Lægers mangelfulde uddannelse ang. vitaminer og mineraler
Hej Tulle
(Dette er en reaktion på Tulles indlæg fra den 3.11 klokken 22.27 i tråden "Medicin og højt blodtryk")
Jeg havde også en overgang helt mistet min tillid til læger. Det sker jo, når man oplever fejl og sjusk. Men jeg er overbevist om, at lægerne normalt forsøger at gøre deres arbejde omhyggeligt og samvittighedsfuldt. Når der sker fejl, er det som regel på grund af tidspres, og så fordi de praktiserende læger er mangelfuldt uddannede, hvad ernæring og vitaminer og mineraler angår.
Sundhedsmyndighederne forsøger at udbrede den opfattelse, at almindelig dansk mad er ernæringsmæssig tilstrækkelig, og at det er spild af penge og måske endda skadeligt at få tilført ekstra vitaminer og mineraler. I min vennekreds er der en praktiserende læge, og jeg kan høre på ham, at han har samme mening. Men det betyder jo, at der er patienter, der bliver svigtet.
Jeg vil råde jer til at bede sygehuset om at foretage de relevante blodprøver, inden din mor bliver udskrevet. Og som sagt vil jeg råde jer til at få en udprintning af laboratorie-resultaterne. Det har jeg fået hos min praktiserende læge de sidste 6 år. På den måde kan jeg selv kontrollere, om tingene er i orden. Selvfølgelig er det lidt forvirrende med de mange tal til at begynde med, men man lærer hurtigt, hvad man skal kigge efter. Og nogle gange er normalværdierne skrevet i parentes bagefter måleresultaterne i de skemaer, jeg får udleveret.
Det ville også være godt, hvis din mor både har normal appetit og spiser normalt og har normal afføring, inden hun bliver udskrevet. Den slags var en selvfølge i gamle dage, men i vore dage spares der på indlæggelsesdage. Under alle omstændigheder må hun have noget rådgivning, bl.a. med henblik på at aftale, hvor tit hun skal have taget blodprøver til undersøgelse af B12, folinsyre, kalium og natrium.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Jeg håber, at det er o.k., at jeg har lagt dette indlæg i en ny tråd, fordi den handler om noget lidt andet end forhøjet blodtryk og medicin mod forhøjet blodtryk
(Dette er en reaktion på Tulles indlæg fra den 3.11 klokken 22.27 i tråden "Medicin og højt blodtryk")
Jeg havde også en overgang helt mistet min tillid til læger. Det sker jo, når man oplever fejl og sjusk. Men jeg er overbevist om, at lægerne normalt forsøger at gøre deres arbejde omhyggeligt og samvittighedsfuldt. Når der sker fejl, er det som regel på grund af tidspres, og så fordi de praktiserende læger er mangelfuldt uddannede, hvad ernæring og vitaminer og mineraler angår.
Sundhedsmyndighederne forsøger at udbrede den opfattelse, at almindelig dansk mad er ernæringsmæssig tilstrækkelig, og at det er spild af penge og måske endda skadeligt at få tilført ekstra vitaminer og mineraler. I min vennekreds er der en praktiserende læge, og jeg kan høre på ham, at han har samme mening. Men det betyder jo, at der er patienter, der bliver svigtet.
Jeg vil råde jer til at bede sygehuset om at foretage de relevante blodprøver, inden din mor bliver udskrevet. Og som sagt vil jeg råde jer til at få en udprintning af laboratorie-resultaterne. Det har jeg fået hos min praktiserende læge de sidste 6 år. På den måde kan jeg selv kontrollere, om tingene er i orden. Selvfølgelig er det lidt forvirrende med de mange tal til at begynde med, men man lærer hurtigt, hvad man skal kigge efter. Og nogle gange er normalværdierne skrevet i parentes bagefter måleresultaterne i de skemaer, jeg får udleveret.
Det ville også være godt, hvis din mor både har normal appetit og spiser normalt og har normal afføring, inden hun bliver udskrevet. Den slags var en selvfølge i gamle dage, men i vore dage spares der på indlæggelsesdage. Under alle omstændigheder må hun have noget rådgivning, bl.a. med henblik på at aftale, hvor tit hun skal have taget blodprøver til undersøgelse af B12, folinsyre, kalium og natrium.
