Nogen må hjælpe mig!

slettet19961

Jeg synes det er flot at du kæmper og det er en god ting at din veninde vil sige det til en voksen, hvis det bliver værre. det er flot at du ikke har kastet op. det må du fortsætte med. og så må du ligeså stille spise lidt mere. en enkelt bid mere ved hvert måltid giver også noget i sidste ende.

til Carsten: min kæreste siger også altid at han ikke bryder sig om radmagre piger. han kan godt lide at jeg har former. det er jeg glad for, men desværre hjælper det ikke så meget. selvom jeg ved at han synes jeg er pæn, ligemeget hvor meget jeg vejer, så synes jeg stadig jeg er for tyk og vil helst være "skind og ben". men jeg synes det er godt du skriver det alligevel, for der er al for meget fokus på modeller og vægttab alle steder.

susannes1402

Hej Louise,
Det er fedt at høre - hold ud og gå stille og roligt frem. Hver gang du har spist uden at stikke en finger i halsen er en stor sejr, som du skal glæde dig over.
At du har bedt om hjælp er også et skridt i den rigtige retning. Godt.
Hvad har du spist i dag?
Og jeg er tigtig glad for at høre, at din veninde tager hånd om dig og vil inddrage en voksen, hvis I ikke kan klare den selv. Hils hende.
Skriv igen, Louise.
Mange hilsner Susanne

louise15

Jeg ved godt det er et lille stykke tid siden at jeg har skrevet her inde, det må i undskylde, men har simpelthen ikke haft tid.:(
men tak for de gode kommentare til jer alle tre, det hjælper, og det får mig virkelig til at tænke noget mere over tingene.
men det med at drenge bedst kan lide ikke helt tynde piger. det ved jeg godt. men jeg vil alligevel være tynd, og ikke have noget fedt på kroppen.
i denne weekend, har jeg fatisk spist rigmelig meget syns jeg selv, jeg har været til fest og har været ude og spise, så der er vel kommet lidt mere mad ind i kroppen.
jeg tør ikke rigtig veje mig, fordi jeg er bange for at den er stedet gevaldigt. så jeg går stadig med tanken om at sulte mig en dag eller to, og så hoppe på vægten.

jeg har det sådan at jeg simpelthen ikke tør se de tal der står på vægten nu. jeg bryder fuldstændig sammen hvis jeg ser den er stedet.

men jeg har et spørgsmål, håber der er nogen af jer der kan svare på det:

Når man nu er i sådan en tilstand som jeg er, kan det så være en grund til at man er meget sur og følsom?, jeg kan nemlig godt blive ked af det over de mindste ting?

hilsen Louise.

Vendel53

Kære Louise.
De problemer du har, skal du gå til din læge med. Så hurtigt som muligt.

Bed om at få en psykolog med speciale i spiseforstyrrelse eller hvad de kan tilbyde.

Spiseforstyrrelser er meget alvorlige og kræver professionel hjælp.

Mvh Vendel53

susannes1402

Hej igen Louise.
Jeg er ikke så tit herinde, derfor er det også noget tid siden, jeg har skrevet.

Dejligt at høre, at du har spist noget mad - og holdt det i dig.

Og ja - din krop har brug for hjælp, for den mangler noget. og det viser sig bl.a. på dit humør.

Og jeg er helt enig - stadig. DU SKAL HAVE HJÆLP.

