Kommunale lægekonsulenter underkender sygemeldtes egne læge
Kommunale lægekonsulenter underkender sygemeldtes egne læger.
Hvad har du oplevet ?
Eller har du oplevet så meget, at det slet ikke går an at skrive om det og ribbe op i sårene ?
Der kan læses mere her:
http://www.information.dk/224437
Hvad har du oplevet ?
Eller har du oplevet så meget, at det slet ikke går an at skrive om det og ribbe op i sårene ?
Der kan læses mere her:
http://www.information.dk/224437
Kommentarer
I går fik jeg lægekonsulentens udtalelse i min sag og jeg blev SÅ rystet. Så nu er jeg gået i gang med at finde ud af, hvem jeg skal klage til o.s.v. Foreløbigt sender jeg kopi til den psykiater, hvis erklæring, han underkender. Hvis hun føler for det, kan hun klage til kommunen og måske til lægeforeningen eller hvilke kanaler, hun nu har. Jeg har også bestilt en tid hos min læge for at orientere ham, for det er også hans erklæring, der er blevet underkendt.
Bl.a. dropper lægekonsulenten let og elegant en PTSD diagnose, jeg har fået både fra psykiatrisk skadestue og fra psykiater, da årsagen (overgreb i barndommen) 'ikke kan dokumenteres endsige sandsynliggøres'!
Ikke desto mindre er min sagsbehandler gået i gang med at forberede en indstilling til førtidspension - men jeg skal på én eller anden måde have handlet på det her, for jeg risikerer, at lægekonsulentens udtalelse kan blive årsag til, at pensionen ikke går igennem.
Det er så paradoksalt, at kommunallægen selv beder om at få udfærdiget en psykiatererklæring - og når den så kommer og konklussionen ikke passer ham, så underkender han hendes vurderingsgrundlag (og dermed min historie) og dropper bare den ene diagnose.
Så især det sidste afsnit i artiklen fra Information, kan jeg godt bruge aktuelt i forhold til min sag og hvordan jeg kan gå videre med den. Jeg vil simpelthen insistere på, at det er en ommer.
Information har forelagt sagen for beskæftigelses- minister Inger Støjberg (V). Hun siger i et skriftligt svar:
»Jeg vil godt understrege, at lægekonsulenter ikke kan underkende speciallægeerklæringer, ændre diagnoser eller andre lægers udtalelser i det hele taget. En lægekonsulent kan tage stilling til, om der er sammenhæng i den helbredsmæssige dokumentation og f.eks. bede om en ny lægeerklæring, hvis der er uklarheder,« siger Inger Støjberg.
Hilsen Helene
Så jeg begriber ikke det pludselig bliver lægekonsulentens afgørelse.
Hvad skal vi så med specialister og lovgivning, når kommunerne laver deres egen lov.
Og jeg kan tilføje, ingen gør noget ved det. De ansvarlige kan jo ikke undgå at være videne om, at lægekonsulenterne er betalt af kommunen for at afslå pensioner.
Jeg kan ikke begribe syge mennesker skal forfølges på den måde. Det koster også penge. Hvad er det for en politisk rævekage man vil bage.
http://www.avisen.dk/Pages/Guests/Artic ... ekonsulent
Modigt at I skriver om jeres oplevelser.
Jo mere vi gemmer os og holder tingene skjult, fordi vi er bange - desto mere frit spil har de. Det skal simpelthen frem i lyset, hvad der sker og ledelsen i kommunerne og Jobcentrene skal konfronteres med det. Samt de speciallæger der underkendes af kommunallægerne skal have det at vide, så de har mulighed for at klage.
Jeg har lige skrevet kladde til et brev til min sagsbehandler. Jeg har bl.a. sat Inger Støjbergs citat fra Information ind. Derved bliver det meget, meget klart og tydeligt, at lægekonsulenten i min sag netop har gjort alt det som ministeren udtaler, at en lægekonsulent IKKE skal gøre.
Så jeg mener, at jeg må være berettiget til at få en helt ny lægekonsulent-udtalelelse.
