Lægers mangelfulde uddannelse ang. vitaminer og mineraler

Calyps0

Nu kan vi jo ikke sådan lige gå ind og ændre på pensum i medicinstudiet, men jeg forstår ikke, hvorfor man er så længe om at implementere en mere holistisk tilgang. Det ville have sparet skattekroner, hvis din læge, Persille, havde tænkt lidt kreativt og taget en sølle prøve. Der må politisk vilje og holdningsændring til. Og det er jo op til os borgere at presse på, stigende sunhedsudgifter og skat må være et godt ergument.
Jeg efterlyste en definition af den almindelige danske kost, der skulle dække vores mineral og vitaminbehov, så vi ikke behøvede at tage tilskud og om det rent faktisk var det som gennemsnitbefolkningen lever af, ikke hvad man tror at de lever af.
Se bare på de D-vitaminer, dem får vi gennem sollyset udendørs og gennem sild og makrel, som er naturlig føde for os kystfolk. Disse fisk indgår åbenbart i "almindelig dansk kost", som vi alle spiser, tror man.
Men det gør vi jo ikke, siden vi mangler D-vitaminet og solen kniber det med, når man bor i et kontorlandskab.
Jeg hørte om et laboratotium i England, hvor man kan får foretaget håranalyse og få et billede af sin mineral og sportstof tilstand.

Hvad folk spiste i 50/60'erne da jeg var barn kan jeg ikke udtale mig så meget om. Jeg voksede op i et kunstnerhjem og min mor havde ikke altid tid eller gad lave meget mad. Det var tit , stegte sild eller frikadeller og rugbrød, blodpølse og æblemos, pølser og kartoffelmos i en uendligehed, JAKA bov og dåsegrønt, Vi fik frisk frugt, det var jo nemt og der var tit råkost. Det hændte da at vi fik en steg eller koteletter i fad. Der blev ofte bagt boller
Spisetuen var også atelier og det hel stank af fransk terpentin, en hyggeligt nostalgisk lugt, mor med en smøg i munden og en plettet kittel, tekanden med den røde og blå klat farve, der var tørret fast og de varme boller med engelsk orangemarmelade.

Ja, jeg kan komme med eksempler på at mennesker er blevet fornærmede over at de ikke fik antibiotika for ingenting og jeg er selv blevet punket af en chef til at bede om noget sådan mod en forkølelse, der ikke passede ind i møderækken. Jeg lod bare som ingenting og sagde ja ja, det havde jeg fået.
En anden chef blev sur over at mit inficerede bistik skulle behandles med varmt sæbevand. Jeg måtte blive hjemme den dag, for jeg kunne jo ikke sidde med foden i en spand på kontoret. Det var pjæk og ikke alvorligt, fordi jeg ikke fik medicin.

persille1

Jeg mener faktisk ikke læger skal uddannes i ernæring også. Det har vi jo specialister til. Men de burde vide, det er nødvendigt med vitaminer og mineraler.
Det er jo gammel viden, at vitamin mangel kan føre til sygsomme.
Men den er helt gal med deres aflønningssystem. Der bør være mere tid hos lægen. Man bliver smidt ud for hurtigt. Inden de når at undersøge godt nok eller henvise til specialister, såfremt de ikke selv kan se, hvad der er galt.
I vore dage ligner det ikke noget, at en læge ikke sørger for de nødvendige prøver.
I stedet for at skulle koncentere sig om ernæring også burde de vide mere om, hvilke prøver der bør tages.
Mange penge kunne spares på den konto.

I dag har jeg en læge, som ikke er så bange for at give en henvisning. Men tiden hos hende er også knap.
Hvis jeg havde vidst, hvad jeg ved i dag havde jeg forlangt der blev taget blodprøver på sygehuset. Men lægen bildte mig ind, han havde sendt prøver. Tre uger efter havde han stadig ikke fået svar. Så han stak mig en løgn.
Hvorfor, jeg ved det ikke.

Anonymous

Ja af "skade bliver man klog" siger man jo, og det er der noget om!
Jeg er heller ikke i tvivl om, at hvis jeg ikke havde fået min mor indlagt, så havde hun ikke levet en dag længere.
Det var også kaliummangel, som følge af flere ugers diarre - som igen var følgerne af manglende behandling af B12- mangel.
Og samtidig vanddrivende Centyl.

Men efter min mor fik diagnosen perniciøs anæmi for 20 år siden, blev hun ikke helt symtomfri - hun blev gul i huden og psykisk nedbrudt.
Jeg måtte følge hende til lægen.....han mente solen skinnede mere hjemme ved hende, og udskrev lykkepiller...
jeg spurgte om de hjalp på gulsot...??

Jeg måtte selv til at læse bøger ( før internettet ) og fandt frem til, at folinsyremangel gerne fulgte med en B12-mangel, og symptomerne var blandt andet gulsot.
Jeg ringede til lægen - han udskrev folinsyre, og i løbet af få dage, var gulsoten væk, og humøret kommet tilbage.
Lykkepillerne blev der ikke brug for.
Det værste er jo bare -
at når man først selv er syg, og hverken kan sanse eller samle - så er det for sent at sætte sig ind i det.