Mange hilsner
Kameliadamen
P.S. Jeg håber, at det er o.k., at jeg har lagt dette indlæg i en ny tråd, fordi den handler om noget lidt andet end forhøjet blodtryk og medicin mod forhøjet blodtryk
Kommentarer
Det er helt OK at du flytter emnet til en ny tråd - jeg skrev kun fordi Centyl -var årsagen til, at min mor fik saltmangel.
Måske kunne vi debattere de fejlbehandlinger / manglende behandlinger / symtombehandlinger i denne tråd, som mange sikkert har været udsatte for.
Du skriver : "De praktiserende læger er mangelfuldt uddannede, hvad ernæring og vitaminer og mineraler angår."
Og ja - det vil jeg give dig ret i - og min gamle læge, som nu er gået på pension, han indrømmede det for mig, da jeg engang fortalte ham, at mine kløende røde øjne, der løb i vand, og som jeg havde fået dråber for, nu var blevet helt fri af kløe, på grund af, jeg havde taget Bethacaroten for at få en god kulør :-)
Jeg mener jeg har læst et sted, at de kun har 4 timer i deres uddannelse, hvad vitaminer og mineraler angår.
Men jeg tror ikke, jeg vil kunne finde ud af, at læse de resultater på blodprøver m.m. :-(
Jeg har læst flere steder på nettet, at de rutinemæssige blodprøver lægerne tager, ikke er til at regne med hvad B12 angår..
Det er nødvendigt at tage nogen mere sikre, og derefter noget med at måle urinen over nogle timer..
Det fik min mor jo gjort på sygehuset for 20 år siden, og sygdommen er periniciøs anæmi - som ikke kan helbredes - men skal behandles resten af livet.
Folinsyre kan camuflere symtomerne en tid.
Det er jo mærkeligt, at lægen fortsatte med at udskrive Folinsyre-tilskud på resept..??
I de sidste par måneder - har symtomerne på B12 manglen jo rigtigt vist sig - svidende tunge betændte tarme - diarre - mavesmerter.
B12 = ingen mavesyre.
Min mor fik piller mod for MEGET mavesyre.
Og det blev værre og værre..
Bivirkninger ved Lansoprazol er også : Nedsættelse af antallet af blodlegemer - diarre - mavepine - kvalme - luft i maven - fordøjelsesbesvær m.m. ! !
Og selvom jeg havde sørget for, at min mor fik Magnesium mod natlige kramper - tog hun også Kinin -som giver bivirkninger som kvalme / mavesmerter / opkastning / leveskader o.s.v.
Ikke nogen god coktail.
Magnesium HAVDE hjulpet min mor mod kramperne, MEN senere havde hun selv købt nogen andre, hvor der skulle tages 2 dagligt - hun tog kun 1 ..
Lige et spørgsmål til sidst : Ved du Kameliadamen - om det har nogen betydning for blodprøverne, de tager på sygehuset - at min mor fik sin B12-sprøjte i fredags ?
Jeg håber andre får lyst til at dele deres oplevelser omkring fejlbehandling :-)
Há en god dag.
Jeg er overbevist om, at de fleste har oplevet eller kender til eksempler på, at der sker fejl, fordi læger ikke er godt nok uddannet, hvad angår helbredsproblemer, der skyldes mangel på vigtige næringsstoffer. Og det er et stort problem, at lægerne uden videre ofte tolker den slags problemer som ”noget psykisk”. Det var i hvert fald meget frustrerende for mig, da jeg var hundesyg af kaliummangel, at få at vide, at mine problemer nok var psykiske!
Jeg tror sagtens, at du og din mor kan finde ud af at læse resultaterne for blodprøverne. I de første år, efter at jeg begyndte at bede om en udprintning af resultaterne, var der en stjerne ved de resultater, der var unormale. Men nu er de begyndt at skrive normalværdi-området i en parentes bagefter.
