For ca. 1 time siden sad min mand og jeg snakkede om hele denne affære og jeg fortalte hvordan jeg havde det med det hele og det ikke hørte hjemme i et parforhold og hans reaktion var meget kold og jeg spurgte om hans følelser intet, intet var hans svar. hvad mener du intet du kan da ikke føle noget. Han mener det er et moralt problem hos mig som jeg selv skal løse.
Han gik med til det var forkert at have d liggende på computeren. men han har overført det til en dvd, som han har i sine private ting.
jeg vil have det ud af mit hjem sagde jeg til ham ingen reaktion...hmmm
sidder tilbage med en tom skuffelse stadig...måske har jeg overreageret men sig mig hvilken normal kvinde vil ikke føleet eller andet....?
Der er da ikke noget forkert i, at man lige nu og her bliver noget chokeret over at finde noget sådant helt uforvarende, men jo, du har bestemt overreageret lige lovlig meget.
Du nægtede at tale med din mand, han blev forvist fra din seng – han blev i det hele taget lige pludselig totalt afvist af dig, og hvorfor? Fordi du blev konfronteret med at, han har haft et liv før han mødte dig.
Vi kan nok alle blive enige om, at han ikke burde have haft det liggende lige fremme, men det er den eneste fejl, han har begået og reaktionen har været ret så voldsom.
Jeg kan godt forstå det, hvis han lige nu er frygteligt i vildrede om, hvad det i grunden er for en kvinde, han har levet med de sidste otte år. Jeg kan også godt forstå det, hvis han stiller spørgsmålstegn ved, om det er noget han bør satse resten af sit liv på. Du har pludseligt vist ham en side af dig selv, som han aldrig har set, og som han med stor sandsynlighed ikke bryder sig om. Han skal nu gå og spekulere på, hvad du eventuelt kan få at vide, han en gang har gjort, og så forvente en eller anden voldsom anklage for ting, han eventuelt har foretaget sig, FØR du blev en del af hans liv.
Han har indrømmet, det var en fejl, at det lå der, han har overført det til en dvd, som ligger ved hans private ting. Du forlanger, at det skal helt ud af dit hjem. Undskyld, her er da noget, jeg har misforstået; er det ikke JERES hjem??
Hvis ikke du vil ødelægge det ægteskab, som du selv har beskrevet som værende lykkeligt, så er du nødt til at erkende, at han har haft et liv før dig, og at der er ting i det liv, der ganske enkelt ikke kommer dig ved, og som han har fuld ret til at have både følelsesmæssige og fysiske minder om.
Mit forslag til dig er, at du undskylder over for ham, at du har reageret så voldsomt, at du ikke helt forstår hvorfor det skulle gå sådan, for jeg tror egentlig ikke, du selv var klar over hvorfor det lige pludselig blev så voldsomt, og så synes jeg, du skal spørge ham, om han vil hjælpe dig til at få dette på plads, ved f.eks. at gå med til en samtale eller to hos en parterapeut, så I måske kan få lidt hjælp til at lære at stole på hinanden igen, for tilliden er jo røget lige pludseligt – også fra hans side.
Jeg er meget uenig med Lotte.
Jeg mener ikke, at du overreagerer og jeg mener bestemt ikke, at du skal undskylde overfor din mand.
Jeg synes derimod, at det er trist, at han slet ikke kan komme dig i møde og ikke kan forklare, hvad han føler. Jeg synes også, at det er meget trist, at han gør det hele til dit problem og ikke kan se det som et fælles problem. For mig er det fuldt ud forståeligt, at dette overskrider dine grænser og jeg synes, det er synd, at han ikke kan gå ind i en dialog, hvor han prøver at forstå og respektere, at du oplever, at han har overskredet dine grænser. Jeg ville føle det som mangel på respekt for mig og manglende loyalitet overfor vores samliv, hvis det var mig, der havde oplevet det.
Okay, han er kommet med den indrømmelse, at det var forkert at have det liggende på Jeres fælles computer og har nu overført det til en DVD. Jeg synes, det er fair, at du slet ikke vil have det i huset. For mig handler det ikke om manglende anerkendelse og accept af hans fortid, men om en manglende respekt for nutiden sammen med mig. For der må jo være en grund til, at det er vigtigt for ham at gemme disse sexoptagelser og at det ikke er nok for ham at have minderne i sig selv. For mig ville det føles som en slags utroskab. Jeg ville ikke kunne have tanken om, at han måske sad og kiggede på disse optagelser i ny og næ... Én ting er at have seksuelle fantasier (måske om en tidligere partner) men noget helt andet er at have en sådan helt virkelig og konkret optagelse.
