Kan overdreven motion forværre blodtryksproblemer?
Hej alle
Jeg har siden 1992 været i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk. Efterhånden er der blevet fundet noget medicin (Atacand), som jeg tåler forholdsvis godt.
Problemet er, at min krop tilsyneladende har brug for at sætte blodtrykket i vejret. Det betyder, at hver eneste gang der er blevet fundet en passende medicin-dosis, der holder blodtrykket normalt, så går der bare en vis tid, så er blodtrykket for højt igen, og jeg må have mere medicin. Det er en skrue uden ende!
Jeg ville hellere finde årsagen til, at min krop har brug for, at blodtrykket skal være højt og gøre noget ved den årsag. Men desværre er sundhedsvæsenet ikke indrettet til at hjælpe mig med det. Den slags må jeg selv finde ud af.
Nu er det så, at jeg er blevet opmærksom på, at fysisk anstrengelse forværrer mit blodtryk. Det har taget ret lang tid, før jeg fandt ud af den sammenhæng, for man hører jo altid, at motion er godt for helbredet, og derfor har jeg haft svært ved at tro det.
I sidste uge, hvor vi fik det flotte efterårsvejr, gik det helt galt: Først gravede jeg have i ca. 3 timer, og dagen efter gik jeg 10 kilometer med min vandreforening. Dagen efter igen var jeg nødt til at bære ret mange indkøb hjem og vasketøj ned i kælderen. Summa summarum: Mit blodtryk steg meget og ville ikke falde til det normale. Jeg er selvfølgelig klar over, at det er ganske normalt, at et blodtryk stiger ved fysisk anstrengelse, men det skulle jo gerne falde igen bagefter, når man hviler sig, men det gør mit ikke.
I dag har jeg forsøgt at finde oplysninger om sammenhængen mellem for meget motion og for højt blodtryk. Jeg har kun fundet et enkelt sted, nemlig dette:
http://www.guteartikel.com/da/Seneste-n ... ed_122342/
Hvor der i punkt 5 står: ”En ny dyr undersøgelse viste, at overdreven motion kan forværre højt blodtryk…”
Egentlig er sagen let nok at gennemskue: Jeg har i de senere år lidt meget af træthed, først fordi jeg i årevis uden at vide det manglede jern, derefter er der gået 5 år, hvor mine blodprøver viste, at jeg hele tiden lå i underkanten af det normale kalium-niveau, hvilket også kan medføre træthed. Først her i sommer er min læge gået med til at give mig kalium-tilsskud.
Jeg går ud fra, at det er sådan, at når kroppen på trods af træthed skal tvinge sig selv til en kraftanstrengelse, så er den nødt til at mobilisere ekstra kræfter, og det sker i form af ekstra adrenalin, der selvfølgelig vil medføre højere blodtryk!
Jeg vil gerne spørge, om der er andre, der har samme erfaringer, altså at motion forværrer jeres blodtryksproblem? Og hvad kan man gøre ved det? Jeg ville være ked af at droppe min sport og havearbejdet. Jeg har ikke lyst til at leve et stillestående liv i sutsko!
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har siden 1992 været i medicinsk behandling for forhøjet blodtryk. Efterhånden er der blevet fundet noget medicin (Atacand), som jeg tåler forholdsvis godt.
Problemet er, at min krop tilsyneladende har brug for at sætte blodtrykket i vejret. Det betyder, at hver eneste gang der er blevet fundet en passende medicin-dosis, der holder blodtrykket normalt, så går der bare en vis tid, så er blodtrykket for højt igen, og jeg må have mere medicin. Det er en skrue uden ende!
Jeg ville hellere finde årsagen til, at min krop har brug for, at blodtrykket skal være højt og gøre noget ved den årsag. Men desværre er sundhedsvæsenet ikke indrettet til at hjælpe mig med det. Den slags må jeg selv finde ud af.
Nu er det så, at jeg er blevet opmærksom på, at fysisk anstrengelse forværrer mit blodtryk. Det har taget ret lang tid, før jeg fandt ud af den sammenhæng, for man hører jo altid, at motion er godt for helbredet, og derfor har jeg haft svært ved at tro det.