Ved min seneste blodprøve stod der f.eks.:
P-Kalium-ion 3.4 (3,5-4,6)
P betyder bare ”(blod)plasma”. Og der står altså, at blodprøven viste, at jeg havde en kalium-værdi på 3,4, hvor det normale tal ligger mellem 3,5 og 4,6. Det kan man sagtens finde ud af. Når der er tale om anæmi, er der godt nok en masse målinger, og det kan være lidt svært at finde ud af, men man kan jo se, om tallene er normale eller ikke.
Men der er noget, som du skriver angående perniciøs anæmi, som jeg gerne vil kommentere, for det er vigtigt, når du og din mor taler med lægerne på sygehuset, at I har forstået tingene rigtigt.
Anæmi betyder jo blodmangel. Ved blodmangel forstås normalt mangel på røde blodlegemer. Blodmangel kan skyldes mangel på jern, B12-vitamin eller folinsyre. Hvis blodmanglen skyldes mangel på B12-vitamin, kaldes denne blodmangel for perniciøs anæmi.
Du skriver, at din mor for 20 år siden fik diagnosen perniciøs anæmi, og at denne sygdom ikke kan helbredes. Det må du have misforstået. Anæmi kan sagtens helbredes, hvis der bliver kompenseret for den ernæringsmæssige mangel (altså jern, B12 eller folinsyre), der har ført til anæmien. Men der er åbenbart mennesker, der ikke kan optage B12-vitamin fra maden og som derfor er nødt til at have indsprøjtninger med B12-vitamin resten af deres liv. Men disse mennesker lider jo ikke af anæmi (mere), når bare de får deres indsprøjtninger. Desværre har din mor ikke fået disse vigtige indsprøjtninger, og så har hun fået anæmi igen. Men hun har jo ikke haft blodmangel hele tiden i 20 år.
Jeg håber, at du forstår, hvad jeg mener. Ellers foreslår jeg, at du læser om blodmangel her på Netdoktor. Når jeg insisterer sådan på dette, er det, fordi jeg ved, at det er vigtigt, at man ikke blander tingene sammen, når man taler med læger. I forvejen har lægerne en tendens til at ryste på hovedet af folk, der har kaliummangel, fordi disse læger ikke tænker på, at det er kaliummanglen, der gør folk omtågede og forvirrede. Det er vigtigt at begrænse forvirringen.
Desværre ved jeg intet om usikkerhed i forbindelse med målinger af B12. Men jeg ved, at det er vigtigt at spørge til resultatet af målingen og spørge, hvor tit din mor herefter skal have det målt. Hvis jeg var jer, ville jeg spørge lægen, hvordan B12-indsprøjtningen i fredags har påvirket blodprøverne, og hvor længe en eventuel positiv virkning holder. Det er jo vigtigt, at der herefter kommer balance i alting, så din mor ikke bliver syg igen.
Jeg ved, at der ofte kan være usikkerhed i forbindelse med målinger af kalium og natrium. Sagen er, at det meste af kroppens indhold af kalium og natrium befinder sig andre steder end i blodet. Derfor er målinger i blodet ikke særlig præcise. Men det er den eneste form for målinger, der kan foretages.
Ja, det er da ret forfærdeligt, at Lansoprazol, som din mor fik, kan medføre en nedsættelse af antallet af blodlegemer, altså anæmi! Det lyder sandelig ikke godt.
Det plejer at være en god ide at tage magnesium mod kramper. Men jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at både kalium-mangel og mangel på B12 kan give kramper. B12-vitamin har jo ikke kun betydning for, om man får blodmangel. B12 indgår i en masse vigtige sammenhænge. Man kan blandt andet få en depression, hvis man mangler B12-vitamin. Og man kan få en depression, hvis man mangler kalium.
Jeg kan godt give dig links til ovennævnte oplysninger, hvis du ønsker det.
Mange hilsner
Kameliadamen
Du har ret i, at ved B12-indsprøjterne sker der en helbredelse - så LÆNGE man får behandlingen.
Men i det øjeblik man stopper, er man ikke helbredt længere..
Det er jo ikke, som at blive helbredt for lungebetændelse f.eks.
Behandlingen er livslang.
Men der er kommet nyt i dag - min mor blev flyttet til et andet sygehus i aftes, og de er så søde deroppe.
