Livet?
Hej jeg ved ikk lige hvor jeg skulle skrive det henne..
Men her på det seneste er jeg begyndt at se skygger og ting som overhovedet ikk er der.. Det startede med at først ser jeg en dør åbne, også selvom at der ikk er nogen dør lige der hvor jeg er.. Nogen gangen ser jeg min dør blive åbnet ind til mit værelse også selvom at den faktisk er lukket.. Nu er jeg så begyndt at se skelet hoveder. de dukker op også forsvinder de igen og når jeg læser en tekst.. så står der noget forkert og når jeg så kigger igen. Så står det rigtigt..
Min veninder siger at det er fordi at man mener at livet burde være slut...
Men det bliver ved. Men det vil ikke slutte.. Men jeg ville lige hører jeres mening.. Og om det er noget man ska gå til lægen med eller??
Jeg mener så godt nok også at mit liv burde være slut, da jeg ikk magter noget af det mere
Men her på det seneste er jeg begyndt at se skygger og ting som overhovedet ikk er der.. Det startede med at først ser jeg en dør åbne, også selvom at der ikk er nogen dør lige der hvor jeg er.. Nogen gangen ser jeg min dør blive åbnet ind til mit værelse også selvom at den faktisk er lukket.. Nu er jeg så begyndt at se skelet hoveder. de dukker op også forsvinder de igen og når jeg læser en tekst.. så står der noget forkert og når jeg så kigger igen. Så står det rigtigt..
Min veninder siger at det er fordi at man mener at livet burde være slut...
Men det bliver ved. Men det vil ikke slutte.. Men jeg ville lige hører jeres mening.. Og om det er noget man ska gå til lægen med eller??
Jeg mener så godt nok også at mit liv burde være slut, da jeg ikk magter noget af det mere
Kommentarer
udfra det du beskriver er det meget relevant at søge lægehjælp. det er jo ikke normalt at se skygger eller høre lyde der ikke er er der i realiteten. du kan få noget psykofarmaka, der kan dæmpe symptomerne så du ikke bliver generet af dem i din dagligdag.
hane
Jeg synes bestemt også, at du skulle søge lægehjælp så hurtigt som muligt. Du har det tydeligvis ikke godt, når du kan mene, at dit liv burde være slut, og at du ikke magter livet mere.
Med hensyn til de ting, du ser, så vil jeg gerne berolige dig. Alle mennesker har en sådan evne til at se billeder af noget, som andre ikke kan se. Man ser ofte denne evne hos små børn, men de vil som regel miste evnen, fordi de får at vide af de voksne, at der ikke er noget. Enkelte mennesker bevarer evnen, og det er dem, vi kalder clairvoyante. Vi andre udvikler en bevidsthed, der kontrollerer billederne og holder dem væk.
Men i ekstreme situationer kan vi ikke længere kontrollere billederne, og det er det, der sker for dig lige nu. Sådanne ekstreme situationer kan være dyb sorg, livsfare, længerevarende faste eller søvnberøvelse, men det kan også være en voldsom psykisk krise, depression eller lignende.
Jeg ser altså det, at du har det så dårligt, som det egentlige problem. Jeg forstår godt, at du bliver forskrækket over de ting, du ser. Det ville enhver gøre. Men problemet er først og fremmest, at du har det så dårligt.
Du er nødt til at søge hjælp, så hurtigt som muligt. Det kunne godt se ud, som om du har en meget alvorlig depression. Om det er en depression, kan jeg dog ikke vide ud fra det, du skriver. Men du skal vide, at selv dybe depressioner går over, og det er muligt at komme sig fuldstændigt.
Jeg sender dig alle gode ønsker og al min opbakning
Kameliadamen
Min mor så småbitte mennesker spadserer rundt på bordet. Hun så døre gå op og et mærkeligt lys.
En anden, jeg kendte, så små sorte dyr overalt. De kom også ud af vandhanen.
Det holdt op så snart medicinen blev ændret.
Det lyder bestemt ikke rart. Forstår godt, at det må være meget belastende.
Kan absolut kun anbefale dig at søge hjælp.
Tænker dog, at der er en stor sandsynlighed for, at du hos læge/psykiater kun vil blive tilbudt medicin. Medicin kan i visse tilfælde være godt nok men det er ikke altid så hensigtsmæssigt, hvis medicinering ikke følges op med samtaleterapi. Måske kan du (nu eller senere) også få glæde af noget samtale- eller kropsterapi.
Du nævner en piskesmældsskade. Har du fået bearbejdet den? Den slags chok sætter sig i høj grad i psyken og kan 'fryses fast' i musklerne, selvom man tror, man er kommet over det. Det kan give vedvarende angst - og de oplevelser, du beskriver, kan sagtens være et angstsymptom.
Hilsen Helene
Ja, indenfor det etablerede behandlingssystem er der ikke meget at gøre mod piskesmæld. Det jeg mener med bearbejdelse af oplevelsen, er noget man kan vælge at gøre med alternativ behandling - som f.eks. hypnose eller kropsterapi af en slags. Jeg har for en del år siden læst, at især hypnose skulle være meget effektiv mod piskesmæld.
Som jeg før lige var inde på, sætter et chok sig i både krop og sind. Under en påkørsel f.eks. vil man i et lynglimt tro, man skal dø. Denne følelse 'fryses fast' i nervesystemet, musklerne og selvfølgeligt i sindet (underbevidstheden) og følger med én fremover, hvis ikke man får løsnet op for den og får reageret på den. Man kan måske sige, at det er dødsangsten, der sidder fast som en piskesmældslæssion. Det er klart, at piskesmældet er svær at slippe af med - for det samme er følelsen af dødsangst. Den kan bide sig godt og grundigt fast, ødelægge livet for én og den er oftest ubevidst.