I sidste uge, hvor vi fik det flotte efterårsvejr, gik det helt galt: Først gravede jeg have i ca. 3 timer, og dagen efter gik jeg 10 kilometer med min vandreforening. Dagen efter igen var jeg nødt til at bære ret mange indkøb hjem og vasketøj ned i kælderen. Summa summarum: Mit blodtryk steg meget og ville ikke falde til det normale. Jeg er selvfølgelig klar over, at det er ganske normalt, at et blodtryk stiger ved fysisk anstrengelse, men det skulle jo gerne falde igen bagefter, når man hviler sig, men det gør mit ikke.
I dag har jeg forsøgt at finde oplysninger om sammenhængen mellem for meget motion og for højt blodtryk. Jeg har kun fundet et enkelt sted, nemlig dette:
http://www.guteartikel.com/da/Seneste-n ... ed_122342/
Hvor der i punkt 5 står: ”En ny dyr undersøgelse viste, at overdreven motion kan forværre højt blodtryk…”
Egentlig er sagen let nok at gennemskue: Jeg har i de senere år lidt meget af træthed, først fordi jeg i årevis uden at vide det manglede jern, derefter er der gået 5 år, hvor mine blodprøver viste, at jeg hele tiden lå i underkanten af det normale kalium-niveau, hvilket også kan medføre træthed. Først her i sommer er min læge gået med til at give mig kalium-tilsskud.
Jeg går ud fra, at det er sådan, at når kroppen på trods af træthed skal tvinge sig selv til en kraftanstrengelse, så er den nødt til at mobilisere ekstra kræfter, og det sker i form af ekstra adrenalin, der selvfølgelig vil medføre højere blodtryk!
Jeg vil gerne spørge, om der er andre, der har samme erfaringer, altså at motion forværrer jeres blodtryksproblem? Og hvad kan man gøre ved det? Jeg ville være ked af at droppe min sport og havearbejdet. Jeg har ikke lyst til at leve et stillestående liv i sutsko!
Mange hilsner
Kameliadamen
Kommentarer
Så snart jeg føler mig belastet følelsesmæssigt, ikke bliver troet, ryger mit blodtryk op og det er længe om at komme ned.
Det kan være, hvis jeg føler mig misforstået eller småskændes med min mand. Skal have gæster, ja det er snart lige meget hvad, så ryger det op.
En artikel i et seriøst blad ?, som de to, der skrev, at det var vores egen skyld. og, desværre, det er længe om at komme ned igen.
Jeg tror ikke, det er derfor jeg har fået for højt blodtryk, det tror jeg skyldes arv, idet hele min mors slægt har for højt blodtryk. Min mor blev alligevel næsten 90 år. Så man behøver ikke at dø tidligt. Hun havde også sukkersyge.
Hun havde heller aldrig drukket eller røget. Måske var hun en smule kraftig.
Men jeg ved ikke, hvorfor følelsesmæssige grunde betyder så meget.
Jeg har ikke dårlige nerver eller noget i den retning, jeg er bare et hidsigt, blødt, følende menneske. Som gerne vil alle det godt.
Jeg ved godt det ikke lige var det du efterlyste. Men motion tror jeg egentlig jeg har godt af. Men jeg løber ikke eller den slags, jeg går ture. Så jeg er vist ikke den rette til at udtale mig om det.
Jeg skal lave en ugemåling hjemme i fred og ro ca. hver tredie måned. Det måles morgen og lige før aftensmaden. Normalt løber jeg om morgenen, før jeg tager min medicin, da den gør benene lidt tunge. Men sidst jeg havde ugemåling var morgenvejret et par dage skidt og jeg løb sen eftermiddag, derefter målte jeg mens kartoflerne kogte og opdagede at blodtrykket var ekstra lavt de eftermiddage.