De har ringet og talt med mig 3 gange - og jeg mærker vi bliver taget alvorligt.
Det VAR kaliummangel min mor havde, men de er ved at få rettet den op - dog er det ikke helt iorden endnu - men min mor kan spise igen ( sikkert B12-sprøjten i fredags - der har sin virkning nu )
Sidst de ringede til mig, kunne de hilse fra overlægen og sige, at man aldrig måtte stoppe en behandling af perniciøs anæmi - og fremover ville de sørge for, at min mor fik B12- en gang om måneden.
( besked til hendes læge )
DET lettede - en "tung sten" er fjernet fra mine skuldre nu :-)
Jeg har læst utroligt meget om B12 og folinsyre på nettet igennem årene, og har aldrig været i tvivl om, at mange af min mors symtomer skyldes den mangel - derudover er det arveligt - på min mors side af familien.
Jeg har også altid haft på fornemmelsen, at hun skulle have B12 noget tiere..hun var gerne meget træt, i tiden før næste "skud".
Men nu kan min mor spise igen - og hendes mave er kommet iorden - efter flere uger med diarre - hendes stemme er normal - og hendes vejrtrækning -
hun kan stadigvæk godt blive lidt forvirret - hukommelse m.m. men man kan føre en samtale med hende, det er jo skønt.
Men når man læser om de forskellige piller hun får, så tænker man altså - den enes bivirkning skal den anden rette op på .. meget kunne undværes - TROR jeg..hvis min mors blodmangel var behandlet korrekt.
Forresten fik jeg også oplyst - at når min mor havde fået B12 i fredags -ville blodprøverne være normale - altså uden min oplysning, ville de ikke tænke : Perniciøs anæmi.
En "sjov" ting i den forbindelse er, at det var fremgansmåden - når hendes læge tog blodprøver - først B12 indsprøjtningen - og så en tid til blodprøvetagning 2 dage efter ??? :-(
Men tak for hjælpen :-)
En halsspecialist har sagt til mit barnebarn, at hun skal tage vitaminer.
og nu skrives der jo meget om D-vitaminer.
Men forleden læste jeg en artikel, hvor en læge skrev. Vitaminer er farlige.
Der skulle have stået: Store doser vitaminer er farlige.
Og nu ang. jerntilskud læste jeg, at ældre mennesker, der spiser ensidigt bør tage jerntilskud.
Så hvorfor tilråder man nu også , når man ikke har mens. mere, skal man have vitamin piller uden jerntilskud.
Er man ikke forvirret skal man nok blive det.
Du har fuldstændig ret: Det er ikke alle læger, der mener, at vitamintilskud er unødvendige. Der er nogle læger, der følger med i forskningen og derfor er fuldt ud orienteret om, hvor vigtige mineraler og vitaminer er for helbredet.
Men på en måde gør det problemet endnu værre, fordi konflikten mellem de almindelige læger og de vitamin-bevidste læger uddybes. Det er, som om denne uenighed gør, at nogle læger bliver endnu mere afstandtagende over for kosttilskud. Den praktiserende læge, der er i min vennekreds, bliver meget forarget, når vi kvinder i vennekredsen taler om, at vi tager Cal-mag med D-vitamin. Det kan han bestemt ikke lide. Og derfor vil jeg helst ikke have, at vi taler om det, når han hører på det ;o)
Der er tilsyneladende gået politik i kosttilskud!
Hvad angår det problem, du rejser: Er det en god idé for ældre mennesker at tage jern, så er det indlysende, at man ikke kan give et generelt svar, der gælder for alle. Det afhænger jo af, hvad folk i forvejen spiser.
Mange mænd spiser alt for meget kød, og hvis de fortsætter med det, når de bliver ældre, kan de få for meget jern.
Mange kvinder har manglet jern, mens de havde menstruationer (herunder mig!). Dette problem har ændret mine kostvaner, sådan at jeg har vænnet mig til at spise mere kød og andre jernholdige ting. Men nu, hvor jeg har fået fjernet livmoderen og altså ikke længere har menstruation, så kan det jo godt være, at jeg ikke behøver så meget jern.
