Forbrænding af kalorier
Hej!
Jeg har et spørgsmål omkring forbrænding af kalorier:
Jeg har en motionscykel, som når jeg cykler, kan indikere, hvor mange kalorier jeg har forbrændt indtil vidderne.
Hvis jeg nu fx beslutter mig for at spise 100 gram chips som indeholder 520 kalorier pr. 100 gram, så må det vel betyde at jeg indtager 520 kalorier.
Hvis jeg så sætter mig op på motionscyklen og cykler, indtil den viser, at jeg har forbrændt 520 kalorier, så tager jeg vil overhovedet ikke på af de kalorier, vel?
Nu er 520 kalorier måske ikke så meget, men dette er også kun et eksempel.
Desuden vil jeg gerne spørge, om det er ligegyldigt hvor gammel man er, hvilket køn man er og hvor meget man vejer, når man skal regne med det sådan en motionscykel fortæller:
Hvis en pige på 15 vejer 75 kg cykler 10 km med en fart på 10 km/t hele vejen igennem, forbrænder hun så lige så mange kalorier som en mand på 50 år der vejer 100 kg, som cykler 10 km med en fart på 10 km/t hele vejen igennem?
Håber at I kan hjælpe!
dropz4
Jeg har et spørgsmål omkring forbrænding af kalorier:
Jeg har en motionscykel, som når jeg cykler, kan indikere, hvor mange kalorier jeg har forbrændt indtil vidderne.
Hvis jeg nu fx beslutter mig for at spise 100 gram chips som indeholder 520 kalorier pr. 100 gram, så må det vel betyde at jeg indtager 520 kalorier.
Hvis jeg så sætter mig op på motionscyklen og cykler, indtil den viser, at jeg har forbrændt 520 kalorier, så tager jeg vil overhovedet ikke på af de kalorier, vel?
Nu er 520 kalorier måske ikke så meget, men dette er også kun et eksempel.
Desuden vil jeg gerne spørge, om det er ligegyldigt hvor gammel man er, hvilket køn man er og hvor meget man vejer, når man skal regne med det sådan en motionscykel fortæller:
Hvis en pige på 15 vejer 75 kg cykler 10 km med en fart på 10 km/t hele vejen igennem, forbrænder hun så lige så mange kalorier som en mand på 50 år der vejer 100 kg, som cykler 10 km med en fart på 10 km/t hele vejen igennem?
Håber at I kan hjælpe!
dropz4
Kommentarer
Måske kunne jeg godt sige et eller andet meningsfyldt som svar på dit spørgsmål. Men jeg undrer mig meget over, hvad der får dig til at stille sådanne spørgsmål.
Hvorfor overhovedet spise ulækre chips?
Hvorfor overhovedet køre på motionscykel?
Er der slet ikke længere mennesker i dette land, der spiser lækker og veltilberedt mad, fordi de er sultne, og holder op med at spise, fordi de er blevet dejligt mætte. Og er der slet ikke længere nogen, der kører på almindelige cykler, fordi de nu engang skal transportere sig fra sted til sted?
Det kan da ikke passe, at folk lever på en så unaturlig måde, som dit spørgsmål er udtryk for!
Den energi, som vi får fra maden, og som kan angives i kalorier eller joule (hvis man gider gå op i den slags), er et GODE for din krop. Du skal bruge energien, så du kan holde varmen og klare en almindelig dagligdags anstrengelser. Sørg derfor for at bevæge dig meget, sådan at du får en god og sund appetit. Det er ikke nødvendigt at løfte jern eller køre på motionscykler. Den slags er absurde og meningsløse aktiviteter. Tag dig hellere en tur på isskøjter eller spil fodbold med dine venner eller gå til dans eller noget andet sjovt. Eller kør på cykel derhen, hvor du nu skal, eller bare noget af vejen, hvis der er for langt.
I stedet for at gå op i regnestykker om kalorier og joule, er det bedre at lære sin egen krops behov at kende. Hvis du følger din krops behov for mad, bevægelse og hvile, har du ikke brug for regnestykker. Kroppen klarer det hele selv, forudsat at du giver den rigtig mad og ikke ulækre chips.
Men jeg er lidt nysgerrig. Hvad skal du bruge de mærkelige regnestykker til?
Mange hilsner
Kameliadamen
Vi kvinder har mere fedt på kroppen end mænd og når vores kroppe arbejder, bruger vi muskelmassen - dellerne laver ikke noget andet end at blævre i farten. Så jeg ville antage at 75 kilo mand forbrænder flere kalorier på 10 km end 75 kilo kvinde.