Så timingen var simpelthen perfekt med det link, du sendte. Det var i den grad lige, hvad jeg havde brug for, så jeg kunne komme videre :-)
Men det er da ikke særligt trygt for mig at gå videre med denne sag nu, hvor jeg endeligt har fået at vide, at jeg bliver indstillet til pension. Men det er endnu mere utrygt at lade være - for så skal jeg gå og være bange for, at sagen falder endnu engang, fordi nogen undervejs i systemet lægger mere vægt på kommunallægens erklæring end på lægens og psykiaterens. Og så kan det hele starte forfra en gang til - det vil bare slet ikke være til at holde ud, så hellere tage kampen nu.
Hilsen Helene
Disse lægekonsulenter har jo hærget i årevis! Personligt har jeg stiftet bekendtskab med problemet i forbindelse med min klagesag til Patientklagenævnet over min praktiserende læge, der lod mig gå rundt i afkræftet tilstand i flere år uden at undersøge mig, selv om problemet kunne have været løst langt tidligere, fordi der blot var tale om jernmangel.
Sagen om kommunernes lægekonsulenter har også været fremme i årevis, men mest på Internetsider som www.k10.dk.
Det nye og meget afgørende er, at problemet omsider bliver taget op af de trykte medier, som f.eks. Dagbladet Information, og det er vigtigt, at mediernes pres på myndighederne opretholdes. Ellers er jeg bange for, at sagen bare dør ud.
Inger Støjberg er selvfølgelig fuldt ud klar over de problemer, der er. Det er ikke nyt for hende. Hun lader bare, som om der ikke er noget problem. Jeg vil ikke tage modet fra dig, men jeg er desværre bange for, at du ikke får noget ud af at henvise til hendes udtalelser.
Sagen er jo, at kommunerne ikke kan løse de problemer, de skal løse for de penge, der er til rådighed. Det samme gælder jo også for regionerne.
I den situation lader man, som om alt er i den skønneste orden. Men i virkeligheden eksisterer der en DOBBELT-STANDARD. Teoretisk set må kommunens lægekonsulent ikke ændre på en speciallæges diagnose. Men hvad så, hvis han gør det alligevel? Hvem skal man så klage til?
Man skal klage til kommunen og altså i sidste instans til borgmesteren. En kommunalt ansat lægekonsulent er en slags embedsmand, og der er faktisk udarbejdet et cirkulære, der udstikker retningslinjer for lægekonsulenters arbejde. Så vidt jeg for står, at det fastslået i dette cirkulære, at en lægekonsulent ikke behøver at overholde lægeloven. Det betyder, at lægekonsulenten ikke behøver at udvise den omhu og samvittighedsfuldhed (over for den syge), som der ellers stilles krav om i lægeloven.
Det er derfor, disse lægekonsulenter kan hærge, som det passer dem. I min klagesag gik to såkaldt uvildige (haha) lægekonsulenter så vidt som til at lyve for at støtte en indklaget kollega! Og selv om jeg kunne tilbagevise løgnen, så hjalp det ikke noget. Jeg fik bare at vide, at mine oplysninger ikke tilføjede nyt i sagen. Alle vidste naturligvis godt, at klagesagen blev afgjort til lægens fordel på grundlag af løgn. Men så længe dette forbliver en intern viden i klagesystemet og ikke kommer til offentlighedens kendskab, så mener de ikke, at der er noget problem!
Nogenlunde det samme gælder for de kommunalt ansatte lægekonsulenter. De er ikke forpligter til at overholde lægeloven. De betragter sig som en slags advokater for kommunerne – advokater, der er sat til at spare penge for kommunerne. Alle deres kneb og tricks skal på overfladen selvfølgelig se ud, som om de varetager borgerens interesser, men det gør de ikke!
Disse problemer kan ikke løses på kommunalt niveau. Derfor må mediernes pres på ministeren og på regeringen helst fortsætte. For det er klart, at ingen kan leve med disse tilstande!
Mange hilsner
Kameliadamen
Tak for dit svar. Jeg kender mange, der har været møllen igennem med kommunallægerne. Jeg havde forudset, at det også ville blive min egen tur - men det skete før forventet. Samt det kom helt bag på mig, at han bare slettede én af diagnoserne og grundlaget for den.
