvom det kan være svært og krævende.
Skab en fast struktur i hverdagen. Gør tre gode ting for dig selv hver dag. Senere kan du supplere op og også gøre tre gode ting for andre hver dag (men altid med hensynstagen til dig selv). Skriv ned, hvad du har gjort og hvilke følelser det gav dig. Find også tre ting at være taknemmelig for hver dag. Det kan være nok så små ting, det vigtigste er at finde følelsen. Taknemmelighed er utrolig vigtig, for det er modsætningen til den bitterhed, der ofte kan følge med magtesløshed og offerfølelse.
Efterhånden som din proces skrider frem, vil du kunne opleve flere og flere måder, hvor du selv kan gå ind og GØRE noget aktivt, der bringer dig videre. Der vil være mange områder, du kan arbejde med, så du føler, at du selv kontrollerer processen og det modvirker depressionen. Selvfølgeligt vil der stadigt være ting, du kan være ked af, men det er noget andet.
Jeg håber, at dette har givet dig nogle idéer, du kan arbejde videre med :-)
Kærlig hilsen Helene
Det er, som det plejer at være her i depressionsdebatten :-)
Helene lægger vægt på den psykiske side af depression, og jeg prøver at inddrage andre årsager end de psykiske, fordi jeg mener, at depression ofte har flere årsager.
Der har i hvert fald i årenes løb været mange forskellige typer af årsager til mine depressioner, herunder psykiske, men også fysiske.
Jeg synes, at der hos behandlere generelt er en alt for stor tendens til at opfatte depression alt for snævert. Sådan som jeg ser på det, er depression ikke én sygdom, men en mangfoldighed af forskellige sygdomme, som kan vidt forskellige årsager – lige fra jernmangel, lavt stofskifte og mave/tarmproblemer til traumatisk barndom, stress og dødsfald blandt de nærmeste.
Kunsten er at undgå at udelade noget, som kan have været en belastning for dig, og som muligvis stadig er det, og som derfor kan have været (medvirkende) årsag til din depression.
Da du i den anden tråd i mave og tarm-debatten selv skriver, at du muligvis er inficeret med candida-svampen, vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at candida også kan være årsag til depression, hvilket du kan se her:
http://www.viktoria-klinikken.dk/Specia ... icans.html
Og en psykolog – selv om hun er nok så dygtig – kan altså ikke gøre noget ved en sygdomsfremkaldende svampe-infektion i tarmene.
Mange hilsner
Kameliadamen
Lige en kommentar til dig :-)
Ja, vi anskuer tingene forskelligt ud fra vores egne erfaringer. Jeg er helt enig med dig i, at krop og fysik selvfølgeligt har meget at sige. Mennesket er i min terminologi, både krop, sind og sjæl og alle tre aspekter influerer på hinanden og man skal tage vare på alle tre sider.
Grunden til, at jeg ikke inddrager kroppen og de fysiologiske funktioner særligt meget, er fordi det aldrig har hjulpet mig selv. Jeg blev for år tilbage uddannet zoneterapeut. Dengang gik jeg ligeså højt op i det, som jeg gør i psyken nu. Jeg vidste nærmest alt, hvad der var at vide om vitaminer og mineraler og sund kost. Bl.a. var jeg også selv på Candidakur i ½ år. Jeg spiste også alle mulige vitaminer, mineraler og kosttilskud. Levede sundt og holdt op med at ryge og drikke kaffe. Jeg tabte mig 8 kg og havde det godt fysisk. Det gjorde bare ingen verdens forskel på mine følelser, mine problemer og min psykiske tilstand. Først da jeg fik ryddet op i mit følelsesliv, skete der noget.
Så jeg synes, det er fint, at du også har det fysiske aspekt med fra starten. På den måde supplerer vi hinanden fint i vores svar. Det skaber da en meget god helhed :-)
Mange hilsner Helene
Ja, netop, vi supplerer hinanden, og jeg har lige præcis de modsatte erfaringer:
Jeg kommer fra en familie, hvor alle har haft svær depression. Så der er nok et genetisk aspekt, selv om jeg aldrig har troet på, at man kan arve depression. Sådan som jeg ser på det, så kan man arve en vis følsomhed, der gør én mere sårbar over for belastninger.