Så havde jeg læst, at folk med forhøjet blodtryk ikke skulle styrketræne, i hvert fald forsigtigt. Jeg har så holdt mig fra jernet i et stykker - næsten da - men spurgte min læge ved sidst kontrol. Denne svarede, at det kunne jeg sagtens, da medicinen nu havde bragt min blodtryk på flot normalt, og det ellers ikke betød noget at flytte jern, hvis man kunne flytte det. Det var kun hvis genstanden var så tung at den ikke kunne flyttes og det havde ingen godt af.
Nu er der jo individuelt, hvad der er overdrevent. Overtræning er skadelig for alt og svækker fremfor at styrke, men man kan ikke sådan sætte et generelt niveau - jeg skal løbe stærkt og længe for at få pulsen godt op. Min gamle mor midt i 80'erne får pulsen op af at trække "pensionist rolls roycen" op til købmanden på hjørnet i astadigt tempo.
Alle vegne fra lyder meldingen, at cardiotræning (derfor hedder det sådan) er godt for kredsløbet. Skal mindst op mellem 60 og 75% af makspulsen i 30 minutter hver dag. For dem med kredsløbsskavanker gerne en times tid.
Styrketræning vedligeholder vores muskelmasse, som let forfalder hos os smågamle, det styrker også vores knogler.
Så jeg forstår ikke den forsigtighed. Efter min opfattelse er overdrevent motion, når man træner til konkurrence, tilsidesætter den naturlige træthed, ikke lytter til kroppens op og nedture, træner når man er syg.
I mit indlæg efterlyste jeg folk, der har samme erfaringer som jeg, nemlig at for meget motion eller i det hele taget fysisk anstrengelse kan have en uheldig virkning på blodtrykket.
Jeg kan forstå, at du har den modsatte slags erfaringer, nemlig at motion, således som man normalt antager, har en god virkning på blodtrykket. Til lykke med det. Så er der jo noget, du kan gøre for at bringe dit blodtryk ned
Du skriver, at du ikke forstår den forsigtighed. Jeg går ud fra, at du hentyder til mine overvejelser om sammenhængen mellem motion og blodtryk, sådan som jeg oplever det.
Alle mennesker er jo forskellige. Jeg tror, at man er nødt til at se individuelt på helbredsproblemer. Det betyder ikke, at man ikke kan have gavn af at udveksle erfaringer. Det tror jeg i høj grad, at man kan. Det er jo derfor, at jeg deltager så aktivt i Netdoktors debatter, og det var derfor, at jeg efterlyste erfaringer af samme slags som mine i denne tråd. Det er der ikke kommet indtil videre, men det kan være de kommer.
Jeg kan fortælle, at jeg tre gange har været på vandreferier i bjergegne. Hver gang skulle jeg have en større medicindosis efter hjemkomsten. Det er klart, at disse medicin-forøgelser gav mig anledning til overvejelser. Jeg vil da hellere finde ud af, hvorfor mit blodtryk er højt og gøre noget ved årsagen, i stedet for at tage (mere) medicin, hvis det er muligt.
Og så var det, at jeg for nylig igen så ud til at skulle have forøget min medicindosis, efter at jeg havde motioneret temmelig hårdt i en uges tid. Jeg havde virkelig ikke lyst til igen at skulle tage mere medicin. Heldigvis har jeg nu med held fået blodtrykket ned igen, uden ekstra medicin, ved at være lidt forsigtig med motionen og spise rabarber og selleri.
I øvrigt bryder jeg mig ikke om disse anbefalinger fra ekspertside, der går ud på at folk skal ”træne”. Hvorfor er det ikke længere socialt acceptabelt blot at lade motion indgå som en integreret del af sin almindelige dagligdag, fordi man alligevel skal transportere sig selv til arbejde og indkøb (cykling), alligevel skal lave havearbejde, lege med børn eller børnebørn, eller elsker at danse eller vandre eller løbe lange ture for den sags skyld?
Jeg er nu igen begyndt at kunne vandre ca. 10 kilometer, uden at få problemer med blodtrykket. Men jeg vil aldrig mere vandre ture på 30 kilometer eller derover.