Heldigvis er det sådan, at man normalt ikke kan spise sig til en for høj blodprocent. Men hvis man har en høj blodprocent i forvejen, så er det en dårlig ide at få jerntilskud. Jern er en af de få ting, som det kan være skadeligt at få for meget af, hvorimod mange andre kosttilskud bare kommer ud med urinen, hvis man får for meget.
Men du har ganske ret i, at der sikkert er mange ældre, der spiser ensidigt. En 75-årig kvinde, som jeg kender, og som altid havde lavet god og nærende mad, mistede sin mand. Derefter syntes hun ikke, at det var nødvendigt at lave varm mad mere. Hun tog sig bare en ostemad og en tomat en gang imellem. Hun blev voldsomt syg af jernmangel.
Så der er ikke noget at sige til, at der ikke kan gives et generelt råd angående jern.
Mange hilsner
Kameliadamen
Der er bare aldrig nogen, der har defineret, hvad der er alm. dansk mad. Er det de officielle kostanbefalinger? Dem er der vist kun et fåtal af husmødre der overholder, se på alle de fede teenagere og skolebørn. Er det svigermors mad - hun var en fremragende kok, men frisk frugt og grøntsager var en by i Rusland.
Det undrer mig også med den mangel på interesse, der er for det biokemiske og vi er måske også lidt skyld i det. Folk går til lægen og vil have mediciin, de føler sig til grin, hvis de kommer hjem med en pose kamillete eller et glas vitaminpiller.
Dette her tager nok en generation at rykke ved, mener at have læst, at lægestuderende ønsker en mere holistik tilgang og der findes ekstrakurser man kan tage, men det er ikke pensum. Jeg tror problemet skyldes et skarpt fagskel mellem biokemien og lægevidenskab.
Men i bund og grund har vi et nogenlunde sundhedssystem eller rettere sagt vi har da et sundhedssystem.
Vi skal ikke ligge dødssyge på ladet af en gammel lastbil og fragtes 100 km eller mere at hulllede jordveje, hvorefter vi først kan behandles mod forudbetaling.
Du skriver svigermors mad var god, men frisk frugt og grøntsager var en by i Rusland.
Nu er jeg ikke helt klar over hvilket årstal du taler om. Men i min barndom fik vi frisk frugt i sæsonen. Æbler. pærer, blommer, kirsebær og stikkelsbær.
Grøntsager fik vi også i sæsonen. Hvidkål, rødkål, grøntkålsuppe. uhm. Gulerødder, porrer, selleri, ja, det er lige hvad jeg husker.
Om sommeren fik vi også frugtgrød i sæsonen. Det kender de unge ikke i dag.
Jeg er da lidt nysgerrig, hvad mener du.
Jeg undrer mig meget over, at ikke bare du, men masser af mennesker har meget bestemte meninger om, hvad andre spiser og har spist før i tiden. Hvordan kan I vide det?
Jeg tror, at det hele er meget mere forskelligartet og nuanceret. Der er helt sikkert mennesker, der spiser meget dårligt, for ellers ville de mange rædselsfulde madvarer, man kan se i butikkerne, jo ikke blive fremstillet og solgt. Men der er jo en voldsom interesse for sund og frisk mad. Aviser og ugeblade er klar over, at de er nødt til at skrive en masse om den slags for at få oplaget i vejret. Dog kan jeg godt dele din bekymring, hvad angår mange børn og unge. Der er tydeligvis noget galt, når mange bliver så tykke.
Og hvad angår gamle dage var det sikkert lige så nuanceret. Mange mennesker havde en (koloni)have, og de var selvforsynende det meste af året. I mine forældres have stod der grønkål, rosenkål og porrer hele vinteren, og der var masser af gulerødder og rødbeder i en kule. Min mor var ekspert i at lave lækre grønsagsretter og gode desserter af hjemmelavet henkogt frugt. Men jeg husker da også familier, hvor jeg som barn var på besøg, og hvor menuen hver aften stod på kogte kartofler med brun sovs og et stykke kød til. Ikke andet. De havde ikke andre muligheder, når de ikke havde have.
Du er inde på, at ”vi” måske selv er skyld i, at lægerne ikke er tilstrækkeligt inde i ernæringens betydning, og du skriver:
”Folk går til lægen og vil have medicin, de føler sig til grin, hvis de kommer hjem med en pose kamillete eller et glas vitaminpiller.”