Kameliadamen1

Hej alle

Ja, det er også min opfattelse, at der kunne spares en masse penge, hvis lægerne blev ordentligt uddannede, hvad disse problemer angår.

Patienternes lidelser er de jo ligeglade med – tilsyneladende – men et argument, der handler om, at samfundet kunne spare en masse penge, plejer at gå rent ind. Men mærkeligt nok ikke i dette tilfælde.

Sygehusindlæggelser koster virkelig kassen. Hvorfor ikke hjælpe folk, inden det når så vidt? Og når jeg tænker på, hvad det må koste i sygedagpenge at lade folk gå sygemeldte, i stedet for at behandle dem for mangelsygdomme som D-vitaminmangel, B12-vitaminmangel og jernmangel. Det må være virkelig mange penge. Selv gik jeg sygemeldt på sygedagpenge i mange måneder, dengang jeg – uden at vide det - havde jernmangel.
Jeg ved ikke, hvad vi kan gøre for at presse på, for at forholdene kan ændres. Jeg har prøvet at klage til Patientklagenævnet, men det kom der ikke noget ud af, da de lægekonsulenter, der er ansat til at give ”uvildige” udtalelser i sagen, løj for at beskytte den indklagede læge. Jeg ved godt, at det lyder langt ude, men sådan foregår det i mange tilfælde, har jeg senere fået fortalt af andre, der også har prøvet at klage.

Man kan skifte læge, når man har oplevet fejl og sjusk, og det har jeg da også gjort efter jernmangelskandalen. Men jeg vil ikke påstå, at jeg har fået en bedre læge efter skiftet. I det nye lægehus er de lige så fortravlede og arrogante, og det er her, at problemet med kaliummangel opstod. Jeg måtte selv finde ud af det og købe kalium i en helsekost. Først efter 3 års forløb er lægen gået med til at bestille kaleroid(kaliumtilskud) på apoteket til mig. Hun har på intet tidspunkt villet hjælpe mig med doseringen af kalium, som man faktisk også kan få for meget af!

Jeg tror, at noget af dette uhyrlige problem skyldes en helt anden tendens i lægeverdenen. Jeg plejer at kalde det en modebølge. Der er en udpræget tendens til at tro, at de fleste helbredsproblemer skyldes noget psykisk. Det lærer lægerne på de kurser, der afholdes som efteruddannelse for praktiserende læger.

Når man læser om de forskellige næringsstoffer, vil man se, at der står om de fleste af dem, at mangel kan give enten depression eller mentale symptomer som forvirring, uro, hjertebanken og søvnforstyrrelser. Når vi så kommer til læge, ser lægerne kun de psykiske symptomer, for de er jo blevet hjernevaskede på deres kurser til at tro, at der er tale om depression eller angst, og så skriver de bare en recept på antidepressiv medicin. Dermed føjer de nye helbredsproblemer til det allerede eksisterende problem, for den antidepressive medicin har jo bivirkninger og hjælper i øvrigt ikke på en mangeltilstand, som kaliummangel eller D-vitaminmangel eller B12-vitaminmangel.

Det, der er så grusomt, er, at det ofte er en anden medicin for en anden sygdom, der er årsag til mangeltilstanden. Men patienten står tilbage og føler sig anklaget for at være skør. Lægen burde vide, at bestemte lægemidler eller bestemte tilstande (manglende evne til at optage B12 eller voldsom menstruation og fibromer på livmoderen) giver mangler på vigtige næringsstoffer.

Men det er jo valgtid. Måske skulle man sende en mail om sagen til Bent Hansen, som er formand for regionerne. Ville det hjælpe noget?

Mange hilsner

Kameliadamen

persille1

Måske hjælper det , på langt sigt.


http://www.demib.dk/seo-sponsor-262.html
http://www.laegerudensponsor.dk/

Anonymous

Hej alle
Jeg tænker på, at en læge vel er ansat til at redde liv - ikke til at aflive folk...

Da jeg gemte de piller imod for meget mavesyre, som kun gjorde min mor mere og mere syg, da hun mangler mavesyre ved perniciøs anæmi - så spurgte hjemme-sygeplejersken min mor - om jeg var læge !

Hvor meget kender sygeplejersker til mangelsygdomme, som vitamin/ mineral-mangel ?
Ja vi burde jo gøre et eller andet, i denne her valgkampe-tid..
Jeg så Bent Hansen, ikke selv - ville vaccineres mod svineinfluenza :-)

En underskriftindsamling er nok for sent nu....

persille1

Det var dog en kedelig bemærkning fra sygeplejersken. Er hun da læge. ??

Min mors sygeplejerske tog hendes smertestillende piller fra hende, så hun sad og jamrende og rokkede frem og tilbage i hendes kørestol, af smerter.
Jeg måtte skynde mig at ringe til lægen.

Næe, man må selv sætte sig ind i en del. Det er man pisket til.
Man kan bare ikke, når man er syg. Min mor kunne ikke engang tænke på at ringe til sin læge, hun jamrede bare.