Kommunale lægekonsulenter underkender sygemeldtes egne læge

Kameliadamen1

Hej Helene

Jeg huskede udmærket dit første indlæg, og det var ud fra den viden, at jeg skrev mit forsøg på at give dig et håb om, at du kan få førtidspension, hvis det er det, du ønsker.

Jeg vidste godt, at lægekonsulenten havde afvist diagnosen PSTD, fordi han mente, at det hverken kunne bevises eller sandsynliggøres, at din tilstand skyldes traumatisering. Og her vil lægekonsulenten selvfølgelig (til dels med rette) hævde, at reglerne for at tildele førtidspension kræver, at alting skal kunne dokumenteres.

Men PSTD er jo en diagnose, der kan stille og dermed dokumenteres – og åbenbart også i dit tilfælde faktisk ER er blevet stillet – på grundlag af de symptomer, du har. Der kan ikke kræves bevis eller dokumentation, her mange år efter, i form af personer, der er skyldige i at have traumatiseret dig.

I øvrigt mener jeg ikke, der er belæg for at hævde, at man skulle være mere rask med en borderline-diagnose end med en PTSD-diagnose. Tværtimod siges det som regel, at personlighedsforstyrrelser er meget svære at behandle.

(Personligt tror jeg ikke på disse personlighedsforstyrrelser. Jeg mener, at alle disse sygdomme er mulige at helbrede, og at det er et spørgsmål om at løse de konkrete problemer, som patienten har – ikke fastlåse folk i et diagnosesystem. Men ofte kræves der meget tid og ro, for at man kan blive helbredt, og under alle omstændigheder, at man har noget at leve af imens!).

Det, jeg ønskede at fortælle er, at der på en eller anden måde er etableret en rangorden inden for sygdomme. Fysiske sygdomme er ”finere” end psykiske, de nye sygdomme som f.eks. piskesmæld er absolut yt, og PSTD rangerer over personlighedsforstyrrelser som borderline, fordi PSTD skyldes udefrakommende årsager, mens personlighedsforstyrrelser ofte af psykiatere betragtes som medfødte.

Og her er det altså, at en lægekonsulent gerne forsøger at få det ordnet sådan, at pensionsansøgeren kommer længst muligt ned ad rangstigen. Efter min opfattelse behøver dette trick ikke direkte at have noget formål, ud over at personen skal tyranniseres. For jeg tror ikke, at du arbejdsmæssigt er heldigere stillet med en borderline-diagnose end med en PTSD-diagnose. Så måske ender det alligevel med en førtidspension – efter at du i et stykke tid er blevet tyranniseret.

Det er dette, jeg mener, når jeg siger, at man for at få en nødvendig førtidspension ofte er nødt til at sluge nogle kameler, i form af (forkerte eller irrelevante) psykiatriske diagnoser.

Her er min pensionshistorie i ultrakort form:
Jeg havde haft ca. 20 alvorlige depressioner, men havde omsider fundet en løsning i form af perikon, der hjalp mig godt. Desværre blev jeg tiltagende træt og havde et par svære år, hvor jeg til sidste måtte sygemelde mig på grund af afkræftelse. Det viste sig da efter to års træthed, at årsagen var jernmangel. Og efterhånden kom det for en dag, at årsagen til jernmanglen var fibromer på livmoderen, som jeg fik fjernet ved en operation. Men jeg kom mig aldrig af trætheden efter operationen. Og efter et års sygemelding skulle der findes en løsning. Der blev ikke lagt vægt på at finde årsagen til min træthed, og der blev heller ikke lagt vægt på, at en gammel PTSD, der skyldtes en tyrannisk far, var blevet forværret i løbet af hele denne sygdomsperiode med usikkerhed og forgæves anstrengelser for at få lægehjælp.

Sagsbehandleren på kommunen kunne godt se, at jeg aldrig ville kunne komme i arbejde igen. Hun henviste mig til en neuropsykolog, der med det samme sagde til mig: ”Du kommer ikke i arbejde, så meget kan jeg se. Derfor er jeg nødt til at gøre min udtalelse 30 % værre, for at du kan få pension. Ellers kommer den ikke igennem.”

Da udtalelsen kom, blev jeg meget forarget og forskrækket. Neuropsykologen havde givet mig 6 (seks) diagnoser på personlighedsforstyrrelser! Og overhovedet ikke PSTD. Jeg tror ikke, at det var ond vilje. Til at begynde med syntes jeg bare ikke, at jeg kunne leve med det. Men jeg skulle jo have noget at leve af, og jeg kunne ikke arbejde. Og kommunen gav mig pension på grundlag af disse konstruerede diagnoser.

Jeg var nødt til at sluge nogle kameler. Jeg har ikke fortrudt det. Men det var barsk.

Alle sager er dog forskellige. Jeg ville bare sige, at man kan blive nødt til at acceptere nogle vilkår, som egentlig ikke er acceptable, for at man kan få en nødvendig pension.