Men igen: Det vigtige er, hvordan du og I kommer videre.
1) Du kan gå på kompromis med dig selv og sige, at det nok var dig, der overreagerede og så give ham en undskyldning. Selvom det jo i virkeligheden slet ikke er det, du føler. Så kan I komme videre NÆSTEN som om, der ingenting er sket. Bortset fra, at du har påtaget dig skylden og dermed er nødt til at bøje nakken og sige til dig selv, at du er for nærtagende, for oversensibel, for krævende eller hvordan du nu kunne berettige overfor dig selv, at du ikke holdt fast i det, du virkeligt følte. Altså mindre selvtillid og tro på dig selv og masser af fortrængt vrede mod din mand. Påtager du dig skylden, vil det blive ved med at ligge og nage dig, fordi det bare ikke føles rigtigt for dig. Det vil for mig at se være den allerdårligste løsning med store følelsesmæssige konsekvenser, for problemet er jo ikke hverken afklaret eller løst.
2) Alternativet er, at han påtager sig ansvaret og forstår dig og smider den DVD ud. Det er næppe sandsynligt og heller ikke rimeligt, at han giver efter for, hvad du føler er rigtigt for så må han underkende sine egne følelser. D.v.s. at så er det ham, der står med problemerne nævnt under punkt 1.
3) Eller at I søger noget parterapi for at få en professionel til at hjælpe med at få Jer ud af den fastlåste situation.
4) Eller at du ikke undskylder og du holder fast i dine egne følelser men samtidigt accepterer du, at din mand har det anderledes og altså ikke vil komme dig i møde og vil beholde sin DVD, som du så må lære at leve med. Det ville for mig være den bedste løsning.
5) Eller at du spørger dig selv, om du kan og vil leve med det, der er sket og finder ud af, at det kan du ikke og dermed afslutte 8 ellers gode år.
Ja, men så må Helene og jeg beklageligvis være uenige – og det klarer vi vel nok. :-)
Jeg er sådan set ikke ret meget i tvivl om, at netop din meget heftige reaktion som beskrevet i dit første indlæg, måske netop er den, der har fået din mand til at nægte at smide den optagelse ud. Gad vist om det egentligt er en trodshandling for den – synes jeg – noget urimelige voldsomhed? Og jeg vil give Sofie ret; hvorfor behøvede du at se det hele?
Jeg vil egentlig foreslå dig at du viser ham denne korrespondance, hvor du har søgt hjælp til problemet; at du fortæller ham, hvad du føler – at der er andre der enige med din reaktion, og altså andre, der ikke er det, så det er ikke bare lige sådan at få løst.
Du skal overveje meget, meget grundigt om denne historie er så voldsom, at du faktisk er ved at smide dit ægteskab over bord – eller om du om jeg så må sige vil ”æde nogle kameler”, men det skal din mand så naturligvis have at vide, at du gør, og det er vigtigt, at I sammen får lukket denne historie.
Det bedste vil i det hele taget nok være, om I sammen kunne få lidt parterapi til at få taklet denne situation, inden det hele kommer til at gå helt galt.
Min mand har et kæmpefoto af sin forrige kone i ramme og det hele, og nej, hun hænger ikke på væggen, - hvilket han i øvrigt heller ikke på noget tidspunkt har forlangt – men på et tidspunkt foreslog jeg, at det da egentligt kunne arkiveres lodret, for det ligger og fylder af pommern til, og jo, det irriterer mig da, men han ville ikke være med til det, for som han sagde, så har hun altså også været en del af hans liv, og det ville han gerne beholde, men det er ok at det så er i en kasse, i øvrigt sammen med andre ting fra hans liv med hende, ferievideoer og den slags – og nej, han har ikke sexoptagelser, men hvis han havde, så ville de helt sikkert også være der. Der er dog heftige kærlighedserklæringer med i den kasse.
Jeg kan synes om det eller lade være, men jeg er pokkermig nødt til at respektere hans ønske, og min reaktion var da heller ikke at forvise ham fra min seng. Jeg ved nemlig, at det er mig, han elsker i dag, men før mig var der altså en anden, han elskede, og det var garanteret mindst lige så hedt som vores forhold nu er.
Jeg ville ønske, at du kunne indse at jeres kærlighed og jeres liv sammen er vigtigere end denne optagelse af noget, der er sket længe før, du var inde i hans liv.
Jeg kan blive oprigtig ked af at læse, at du og din mand ikke kan komme overens med denne sex-video, der ligger som et spøgelse over jeres ægteskab.
