Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

diabetes 2

2»

Kommentarer

  • nå så det endte ned insulin----men når manden kommer ind i vanen .---er det vel som det skal være --og så bliver det vel nemmere at --holde den rigtige balance ---men det er aldrig rart at skulle stikkes i daglig---for det er jo for resten af livet --men jeg ønsker jer alt vel---
  • jeg vil gerne sige tak til solo 313 det har været dejligt at have nogle at snakke med og jeg vil også gerne takke nielshs1 for di gode artikler han har lagt ind det var spændende læsning men hans læge mente alligevel at han skulle på insulin så må vi se hvordan det går tak til alle
  • Hej

    Det er utroligt at de læger ikke snart vågner op. I Ugeskrift For Læger er der følgende anbefalinger fra en læge som har set lyset. Artiklen er fra 2008 så de 80 nmol/l skal i følge nyeste forskning udskiftes med 125 nmol/l.

    Ugeskr Læger 2008;170(34):2593
    D-vitamin
    DEBAT

    Praktiserende Læge, Mogens Skovgaard, Praksis Jernbane Alle 84, Vanløse. E-mail: dms@dadlnet.dk

    D-vitamin har vist sig ikke kun at have betydning for knogler og muskler, men også for immunapparatet. Flere studier tyder på, at incidensen og mortaliteten er lavere for flere af de hyppigste kræftsygdomme (prostata-, tyktarms-, bryst- og æggestokkræft) samt for sygdomme, hvor inflammatoriske processer indgår i patogenesen (dissemineret sklerose, betændelse i tarmen, sukkersyge hos unge m.m.), hvis D-vitaminindholdet i blodet er over 80 nmol/l (lab.ref. i Danmark: 45-150). Der er indtil nu fundet D-vitamin-receptorprotein i immunologisk kompetente celler i følgende organer: knogler, nervevæv, brystkirtler, fedt, tarme, nyrer, lever, bugspytkirtel, prostata og hud.
    Pga. en sammenhæng mellem overdreven soleksposition og hudkræft har Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen i flere år advaret mod solens stråler, således at børn og voksne i Danmark undgår solen og anvender solcremer i sådan en grad, at sundhedstilstanden i befolkningen trues pga. for lidt D-vitamin i kroppen.
    I ca. fire år har man på Københavns Praktiserende Lægers Laboratorium kunnet måle indholdet af D-vitamin (25OHD) i blodet. Jeg begyndte med at bestemme D-vitaminniveauet hos de blege, de trætte og patienter med hyppige infektioner eller langsom sårheling samt dem med vinterdepressioner og de hyperpigmenterede. Endvidere undersøgtes patienter med kræft og autoimmune sygdomme samt patienter med diffuse muskelsymptomer. Senere indgik D-vitaminanalyserne også i almindelige sundhedsundersøgelser. Det viste sig, at en meget stor del af de undersøgte havde ekstremt lave værdier.
    Resultatet af mine førstegangs-D-vitaminbestemmelser hos 321 patienter var som følger: 30% (97 patienter) havde under den danske rekommanderede grænse på 50 nmol/l, 16,8% (54 patienter) havde svært underskud med under 25 nmol/l), og 81,6% (262 patienter) havde under den optimale D-vitamin-koncentration på ca. 80 nmol/l. Dvs. at kun 18,4% havde »optimale« værdier.
    Mine anbefalinger er derfor: 1) Tilstræb ca. en halv time i solen dagligt midt på dagen. Dette skulle være nok til at sikre sufficient D-vitamin-produktion om sommeren, hvis solen skinner. 2) Undgå naturligvis solskoldning. 3) Undgå kraftig pigmentering, da melanin hindrer dannelsen af D-vitamin i huden. 4) Brug kun solcremer i Danmark i ekstreme situationer. 5) Beskyt hellere med tøj/hat eller søg skygge. 6) Spis fed fisk dagligt: laks, makrel, sild eller sardin.

    Forslag til generelle anbefalinger af tilskud af D3-vitamin i Danmark: børn på 1-10 år: 25 mikrogram dagligt (en spiseskefuld levertran indeholder 30 mikrogram). Personer over ti år: 50 mikrogram dagligt. Personer, der opholder sig inden døre kl. 10-15: 100 mikrogram dagligt.

    Behandling af D-vitamin-mangel: Under 25 nmol/l: 7 x 35 mikrogram dagligt. Under 50 nmol/l: 6 x 35 mikrogram dagligt. Under 80 nmol/l: 3 x 35 mikrogram daglig (D3-vitamintabletter kan fås i håndkøb i Danmark på 35 mikrogram, i USA på 50 mikrogram). Disse doser er nødvendige for at få 25OHD over 80 nmol/l (der er ikke påvist bivirkninger ved indtagelse af 250 mikrogram D3-vitamin dagligt).

    Kontroller S-D-vitamin, S-calcium, S-creatinin og basiske fosfataser efter tre måneder og juster dosis. Kontroller at patienten indtager den ordinerede mængde D-vitamin, hvis 25OHD ikke er steget (pga. myten om D-vitamin-intoksikation (nefrokalcinose?) fraråder personalet på apotekerne og sygehusene ofte de anførte rekommandationer!)
  • tak for din artikkel jeg vil nu prøve at få min mand til at tage d vitamin for han er i hvertfald ikke soldyrker om sommeren han er nu begyndt på insulin og sprøjter sig om aftenen med 10 men hans sukkertal ryger alligevel op i løbet af dagen der skal måske nok lidt tilvænding til jeg snakkede med hans søster der ikke kan forstå at han skal stikke sig om aftenen så jeg vil ringe til lægen i morgen
  • min mand har nu fået insulin og er lige blevet sat op i dosis til 22 hver aften hans tal springer stadigvæk fra 14 om morgen til over 30 om aftenen han har også for højt blodtryk og skal måle sig 2 gange om dagen indtil tirsdag da han igen skal op til lægen jeg kan ikke få ham til at rører sig mere en en tur med hunden da han er så træt og ondt i hofter skulder og hænder røngtenbillederne viser ingen gigt men venter på at skal til undersøgelse ved gigtlæger i holsterbro den 24-2 men ventetiden indtil er frygtelig er der ikke noget man kan gøre indtil
  • Netdoktors artikel:"Atkins-kuren og andre moderne diæter". Er utrolig ensidig og generaliserende, og man må betvivle at Arne Astrup har gidet læse noget Atkins har skrevet?
    Og fx dette udsagn: "Man er fortsat bekymret over om den på sigt øger risikoen for at få blodprop i hjertet og udvikle diabetes." Men altså, det forholder sig faktisk lige omvendt! Atkins diæten forebygger både blodprop i hjertet og udvikling af diabetes 2.
    Den store tilbedelse af kuldhydrater og alt for lille advarsel mod sukker og de utroligt mange dårlige kulhydrater der bliver spist i Danmark - hvor man i Danmark går op i at pege på fedtet i stedet dårlige kulhydrater!
    FEDTET på kroppen kommer ikke fra fedt man spiser, men fra alt for mange høj-glykæmiske kulhydrater, som lagres som kropsfedt, og det skaber den belastning af bugspytkitlen som til sidst giver diabetes 2.
    Fedt feder ikke og de mange fedtfattige produkter er faktisk farlige og kan udvikle Demens og Alzheimer pga. den udbredte misforståelse omkring kolesterol - også i læge-kredse.
    Alt denne sammenblanding af økonomiske interesser med hvad læger burde vide og fortælle om er nærmest kriminel!
Log in eller Registrér for at kommentere.