Mange hilsner
Kameliadamen
Der hvor vi vel hen er om man ikke kan køre sig selv så hårdt, at det har den modsatte virkning på blodtrykket. De der overtræner måler sikkert ikke deres tryk. Og det kan godt være at 30 km. bjergvandring var i overkanten for dig, måske var du endda ikke helt på toppen. Kunne forklaringen være stress? En voldsom fysisk belastning giver vel også stress. Måske er det også sindstilstanden man har samtidig? Vi er jo komplicerede væsner.
Jeg er meget obs på overtræning, hver gang er det gået galt. Jeg er forholdsvis ny løber (4 år) og i begyndelsen satte jeg mine mål og ambitioner for højt. Det ender hvergang med skader og sygdom - kroppens reaktion på stress, jeg målte ikke mit blodtryk dengang.
Men hvis motionen (hader det ord) og vil heller bruge træning, holdes så kroppen altid er med, at den belastes så meget, at det styrker, og man ikke træner efter hovedet og misbruger kroppen - når jeg kan gå 20 km, kan jeg også klare 10 til - eller når jeg kan løbe 11 km kan jeg også løbe 5 km til. Det er jo ikke en vigtig ting, at man kan yde det mere, kun forfængelighed.
Faktisk er jeg enig med dig, at vi burde bevæge os naturligt. Fitnesscentre og træningsprogrammer burde være unødvendige, men for mange af os er det svært at indarbejde det i hverdagen. Vi har langt til arbejde, arbejdet er stillesidende, dagene er lange og bevægelse kan stort set kun ske naturligt i weekenderne, hvilket er for lidt. Derfor er det lettere at slå et smut om fitnesscenteret og få en times effektiv gang i systemet, eller cykle landevej, eller gå/løbe en strækning i rask tempo.
Nu har jeg aldrig vandret 30 km eller derover i bjergterræn, kun herhjemme i et almindeligt dansk landskab. Når man vandrer i bjerge, angiver man turen i timer, for man kan jo vandre f.eks. i 8 timer op og ned ad bjergsider i vanskeligt terræn og kun komme ganske kort i fugleflugtslinje
De tre gange, hvor jeg efter endt ”ferie”, skulle have forøget min medicindosis, har jeg hver gang slået det hen og forklaret det med stress på grund af uvante forhold, uvant mad osv. Det er først for nylig, da blodtryksforhøjelsen også kom herhjemme, uden at jeg havde været udsat for andet stress end selve den fysiske anstrengelse, at jeg begyndte at se sammenhængen.
Den dag i oktober, hvor jeg gik 10 kilometer, var jeg helt sikket ikke på toppen, for jeg havde gravet have hele eftermiddagen dagen før! Jeg havde nydt havearbejdet i det dejlige solskinsvejr. Men jeg var helt sikkert gået over grænserne for, hvad der var godt for mig. Og det fortsatte de følgende dage, også fordi jeg var nødt til at bære tunge indkøb osv.
Problemet, som jeg ser det, er, at nogle af os er alt for tilbøjelige til at være for hårde ved os selv. Og vi hører jo hele tiden fra eksperterne, at motion er godt. Men det er mere vigtigt, efter min mening, at lære at mærke, hvad kroppen har brug for. Og for mit vedkommende kan det altså godt være hvile og ikke bevægelse.
Nej, jeg bryder mig heller ikke om ordet ”motion”, men jeg synes faktisk, at ordet ”træning” er værre. Jeg får kvababbelse af programmer som ”Ha’ det godt” på Dr1, hvor det hele tiden handler om at træne. Hvis man skal træne så meget til at leve, hvornår skal man så leve? Det er derfor, at jeg prøver at få afløb for min trang til at bevæge mig ved at cykle, fordi jeg har ærinder, lave havearbejde, fordi det nu engang skal gøres, lege med mit barnebarn, fordi hun bliver så glad, når farmor gider det, og vandre i naturen, fordi jeg kan mærke, at jeg får det bedre af at opholde mig udendørs.