Tænk på at det er før din tid, at den er optaget, og at den kvinde der er med ikke betyder noget for din mand i dag. Det er dig han elsker, det er dig han har valgt at få to børn med, hvordan kan du ødelægge otte dejlige år.
Måske kan jeg godt have en mening om, at din mand ikke tackler dette særlig godt, han burde nok forstå dig bedrer. Men jeg tror som Lotte, at nu er han blevet trodsig og vil ikke slette den. Men du greb det helt forkert an fra starten. Du smed ham ud af soveværelset hvilket er en meget hård fordømmelse af hans fortid, du ville ikke have han rørte dig og du kunne ikke se ham i øjnene. Ved du hvad Nulle, hvilken mand skal kunne forstå så ulogisk en handling, fra den kvinde han elsker. Han har jo ikke gjort noget forkert i jeres ægteskab og sådan en video har intet med utroskab at gøre.
Jeg synes du skal tænke dig godt om, for et langt og godt ægteskab kan give endnu større problemer end det du har oplevet. Livet er for kort til at ødelægge noget der er smukt og rigtigt med sådan noget, som er sket i tiden før dig. Jeg tror, at hvis vi skal leve længe sammen med den vi elsker, så kræver det en utrolig respekt overfor hinanden, en stor tolerance overfor hinanden, og at vi kan forlige os med, at vi hver især har haft et liv før at vi mødte hinanden.
Storsind hører sammen med kærlighed og begær, vi skal kæmpe for hvad vi har i dag, og ikke smide det væk så hurtigt.
Jeg ved hvad jeg taler om, har været gift i over 40 år, og hvis man vil nå så langt så kræver det sin mand. Der er ikke plads til bagateller og det føler jeg at denne lille ubetydelige sex-video er. Der må være noget, som kan overdøve den, dette skriver jeg med et smil til dig.
Op på hesten og kæmp for hvad du har kært og tænk på dine to dejlige børn.
I har hver især egentlig ret på sin måde og det varmer i mit hjerte at der er nogen dérude der virkelig kan og gider at komme med deres ærlige mening og råd som kan hjælpe mig.det er jo ikke fordi jeg har tænkt mig at smide vores forhold i vasken men, problemet er at nu er der en ret så intens atmosfære imellem os, kold og fraværende opførsel der kan mærkes. Nu fra begge sider før var det mig og nu er det fra hans side også. hvad skal jeg gøre og sige til ham nu .Kan i give mig nogle råd til at få det hele på pladsfor ville selvfølgelig have det til at fungere,selvom jeg ikke glemmer det helt.
kom så mine medsøstre,help me jeg takker jer alle for jeres ord og tanker i har gjort jer omkring dette emne.
Når først den kolde luft har bredt sig, så kan det jo være ret svært, hvordan man overhovedet skal nærme sig hinanden igen. Det er rigtigt vigtigt, at det ændrer sig for Jeres alles skyld (især for børnenes). Det er ulideligt at leve i en dårlig stemning.
Den lette løsning ville sikkert være, at du gav din mand en undskyldning, men som jeg før har sagt, synes jeg, at det vil være en rigtig dårlig løsning. Dermed vil der komme en udpræget skævhed i magtbalancen i Jeres forhold og det vil ikke løse det egentlige problem.
Den bedste idé jeg kan komme på, kommer herunder trin for trin. Om den er mulig at praktisere i Jeres forhold kan jeg jo så ikke vide.
* Når du er alene med din mand, siger du stille og roligt til ham, at den nuværende situation er uholdbar og at I må have talt ud om det her. Bed ham om at vælge, hvilken aften i ugen, der passer ham bedst. Her står og falder det videre forløb selvfølgeligt med, at han så går ind på det.
Hensigten med at bede ham vælge en aften er, at det skaber balance imellem Jer. Du tager initiativ til, at der skal tales men du lader ham vælge hvornår. Så har du ikke bare taget al kontrollen og I får begge tid til at forberede Jer. Det er vigtigt.
* Har du mulighed for det, så sørger du for børnepasning den aften, han vælger, så I kan være alene. Lav en god middag til Jer og gør det hyggeligt men uden, at det ser ud som om, du lægger op til en stor forsoningsaften.
* Da det er dig, der har 'inviteret' ham, er det dig der må lægge ud. En måde at starte på kunne være ved at ridse op, hvad hensigten med samtalen er: At finde ud af, hvordan I kommer ud af denne fastlåste situation og kommer videre. Andet punkt må være, om I begge er indstillet på at komme videre SAMMEN. Hvis det ikke er tilfældet for Jer begge, så bliver samtalen en ganske anden. Hvis I kan blive enige om, at det er et fælles mål, at komme videre SAMMEN, så er I allerede nået langt. Så har I en fælles opgave og udfordring og allerede her styrkes forholdet.