Når man konstant lever med en fysisk og smertefuld påmindelse om, at man har følt, man skulle dø, så kan det betyde, at man går rundt i en kronisk angsttilstand. Angst kan være mere eller mindre bevidst og give mange forskellige symptomer. Det kan bl.a. give en slags hallucinationer, tage livslysten og glæden fra én, gøre en deprimeret og opfarende og livet kan føles meningsløst. Men det kan altså være fordi, chokket ubevidst lever videre i kroppen og i sindet.
Derfor tror jeg, at påkørslen muligvis kan være årsagen til dine nuværende problemer. Det vil altid være godt at få bearbejdet et traume sammen med en professionel, så det kan komme ud af kroppen, så musklerne igen kan løsnes, kroppen og sindet kan slippe af med spændingerne og man kan komme til at leve igen.
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er. Dine muligheder afhænger selvfølgeligt af din alder.
Alternativ terapi skal man selv betale for og det er desværre dyrt - men i forbindelse med piskesmæld er jeg overbevist om, at det er det mest effektive.
Under visse omstændigheder kan man få en henvisning til psykolog hos sin læge. Så betaler sygesikringen en del af det. Om du kan få det, tør jeg ikke sige, det skal din læge vurdere.
Hilsen Helene
Jeg har fået fortalt af ham som så ulykken ske.. At det var en dame på 75 år.. som skulle ind og tanke og hun overser så mig.. jeg ser så ikk hende, da det er et meget dumt kryds.. Så jeg kører lige ind i siden på bilen og ryger 4 meter op i luften og 3 meter hen af jorden og lander med hovedet først.. Så alt fra jeg lavede den dag er fuldstændigt væk.. jeg kunne ikk huske hvem jeg var og hvad der var sket, jeg kan stadigvæk ikk huske hva der er sket.. Men jeg er en pige på 16 år.. Men det hele er virkelig bare dumt.. For de ting jeg ser de genere mig rigtigt meget, for jeg vil helst ikk ride min ridelærer ned.. da hun er meget vigtig for mig.. Jeg vil så heller ikk gøre hverken min hest eller andre heste og mennesker fortræd ved at ride ind i dem.. Så jeg frygter hvergang at jeg er ude og ride at det ligepludselig dukker op..
Der skete så det samme igen igår (lørdag) at jeg var ude og springe sammen med min ridelærer.. Så da jeg er på vej hen imod et spring, så dukker denne dør op.. Min hest kan så mærke at der er noget galt, Så han stopper jo bare op.. Det reagere jeg jo så ikk på, Så jeg flyver direkte ind i springet.. Men der skete så heldigvis igen ikk noget, men jeg vidste igen ikk hvordan jeg skulle forklare hende at jeg så denne dør..
Det er helt almindeligt, at man ikke husker noget fra selve oplevelsen. Men din krop husker faktisk, det der skete. Den var der jo og mærkede det - selvom du ikke var ved bevidsthed. Den slags sætter sig følelsesmæssigt. Jo før du får løst op for det, desto mindre fast når det at sætte sig og jo hurtigere kan du få det bedre igen.
Det er jo helt tydeligt, at du har brug for hjælp. Som det er nu, er du jo faktisk til fare både for dig selv og andre. Hvis ikke der bliver gjort noget, kan du f.eks. blive så bange for at gå til ridning, så du på et tidspunkt vælger at stoppe. På den måde kan angsten komme til at styre dit liv. Det gør den jo på en måde allerede og det er rigtigt skidt. Du er kun 16 år og du har været tæt på døden - men du er ikke død og du skal ikke dø nu. Du skal leve. Men den frygt, du har oplevet, sidder stadigt i dig og tager livsglæden og livslysten fra dig.
Mine bedste forslag er:
Hvis du og dine forældre synes, at det er en god idé og hvis de har økonomisk mulighed for det, så kan alternativ behandling som f.eks. hypnose, rosenterapi eller rolfing være rigtigt godt. Hvis det bliver aktuelt, kan I finde masser af oplysninger på nettet.
Ellers synes jeg, at du skal bestille en tid hos din læge og fortælle om, hvad der er sket. Jeg forstår godt, at det er svært at få sat de rigtige ord på, men du har jo gjort det fint i dine indlæg her. Måske kan du skrive det ned på forhånd og tage det med til din læge, hvis det gør det lettere? Husk at fortælle, at disse symptomer først er kommet efter ulykken (hvis jeg husker rigtigt).
Endeligt vil jeg sige til dig, at du ikke er ved at blive skør, hvis du skulle tro det (det kommer man så let til). Du kan få hjælp, så du får det bedre, men det betyder, at du er nødt til at bede om den hos mennesker, der har mulighed for at hjælpe dig. Den slags går ikke bare over af sig selv og du får det ikke bedre af ikke at gøre noget. Selv om det måske ikke er let at skulle være helt åben om, hvordan du har det, så er du nødt til at tale med nogen om det. Du kan ikke klare det alene.
Mange hilsner Helene
Tak for alle de gode råd du har givet mig, det er jeg rigtig glad for..
Nu er det sådan at jeg ikk hat det bedste forhold til mine forældre.. Vi kommer meget nemt op at skændes, så jeg snakker rent faktisk ikk med dem om mine problemer.. Jeg vil gå til lægen med det som du siger, ville være en god ide..
Jeg er også bare den mest dårligst person til at komme til mennesker selv.. For jeg er ikk særlig god til at fortælle at der er noget galt.. Sådan har det været hele mit liv, For jeg holder mig mest for mig selv, da jeg er blevet såret så mange gange.. At jeg er bange for at såre andre mennesker..
Men jeg vil lytte efter dit råd og gå til lægen med det