Indstillinger
hjælp mig please svar mig
hej ...
jeg er en pige på 14 ( 15 til august 2010)
jeg vejer 52 kilo og er 172 høj ... mit bmi er 17,6 og min fedtprocent er 16,3 ...
jeg syntes jeg er virkleig fed og vil meget gerne tabe 13 kilo så jeg vejer 39 kilo... men nogen af mine venider siger hvis jeg taber så meget for jeg anoreksi.... jeg har før sultet mig så jeg tabte 7 kilo på 2 uger...
jeg vil virkelig gerne tabe på 13 kilo men folk siger jeg skal tage på og spise noget mere men ejg syntes jeg spiser nok eller måske enda for meget... jeg spiser 1 måltid om dagen og det er aftensmad som består af for eksempel en lille kartoffel en gulerod og et kvart stykke kød ( hvis det for eksempel er en hakke bøf altså det kommer an på størelsen)... og hvis jeg kan også godt spise noget en æble som mellem måltid.. jeg drikker 2 glas vand om dagen og nogen gange en cola light... hvis jeg nu spiser mere end det for jeg kvalme og kaster nogen gange op...
jeg dyrker tit motion altså 50 mavebøgninger og 15 arm bøgninger mogen og aften... jeg plejer også at løbe men har overbelastet begge mine knæ og har kroniske smerter i dem:(
jeg er begyndt og blive lidt bange for jeg måske for anoreksi for de mit ønske om at tabe 13 kilo er ekstremt.. .jeg er meget fed og på igen måde undervægtig ( selvom nogen siger min fedtprocent og mit bmi er forlavt ) som nogen siger jeg er...
jeg har tabt 2 kilo i sidste uge fra 54 til 52 så nu skal jeg kun tabe 13 så er jeg nede på 39
er der chance for jeg får/ har anoreksi
er mit bmi og min fedtprocent forlav
hvordan kan jeg tabe mig og stadig spise så meget som jeg gør...
please hjælp migog please svar mig
jeg er en pige på 14 ( 15 til august 2010)
jeg vejer 52 kilo og er 172 høj ... mit bmi er 17,6 og min fedtprocent er 16,3 ...
jeg syntes jeg er virkleig fed og vil meget gerne tabe 13 kilo så jeg vejer 39 kilo... men nogen af mine venider siger hvis jeg taber så meget for jeg anoreksi.... jeg har før sultet mig så jeg tabte 7 kilo på 2 uger...
jeg vil virkelig gerne tabe på 13 kilo men folk siger jeg skal tage på og spise noget mere men ejg syntes jeg spiser nok eller måske enda for meget... jeg spiser 1 måltid om dagen og det er aftensmad som består af for eksempel en lille kartoffel en gulerod og et kvart stykke kød ( hvis det for eksempel er en hakke bøf altså det kommer an på størelsen)... og hvis jeg kan også godt spise noget en æble som mellem måltid.. jeg drikker 2 glas vand om dagen og nogen gange en cola light... hvis jeg nu spiser mere end det for jeg kvalme og kaster nogen gange op...
jeg dyrker tit motion altså 50 mavebøgninger og 15 arm bøgninger mogen og aften... jeg plejer også at løbe men har overbelastet begge mine knæ og har kroniske smerter i dem:(
jeg er begyndt og blive lidt bange for jeg måske for anoreksi for de mit ønske om at tabe 13 kilo er ekstremt.. .jeg er meget fed og på igen måde undervægtig ( selvom nogen siger min fedtprocent og mit bmi er forlavt ) som nogen siger jeg er...
jeg har tabt 2 kilo i sidste uge fra 54 til 52 så nu skal jeg kun tabe 13 så er jeg nede på 39
er der chance for jeg får/ har anoreksi
er mit bmi og min fedtprocent forlav
hvordan kan jeg tabe mig og stadig spise så meget som jeg gør...
please hjælp migog please svar mig
Kommentarer
Der er ingen her, der kan give dig den hjælp, du gerne vil have.
Du vil sikkert gerne bekræftes i, at du er for tyk og du vil sikkert gerne høre, at det er dem, der siger, at du skal tage på (og ikke tabe dig), der tager fejl.
Men sådan er det ikke. Det er dig, der har et helt forkert billede af dig selv i hovedet. Når du ser dig i spejlet, så ser du simpelthen noget andet, end andre ser, når de kigger på dig. Du kan umuligt være for tyk (tværtimod) og jeg mener, at du i høj grad har en spiseforstyrrelse, som du skal have hjælp til at håndtere.