* Så handler det om at få talt sammen. Den form for dialog, der er brug for, kan være svær, hvis man ikke er vant til den. Man skal undgå at skabe en magtkamp. Det handler ikke om, at den anden skal overbevises om, at han eller hun tager fejl og skal lave sine følelser om og derfor giver efter.
* Det handler tværtimod om, at begge parter får lov til at give udtryk for deres følelser. Din mand får mulighed for at forklare, hvorfor det er vigtigt for ham at gemme denne optagelse og hvorfor han har reageret, som han gjorde. Du får mulighed for at forklare, hvad det betyder for dig, at han gemmer den og hvorfor du reagerede, som du gjorde.
* Det er vigtigt, at I giver hinanden lov til at tale ud, ikke afbryder men lytter og reflekterer og spørger ind til partnerens følelser. Er det svært at sætte ord på, kan man hjælpe hinanden med det. Men ikke noget med at angribe eller afvise den andens følelser. Man føler det, man føler. Sine følelser styrer man ikke, uanset om de er irationelle og ufornuftige.
* Undgå angreb, undgå at gå i forsvarsposition, hold fokus og lad være med at inddrage alt muligt andet. Tag imod det der siges med interesse og respekt.
* Når I har hørt om, hvad den anden føler og hvorfor, så ved I meget mere og har derfor et bedre grundlag at træffe beslutninger ud fra. Dermed holder I måske hver især op med at være så fastlåste omkring, hvad der er rigtigt eller forkert. Så kan I måske finde et kompromis, som I begge kan leve med.
* Her må det lige med, at din mand sikkert føler, at han allerede er gået på kompromis. Han har erkendt, at det måske ikke var helt smart, at han havde optagelsen liggende på Jeres fælles computer. Han har slettet den og lagt den på DVD.
* Den næste del er en fortløbende proces, der tager tid. For der ligger sårede følelser og brudt tillid og det tager tid at hele. Så det kan godt være, at der skal tales mere og det er ikke sikkert, at I bare lige når frem til en brugbar løsning. Det vigtigste er, at der er åbnet for en dialog og at I har lyttet til hinanden. Måske har I også lige brug for at sunde Jer. Men når I hertil, vil I allerede være nået langt, for så har I for det første erkendt det som et fælles problem og for det andet vist, at I kan kommunikere stille og roligt og med respekt for hinanden. Så vil I måske endda opleve, at denne krise har styrket Jeres fællesskab.
Jeg synes du stille og roligt skal fortælle ham, at du er ked af den kolde luft mellem jer. Stræk hånden frem, tag om ham, giv ham et kys, fortæl du elsker ham, Nulle hvor svært kan det være, nu smiler jeg til dig:-)
Du må love mig ikke at gøre jeres forsoning til et projekt i sig selv, alt det der med at planlægge, hvordan det skal gøres bliver i min verden til noget kunstigt og stift og ikke særlig fremmende for den kolde luft.
Jeg kan heller ikke se hvorfor en undskyldning fra dig, hvis du da ellers mener den, vil rykke magtbalancen, hvad er det dog for noget sludder. Man skal aldrig være for stolt til en undskyldning hvis man mener at man har reageret en lille smule uhensigtsmæssig, og det mener jeg du har.
I skal acceptere at I er to forskellige personligheder med to forskellige sæt meninger og holdninger og erfaringer, I skal lytte til hinanden og lære af hinanden i stedet for at bekæmpe hinanden.
Ja det har du da ret i. det bli´r måske en anelse for firkantet at aftale en dag til at snakke selvom det også er en mulighed, men hvis jeg kender min mand ret så, ville han bare grine af det. Det skal jo helst komme naturligt og spontant måske. JEg tager det hele til overvejelse og prøver at se hvad der sker i aften, for vi holder stadig afstand. Det er måske fordi han vil give mig noget tid, for det var det jeg sagde sidst. det skal lige siges vi stadigvæk sover separat...selvom jeg savner hans varme og berøring. uuuhhhh ja det er hårdt kan jeg mærke, for jeg vil bare have det ud af verden.hmmmm det er bare svært at lige gå fra at være afvisende og så meget åben og imødekommende...!!
Jeg kan godt forstå, at det kan være svært for dig at være den der rækker hånden frem og sige du gerne vil have en forsoning. Men alligevel så er det ikke så svært, du skal bare lige overvinde dig selv.