Så jeg er ved at udarbejde en strategi. For det er bare ikke okay, det her og jeg vil have ændret den udtalelse. En kommunallæge skal ikke få hele min sag til at falde på gulvet eller trække den yderligere ud, nu hvor den er nået så langt.
Selvfølgeligt er alle i den kommunale forvaltning klar over, at det sker. Sagsbehandlerne ser det jo gang på gang. Men der er (som du skriver) ingen der gør noget, for selvfølgeligt handler det i sidste ende om penge.
I forvejen har min kommune været en del i lokalavisen i forbindelse med den måde de forvalter sygedagpengesagerne på. Der har for nyligt været et møde mellem Jobcenterledelsen og en gruppe langtidssygemeldte. Jeg tror ikke, kommunen er interesseret i for meget negativ 'reklame' i avisen. Så der er muligheder for at få tingene frem i lyset.
Hilsen Helene
Ja, faktisk fik jeg indtrykket af, at det var med i deres ansættelseskontrakt, at for hver gang, de tildelte en patient noget, der ville koste penge, så ville dette beløb blive trukket i deres løn. Ja, selvfølgelig en joke fra min side, men man kunne egentlig godt få tanken.
Min daværende praktiserende læge, der virkelig forsøgte at kæmpe en kamp for mig, da jeg søgte førtidspension pgr. af en ledsygdom, fortalte mig, at hans opfattelse jo var at lægekonsulenten skulle være en samarbejdspartner, men altså i de fleste tilfælde var en direkte modpart, som også han skulle slås med.
Han forsøgte at få denne lægekonsulent til at se mig, tale med mig, ja endda noget så helt utopisk som måske endda at undersøge mig, hvilket pure blev afvist, hun skimmede - ja, skimmede, hvilket jeg har bevis for - kun lige mine speciallægeerklæringer, og kom frem til, at en person med tennisalbue og skæv ryg ikke kunne tilkendes pension, hvilket jeg da kun kan give hende ret i, hvis det bare var det, jeg fejlede.
Alle de andre diagnoser i samme speciallægeerklæringer, der kunne give et helt andet resultat, ja, det overså hun ganske. I øvrigt brugte kommunen en formue på at sende mig til en speciallæge, som de altså valgte - og så kan det jo kun undre, at man åbenbart ikke brød sig om det i øvrigt ret klokkeklare svar, der kom der fra, hvorfor man stort set ignorerede det.
Det blev en sej kamp - med alle ankemuligheder inde, før jeg endelig fik tilkendt min pension - men det var helt 100% IKKE hendes fortjeneste. Jeg havde aktindsigt, så jeg kunne jo selv se, hvor lemfældigt disse ting blev gennemgået. Så det, du oplever Helene, er øjensynligt bare gængs praksis.
Jo, det kræver bestemt et jernhelbred at blive syg - og at det lykkedes for mig at blive anerkendt skyldes udelukkende, at jeg havde en god læge bag mig. Selv havde jeg aldrig klaret det.
Senere undersøgte jeg faktisk mulighederne for at anlægge sag mod kommunen, men jeg blev frarådet det, da det ville kræve så mange kræfter fra min side, at jeg med stor sandsynlighed ville gå helt ned på det.
Det kan være, jeg er kynisk, men mon ikke man netop fra lægekonsulenternes/kommunens side netop er klar over, at vi, der kommer i den situation netop IKKE har kræfterne til at kæmpe for retfærdighed også, hvorfor det er ligegyldigt om man så får den.
Mit indtryk er bestemt at lægekonsulent bliver de mennesker, der har fortrudt deres studie, da de er kommet frem til at patienter og deres ligegyldige sygdomme dog er noget af det mest uinteressante, der findes.
Hårde ord ja, måske også i overkanten, men jeg kan simpelt hen ikke finde noget pænere at udtrykke i den forbindelse.
Jeg tror, at det kommer bag på de fleste, at læger kan opføre sig som disse lægekonsulenter gør. Og når det kommer så meget bag på os, hænger det vel sammen med den opfattelse, vi i forvejen har af, hvordan en læge skal være. Vi kan ikke forestille os, at læger bruger beskidte kneb, lyver eller taler nedsættende og grimt om et sygt menneske. Det strider jo mod alt, hvad betegnelsen ”læge” står for.