Men jeg forstår selvfølgelig godt, at det kan være svært at indpasse bevægelse i en moderne tilværelse, hvis der er for langt til, at man kan cykle på arbejde.
God weekend
Kameliadamen
Jeg har tænkt lidt mere over sammenhængen mellem blodtryk og fysisk anstrengelse.
Det er klart, at det ikke er godt at overtræne. Men det har jeg på intet tidspunkt gjort. Jeg træner jo ikke til noget. Jeg kan blot godt lide at være ude i naturen, og her om efteråret er det for koldt at sidde stille, og derfor er det rarest at røre sig og eventuelt få noget lavet samtidig – noget, der alligevel skal laves.
Det er også klart, at organismen har behov for at komme sig efter fysisk anstrengelse. Det vidste jeg jo godt. Det har jeg set i fjernsynet i forbindelse med maratonløb. Efter et maratonløb er det vigtigt, at kroppen får lov til at hvile ud, inden den igen bliver udsat for anstrengelser.
Men det er jo for pokker ikke på det niveau, jeg er! Der er tale om cykelture på 20-25 kilometer (et par gange i løbet af de sidste par år op til 100 kilometer), vandreture på normalt ca. 10 kilometer en gang om ugen (et par gange i løbet af de sidste år 25 kilometer og et par gange 35 kilometer), 3 vandreferier, hvor man i en gruppe vandrer en uges tid i bjergegne hver dag, samt havearbejde, der godt kan være hårdt, fordi der er tale om renovering og nyanlægning af bede. Derudover har jeg nogle gange tunge ting, der skal bæres op på anden sal eller ned fra anden sal.
Sådan som Calypso gengiver de anbefalinger, man får, så skal pulsen op hver dag i 30 minutter, og for dem, der har kredsløbsskavanker gerne i en times tid. Jeg har aldrig lyttet til den slags anbefalinger. Jeg har gjort, som jeg havde brug for at gøre, men jeg har selvfølgelig set det som et gode, hvis min livsførelse kunne gavne mit helbred.
Jeg indser nu, at jeg ikke altid har ladet min krop komme sig ordentligt efter motion, og at det er det, der gennem årene har gjort, at jeg har skullet have stadig mere blodtryksmedicin. (Den oprindelige årsag til blodtryksproblemet har formodentlig også været, at der har været for store krav til, hvad jeg skulle klare – både fysisk og psykisk.)
Jeg var ikke klar over, at kroppen havde så meget brug for at restituere sig efter f.eks. en eftermiddags havegravning eller en lang cykeltur eller vandretur. Jeg kender da flere, der cykler på arbejde hver eneste dag (40-50 kilometer i alt) og derudover har en almindelig arbejdsdag og fritidsaktiviteter.
Jeg vil tro, at problemet for mit vedkommende skyldes, at jeg igennem mange år har haft mangeltilstande uden at vide det, først jernmangel og senere kaliummangel. Det må have medført en dårlig almentilstand, der gør, at jeg har brug for ekstra hvile efter anstrengelser.
I øvrigt er det også bemærkelsesværdigt, at jeg har problemer med at falde i søvn om aftenen, når jeg har anstrengt mig fysisk i løbet af dagen. Jeg kan faktisk mærke adrenalinen i blodet. Det tager meget lang tid, før jeg kan falde til ro.
Jeg vil herefter altid sørge for at hvile ordentligt ud efter en cykeltur, vandretur eller hårdt havearbejde. Jeg må give afkald på gruppevandreferier, fordi man går hver dag, og jeg altså ikke kan få den fornødne hvile. Jeg har været ked af at opgive disse vandreferier, men har heldigvis fundet en løsning: Jeg tager på en længerevarende, men individuel ferie. Så går jeg bare ind på det lokale turistkontor og spørger, om der arrangeres vandreture i området. Det gør der de fleste steder, er jeg sikker på. På den måde kan jeg vandre, som jeg vil, og tage en hel dasedag ved poolen og på balkonen med gode bøger dagen efter.
