Dating ?
Jeg har forelsket mig i en mand jeg aldrig har mødt - en jeg har skrevet med via en dating side ? En mand der ikke har den højde og drøjde jeg plejer at ku li…?
Til gengæld har han noget andet der tiltrækker mig udover han er enormt sympatisk og rar i sine brev og i sine handlemåder! Så er han også ..pga af sit arbejde plus uddannelse meget ansvarsfuld og et superkontrolleret ...og nok også rimeligt intelligent menneske. Så ham har jeg forelsket mig i men man kan da ikke forelske sig i en man ikke har mødt…? Så er man ude på tynd is ...Det er jeg alt for realistisk til og jeg syns ærligt talt det virker lidt kulret og dumt.
Jeg fatter det simpelthen ikke …men nu skal vi jo så mødes på et tidspunkt..måske.. og jeg er da ved at gå helt sukkerkoldt på det her…af bare angst for ikke at være god nok…og bange for at vi ikke kan tale sammen (live) Vi har talt sammen over tlf. og det var ret dejligt og samtidigt ret frækt og ret grænseoverskridende.
Men nu er jeg blevet nervøs...min selvtillid og mit selvværd kører i rollercoaster pt... for tænk hvis han ikke kan li mig når han ser mig eller omvendt og ja han har set billeder af mig og jeg har set ham..endda på film ...Men alligevel? Hvad skal jeg dog gøre ?
Men nu har jeg forelsket mig i ham via hans brev og tør dårligt møde ham i virkeligheden af frygt for at det....osv?
Omvendt der har været en del sex indover.... nu er det måske sådan at jeg er små forelsket og han vil have sex? jeg vil også have sex men jeg bilder mig ind at nu vil jeg have mere end det...nu vil jeg have ham ..måske?
Hvad gør man dog og hvordan dater man ham?
Allerhelst vil jeg møde ham hjemme hos mig ?
Til gengæld har han noget andet der tiltrækker mig udover han er enormt sympatisk og rar i sine brev og i sine handlemåder! Så er han også ..pga af sit arbejde plus uddannelse meget ansvarsfuld og et superkontrolleret ...og nok også rimeligt intelligent menneske. Så ham har jeg forelsket mig i men man kan da ikke forelske sig i en man ikke har mødt…? Så er man ude på tynd is ...Det er jeg alt for realistisk til og jeg syns ærligt talt det virker lidt kulret og dumt.
Jeg fatter det simpelthen ikke …men nu skal vi jo så mødes på et tidspunkt..måske.. og jeg er da ved at gå helt sukkerkoldt på det her…af bare angst for ikke at være god nok…og bange for at vi ikke kan tale sammen (live) Vi har talt sammen over tlf. og det var ret dejligt og samtidigt ret frækt og ret grænseoverskridende.
Men nu er jeg blevet nervøs...min selvtillid og mit selvværd kører i rollercoaster pt... for tænk hvis han ikke kan li mig når han ser mig eller omvendt og ja han har set billeder af mig og jeg har set ham..endda på film ...Men alligevel? Hvad skal jeg dog gøre ?
Men nu har jeg forelsket mig i ham via hans brev og tør dårligt møde ham i virkeligheden af frygt for at det....osv?
Omvendt der har været en del sex indover.... nu er det måske sådan at jeg er små forelsket og han vil have sex? jeg vil også have sex men jeg bilder mig ind at nu vil jeg have mere end det...nu vil jeg have ham ..måske?
Hvad gør man dog og hvordan dater man ham?
Allerhelst vil jeg møde ham hjemme hos mig ?
Kommentarer
for det næste skal man ikke stille sit hjem til rådighed --for nogen man kun kender pr brev ---alt er rosen rødt og godt pr brev
men ingen ved om det er rigtigt i virkelig heden ----nej mødes på en hyggelig resturant -til en hyggelig middag---og så se hvad der sker ud fra det
god fornøjlelse
I har talt sammen og der har været sex inde over. Hvis du inviterer ham hjem, sender du dermed et tydeligt signal til ham, at du er til sex på første date.
Jeg synes egentlig du skal fortælle ham, at du er blevet ret varm på ham under den kontakt, I har haft, at du gerne vil lære ham at kende som menneske først. Jeg synes også, du skal melde klart ud til ham, at du ikke er til sex i starten. På den måde vil du allerede inden, du møder ham, finde ud af om han kun er interesseret i et seksuelt forhold, og hvis det så viser sig, at han kun er det, ja, så kan du jo på den måde helt blive fri for at møde ham - for så er han ikke det, du gerne vil have. Og det er da også helt fint i forvejen at fortælle ham om netop din nervøsitet og de tanker, du har i den forbindelse. Jeg mener, hvis tanken er, at I skal blive kærester, så gælder det om at være så åben som overhovedet muligt over for hinanden. Hvis han også er forelsket i dig, så har han det med stor sandsynlighed på samme måde, så I kan da ende med at more jer sammen over nervøsiteten.
