Hjælp til depression.
Jeg er en pige på 17, desværre. Jeg var nemlig til læge i dag, og fik konstateret depression, jeg har længe gået og tænk at det kunne være det, og det hele er blevet værre og værre på det sidste, så jeg håbede på noget hjælp. Men sagen er den, er du under 18 og har en depression, så fortjener du åbenbart ikke hjælp! For hvis ens forældre ikke har penge til en psykolog, og de hverken drikker eller slår hinanden, så vil kommunen heller ikke give noget hjælp. Så den eneste mulighed jeg har nu, er at drugge mig selv med lykkepiller, eller at gå og vente et halvt år, til jeg bliver 18, og imens ødelægge det fleste forhold til menneskerne omkring mig. Kan det virkelig passe? Er der ingen muligheder for hjælp?
Kommentarer
Tror ikke at de lykkepiller du har fået ordineret virker som drug.
Hvad hedde de?
Så skal jeg lige checke dem for dig.
Vil du uddybe det med at dit for hold til veninderne bliver ødelagt?
vh
mask
Er du tilknyttet en uddannelsesinstituion? Så kan der måske være muligheder for psykologhjælp herigennem. Det ved studievejlederen i så fald.
Jeg ved, der er noget, der har heddet PPR (pædagogisk-psykologisk-rådgivning) i kommunerne. Jeg ved ikke, om det stadigt hedder det. Hvis der er, så kan du måske henvende dig dér. Førhen var det ialtfald en hjælpemulighed, som gjaldt for forældre til børn og unge under 18 år (og vel også til børnene og de unge, formoder jeg).
Jeg er generelt ikke tilhænger af medicin uden samtidig samtaleterapi men i nogle tilfælde kan medicin være bedre end ingenting. Det er selvfølgeligt helt individuelt og noget du må gøre op med dig selv, hvad der vil være bedst (eller værst...).
Håber, at der dukker en løsning op for dig.
Mange hilsner Helene
Helene2: Jeg går på gymnasiet, ja. Men jeg havde aldrig hørt om en skolepsykolog på vores skole, indtil i går. Så det har jeg tænkt mig at undersøge nærmere. Jeg er dog lidt usikker på om de kan hjælpe med dybere problemer, eller om de bare fokusere på at jeg ikke går ud af skolen. Det du snakker om, PPR, er jeg ikke helt klar over hvad er, men min mor ringede til vores kommune, og de sagde at der ingen hjælp var at hente, da der er ingen problemer som sådan i vores familie, såsom vold og alkohol-misbrug. Jeg er stadig ikke klar over hvad der ville være bedst for mig, men en ting ved jeg, jeg vil ikke på lykkepiller. Min mor tager dem for angst, og nej, det vil jeg godt nok ikke begynde med.
Det er da ialtfald et forsøg værd at få talt med skolepsykologen. Måske kan hun ikke selv hjælpe men måske kan hun guide dig videre, hvis hun kender andre hjælpemuligheder.
Nu kan jeg huske, at det jeg har hørt om, hvor de har psykologer tilknyttet, hedder 'Studenterrådgivningen'. Jeg kender ikke betingelserne for at få hjælp herigennem. Der bliver jo desværre strammet op (og sparet) hele tiden. Måske skolepsykologen kender noget til 'Studenterrådgivningen'?
Man kan kun undre sig... kommunerne (og regeringen) er jo meget fokuserede på, at de unge holdes i gang og tager en uddannelse. Hvis en psykolog kunne hjælpe dig, så du ikke risikerer at ryge helt ned med flaget og ikke kan fuldføre din uddannelse, så ville de jo kunne forebygge i stedet for at skulle til at samle dig op igen senere.
Jeg håber, at der viser sig en god løsning.
Mange hilsner Helene
Jeg kan godt forstå, at du gerne vil have psykologhjælp, men så vidt jeg forstår, så fylder du 18 allerede om et halvt år, og du kan dermed komme i betragtning til at få tilskud til psykologhjælp.
Jeg forstår godt, at du synes, at det er lang tid at vente, men jeg vil foreslå dig at bruge ventetiden til at forsøge at få det bedre. Jeg synes, at du skulle overveje at tage et antidepressivt middel. Der er flere ting i dine indlæg, der fortæller mig, at du har fået et forkert indtryk af antidepressiv medicin.