Jeg ser det som et problem, at sundhedsråd gives som almene råd, som eksperterne forestiller sig, kan bruges af alle mennesker. Men mennesker er forskellige. Jeg kan i hvert fald ikke tåle fysisk anstrengelse hver dag – i hvert fald ikke uden at skulle tage mere og mere blodtryksmedicin – og det har jeg altså ikke lyst til, hvis det kan undgås.
Mange hilsner
Kameliadamen
Jeg har lige været indlagt på sygehuset med hjerteproblemer, og set i det lys er det mærkeligt at læse mine overvejelser i denne tråd. Jeg har jo helt sikkert vidst, at noget var galt, og jeg har været parat til at gøre noget ved det, men jeg har ikke nået at gøre nok, og jeg har været for længe om at indse problemerne.
(Det er nærliggende at drage en sammenligning til klimaproblemerne: Vi ved, at noget er riv-rav-ruskende galt, men det tager for lang tid at omstille os).
Jeg røg på sygehuset med uregelmæssig og for hurtig hjerterytme. Jeg plejer at have en hvilepuls på 57-58, så derfor blev jeg noget lang i ansigtet, da jeg en dag på mit blodtryksmåleapparat så, at min puls var 140. Men jeg havde det udmærket, selv om jeg måske var lidt mere træt end ellers.
På sygehuset tog de det meget alvorligt. Jeg blev meget forbløffet. Jeg har i årevis fået at vide, at man ikke skal tage sig af lidt forstyrrelser i hjerterytmen. Jeg har i årevis – uden at vide det – haft jernmangel, og jeg havde nogle af de kendteste symptomer på jernmangel, som ud over træthed er uroligt hjerte, svimmelhed og åndenød, når man går på trapper. Min daværende læge ordinerede antibiotika, fordi hun troede, at jeg havde såkaldt kold lungebetændelse, og da det ikke hjalp, blev jeg henvist til en hjertespecialist, som mente, at der overhovedet ikke var noget i vejen med mig, formentlig heller ikke forhøjet blodtryk. Han mente, at der var tale om selvskabte problemer og anbefalede mig at holde op med at tage blodtryksmedicin. Det gjorde jeg så – og fik en blodprop i det ene øje på grund af det høje blodtryk. Min praktiserende læge rådede mig til at begynde på blodtryksmedicin igen, men hjerteproblemerne gav anledning til stor irritation hos lægerne, så derfor lærte jeg at tie stille med problemet. Og da min jernmangel efter nogle år blev opdaget, og jeg begyndte at tage jernpiller (og magnesium), forsvandt mine symptomer fra hjertet fuldstændigt.
Men under alle omstændigheder havde jeg fået lært at lade være med at bekymre mig på grund af forstyrrelser i hjerterytmen. Det var tilsyneladende en stor fejl. På sygehuset ser de helt anderledes på det.
Jeg var kun på sygehuset i lidt over et døgn, og de ordnede mit hjerteproblem nemt og hurtigt med stød. Det foregår nøjagtig som på film: Der myldrede en hel masse personer ind, og de stillede sig i en kødrand omkring sengen. Derefter så jeg ikke mere, for de fik mig til at sove i ganske få minutter, mens de gav mig stød. Da jeg vågnede, fik jeg at vide, at jeg var så god som ny, og jeg fik en udprintning af mine nu helt regelmæssige hjertekurver med hjem som souvenir.
Jeg fik ikke nogen præcis forklaring på årsagen til mine hjerteproblemer, og jeg har selvfølgelig søgt oplysninger på Internettet, efter at jeg er kommet hjem. I mine egne notater opererer jeg med 4-5 mulige forklaringer, herunder naturligvis anstrengelse.
Jeg synes jo, at jeg lever så sundt som overhovedet muligt. Men som jeg har været inde på tidligere i denne tråd, så ser jeg et problem i, at sundhedsråd gives som almene råd. Rådgivning om sundhed skal efter min mening gives individuelt, i hvert fald når der rent faktisk er helbredsproblemer. Og jeg har helt sikkert – og i god tro – krævet for meget af mig selv.
