Kun én vej?

lotte123

Kæreste ven,

Nu er vi igen der, hvor det tydeligt viser sig, at dine kone altså ikke er voksen, i hvert fald da ikke moden og ansvarsbevidt, og jeg kan ikke fremføre for tydeligt, at du simpelt er nødt til at kæmpe for dine børn, for hvad i alverden er det her for noget? Hvorfor er det så vigtigt for hende at ville have børnene så meget, som hun påstår? Hun har jo slet, slet ikke tid - og endnu mere væsentligt - lyst til dem. Som du beskriver det, vil du fortryde for evig tid, hvis ikke du kører den sag helt til ende. Tænk, hvis du giver dig og så erfarer at de bliver passet mere eller mindre lemfældigt hver gang de er hos hende. Så skal du da først komme til at opleve utrygge børn. Ja, undskyld, men som du beskriver det, så er det da helt hen i vejret.

Og – igen undskyld, naturligvis får man problemer med sin seksuelle formåen under de omstændigheder; jeg fik bare indtrykket af, at der også var noget andet i vejen.

Jeg håber, der kommer noget godt ud af jeres samtale hos terapeut, især håber jeg, din kone indser, at hun altså i alle højeste grad også har et ansvar og at det ikke udelukkende er din skyld, at det er gået som det er.

For mit vedkommende er der lige pause de næste dage her ved apparatet.

Og – trods alt vil jeg ønske en glædelig jul, hvor jeg håber du i det mindste kan hygge med dine børn.

lotte123

Hej Sune,

Hvorfor i alverden har du slettet dine indlæg???

At mine indlæg på den måde bliver noget fuldstændig ubrugeligt vås får endda være, men andre par i krise kunne måske have fået noget brugbart ud af at læse debatten.