Ud over denne arvelige disposition har jeg i mit liv haft alle mulige belastninger, både i min barndom og efterfølgende. Og desuden kan jeg i høj grad genkende mig selv i Giger Bütlers bog ”De mente det jo godt”.
Derfor troede ALLE, inklusive mine forskellige læger, psykiatere og psykologer og mig selv, at mine depressioner var psykisk betingede, og udelukkende psykisk betingede.
Men på et tidspunkt kunne ingen hjælpe mig. Lægen henviste til en psykiater, der ikke kunne hjælpe mig. Jeg forsøgte akupunktur, og jeg betalte i titusindvis af kroner på psykologhjælp og akupunktur.
Intet hjalp.
Og det viste sig da, at min depression skyldtes jernmangel. Selv ikke den dygtigste psykolog eller akupunktør kan gøre noget ved jernmangel!
I sådan et forløb burde der selvfølgelig have været nogen, der havde spurgt sig selv: ”Har patienten i det hele taget fået foretaget blodprøver?”
Det havde jeg jo ikke. Jeg anede end ikke, at det er en fast regel, at en praktiserende læge skal tage blodprøver ved mistanke om depression!!! Ingen havde nogensinde taget blodprøver på mig i forbindelse med depression.
Jeg spildte måske 100.000 kr. på psykologhjælp og akupunktur, og jeg mistede min karriere. Og så vil du måske sige, at psykologhjælp ikke kan være spildt, hvis det er en kvalificeret psykolog.
Dertil vil jeg svare: Jo, psykologhjælp kan sagtens være spildt, hvis man er for syg til at gøre brug af den. Og det var jeg helt sikkert.
Jeg har også prøvet at få en depression på grund af mangel på kalium og på grund af medicin mod for højt blodtryk. Der er mange former for medicin, der kan udløse en depression.
Derfor taler jeg om, at depression udløses af belastninger. På baggrund af mine erfaringer ved jeg, at en belastning i form af jernmangel kan være lige så depressionsudløsende som stress eller traumatiske begivenheder. Men det er meget lettere at gøre noget ved jernmangel end at afhjælpe psykiske traumer. Derfor er det så vigtigt, at få ordnet de fysiske/kemiske/biologiske årsager til depressionen først.
Mange hilsner
Kameliadamen
Vi er jo sådan set helt enige - vi har bare modsatte erfaringer og udtaler os selvfølgeligt udfra dem.
Jeg brugte en formue på at rette op på min fysiske tilstand og alle behandlere fokuserede på, at det var noget fysisk, jeg fejlede. Det gjorde jeg jo også selv, for som du skriver - så var det det nemmeste. Desuden så antager man vel som oftest, at et fysisk symptom må have en fysisk årsag. Det var bare ikke tilfældet for mig, fordi min fysiske lidelse var psykosomatisk. Så jeg har (ligesom du) også oplevet, at selv den bedste behandling ikke hjælper, hvis man ikke har fundet ind til det grundlæggende problem. Bare med omvendt fortegn.
Jeg forstår godt din vinkel, at det er lettere først at tage nogle blodprøver og få rettet op på f.eks. en D-vitaminmangel ell. andet fysisk. Det er bestemt et udmærket sted at starte. Min indfaldsvinkel er så, at de fysiske ubalancer ofte opstår som følge af psykiske ubalancer. Det er jo det gamle spørgsmål - hvad kommer først hønen eller ægget? Det sete afhænger af øjnene, der ser.
I sidste ende må der være balance i både krop, sind og sjæl for, at man kan leve sit liv fuldt ud (mener jeg). At vi så har hver vores force og fokuserer forskelligt, skaber jo bare flere nuancer og muligheder.
Mange hilsner Helene