MANGE HILSNER SUSANNE

slettet21547

Kære søde Louise.
Jeg har lige læst dine breve samt de andres svar. Du er meget tynd og du er meget undervægtig, og du bliver som de andre også siger nød til at snakke med nogen om det. Jeg synes det er rigtig godt at du har fortalt det til din veninde, men jeg synes altså det vil være en rigtig god ide også at snakke med en voksen om det hele. Du er heller ikke så gammel, så du risikerer at det standser din udvikling og det kan være mere farligt end man lige regner med.
Det med at man kan være trist og hurtig blive ked af det, hører vist sammen med at være teenager og især være pige. Selvom det er ved at være mange år siden jeg selv var teenager, kan jeg også have dage hvor det hele er trist, og man bliver nemt ked af det ved bare at se alle de sørgelige ting der sker rundt i verden.
Det bedste jeg kan fortælle mig selv - og også dig er - at uanset hvad, så skal det hele nok gå. Og det bedste du kan være er at være dig selv, så glem lidt om de tynde modeller. ( I tyskland har de faktisk lige fyret alle deres supermodeller og er nu begyndt at bruge "rigtige" piger, der er af normal størrelse som de fleste af os.)
Pas rigtig godt på dig selv.
Kærlige tanker fra mig :-)

louise15

tak for din gode støtte
jeg kan bare ikke forstå at i siger jeg er så tynd, for jeg er ik meget tyndere end alle dem fra min klasse så jeg syns det lyder meget mærkeligt at jeg er undervægtig....hvor meget skal jeg mindst veje før jeg er normal vægtig?

hilsen louise.

mor030609

Du kan ikke klare det selv.. Tro mig taler af erfaring. Jeg har idag levet snart 15 år ,uden at bevidst sulte mig selv eller kaste op. Jeg har stadig svært med mad og en badevægt ejer jeg slet ikke. Jeg får nogle gange madlede og så må jeg stoppe med at spise. Mine tænder er ødelagte pga daglige opkastninger i ca 1 år, jeg har næsten igen emajle på tænderne og derfor får jeg nemt huller i tænderne ( rigtige huller ind i tænderne) Pt er jeg overvægtig efter en fødsel for ca 10 mdr siden og netop derfor får jeg pt hjælp til at accepterer det, mens jeg prøver at træne overvægten væk på normal vis.
Spiseforstyrelser er ikke noget man bliver rask af, men noget man enten dør af eller lærer at leve med.
Håber på det bedste for dig
Mvh Christina

louise15

det har jeg ikke tænkt på det med tænderne, jeg må sige at for to uger siden kastede jeg op, men ikke så meget og nu er det blevet til hver dag og det er meget jeg kaster op. Jeg beslutter mig for at sulte mig en dag, men det lykkes ikke mere for mig, jeg spiser stadig ikke nok. men jeg spiser alligevel på dagen, men det er usundt. Det er fx. morgenmad(ingen) frokost (et stykke kage) og så når jeg kommer hjem tager jeg ofte noget youghurt med fitness flager.. så aftensmad der spiser jeg for det meste også youghurt eller noget usundt som hvidt brød med noget på. eller aftensmad. Men hvis min mor laver aftensmad, tager jeg det for det meste med ind på mit værelse og så putter jeg alt maden ned i en pose, og gemmer det i mit skab, og smider det ud dagen efter..
men hver aften eller når jeg kan komme til det, kaster jeg op. og jeg er virkelig begyndt at føle mig rigmelig afhængig, jeg kan ik lade være.
Jeg er ved at blive bekymret for at jeg lider af bulimi, er der nogen som kan svare mig på det?....eller er det både bulimi og anoreksi. eller kun anoreksi?

Jeg tør simpelthen ikke fortælle det til en voksen, for så ved jeg bare at de vil fede mig op. og jeg føler mig jo virkelig tyk.

nogen af jer har skrevet her inde at jeg er undervægtig hvis jeg vejer 48 kilo, og nu vejer jeg ca. 48-50 kilo, det svinger meget. og når jeg går ind og finder ud af mit bmi tal, viser den at jeg er normalvægtig, og at jeg mindst må veje 47 kilo..Jeg vil gerne være undervægtig, ellers føler jeg mig tyk...er jeg undervægtig eller normal vægtig?

hilsen louise.

Summer1

Hej Louise
Jeg vil sige, at du kan godt blive helbredt! Det kan tage en del tid og det bliver sikkert hårdt, men håbet må ikke tages fra dig!
Kontakt din læge og få noget hjælp- siger jeg med erfaring af det!
Go' sommer