På IForm hjemmeside kan du finde forskellige tabeller, hvor du kan se, hvor meget man forbrænder ved forskellige gøremål - gulvvask bl.a. og sang sammen kræver pænt med energi.
Mange af os har langt til arbejde, kan ikke cykle dagligt fra Ringsted til København og retur. Det et koldt og mørkt og isglat når vi kommer hjem. I motioncenteret, sports- og svømmehaller er det aldrig vinter kan vi får brugt vores kroppe effektivt og der er ingen undskyldning.
Vi har lavet os et mageligt, stillesiddende samfund, hvor man må opsøge den slags og man må opfordre folk til at få mindst 30 min. sved på panden.
Det ville være bedre, at vi naturligt brugte vores kroppe, som vi er bygget til, men sådan er det nu ikke en gang og vi hverken vil eller kan gå tilbage til et jæger/samlersamfund.
Selv kan jeg godt lide at flytte jern i motionscentret, hygger mig og glæder mig over at se fremskridt. Der er forskellige maskiner og redskaber man kan lege med, udfordre sig selv. Når vejret er skidt, bruger jeg løbebånd - ikke min favorit - men god til intervaltræning, så arbejder jeg lidt med det område.
Jeg kunne aldrig drømme om at være moralsk på andres vegne eller løfte pegefingre. Jeg finder det meget ubehageligt, når jeg selv bliver udsat for den slags. Så det har du helt misforstået
Jeg undrer mig bare, og jeg bliver lidt forstemt på samfundets vegne, og det er den undren og det mismod, jeg giver udtryk for. Og min undren er ikke kun rettet mod ovenstående spørgsmål. Der er jo tale om en tendens, der gennemsyrer hele samfundet. Jeg har opgivet at se programmer om sundhed i fjernsynet, fordi man også dér stiller absurde spørgsmål som: ”Hvor længe skal man vandre for at forbrænde 1 småkage?”, eller ”Hvor længe skal man spille fodbold for at forbrænde en øl?”
Hvorfor man overhovedet skulle drikke øl lige før en fodboldkamp, melder historien ikke noget om.
Folk må for min skyld leve, som de vil. Jeg synes bare, at de gør livet vanskeligt for sig selv – uden nogen som helst fornuftig grund. Og jeg nævnte udtrykkeligt, at man eventuelt kunne cykle noget af vejen, hvis der er for langt til, at man kan cykel hele vejen. Jeg ser, at DSB har indført, at man gratis kan tage sin cykel med i S-tog. Det giver mulighed for, at man kan kombinere cyklens fleksibilitet med togets hurtighed og samtidig få afløb for sin trang til at bevæge sig.
Og det, der især gør mig forstemt, er, at mange mennesker betragter kalorier som noget ondt. Det er det ikke! Madens energi er det brændstof, der gør, at vi i det hele taget kan leve!
Mange hilsner
Kameliadamen
ER IKKE SIKKERT DET ER GODT FOR MIG
nu er det sådan at vi har ikke alle den samme leve stil og gud ske lov for det ----
når vi bliver ældre og kan bruge vores tid som vi selv vil -- kan vi
selv bestemme hvor meget og hvor tit vi vil tage vores gåture ----men jeg tør ikke tage løbeture der ude --grundet jeg har faldt et par gange ----
så jeg har da købt mig et løbe bånd som jeg løber på hver dag---dejligt det giver noget andet ved kroppen end bare gå
det samme er det jo med en motions cykel
jeg tæller også-fedt og kalorier protoiner hver dag i min mad ----men det kan godt være svært at holde sig inden for grænsen--og holde sin vægt
men igen er meget forskelligt for hver person
men min holdning er at man skal gøre det --der er godt for en selv
Jeg tror, at jeg bliver misforstået, og det er muligvis min egen skyld, fordi jeg udtrykte mig i så stærke vendinger i mit første indlæg. Den slags vækker selvfølgelig trang til modsigelse.
Du har fuldstændig ret i, at det er individuelt, hvad der er godt for den enkelte. Det er også min mening, som jeg plejer at give udtryk for, så tit det er muligt.
Men nu ved vi jo ikke, hvad Dropz skal bruge svaret på spørgsmålene til. Jeg fik det indtryk, at det drejede sig om en opgave i et undervisningsforløb, og det var nok derfor, at jeg svarede, som jeg gjorde. Spørgsmålet står under emnet ”Sund kost”, og jeg blev nok lidt opildnet af, at chips blev nævnt i den sammenhæng, og så blev jeg yderligere opskræmt af min forestilling om, at det kunne være et undervisningsforløb på en uddannelsesinstitution, der får de studerende til at tænke i den slags baner.