Selvfølgelig er det en lidt akavet måde at mødes, men metoden er jo efterhånden ret så almindelig, og det kunne jo også være, at det var dig, der ved et sådant møde, fandt ud af, det ikke er noget for dig.
Helt klart - mød hinanden de første gange et neutralt sted, hvor I begge kan trække jer. Faktisk vil jeg foreslå at første gang ikke er på en restaurant, hvor man er nødt til at blive siddende til man enten har spist sammen eller drukket sin kaffe. Jeg foreslår et museum eller sådan noget, hvor man kan gå lige i det øjeblik, man ikke føler at kunne holde det ud længere. Og modsat, hvis man føler for det, kan man så fortsætte på en restaurant bagefter.
Held og lykke - det kunne jo være, at det var "prinsen på den hvide hest."
Jeg føler mig ret overbevist om at hvis jeg ikke - hvis vi ikke...osv. så vil han da trække sig.
Omvendt så er der jo helt klart lagt i ovnen til sex....og det pirrer mig...temmelig meget. Så jeg er ikke helt uskyldig ..og så igen jeg har ønsket om noget mere..og her kommer så det helt grundlæggende og angstfremkaldene..."hvad hvis det bare ikke osv....så blir det pinligt ...og det er det jeg er nervøs for....
For jeg ved...at jeg er ikke go til at sige nej og til at sætte grænser ..jeg går hele vejen og vil prøve det..og næste dag ja så ...kan situationen jo have ændret sig og jeg tænker "hvorfor gjorde jeg dog det" og omvendt så fortrænger jeg ret hurtigt....så skyld og skam har en meget lille plads hos mig. Så egentlig har jeg tænkt at knalde ham....og være så fræk som jeg vil?
Det eneste jeg frygter det er at vi ikke vil ku li hinanden når vi mødes? Syns han jeg er ..osv og hvad vil jeg dog tænke om ham...han er jo en anden type...og omvendt her er det hans intellekt der har tændt mig..og ikke kun det at han er velformuleret har et godt job osv...han kan også være fræk.
Men...skal jeg lave middag - skal jeg nøjes med ..ja hvad ? Hvordan gør man...
Ingen overhovedet kan fortælle dig, hvordan det vil forløbe, - der findes ikke lige en manual for den slags. Om I tænder på hinanden eller ej ved det første møde, kan ingen vide, hvorfor det faktisk slet ikke er så dumt lige at se hinanden an et neutralt sted først.
Ja, du må undskylde, men hvis du starter med at invitere ham hjem, så er du også indstillet på ”øretæver” - forstået på den måde, at hvis han har lyst, så får han sex. Du fortæller, du har svært ved at sige nej, og når I opholder jer i dit hjem, hvor der i forvejen er lagt op til sex, så bliver der sex, med mindre han siger nej tak. Hvordan du så lige føler ved ham, kommer så i anden række. Det vil nok være rigtigt, rigtigt svært for dig at sige at han alligevel ikke er noget for dig, da du så klart i forvejen har meldt ud, at du ”leverer varen”.
Ikke fordi jeg tror du vil følge det, men hvad med at at have en eller anden ovnret klar i kølekabet til evt senere brug, men stadig mødes med ham et neutralt sted, hvor I lige kan se hinanden an, inden I smutter hjem under dynen? Det vil i hvert fald give dig en ”bagdør” at trække dig ud af.
I dit første indlæg skriver du: ”... nu er det måske sådan at jeg er små forelsket og han vil have sex? ” Øhhhh, handler det i det hele taget ikke bare om sex? Og det er da fint nok, men vær lige helt ærlig over for dig selv, ikke?
Gør da bare det – og bliv en oplevelse rigere, eventuelle efterfølgende skrammer må du så selv lappe på, når du vælger at gøre det på den måde.
Jeg fordømmer dig ikke, overhovedet ikke – god fornøjelse, det kan jo også blive det helt store, men du beder selv om ”skrammer” ved at invitere en person, du ikke kender, direkte ind i din seng.
Jeg har skrevet med ham et godt stykke tid...og vil enormt gerne møde ham og samtidig tør jeg ikke ...jeg er da næsten helt skitzofren mht til det her og svinger mellem at turde og ..og ikke turde ..og hvad tid skal det være dag eller aften ...skal jeg lave mad til ham eller ej ...vil vi overhovedet kunne li hinananden (og det er dét jeg er mest nervøs for) ...hvad forventer han ?
Det skal siges at jeg utrolig godt har kunnet li at tale med ham...og vi har skrevet temmelig mange breve til hinanden...
Jeg står ligesom Pavlovs dogs midt i vadestedet og kommer ikke videre?
Jo, jeg har forstået, at her er en mand, du gerne vil prøve noget sex med, hvis altså I nu stadig tænder på hinanden, når I mødes - og det sådan set er dit største problem?