Men kunne du så ikke skrive et lille brev til ham bare sådan: Jeg elsker dig og savner dig ved siden af mig i sengen:-)
I har dog kendt hinanden i mange år, og burde ikke være så fremmede overfor hinanden. Men nu skal I to til at dele ægteseng igen, der må ikke gå meget længere tid, så få det nu overstået i aften.
Kommentarer
For ca. 1 time siden sad min mand og jeg snakkede om hele denne affære og jeg fortalte hvordan jeg havde det med det hele og det ikke hørte hjemme i et parforhold og hans reaktion var meget kold og jeg spurgte om hans følelser intet, intet var hans svar. hvad mener du intet du kan da ikke føle noget. Han mener det er et moralt problem hos mig som jeg selv skal løse.
Han gik med til det var forkert at have d liggende på computeren. men han har overført det til en dvd, som han har i sine private ting.
jeg vil have det ud af mit hjem sagde jeg til ham ingen reaktion...hmmm
sidder tilbage med en tom skuffelse stadig...måske har jeg overreageret men sig mig hvilken normal kvinde vil ikke føleet eller andet....?
Du nægtede at tale med din mand, han blev forvist fra din seng – han blev i det hele taget lige pludselig totalt afvist af dig, og hvorfor? Fordi du blev konfronteret med at, han har haft et liv før han mødte dig.
Vi kan nok alle blive enige om, at han ikke burde have haft det liggende lige fremme, men det er den eneste fejl, han har begået og reaktionen har været ret så voldsom.
Jeg kan godt forstå det, hvis han lige nu er frygteligt i vildrede om, hvad det i grunden er for en kvinde, han har levet med de sidste otte år. Jeg kan også godt forstå det, hvis han stiller spørgsmålstegn ved, om det er noget han bør satse resten af sit liv på. Du har pludseligt vist ham en side af dig selv, som han aldrig har set, og som han med stor sandsynlighed ikke bryder sig om. Han skal nu gå og spekulere på, hvad du eventuelt kan få at vide, han en gang har gjort, og så forvente en eller anden voldsom anklage for ting, han eventuelt har foretaget sig, FØR du blev en del af hans liv.
Han har indrømmet, det var en fejl, at det lå der, han har overført det til en dvd, som ligger ved hans private ting. Du forlanger, at det skal helt ud af dit hjem. Undskyld, her er da noget, jeg har misforstået; er det ikke JERES hjem??
Hvis ikke du vil ødelægge det ægteskab, som du selv har beskrevet som værende lykkeligt, så er du nødt til at erkende, at han har haft et liv før dig, og at der er ting i det liv, der ganske enkelt ikke kommer dig ved, og som han har fuld ret til at have både følelsesmæssige og fysiske minder om.
Mit forslag til dig er, at du undskylder over for ham, at du har reageret så voldsomt, at du ikke helt forstår hvorfor det skulle gå sådan, for jeg tror egentlig ikke, du selv var klar over hvorfor det lige pludselig blev så voldsomt, og så synes jeg, du skal spørge ham, om han vil hjælpe dig til at få dette på plads, ved f.eks. at gå med til en samtale eller to hos en parterapeut, så I måske kan få lidt hjælp til at lære at stole på hinanden igen, for tilliden er jo røget lige pludseligt – også fra hans side.
Jeg er meget uenig med Lotte.
Jeg mener ikke, at du overreagerer og jeg mener bestemt ikke, at du skal undskylde overfor din mand.
Jeg synes derimod, at det er trist, at han slet ikke kan komme dig i møde og ikke kan forklare, hvad han føler. Jeg synes også, at det er meget trist, at han gør det hele til dit problem og ikke kan se det som et fælles problem. For mig er det fuldt ud forståeligt, at dette overskrider dine grænser og jeg synes, det er synd, at han ikke kan gå ind i en dialog, hvor han prøver at forstå og respektere, at du oplever, at han har overskredet dine grænser. Jeg ville føle det som mangel på respekt for mig og manglende loyalitet overfor vores samliv, hvis det var mig, der havde oplevet det.
Okay, han er kommet med den indrømmelse, at det var forkert at have det liggende på Jeres fælles computer og har nu overført det til en DVD. Jeg synes, det er fair, at du slet ikke vil have det i huset. For mig handler det ikke om manglende anerkendelse og accept af hans fortid, men om en manglende respekt for nutiden sammen med mig. For der må jo være en grund til, at det er vigtigt for ham at gemme disse sexoptagelser og at det ikke er nok for ham at have minderne i sig selv. For mig ville det føles som en slags utroskab. Jeg ville ikke kunne have tanken om, at han måske sad og kiggede på disse optagelser i ny og næ... Én ting er at have seksuelle fantasier (måske om en tidligere partner) men noget helt andet er at have en sådan helt virkelig og konkret optagelse.