Når disse lægekonsulenter opfører sig sådan, så er det, fordi det forventes, når de har det job, og fordi de kan gøre det uden at blive straffet, fordi de ikke er forpligtet til at overholde lægeloven.
Og det er jo egentlig mærkeligt, at en læge, som denne lollandske læge, der omtales i Informations artikel, kan arbejde både som almindelig praktiserende læge, hvor han selvfølgelig skal overholde lægeloven, og desuden have et bijob som lægekonsulent for Lollands kommune, hvor han ikke behøver at overholde lægeloven. Men sådan er det.
Jeg vil mene, at de arbejdsmetoder, en lægekonsulent bruger, nok mere ligner de metoder, som en advokat i amerikanske film bruger. For advokaten gælder det om at sige så meget ufordelagtigt om modparten som muligt. Alle kneb gælder. Det samme gør en lægekonsulent.
F.eks. skrev lægekonsulenten i en udtalelse om mig, at jeg havde taget medicinen Atacand mod depression, at medicinen virkede godt, men at jeg alligevel var holdt op med at tage den.
Nu var der bare det problem, at Atacand er blodtryksmedicin, som jeg tog og faktisk stadig tager mod forhøjet blodtryk. Så det hele var det rene vrøvl! Den eneste grund til at lægekonsulenten skrev sådan, var selvfølgelig, at han ville fremstille mig som psykisk syg, og i øvrigt ikke rigtig klog, når jeg ikke tog den medicin, som ifølge hans fremstilling virkede godt mod depression.
Og det er meget svært at få sådan en fejl rettet. Jeg skrev nok 4-5 breve, før denne fejl blev rettet. Og kommentaren var, at det jo bare var en fejl. Resten af de urigtige påstande lykkedes det mig ikke at få rettet.
Så min klagesag blev afgjort til lægens fordel på grundlag af løgne. Og sådan er det.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har lyst til at sige til dig, at kommunen måske gerne vil tildele dig en førtidspension.
Men måske bliver du nødt til "at sluge et par kameler". Måske er du nødt til at finde dig i nogle diagnoser, som du og din læge egentlig ikke mener, at du har.
Og det er selvfølgelig psykiatriske diagnoser, jeg taler om. Jeg kender til et tilfælde, hvor mén efter en alvorlig trafikulykke ikke blev anset som grund til førtidspension.
Men selv kommunen kunne indse, at denne person ikke kunne arbejde. Derfor blev der opdigtet nogle psykatriske diagnoser, og så gik førtidspensionen igennem.
Sådanne opdigtede psykiatriske diagnoser er jo bare noget, der står på et stykke papir, og de kan ikke skade én. Men det er selvfølgelig oprørende, at man skal finde sig i en slags. Men nogle mennesker er nødt til det.
Mange hilsner
kameliadamen
Mit problem er faktisk omvendt af det, du nævner. Ikke at kommunallægen vil give mig en forkert diagnose - det er tværtimod, at han nægter at anerkende, at jeg også har PTSD. Han skriver direkte, at da det hverken kan bevises eller sandsynliggøres, at min tilstand skyldes traumatisering, så vil han lade denne diagnose (der er baseret på traumatisering) ude af betragning. Det hele skyldes bare, at jeg er personlighedsforstyret. Jeg har en borderlinediagnose og den fokuserer han ensidigt på - for den kan ofte stabilisere med psykiatri og evt. medicin. Sandsynligvis livslangt (skriver han) - men ikke desto mindre kunne det få mig til at arbejde lidt... Derimod kan PTSD'en i visse tilfælde udløse en førtidspension, så selvfølgeligt er det den diagnose, han underkender.
I min kommune er vi en gruppe af langtidssygemeldte, der holder møde hver 14 dag. Det var meget mærkeligt, at der lige præcist i dag helt uventet kom en journalist fra Lokalavisen, der vil lave en artikel netop omkring kommunallægernes rolle og hvordan de underkender egne læger og speciallæger...
Så der er nogle ting, der rører på sig :-)
Hilsen Helene