Igen undrer det mig, hvorfra du kan have den formodning. Jeg har det personligt sådan, at jeg ikke bryder mig om at tage medicin, og de fleste af de mennesker, jeg kender, har det på samme måde. Jeg synes, at det er vigtigt at gøre noget ved selve ÅRSAGEN til sygdom, i stedet for at undertrykke sygdommen med medicin, der desværre ofte har bivirkninger, herunder at medicinen fremkalder mangel på vigtige næringsstoffer! Dvs. at medicinen bliver årsag til nye sygdomstilstande, blandt andet den ubehagelige og livsfarlige kaliummangel, som er den oprindelige anledning til denne debat-tråd.
Og selvfølgelig har vi da et udmærket sundhedssystem, hvis sammenligningsgrundlaget er et U-land. Men det er jo ikke den standard, vi normalt sammenligner med. Vi betaler en høj skat, og jeg synes, at det er rimeligt at forlange, at lægerne sætter sig ind i de sygdomme og sygdomsårsager, som er almindelige – også selv om de ikke har lært så meget om de pågældende emner på universitetet. Jeg mener bestemt, at lægerne ifølge Sundhedsloven er forpligtet til at følge med i den viden, der foreligger.
Personligt mener jeg, at lægerne kunne udnytte deres tid bedre, hvis deres aflønningssystem blev ændret. Sådan som det er nu, har lægerne kun 7 minutter i gennemsnit pr. patient, når spildtid m.m. trækkes fra. Det betyder, at patienter ofte bliver sendt hjem med uforrettet sag. Og det betyder, at de er nødt til at komme igen og igen og igen, før der endelig kan stilles en diagnose. Jeg kender en kvinde, der gennem et helt år er kommet måske 6 gange a 7minutter. I hele det år har hun været pint af sygdom og angst for, hvad det kunne være. Men hvis lægen helt fra begyndelsen af havde taget sig tid, f.eks. en halv time, kunne årsagen til problemet være blevet opdaget i tide. Lægen havde så sparet 42-30 minutter= 12 minutter. Og patienten ville være sparet for et helt års lidelse og bekymring. I det tilfælde, jeg taler om, var der tale om alvorlig D-vitaminmangel.
Et andet problem er, at lægerne – når de ikke ved noget om de problemer, man kan få af f.eks. D-vitaminmangel eller jernmangel eller kaliummangel – ofte optræder meget arrogant og nedladende. For mig har sådanne situationer været rystende at opleve. Man er virkelig ikke særlig godt kørende mentalt, når man har kalium-mangel. Man er omtåget, forvirret og konfus. Men på trods af det, mærker man tydeligt lægens nedladende holdning, og man kan se, at lægen tænker: ”Den gode kone har en skrue løs!” I virkeligheden er der jo tale om en lægefremkaldt sygdom, så der er ingen grund til at være nedladende.
Vi kender vist alle historier om især ældre damer, der er blevet indlagt på sygehus ligesom Tulles mor, og hvor folk hovedrystende siger: ”Hun er jo ved at blive gammel, og hun har glemt at drikke væske, og derfor er hun blevet syg.” Som regel er der ingen, der tænker på, at det er medicinen, der har gjort en sådan ellers sund og rask kvinde syg, og at et sådant problem kunne være undgået, hvis den praktiserende læge havde varetaget sin opgave ordentligt.
Det er jo ikke indviklede sygdomme, der er tale om. Jeg synes virkelig godt, at man kunne forlange, at lægerne satte sig ind i disse ting.
Mange hilsner
Kameliadamen
Du kalder tårer frem i mine øjne. Det vækker frygtelige minder.
For netop kaliummangel plus andre nødvendige salte var jo skyld i, jeg var ved at dø.
Jeg var også syg i mindst et år. I de sidste 2 måneder gik jeg til læge to gange om ugen.
Hvad gjorde han, stak i min finger, tog en bloddråbe og sagde, der intet var i vejen.
Jeg blev alligevel fyldt med antibiotika.