Men igen: Det vigtige er, hvordan du og I kommer videre.
1) Du kan gå på kompromis med dig selv og sige, at det nok var dig, der overreagerede og så give ham en undskyldning. Selvom det jo i virkeligheden slet ikke er det, du føler. Så kan I komme videre NÆSTEN som om, der ingenting er sket. Bortset fra, at du har påtaget dig skylden og dermed er nødt til at bøje nakken og sige til dig selv, at du er for nærtagende, for oversensibel, for krævende eller hvordan du nu kunne berettige overfor dig selv, at du ikke holdt fast i det, du virkeligt følte. Altså mindre selvtillid og tro på dig selv og masser af fortrængt vrede mod din mand. Påtager du dig skylden, vil det blive ved med at ligge og nage dig, fordi det bare ikke føles rigtigt for dig. Det vil for mig at se være den allerdårligste løsning med store følelsesmæssige konsekvenser, for problemet er jo ikke hverken afklaret eller løst.
2) Alternativet er, at han påtager sig ansvaret og forstår dig og smider den DVD ud. Det er næppe sandsynligt og heller ikke rimeligt, at han giver efter for, hvad du føler er rigtigt for så må han underkende sine egne følelser. D.v.s. at så er det ham, der står med problemerne nævnt under punkt 1.
3) Eller at I søger noget parterapi for at få en professionel til at hjælpe med at få Jer ud af den fastlåste situation.
4) Eller at du ikke undskylder og du holder fast i dine egne følelser men samtidigt accepterer du, at din mand har det anderledes og altså ikke vil komme dig i møde og vil beholde sin DVD, som du så må lære at leve med. Det ville for mig være den bedste løsning.
5) Eller at du spørger dig selv, om du kan og vil leve med det, der er sket og finder ud af, at det kan du ikke og dermed afslutte 8 ellers gode år.
Mange hilsner Helene
Jeg er sådan set ikke ret meget i tvivl om, at netop din meget heftige reaktion som beskrevet i dit første indlæg, måske netop er den, der har fået din mand til at nægte at smide den optagelse ud. Gad vist om det egentligt er en trodshandling for den – synes jeg – noget urimelige voldsomhed? Og jeg vil give Sofie ret; hvorfor behøvede du at se det hele?
Jeg vil egentlig foreslå dig at du viser ham denne korrespondance, hvor du har søgt hjælp til problemet; at du fortæller ham, hvad du føler – at der er andre der enige med din reaktion, og altså andre, der ikke er det, så det er ikke bare lige sådan at få løst.
Du skal overveje meget, meget grundigt om denne historie er så voldsom, at du faktisk er ved at smide dit ægteskab over bord – eller om du om jeg så må sige vil ”æde nogle kameler”, men det skal din mand så naturligvis have at vide, at du gør, og det er vigtigt, at I sammen får lukket denne historie.
Det bedste vil i det hele taget nok være, om I sammen kunne få lidt parterapi til at få taklet denne situation, inden det hele kommer til at gå helt galt.
Min mand har et kæmpefoto af sin forrige kone i ramme og det hele, og nej, hun hænger ikke på væggen, - hvilket han i øvrigt heller ikke på noget tidspunkt har forlangt – men på et tidspunkt foreslog jeg, at det da egentligt kunne arkiveres lodret, for det ligger og fylder af pommern til, og jo, det irriterer mig da, men han ville ikke være med til det, for som han sagde, så har hun altså også været en del af hans liv, og det ville han gerne beholde, men det er ok at det så er i en kasse, i øvrigt sammen med andre ting fra hans liv med hende, ferievideoer og den slags – og nej, han har ikke sexoptagelser, men hvis han havde, så ville de helt sikkert også være der. Der er dog heftige kærlighedserklæringer med i den kasse.
Jeg kan synes om det eller lade være, men jeg er pokkermig nødt til at respektere hans ønske, og min reaktion var da heller ikke at forvise ham fra min seng. Jeg ved nemlig, at det er mig, han elsker i dag, men før mig var der altså en anden, han elskede, og det var garanteret mindst lige så hedt som vores forhold nu er.
Jeg ville ønske, at du kunne indse at jeres kærlighed og jeres liv sammen er vigtigere end denne optagelse af noget, der er sket længe før, du var inde i hans liv.