For at sige det ligeud: Jeg er bekymret over en tendens i samfundet, der går ud på at påtvinge folk helbredsforbedringer ved metoder, som virker kunstige og uden sammenhæng med kroppens selvstyrende mekanismer.
Vores krop er født sund og født til at regulere sig selv. Det er lidt på samme måde som vores evne til at trække vejret. Hvis vi begynder at blande den bevidste vilje ind i det, bliver vejrtrækningen forkert. Efter min mening er det bedst, hvis spisning og bevægelse reguleres efter et lystprincip. Hvis man blander viljen ind i det, bliver det kunstigt og unaturligt, og det ender med, at folk tager på.
Den veninde, jeg har haft i mange år, og som før i tiden var evigt på slankekur, tog hele tiden på. Jeg mener, at det var, fordi hun blandede sig i kroppens selvstyrende mekanismer. Nu, hvor hun ikke mere forsøger at tabe sig, har hun ingen vægtproblemer. Det skal lige siges, at hun også er begyndt at lave mad af sunde, uspolerede råvarer uden tilsætningsstoffer. Altså ingen chips
Og hun er for længe siden holdt op med at tælle kalorier. I stedet for spiser hun, hvad hun kan mærke, at kroppen har behov for, dvs. hvad hun har lyst til at spise!
Jeg lagde mærke til dengang, at usunde madvarer, som f.eks. industriproduceret vaniljeis både optrådte som belønning og straf. Når min veninde i lang tid og med stor viljestyrke havde overholdt sin slankekur, belønnede hun sig med lidt vaniljeis, og inden hun havde set sig om, havde hun spist hun to portioner. Og da hun så alligevel havde overtrådt sin slankekur, endte det med at hun straffede sig selv ved at spise resten af pakningen (altså en hel liter!). Det stod på i mange år.
Det, jeg frygter, er altså ikke så meget den måde, folk motionerer på. Det må de selv om. Men jeg frygter, at et helt samfunds befolkning sætter kroppens egen appetitregulerende evne og kroppens egen lyst til bevægelse over styr, fordi folk påtvinger sig en livsstil, der er i modstrid med kroppens egne selvregulerende mekanismer.
I stedet for mener jeg, at det er vigtigt at blive bedre til at mærke kroppen og dens behov. Det er vejen frem.
Mange hilsner
Kameliadamen
det med kost --kropsvægt---er jo også forskelligt
da jeg var und spiste jeg efter hvad kroppen hungrede efter--og havde ikke problemer med det ---men jo ældre jeg bliver kan jeg ikke det mere --for min krop vokser og bliver alt for stor
altså må jeg ændre mine kost vaner --som sikkert mange andre----men der er nogle som er så heldige at de ikke har disse problemer
det jeg så også har fundet ud af --jeg er overspiser --spiser mere end min krop kan fordøje ----så vil du sikkert sige --at det forstår du ikke --det kan man stoppe ---men der er lige netop det man ikke kan----når man har disse perioder ---kan 7 vilde heste ikke drive en væk fra det
og det jeg tror /ved at mange har det sådan--og derfor har vi så mange tykke mennesker --som er fanget i dette æde helvede
mange er på kure som hjælper dem et stykke tid ---men falder hurtig tilbage til deres --trøste -spiseri igen----
derfor er der mange der går op i at tælle kalorier--for at finde ud af hvor meget de indtager---og hvor meget skal de slide for at blive af med det igen
men hvis man ikke selv kender til dette problem---er det sikkert svært at forstå ----og mange siger tag dig dog sammen ---lad de chips dog ligge ---hvad skal du med dem
jamen det var måske lige det at sjælen hungrede efter ----lige der ---det er ikke så nemt --men et meget komplekst system----
Jeg tror slet ikke, at det handler om at tage sig sammen – tværtimod. Det handler om at lære at mærke sin krops behov, og hvis man altid anstrenger sig, altid pålægger sig tvang, kan man ikke mærke sig selv. Hvis man kun går op i sådanne ydre ting og facts som antallet af kalorier og antallet af kilometer at løbe, mister man opmærksomheden på de ting, der virkelig betyder noget: evnen til at mærke, hvad kroppen virkelig har brug for. Og jeg nægter altså at tro på, at kroppen hungrer efter chips ;o)
I sin tid, da jeg manglede jern – uden at vide det – og derfor var meget syg, hungrede min krop efter rå havregryn, troede jeg. Jeg spiste den ene pose havregryn efter den anden. Jeg indser i dag, at det var kroppens måde at vise, at noget var galt. Der er ganske vist lidt jern i havregryn, men det var jo ikke det bedste at spise i den situation.