Der er en grund til, at man udvikler en spiseforstyrrelse. Den slags er som regel et symptom på, at der er nogle andre ting i éns liv, man ikke har det godt med. Derfor er det nødvendigt, at du får noget hjælp. Ikke bare til at håndtere problemerne omkring maden men også de andre ting i dit liv, der er svært. Hvis ikke du kan tale med dine forældre, så er der måske en lærer, en skolepsykolog eller en anden voksen, du har tillid til. Men selvfølgeligt er det svært at bede om hjælp, hvis man ikke selv synes, man har brug for den.
Mange hilsner Helene
F.eks. er et skoleskift noget, der altid påvirker én. Ikke mindst når du inden havde det dårligt. Der kan sagtens ligge noget dér, du ville have godt af at tale om og som stadigt påvirker dig.
Skænderier påvirker også én mere end man måske tror. Især når det er hyppige skænderier i hjemmet. Det kan godt være, at man ikke synes, at det er noget problemer men i stedet begynder man så måske at føle angst eller udvikle en spiseforstyrrelse eller ofte få hovedpine eller få nogle andre symptomer. Derfor er den slags problemer noget, man skal have hjælp med af professionelle, der forstår de ting, man ikke selv forstår.
Hilsen Helene
jeg har også tidligere haft meget hyppig hovedpine og har stdig lidt men det med og tale med nogen kan jeg ikk få mig selv til
Nej, det med at tale med andre om problemerne er også den svære del af det. Desværre er det bare sådan, at ingenting bliver bedre, så længe man ikke beder om den hjælp, man har brug for. Man kan ikke klare den slags store problemer selv. Skal noget forandres, så er det én selv, der må starte med at skabe forandringerne.
Måske du på et senere tidspunkt bliver klar til at tale om tingene med nogen. Det er aldrig let og det kræver altid, at man overvinder sig selv. Man vil så ofte opleve, at man faktisk kommer til at føle sig både stærkere og modigere, når man har overvundet sig selv og har gjort noget, man ikke turde. Men det er ikke sikkert, at du er klar til det endnu.
Mange hilsner Helene
Du er ikke syg i hovedet men du oplever måske ikke tingene på helt samme måde som din veninde f.eks. Det betyder jo ikke, at du er syg i hovedet. Der er en helt naturlig grund til, at du har en spiseforstyrrelse og har nogle andre problemer (jeg har svaret på dit andet indlæg under 'teenagere'). Det kommer ikke af sig selv og uden grund.
Grunden til, at jeg tror, at du har problemer, som du bare ikke selv er klar over, er fordi jeg genkender så meget af det, du skriver fra min egen ungdom. I dag som voksen ved jeg, hvorfor jeg reagerede, som jeg gjorde, da jeg var ung. I dag ville jeg ønske, at jeg dengang havde fået noget hjælp til at klare mit liv noget bedre.
Men det er klart, at du ikke kan søge hjælp, når du ikke føler, at du har nogen grund til det.
P.S.: Jeg forstår bare ikke, at du i dine overskrifter skriver 'hjælp mig', når du nu skriver, at du ingen problemer har.
Hilsen Helene
Har for nogle mdr siden fundet en rigtig god brevkasse på en hjemmeside via google, hvor prof. svare på alle spørgsmål mellem himmel og jord. På denne side var der en gang imellem nogle der skrev spørgsmål hvoraf de prof blor svarede:
" Dit spørgsmål lyder ikke trovædigt, og er derfor ikke besvaret"
Der var f.eks en pige der skriver:
" Jeg var en dag på vej hjem fra skole, hvor en mand i adidas-sko og jeans sprang op fra en busk og voldtog mig, puha jeg blev bange. Hjælp hvad skal jeg gøre"
Synes at sådan nogle (utroværdige) spørgsmål tager enorm meget tid og energi for prof at svarer på, hvilket er helt fint at de blot skriver et svar om, at det altså ikke kan tages seriøst.
Hvordan kan man egentlig her på siden vide at folk spørger rigtigt og at det i virkeligheden ikke er noget der blot fører jokes af?
Jeg vil rigtig gerne svarer på nogle spørgsmål, men føler ikke jeg orker, for er altså i tvivl om hvorvidt folk virkelig søger hjæpl/råd.