Stofskiftepatienter på lykkepiller
Hej allesammen
Er der andre end mig, der undrer sig over, at så mange med for lavt stofskifte er på lykkepiller?
Jeg har selv haft for lavt stofskifte i mange år, og hver gang jeg har klaget over, at jeg stadig har symptomer (selvfølgelig på trods af fine fine blodprøver!), så får jeg en recept på antidepressiver... Dem har jeg også taget i mange og lange perioder.
Problemet er, at jeg ikke føler mig deprimeret. Jeg er ikke ked af det, men mere frustreret over at føle, at jeg kører på nedsat kraft fysisk og intellektuelt. Og mærkelig nok, så føler jeg, at lykkepillerne har hjulpet på de fysiske symptomer, som tør hud, træthed og manglende energi. Men mit plørehoved (som jeg kalder det), er jeg nu aldrig sluppet af med.
Er der nogen, der ved om der er lavet noget forskning på området? Og i bekræftende fald, hvad resultatet er?
PS.
Det jeg i øvrigt synes er det værste ved denne her sygdom er, at jeg kan huske hvordan det er at være skarp i hovedet og tænke helt klart. Det er bare mange mange år siden, jeg har haft det sådan. Er der nogen, der kender det?
Mange hilsner
Carina
Er der andre end mig, der undrer sig over, at så mange med for lavt stofskifte er på lykkepiller?
Jeg har selv haft for lavt stofskifte i mange år, og hver gang jeg har klaget over, at jeg stadig har symptomer (selvfølgelig på trods af fine fine blodprøver!), så får jeg en recept på antidepressiver... Dem har jeg også taget i mange og lange perioder.
Problemet er, at jeg ikke føler mig deprimeret. Jeg er ikke ked af det, men mere frustreret over at føle, at jeg kører på nedsat kraft fysisk og intellektuelt. Og mærkelig nok, så føler jeg, at lykkepillerne har hjulpet på de fysiske symptomer, som tør hud, træthed og manglende energi. Men mit plørehoved (som jeg kalder det), er jeg nu aldrig sluppet af med.
Er der nogen, der ved om der er lavet noget forskning på området? Og i bekræftende fald, hvad resultatet er?
PS.
Det jeg i øvrigt synes er det værste ved denne her sygdom er, at jeg kan huske hvordan det er at være skarp i hovedet og tænke helt klart. Det er bare mange mange år siden, jeg har haft det sådan. Er der nogen, der kender det?
Mange hilsner
Carina
Kommentarer
Det kunne have været mig der var forfatteren til dit indlæg! Jeg kan fuldt ud nikke genkendende til din beskrivelse og har også forsøgt antidepressiver. Jeg oplevede mange bivirkninger og har nu taget 15 kg på!
Mine blodprøver er også "fine" og min læge synes at jeg forekom depressiv (på det tidspunkt havde jeg også været sygemeldt i 2-3 måneder, ja så hvem ville ikke være blevet depresssiv!).
Tager Modigen, da jeg håber det kan hjælpe lidt på energien, men oplever en slem kvalme. Har du også prøvet naturpræparater?
Ja en happy end og gode løsningsforslag til dig har jeg desværre ikke. Jeg ved at der er nogen der bliver hjulpet af Armour - men det er svært at få fat i, og lægerne er jo ikke vilde med at skrive recepter på noget de ikke selv har ordineret...:o/
Mange hilsner
Gitte - der har det helt ligesom dig....:o/
Jeg har ikke prøvet perikum (endnu), men en masse af de kemiske lykkepiller. Men jeg har aftalt med mig selv, at jeg vil prøve perikum, hvis jeg beslutter mig for at gå i gang med antidepressiver igen. De skulle jo have langt færre bivirkninger. Problemet er, at jeg synes at det er som at vælge mellem pest og kolera. Vil jeg være energiløs, tørhudet og forstoppet, men mere "mig selv", eller have lækker hud, mere energi og på én eller anden måde være "psykisk bedøvet"?
Det undrer mig bare, at det virkelig er det eneste lægevidenskaben kan diske op med til sådan nogen som os? Måske skal jeg bare lære at acceptere at sådan har mit liv altså formet sig, at lægerne ikke er mirakelmagere og der ikke er noget at gøre ved det?!
(Men det er også p*sseirriterende, at skulle retfærdiggøre sig selv overfor omverdenen - at man faktisk ikke er doven, lad og ikke gider noget - og indse, at dét skal man også gøre med jævne mellemrum resten af livet! Men det er jo en anden side af sagen...)