Der er jo yderligere det problem, at jeg har været småsyg i årevis. Jeg har oplevet lægernes irritation og mine omgivelsers opgivende blikke, når jeg måtte melde afbud til dit og dat. Der findes virkelig mange fordomme om overgangsalderen, og det har virkelig ikke hjulpet noget, at jeg nu formodentlig er ude over den, for så er der fordomme om ældre damer, der glemmer at drikke væske og derfor bliver syge!
Nå, men hele denne periode med skavanker, der først skyldtes jernmangel, og senere kaliummangel (fordi min blodtryksmedicin giver mig kaliummangel), har sat mig i en underlig position. Det er, som om jeg føler, at jeg skylder andre noget, som jeg skal betale for, fordi jeg i årevis var syg. Som om jeg føler, at jeg er nødt til at være ekstra hård ved mig selv, fordi jeg årevis ikke var på toppen.
Og sundhedsmyndighedernes råd om, hvor vigtigt motion er, har vel bidraget til problemet.
For eftertiden vil jeg i meget højere grad tage hensyn til mit hjerte. Jeg er træt af, at jeg ikke længere kan stole på, at min krop fungerer, men jeg var åbenbart nødt til at have en sådan forskrækkelse, før jeg for alvor kunne omstille mig. Det handler om at blive bedre til at mærke, hvad der er godt for mig, og hvad der ikke er så godt for mig. Hvis jeg kun følger almene sundhedsråd eller lytter for meget til omgivelsernes fordomme, går det galt!
Jeg vil ønske jer alle en glædelig og hjertevenlig jul. Julen er hjerternes fest!
Kameliadamen
Blodtrykssænkende medicin forøger produktionen af nitrogenoxid i blodet. Det sammen sker når man dyrker motion, hvilket så kan give et unormalt højt indhold af nitrogenoxid. Derved får man lige den modsatte effekt. Det eneste som på naturlig måde regulere nitrogenoxid i kroppen er D3-vitamin, som har viste sig at være lige så effektivt mod forhøjet blodtryk som blodtrykssænkende medicin. Dog skal indholdet i blodet være mellem 125-200 nmol/l for en god effekt. Og så er det uden bivirkninger.
Hilsen
Niels
God jul og godt nytår.
Tak for oplysningerne. Jeg vil straks give mig til at søge oplysninger om nitrogenoxid. Er det alle slags blodtryksmedicin, der giver en forøgelse af nitrogenoxid? Jeg får Atacand, som er en angiotensin II-antagonist.
Jeg tager i forvejen D3-vitamin, og det har jeg gjort i mange år. Mit D-vitamin-tal plejer at ligge på ca. 80, men jeg kan forstå, at det ikke er nok. Det kunne være dejligt, hvis jeg kunne skifte min blodtryksmedicin ud med D-vitamin. Jeg frygter, at dine oplysninger kun gælder for milde tilfælde af blodtryksforhøjelse – ikke de mere hårdnakkede slags
Men tak for oplysningerne alligevel! Og glædelig jul til dig også.
Kameliadamen
Angonist II forøger nitrogenoxidet (NO) i blodet, men NO har også en effekt på reguleringen af angonist II. Så en lidt kompliceret proces som jeg lige skal have nærlæst.
Det meste medicin på markedet enten sænker eller forhøjer NO i blodet. Eksempelvis nedregulerer prednisolon (binyrebarkhormon) indholdet af NO, hvorimod insulin mod diabetes 1 og 2 forhøjer NO. Pudsigt nok er en af bivirkningerne af prenisolon udvikling af diabetes. Og sådan kunne jeg blive ved.
Mht. D3-vitamin tager jeg selv 100 ug dagligt og ligger på ca. 150 nmol/l. Mit blodtryk er efter indtaget af D3 blevet helt normalt, selvom jeg stadigt ryger 20 cigaretter dagligt.
Hilsen
Niels