Hvor har du ret. Man bliver konfus, mit syn blev stærkt forringet, mit hjerte hamrende som besat, jeg havde svært ved at gå, jeg var svimmel , jeg var så syg, jeg kastede alt op. Jeg havde svært ved at få luft.
Jeg faldt og slog hul på albuen.
Jeg fik ilt på sygehuset. Der var ikke meget ilt i blodet. De tog prøven to gange, jeg tror de mente, det måtte være en fejl.
Hjerteovervågning. Drop.
Dagen efter kom overlægen og sagde: Nu ved vi, hvad du fejler.
Tænk, hvis min daværende læge havde tænkt på, at få taget en blodprøve og undersøge kaliummanglen.
Vagtlægerne gjorde intet. De undersøgte mig ikke. De tog ikke blodtrykket, ja, intet gjorde de for at hjælpe.
Jeg var hos Specialisten, i andet ærinde for nogle få dage siden, hun kunne huske mig. Hun sagde, jeg var død, hvis ikke hun havde indlagt mig. Akut.
Tænk, hvis ikke jeg havde søgt hjælp hos hende, så havde jeg fået hjertestop af kaliummangel.
Jae, det var et mirakel, jeg fandt hende og hun ville hjælpe.
Hvis jeg var rig skulle hun have et eller andet stort, nu gav jeg hende en flaske god rødvin.
Tænk, hvis hun også havde afvist mig. Min svigerdatter sad vagt hos mig en hel dag. Min mand tog fri fra arbejde for at køre mig til denne specialist.
Den tur var forfærdelig.
Natten inden er det værste jeg har oplevet. Jeg sov ikke. Jeg kastede op uden at have noget i mig. Mit hjerte troede jeg næsten ville hoppe ud af mit bryst, sådan arbejdede det.
Havde jeg ikke haft et stærkt hjerte, hvad så.
I guder, hvor er man fortvivlet. Man kan mærke livet rinder ud og ingen vil hjælpe.
Alle på Næstved sygehus var så flinke, med en undtagelse, en nattevagt, som snerrede af mig, da jeg bad om noget kvalmelindrende.
Heldigvis fik jeg noget straks om morgenen af sygeplejersken.
Men da havde jeg også haft voldsom kvalme i over en uge, hvor jeg kastede alt op, selv vand.
Sådan en nattevagt husker man.
Det sidste må også med. Lige inden havde jeg en sidste gang været hos min læge. Du har jo ikke tabt dig, siger han, jo, siger jeg, 6 kg på få dage. INTET SVAR.
Har jeg ikke fortjent en undskyldning. Det sidder i mig som et rædselsminde.
De, der boede på landet og ikke dyrkede grøntsager kunne, som regel, købe friske grøntsager hos en "havemand".
I min ferie hos min moster i København fik vi altid grøntsager. Det er rigtig mange år siden.
Der var jo torvemarked, og grøntforretninger med friske grøntsager.
Jeg tror, desværre, i dag har børneforældre susende travlt.
At lave de gammeldags retter tager alt for lang tid.
Nej, nu bliver jeg sulten. Gule ærter, grønkålsuppe uhm. jeg tror jeg må tage mig sammen. Jeg har jo tid.
Jeg kan godt huske din historie. Hos mig nåede kalium-manglen jo slet ikke at blive så alvorlig som i dit tilfælde, men jeg tænker alligevel tilbage på den med forfærdelse, og det har taget mig lang tid at komme af med bitterheden - akkurat som det tog mig lang tid at komme over lægens manglende hjælp og hans hovedrysten, da jeg havde alvorlig jernmangel.
Jo, du kunne bestemt fortjene at få en undskyldning. Men det skal man ikke regne med at få. Hvis lægen gav en undskyldning, ville det jo være det samme som at indrømme, at han havde begået fejl og sjusk, og det er umuligt, da der så ville kunne stilles tvivl om hans kompetence.
Sådan som systemet er indrettet, er det desværre ikke beregnet på at undgå fremtidige fejl. Den slags fejl burde frem i lyset, så andre læger kunne tage ved lære af dem, sådan at fremtidige fejl kunne undgås. Men det sker desværre ikke med det nuværende system.
Mange hilsner
Kameliadamen