Jeg blev engang sendt til en psykiater, der gav mig diagnosen dystymi(kronisk nedsat stemningsleje). Det havde jeg på en måde også i den periode, for jeg havde svært ved at overkomme hverdagen med et lille barn og job osv, når jeg samtidig ikke havde særlig meget energi. Klarede kun lige det aller mest nødvendige og gik i seng samtidig med min søn kl. otte. Det var jo heller ikke et liv, og da hjalp lykkepillerne faktisk noget på energien. Men jeg synes ikke, at man behøver at være Einstein for at forstå, at man bliver lidt slidt og frustreret af, at leve med et misforhold mellem det man gerne vil og ønsker at kunne, og det man reelt kan overkomme.
Jeg føler også at min tænkning, humør og energi er påvirket i negativ retning ligesom i beskriver. Mit T3 ligger i den lave ende og hvis det stadig gør det til næste blodprøve, som er om en uge,vil jeg have henvisning til endokrinolog som er dem som kan udskrive T3. Jeg vil ikke mere finde mig i at føle mig som en smådement halvdum menneske uden overskud. Har dog fået det en del bedre efter skift til Euthyrox.
Ja er klar over T3's betydning og mit ligger også i den lave ende (1,62).
Har dog fået min endokrinolog til at udskrive T3 (Liothyronin), men det kunne min krop slet ikke tåle. Blev vildt mærkelig tilpas umiddelbart efter jeg indtog det, også selvom jeg kun startede med 1/4 pille.
Held og lykke med dem - det kan jo være at du vil få det bedre....
Med venlig hilsen
Gitte
Ja, vi er vist desværre mange, der kan nikke ja til dit indlæg. Jeg selv har opgivet en universitetsudd, da jeg fik myksødem (som nu er "velbehandlet"). Min koncentration, min hukommelse og min personlighed er faktisk blevet ændret i større eller mindre grad.
Jeg har aldrig været deprimeret og har ikke fået piller for det, men jeg FØLER mig svagere end andre på min alder, med tendens til overstimulering, kan ikke overskue ret meget ad gangen, ikke flere aftaler på en dag osv osv.
Jeg har søgt litteratur om dette og fundet flere artikler. Hvis du kan læse norsk, er her en hjemmeside, JEG har haft glæde af, selv om det tog laaang tid at læse, fordi det osse er blevet et problem for mig at fastholde tankerne omring faglitteratur.
Men her er den: www.leet.no
Jeg købte den bog, hun har skrevet (den er osse anbefalet af Thyreoideaforeningen) og havde glæde af den, særligt da jeg var helt "ny-syg" og manglede viden.
VH Solsikke
Der er så forskel hvor man bor i nogen egne er man stadig hurtig til at ville forslå lykkepiller som er vanedannende...sådan var det heldigvis ikke der hvor jeg var.
Jeg vil ikke påstå at være velbehandlet.....men at måtte forholde sig til at skulle leve med mange ændrede vilkår..............som forandrede alt i kroppen. Og det er da en naturlig psykisk reaktion i forbindelse med varig sygdom. Med så stor indgriben i ens liv. Det er skruen uden ende at skulle parkeres på nervemedcin det har jeg heldigvis min egen indflydelse på...og det sker aldrig.. Mit ønske er at der blev oplysning om vi i forbindelse med Eltroxin - Eythyrox optager mineraler og vitaminer fra kosten som før - alene det er nok til vi er ude af kurs.
Jeg tager Euthyrox
Hilsen Prik
For et par år siden frøs jeg som bare pokker og sad altid med tæppe alle steder og folk syntes jeg var for underlig. Så begyndte min stemme at blive hæs og ukontrollabel og jeg brugt dengang min stemme professionelt så det var slemt for mig.
Desuden begyndte jeg at bløde fra livmoderen konstant i et år.
Jeg fik så en udskrabning, fjernet livmoder slimhinden men nu er det begyndt at bløde igen på 4. uge,
Jeg fandt så ud af på nette at jeg nok havde for lavt stofskifte og fik det konstateret og blev ordineret Eltroxin.
Det hjalp en lille smule på stemmen.
men nu er min stemme igen meget hæs. Og som sagt bløder jeg.
Jeg er dødsens træt. Har for nyligt sovet næsten konstant 2 dage i træk, hvad der er totalt nyt for mig.
Jeg har kæmpestore humørsvingninger, mega ondt i ryggen, knæene og fingerled, skuldre og nakke.
Har desuden kvalme og svimmelhed.
Jeg tror det er noget hormonelt pga overgangsalderen og gætter på det må kunne kureres ved hormonbehandling.
Det værste er nok det med stemmen. Og så trætheden og ledsmerterne, ja og så det ikke at blive taget alvorligt af mine to kvindelige læger,
Vi er da ikke så mange kvinder der pludselig er blevet hysteriske.
Jeg har taget modigen i henved 20 dage, men hørte en apoteker sige til mig, at hormonbehandling ødelægger det aktive stor i Eltroxin. Er der nogen der ved noget om det er rigtigt?
Venlig hilsen og god bedring til alle.
Desuden har jeg haft en række symptomer som i andre.