Jeg kan blive oprigtig ked af at læse, at du og din mand ikke kan komme overens med denne sex-video, der ligger som et spøgelse over jeres ægteskab.
Tænk på at det er før din tid, at den er optaget, og at den kvinde der er med ikke betyder noget for din mand i dag. Det er dig han elsker, det er dig han har valgt at få to børn med, hvordan kan du ødelægge otte dejlige år.
Måske kan jeg godt have en mening om, at din mand ikke tackler dette særlig godt, han burde nok forstå dig bedrer. Men jeg tror som Lotte, at nu er han blevet trodsig og vil ikke slette den. Men du greb det helt forkert an fra starten. Du smed ham ud af soveværelset hvilket er en meget hård fordømmelse af hans fortid, du ville ikke have han rørte dig og du kunne ikke se ham i øjnene. Ved du hvad Nulle, hvilken mand skal kunne forstå så ulogisk en handling, fra den kvinde han elsker. Han har jo ikke gjort noget forkert i jeres ægteskab og sådan en video har intet med utroskab at gøre.
Jeg synes du skal tænke dig godt om, for et langt og godt ægteskab kan give endnu større problemer end det du har oplevet. Livet er for kort til at ødelægge noget der er smukt og rigtigt med sådan noget, som er sket i tiden før dig. Jeg tror, at hvis vi skal leve længe sammen med den vi elsker, så kræver det en utrolig respekt overfor hinanden, en stor tolerance overfor hinanden, og at vi kan forlige os med, at vi hver især har haft et liv før at vi mødte hinanden.
Storsind hører sammen med kærlighed og begær, vi skal kæmpe for hvad vi har i dag, og ikke smide det væk så hurtigt.
Jeg ved hvad jeg taler om, har været gift i over 40 år, og hvis man vil nå så langt så kræver det sin mand. Der er ikke plads til bagateller og det føler jeg at denne lille ubetydelige sex-video er. Der må være noget, som kan overdøve den, dette skriver jeg med et smil til dig.
Op på hesten og kæmp for hvad du har kært og tænk på dine to dejlige børn.
Knus Sofie
I har hver især egentlig ret på sin måde og det varmer i mit hjerte at der er nogen dérude der virkelig kan og gider at komme med deres ærlige mening og råd som kan hjælpe mig.det er jo ikke fordi jeg har tænkt mig at smide vores forhold i vasken men, problemet er at nu er der en ret så intens atmosfære imellem os, kold og fraværende opførsel der kan mærkes. Nu fra begge sider før var det mig og nu er det fra hans side også. hvad skal jeg gøre og sige til ham nu .Kan i give mig nogle råd til at få det hele på pladsfor ville selvfølgelig have det til at fungere,selvom jeg ikke glemmer det helt.
kom så mine medsøstre,help me jeg takker jer alle for jeres ord og tanker i har gjort jer omkring dette emne.
Hlsen Nulle
Når først den kolde luft har bredt sig, så kan det jo være ret svært, hvordan man overhovedet skal nærme sig hinanden igen. Det er rigtigt vigtigt, at det ændrer sig for Jeres alles skyld (især for børnenes). Det er ulideligt at leve i en dårlig stemning.
Den lette løsning ville sikkert være, at du gav din mand en undskyldning, men som jeg før har sagt, synes jeg, at det vil være en rigtig dårlig løsning. Dermed vil der komme en udpræget skævhed i magtbalancen i Jeres forhold og det vil ikke løse det egentlige problem.
Den bedste idé jeg kan komme på, kommer herunder trin for trin. Om den er mulig at praktisere i Jeres forhold kan jeg jo så ikke vide.
* Når du er alene med din mand, siger du stille og roligt til ham, at den nuværende situation er uholdbar og at I må have talt ud om det her. Bed ham om at vælge, hvilken aften i ugen, der passer ham bedst. Her står og falder det videre forløb selvfølgeligt med, at han så går ind på det.
Hensigten med at bede ham vælge en aften er, at det skaber balance imellem Jer. Du tager initiativ til, at der skal tales men du lader ham vælge hvornår. Så har du ikke bare taget al kontrollen og I får begge tid til at forberede Jer. Det er vigtigt.
* Har du mulighed for det, så sørger du for børnepasning den aften, han vælger, så I kan være alene. Lav en god middag til Jer og gør det hyggeligt men uden, at det ser ud som om, du lægger op til en stor forsoningsaften.