Mange hilsner

Kameliadamen

Helene2

Hej Kameliadame

Tak for dit svar og fortællingen om dine egne oplevelser for at få pension.
Ja, du har jo desværre ret, at der må sluges nogle kameler.
Jeg kan mærke, at jeg er nødt til at GØRE et eller andet og handle, for bare at lukke øjnene, krydse finger og håbe på det bedste, gør mig simpelthen angst og forstærker magtesløsheden. Jeg kan ikke bære, hvis hele sagen falder på gulvet og skal starte forfra, fordi nogen i systemet vil vælge at holde fast i kommunallægens udtalelse. Og det vil utvivlsomt ske - om ikke andet så når sagen når kommunallægen i pensionsafdelingen. Så hellere tage kampene nu.

Jeg talte i går med én, der var indstillet til pension men som har fået afslag og nu skal ud i sin 9. arbejdsprøvning!!!
Til gengæld talte jeg også med én, der har fået sin pension på trods af kommunallægens udtalelser.
Og så hørte jeg om én, der brugte en meget alternativ metode: Personen fandt ud af, hvor kommunallægen havde praksis og valgte så ham som sin læge. Så var han nødt til at forsvare sagen overfor kommunen, da det jo pludseligt var hans egen patient!!


Mange hilsner Helene

Kameliadamen1

Hej Helene

Jeg genkender din beskrivelse af, at man er nødt til at gøre noget. Hos mig gav PTSD’en sig udslag i, at jeg rent fysisk kunne mærke stresshormonerne i kroppen. Og for at få afløb for den fornemmelse måtte jeg foretage mig noget. Jeg fik da også rettet de værste fejl i neuropsykologens udtalelse – og der var mange! Men diagnoserne måtte jeg lade stå.

Derimod fik jeg kun rettet én eneste fejl/usandhed i lægekonsulenternes udtale i min klagesag over den praktiserende læge, og der var også mange! I den sag brugte jeg virkelig også meget energi.

Umiddelbart synes jeg – uden at kende din sag godt nok – at det svage punkt i din lægekonsulents vurdering, er påstanden om, at det ikke kan sandsynliggøres eller dokumenteres, at du har PTSD. Symptomerne plejer at v ære let genkendelige, f.eks. det, man kalder ”arousel” (altså at man hele tiden er i alarmberedskab), mareridt og dårlig nattesøvn, samt flashbacks. Det var i hvert fald de symptomer, jeg havde.

Der findes spørgeskemaer og diverse undersøgelser og test hos neuropsykologer, der kan dokumentere disse symptomer. Hvis lægekonsulenten afviser at godtage dine symptomer, kunne det være en mulighed, at du bliver henvist til undersøgelse hos en neuropsykolog.

Jeg har for resten stadig denne fornemmelse af forøget alarmberedskab. Uventede lyde kan få mig til at reagere meget voldsomt. Jeg farer eksempelvis sammen, når telefonen ringer, eller når mit æg er kogt, og minuturet ringer!

Den ide med at vælge lægekonsulenten som praktiserende læge var ret avanceret! Det ville jeg aldrig turde. Men det handler jo bare om at kende spillereglerne og bruge dem til ens egen fordel, så selvfølgelig er ideen god.

Jeg sender dig al min opbakning og alle gode ønsker for dig

Kameliadamen

Helene2

Hej Kameliadame

Tusind tak :-)

Ja, det er bestemt et svagt punkt, som jeg har påpeget overfor min sagsbehandler. Man får jo ikke 'bare lige' en PTSD diagnose. Selvføgligt er der kriterier, der skal være opfyldt. Psykiateren beskriver i sin erklæring meget fint alle de symptomer, jeg har på PTSD (og de er jo ikke til at forveksle med borderline): Flash-backs, mange undgåelseshandlinger, dissociation, amnesi for det skete, høj-stress, konstant alarmberedskab og andet. Så hans argument med, at det ikke kan bevises eller sandsynliggøres, at jeg er traumatiseret, er jo simpelthen sludder og vrøvl.

Jeg vil huske dit forslag om at komme til en neuropsykolog, hvis det bliver nødvendigt.

Her til morgen har jeg skrevet til min sagsbehandler. Hun har svaret, at hun er ked af, at min lettelse er blevet overgået af angsten over denne erklæring. Hun vil vise sin leder min skrivelse men han er til møde hele dagen, så jeg vil høre nærmere.
Så foreløbigt afventer jeg, hvad hun svarer, når hun har talt med ham.


Hilsen Helene

persille1

Jeg søger ikke pension, men jeg bliver mere og mere berørt af de menneskeskæbner, jeg læser om.
Er de ansvarlige helt fra sans og samling.

http://www.avisen.dk/hun-skal-traene-mi ... 21581.aspx

Kameliadamen1

Hej Persille

Ja, det er trist, og det er meget oprørende.

Nej, jeg tror ikke, at de ansvarlige er gået fra sans og samling. De ansvarlige prøver bare at rette ind og efterleve regeringens politiske initiativer, som går ud på at reklamere med den gode velfærd, vi har her i Danmark, samtidig med at kommunerne bliver pålagt at spare!