Du har dog også nævnt noget om en forelskelse, og at I taler enormt godt sammen i telefonen.
Jeg forstår simpelt hen ikke, at du i telefonen eller gennem jeres chat ikke kan fortælle ham om disse tanker, denne usikkerhed som vel er helt naturlig, når man skal mødes på denne måde, og ganske enkelt direkte spørge ham, hvad han forventer af dig, og hvordan og hvorledes han gerne vil have jeres første møde skal foregå?
Så kunne det jo være, I sammen kunne finde ud af en god metode, som I begge ville have det godt med.
Det gjorde jeg så ikke ...jeg tog chancen...og hmm blev lidt mere erfaren...
Jeg kan stadig godt li ham men jeg er ikke forelsket i ham...men jeg blev forelsket i hans stemme og hans breve. Alt det her havde jeg overvejet og afvejet....så jeg tilgiver da lige mig selv ....men tar in mente det i skrev.
Jeg er fuldkommen klar over at jeg vil have en fræk oplevelse jeg vil have sex og jeg vil have at han skal opfylde mine...drømme. Det ku han så ikke rigtigt...og omvendt ku jeg måske heller ikke opfylde hans.
OG...selvfølgelig havde jeg foretrukket at vi svingende super godt sammen og kunne forelske og på stedet i hinanden.
Alligevel når det er sagt var jeg ude for en mand der ikke kunne præstere noget i sengen....? Nok pga jeg er for meget ...og jeg er vildt glad for sex...og jeg tror at han skulle have mange flere følelser ind over for at kunne? Aner ikke hvad der var i vejen med ham? Det er ikke fordi jeg ikke er velskabt osv...Og det er da en enorm skuffelse med en mand der ikke kan præstere sexuelt ? Og ubehageligt ? ...Jeg ku forstå hvis han havde tændt totalt af på mig "inde i stuen men han var super tændt hele aftenen...det var først inde i sengen at mand klappede sammen som en østers ? Jeg vil indrømme at jeg syns det er pinligt og det ikke er noget man råber højt om ..godt man er anonym i det er forum...
Kom bare med kritikken...I can take it...
Jeg har dog lidt svært ved at forstå, at du har fundet det pinligt, at han ikke kunne holde gejsten. Det er der overhovedet ikke noget pinligt eller mærkeligt i; jeg vil faktisk mene, at det er ganske normalt - især i en sådan situation: I har ikke mødt hinanden før, der er sat kæmpe forventninger op, og som jeg læser det, du skriver, så var det ham, der måske havde brug for lidt flere følelser og måske ham, der burde have stoppet op og netop sagt det, som du har fået at vide her; at det ville være en god ide lige at lære hinanden at kende, før I dyrker sex.
Jeg har faktisk mødt flere mænd, der ikke lige kunne første gang, men så er der godt nok taget revance ved næste møde, og jeg må da indrømme, at jeg aldrig, aldrig nogen sinde har tænkt tanken, at det så var mig, der skulle være noget galt med. For mænd er der jo også præstationsangst, og denne angst har kontant afregning i form af, om den nu kan komme op at stå og blive der. Lige præcis det problem har kvinder jo ikke.
I øvrigt har jeg da aldrig oplevet første gang som værende det helt store, men jeg er også typen, der skal have følelserne med, og dem har jeg ikke første gang, hvorfor jeg så heller ikke har fået orgasme, så det har jo passet perfekt med de par gange, jeg har mødt en mand, der heller ikke kunne. :-)
Derfor har jeg aldrig haft behov for engangsknald, for det gider jeg simpelt hen ikke – jeg får ikke en dyt ud af det, og så kan det jo være lige meget, men sådan er vi så forskellige, men jeg synes nu ikke, du skal dadle ham, fordi han ikke lige kunne leve op til det store knald, tvært i mod, så tyder det på, at han havde følelser med, og det er vel ikke at foragte.
Så hvis det vel at mærke var det eneste, du havde i mod ham, så synes jeg sådan set godt, du skulle give det et par chancer mere, så kunne det jo godt være at festfyrværkeriet kom igang.
Jeg tror sådan set heller ikke helt på, at man kan mødes via dating, og så er den store kærlighed ”bare hjemme” på stedet. Hvis man mødes sådan mere ”almindeligt”, ja, så er det jo ihvert fald yderst sjældent kærlighed ved første blik; man går netop og kigger hinanden an i et stykke tid, og det er måske netop det, man skal give hinanden plads til, i stedet for at drøne direkte til sexakten.
Så – hvis du nu havde fulgt rådet, og I stille og roligt havde lært hinanden at kende først, - tja, så kunne det måske godt være blevet til noget mere varigt. Jeg vil i hvert fald foreslå dig at gøre det næste gang, du netdater – selvfølgelig medmindre du søger et engangsknad, så er det jo noget andet.