* Da det er dig, der har 'inviteret' ham, er det dig der må lægge ud. En måde at starte på kunne være ved at ridse op, hvad hensigten med samtalen er: At finde ud af, hvordan I kommer ud af denne fastlåste situation og kommer videre. Andet punkt må være, om I begge er indstillet på at komme videre SAMMEN. Hvis det ikke er tilfældet for Jer begge, så bliver samtalen en ganske anden. Hvis I kan blive enige om, at det er et fælles mål, at komme videre SAMMEN, så er I allerede nået langt. Så har I en fælles opgave og udfordring og allerede her styrkes forholdet.
* Så handler det om at få talt sammen. Den form for dialog, der er brug for, kan være svær, hvis man ikke er vant til den. Man skal undgå at skabe en magtkamp. Det handler ikke om, at den anden skal overbevises om, at han eller hun tager fejl og skal lave sine følelser om og derfor giver efter.
* Det handler tværtimod om, at begge parter får lov til at give udtryk for deres følelser. Din mand får mulighed for at forklare, hvorfor det er vigtigt for ham at gemme denne optagelse og hvorfor han har reageret, som han gjorde. Du får mulighed for at forklare, hvad det betyder for dig, at han gemmer den og hvorfor du reagerede, som du gjorde.
* Det er vigtigt, at I giver hinanden lov til at tale ud, ikke afbryder men lytter og reflekterer og spørger ind til partnerens følelser. Er det svært at sætte ord på, kan man hjælpe hinanden med det. Men ikke noget med at angribe eller afvise den andens følelser. Man føler det, man føler. Sine følelser styrer man ikke, uanset om de er irationelle og ufornuftige.
* Undgå angreb, undgå at gå i forsvarsposition, hold fokus og lad være med at inddrage alt muligt andet. Tag imod det der siges med interesse og respekt.
* Når I har hørt om, hvad den anden føler og hvorfor, så ved I meget mere og har derfor et bedre grundlag at træffe beslutninger ud fra. Dermed holder I måske hver især op med at være så fastlåste omkring, hvad der er rigtigt eller forkert. Så kan I måske finde et kompromis, som I begge kan leve med.
* Her må det lige med, at din mand sikkert føler, at han allerede er gået på kompromis. Han har erkendt, at det måske ikke var helt smart, at han havde optagelsen liggende på Jeres fælles computer. Han har slettet den og lagt den på DVD.
* Den næste del er en fortløbende proces, der tager tid. For der ligger sårede følelser og brudt tillid og det tager tid at hele. Så det kan godt være, at der skal tales mere og det er ikke sikkert, at I bare lige når frem til en brugbar løsning. Det vigtigste er, at der er åbnet for en dialog og at I har lyttet til hinanden. Måske har I også lige brug for at sunde Jer. Men når I hertil, vil I allerede være nået langt, for så har I for det første erkendt det som et fælles problem og for det andet vist, at I kan kommunikere stille og roligt og med respekt for hinanden. Så vil I måske endda opleve, at denne krise har styrket Jeres fællesskab.
Mange hilsner Helene
Jeg synes du stille og roligt skal fortælle ham, at du er ked af den kolde luft mellem jer. Stræk hånden frem, tag om ham, giv ham et kys, fortæl du elsker ham, Nulle hvor svært kan det være, nu smiler jeg til dig:-)
Du må love mig ikke at gøre jeres forsoning til et projekt i sig selv, alt det der med at planlægge, hvordan det skal gøres bliver i min verden til noget kunstigt og stift og ikke særlig fremmende for den kolde luft.
Jeg kan heller ikke se hvorfor en undskyldning fra dig, hvis du da ellers mener den, vil rykke magtbalancen, hvad er det dog for noget sludder. Man skal aldrig være for stolt til en undskyldning hvis man mener at man har reageret en lille smule uhensigtsmæssig, og det mener jeg du har.
I skal acceptere at I er to forskellige personligheder med to forskellige sæt meninger og holdninger og erfaringer, I skal lytte til hinanden og lære af hinanden i stedet for at bekæmpe hinanden.
Knus Sofie
Jeg kan godt forstå, at det kan være svært for dig at være den der rækker hånden frem og sige du gerne vil have en forsoning. Men alligevel så er det ikke så svært, du skal bare lige overvinde dig selv.
Men kunne du så ikke skrive et lille brev til ham bare sådan: Jeg elsker dig og savner dig ved siden af mig i sengen:-)
I har dog kendt hinanden i mange år, og burde ikke være så fremmede overfor hinanden. Men nu skal I to til at dele ægteseng igen, der må ikke gå meget længere tid, så få det nu overstået i aften.
Knus Sofie