Det hænger selvfølgelig ikke sammen!

Ude i kommunerne forlyder det, at der ALTID skal arbejdsprøves, før der kan tildeles førtidspension. Det passer ikke. F.eks. var jeg ikke i arbejdsprøvning, før jeg fik tildelt pension. Det blev anset for alt for belastende. Alligevel sender kommunerne folk i arbejdsprøvning, selv om det enten er absurd eller til fare for de mennesker, der bliver tvunget til det.

I den situation burde beskæftigelsesminister Inger Støjberg gribe ind og sørge for, at kommunerne ikke plager syge borgere unødigt. Men det gør hun ikke, for det er jo vigtigt at opretholde denne dobbelt-standard:

Af hensyn til meningsmålingerne er det vigtigt at fastholde myten om Velfærd.

Af hensyn til økonomien er det vigtigt at lukke øjnene for, at kommunerne tyranniserer syge borgere.

Sådan er det.

Kameliadamen

Helene2

Jeg mener, at systemet er sygt og menneskefjendsk og at det er samvittigshedsløse, følelseskolde mennesker, der holder det i live. Problemet er bare, når det er landets lovgivende magt, der ikke har nogen samvittighed og menneskelighed. Så er det Davids kamp mod Goliat.

Det er rigtigt, at man ikke SKAL i arbejdsprøvning. Det er kommunernes vurdering og et redskab, de har mulighed for at bruge. Det er selvfølgeligt også berettiget nok, hvis det bliver brugt ordentligt. Problemet er, at det så ofte bliver misbrugt.
Loven giver mulighed for at undgå det. Der er én eller anden paragraf, der siger, at hvis det vurderes at kunne forværre éns helbredstilstand, skal man ikke. Hvis ikke sagsbehandleren selv kan indse, at en arbejdsprøvning er formålsløs og forværrende, så kan kommunen rekvirere en udtalelse fra éns praktiserende læge. Det findes der en særskilt blanket til. Dette har jeg fået bekræftet fra Jobcenter ledelsen her i kommunen.

For mit eget vedkommende var jeg i én arbejdsprøvning i 2007 og i én i 2008. Nu arbejder min nye sagsbehandler som sagt m.h.p. at indstille mig til pension - og hun har sagt, at der ikke vil blive tale om yderligere arbejdsprøvninger. Hvis min sag falder og der vil blive krævet yderligere arbejdsprøvnnger (som kommunallægen mente skulle til), så vil min læge til enhver tid erklære, at det vil være til skade for mig.

Jeg kender én, der var blevet indstillet til pension men pensionsnævnet sagde nej og har krævet yderligere arbejdsprøvning. Så det er hendes 9. hun nu skal ud i.
Så kan man klage og anke o.s.v. Det kræver en frygtelig masse kræfter og et overskud mange slet ikke har. Desuden er ankenævnet måske nok mere uvildigt men det er stadigt en del af systemet.

Selvfølgeligt handler det hele om økonomi og om at sende aben videre. For hverken regering eller kommunerne har penge til at give pension eller flex-job til alle dem, der har brug for det. Og i sidste ende havner aben hos den sygemeldte selv, når det så bliver krævet, at man skal gøres selvforsørgende. Desværre gør systemet bare folk mere syge på den måde. Det hele handler om, at alle i bund og grund er magtesløse. Ingen ved ved, hvordan de skal løse problemerne og derfor bliver de hele tiden skubbet nedad i systemet, til de havner hos den sygemeldte selv, der bliver mere syg. Det påvirker familien, der så kommer til at fungere dårligere og børnene får brug for hjælp, så der er endnu flere der råber, at regeringen må gøre noget... og sådan kan denne socialt, onde cirkel fortsætte, for ingen ved, hvordan de skal bryde den.

Efter min mening handler det om menneskesynet. Intet menneske med et sundt følelsesliv og en ordentlig samvittighed vil uanset hensigten kunne piske et sygt menneske på den måde, som det sker.


Hilsen Helene

Brugernavn1

Her er en ny spændende artikel:

Klapjagten på de syge
http://www.information.dk/225115

Helene2

Hold da op, der var sandelig da én, der har fået nok nu. Hun lægger ikke fingrene imellem i den artikel i Information. Jeg har fluks sendt linket videre til en masse andre, så tak for det :-)

Jeg fandt også nogle andre interessante artikler i dag.
Problemet er ved at give genlyd helt op til politikerne og DF ændrer tilsyneladende kurs nu.

http://www.avisen.dk/df-stop-klapjagten ... 21790.aspx
http://www.avisen.dk/minister-sager-om- ... 21882.aspx
http://avisen.dk/anklage-laeger-kasseta ... 21038.aspx


Hilsen Helene

Brugernavn1

Dette er ligegodt det værste, som jeg har læst i denne tråd.

Tjener på at stoppe sygedagpenge
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/02/28/115829.htm