På samme måde må der være et eller andet galt – et eller andet behov må have forskubbet sig, hvis man hungrer efter chips.
Jeg siger netop IKKE, at man bare kan stoppe, hvis man har den slags problemer. Det har du misforstået. Jeg siger, at man må finde ud af, hvorfor kroppen reagerer sådan. Hvad er det for et behov, du har, og som du forsøger at dække – uden held – ved at spise chips eller noget sødt?
At tælle kalorier er jo bare endnu en selvpålagt tvang, som er ulidelig at leve med og fuldstændig unødvendig, fordi kroppen normalt selv vil regulere appetitten, så man spiser netop så meget, som man har brug for og ikke mere.
Jeg tror ikke, at alderen automatisk gør vægtproblemer værre – tværtimod ser jeg mange ældre mennesker, der er alt for tynde. Og min veninde, der i årtier var på hårde slankekure og blev ved med at tage på, er nu ved at være lidt oppe i årene. Først nu har hun lært at udnytte kroppens evne til selv at styre vægten, og hun behøver derfor ikke mere at tælle kalorier.
Men jeg ser, at et helt samfund åbenbart er ved at miste evnen til selv at regulere appetitten, og jeg frygter desværre at hele dette ”tage sig sammen”-budskab, som præger sundhedsdebatten, vil gøre problemet endnu værre.
Mange hilsner
Kameliadamen
du må have din mening om tingene som du vil --men der er noget du ikke forstår ---sikkert fordi du ikke har det problem --eller har haft det----
der er noget der hedder anorektiore ---bulmier --og overspisere--man har hele tiden vidst at de to første katorier handler om ens psyke ikke har det så godt ----dem der er for tykke og spiste for meget --har man bare regnet for at det var dem der ingen karakter har --de kan jo bare tage sig sammen----og lukke munden i eller gå på slanke kur --som jo mange har prøvet med gode resultater ----men der er også mange som falder tilbage igen i den gamle grøft---det er der nu lavet forskning på ---og der er fundet ud af at mange er overspisere --fordi de hører ind under samme katori -som de to første --altså det er psykken som ikke har det så godt
jeg ved godt hvordan min psykke har det ----og jeg har for længst fundet ud af --at jeg bruger mad som trøst ---det er bedre-- end piller --som jo ikke kan løse de problemer man har fået igennem livet --det kan maden heller ikke ----men den dulmer for en meget kort stund ----SÅ VIL DU SIGE FÅ DOG GJORDT NOGET VED DE PROBLEMEr
det har jeg prøvet
men alt går ikke som man gerne vil have det----
Hvad er det, du mener, at jeg ikke forstår? Jeg synes, at jeg er blevet misforstået hele vejen ned igennem denne tråd. Hvis du hele tiden læser noget andet, end det jeg skriver, så er det jo vanskeligt at debattere
Jeg har ikke sagt eller ment, at det er nemt at løse problemer med overvægt. Og jeg har behandlet problemet overvægt generelt – ikke dine specifikke problemer, selv om jeg har brugt de eksempler, du selv er kommet med i debatter.
Jeg vil stadig mene, at det er frygteligt, at der i slankedebatterne fokuseres på det forkerte, nemlig på uvæsentlige ting som kalorier og tvangspræget motion, i stedet for at fokusere på vigtige ting som at lære at mærke kroppen og dens behov med henblik på at få kroppen til at styre vægten selv, hvilket den selvfølgelig er allerbedst til!
Du skriver, at jeg nok har den mening, fordi jeg ikke har problemer med overvægt selv. Nej, jeg har taget udgangspunkt i mit eget liv og mine egne problemer, som i høj grad har været defineret af sådanne udefrakommende påbud om, hvad der er det rigtige at gøre, og ”tage sig sammen”-krav. Det varede meget længe, før jeg fandt ud af at mærke efter, hvad min krop har brug for, og hvad jeg selv har lyst til, altså arbejde MED min krop i stedet for at arbejde mod min krop. Det var i sidste øjeblik, at jeg skiftede fokus, og jeg håber ikke, at det er for sent ;o)
Mange hilsner
Kameliadamen