For det første kalder du medicinen for ”lykkepiller”. Jeg ved godt, at du kalder den sådan, fordi du har hørt andre gøre det. Men den betegnelse er med til at give et forkert indtryk af, hvordan medicinen virker.
Dit udtryk ”at drugge mig selv” fortæller mig, at du tror, at antidepressiv medicin er en slags euforiserende stof, der bedøver folk. Den opfattelse er meget almindelig blandt folk, der ikke har kendskab til medicinen. Der er også nogle, der tror, at antidepressiv bevirker, at man bliver ”lalleglad”, som jeg har hørt nogle udtrykke det. Alt det er noget sludder og vrøvl, som måske hænger sammen med, at en journalist engang i sin uvidenhed fandt på navnet ”lykkepiller”.
Antidepressiv medicin er ikke noget mirakelmiddel, men i bedste fald kan det helt fjerne symptomerne på din depression, sådan at du ikke mærker depressionen mere. Antidepressiv medicin giver ikke lykke, og den bedøver dig ikke. Medicinen bevirker (i bedste fald), at du bliver som før depressionen.
Og nej, antidepressiv medicin kan ikke fixe dine problemer. Men hvis den virker optimalt, kan den sørge for, at du ikke mærker noget til depressionen i ventetiden, indtil du kan komme til psykolog. I de fleste tilfælde er det faktisk bedst, at man ikke har alt for voldsomme depressive symptomer, når man går hos en psykolog. Så er man mere åben og modtagelig for hjælp.
En depression kommer af forskellige former for belastning. Antidepressiv medicin fjerner ikke belastningen, men den kan fjerne symptomerne på depression, sådan at man får flere kræfter og mere gåpåmod til at løse de problemer, der har ført til depressionen, sådan at man aldrig mere får en depression.
Ud fra min erfaring er ovenstående rækkefølge bedst! Altså først fjerner du depressionen ved hjælp af et antidepressivt middel, og derefter løser du de problemer, som er årsag til depressionen.
Jeg lægger mærke til, at du skriver, at din mor får et antidepressivt middel. Jeg er selv ud af en familie, der var voldsomt plaget af depressioner. Jeg kan forestille mig, at du ønsker at tackle din situation anderledes end din mor har gjort. Det er normalt. Men det er ikke alt, hvad vores forældre har gjort, der er forkert!
Du skal vide, at antidepressiv medicin somme tider giver nogle bivirkninger, som især i begyndelsen kan være ubehagelige. Men ikke alle oplever dem, og i de fleste tilfælde mindskes bivirkningerne hurtigt.
Du skal vide, at der faktisk findes antidepressiv naturmedicin, som normalt er helt uden bivirkninger, og som ifølge videnskabelige undersøgelser er mere effektivt end den lægeordinerede antidepressive medicin. Der er tale om ekstrakt af planten perikon, som apoteket sælger under navnet Modigen. Hvis du vælger det, skal du lige vide, at man skal tage en lidt større dosis end den på pakningen angivne dosis (3-4 piller i stedet for 1-2).
Du kan for eksempel læse om perikon/perikum her:
http://www.vitalraadet.dk/304+M509ad3d4 ... ar%5D=2005
Mange hilsner og god bedring
Kameliadamen
Jeg håber at du har det bedre. Har du så modtaget den hjælp du har brug for ?
Hvem er dit spørgsmål rettet til?
Kameliadamen
Du skriver, at man kan komme i en endnu dybere depression, når man stopper med antidepressiv medicin.
Har du noget imod at fortælle mig, hvor du har den information fra? Jeg har interesseret mig for depressioner og antidepressive midler i årtier, og jeg er aldrig stødt på den oplysning, og det er selvsagt heller ikke noget, jeg kender til fra mit eget liv.
Hvis man sørger for at få hjælp til at løse de problemer, der har skabt depressionen, og hvis man sørger for at trappe langsomt og forsigtigt ud af medicinen, så skulle der ikke kunne opstå den slags problemer.
Antidepressiv medicin er meget udskældt, og personligt foretrækker jeg helt klart perikon frem for lægeordineret antidepressiv medicin. Men den information, som man bruger som grundlag til at træffe sin beslutning, skulle helst være korrekt
Mange hilsner
Kameliadamen