Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Blodfortyndende behandling

Redigeret 23 februar, 2013, 07:39 i Blod og blodsygdomme
Hej,
Jeg er 22 år, og har for 3 måneder siden haft blodpropper i lungerne. Jeg blev testet for hvad som helst, men det eneste der kunne være årsagen til dette, er p-piller.
Eftersom det var en slem omgang, har jeg fået at vide, at jeg skal tage blodfortyndende medicin i 6 måneder, men en specialist har lige anbefalet mig at tage medicinen i et helt år.
Personligt synes jeg, at blodfortyndende medicin er meget træls at skulle tage hensyn til mht. grøntsager og alkohol. Jo før jeg kan stoppe med medicinen, jo bedre, da jeg ikke er disponeret for blodpropper.
Hvor længe er I blevet anbefalet at skulle tage blodfortyndende medicin efter blodpropper i lungerne?
«1

Kommentarer

  • Min mand er disponeret for blodpropper, hvorfor han er på livsvarig blodfortyndende medicin, så jeg har et par spørgsmål til dig, fordi jeg ikke helt forstår, hvad du skriver:

    Hvad er problemet mht grøntsager og alkohol? Min mand nyder begge dele, har altså ikke fået nogen former for restriktioner i den retning, og lever et helt normalt liv, hvor den medicin altså ikke er noget problem, derfor mit spørgsmål.

    Du skriver, du ikke er disponeret for blodpropper; er du blevet undersøgt for, hvorfor, du så har fået dem? Jeg er altid blevet informeret om, at p-piller kan være farlige, HVIS man er disponeret for netop blodpropper, og det er jo ikke altid noget, man ved, før det er sket.

    Min mand og jeg er naturligvis interesseret i alle facetter omkring blodpropper - og naturligvis, hvis der skulle komme noget frem, der kan oplyse om andre vinkler.

    På forhånd tak.
  • Hej
    Jeg fik en blodprop i lungen for 10 år siden ,da jeg er disp for det( arvet gen)
    og det mener jeg man undersøger med det samme.
    Det var også p.piller og jeg kan godt forstå, at for så ung en pige, kan det føles længe at skulle undvære alkohol og passe på med de grønne grønsager :for jo hun har ret Lotte!
    Grønne grønsager eks "avocado", broccoli og spinat gør blodet "tykt", da de indeholder megen K-vitamin og alkohol og panodil eks. gør det "tyndt."
    Jeg tager selv blodprøver og kan derfor holde øje med hvad der påvirker mit INR tal som det hedder.
    Jeg tager marevan og der står det udtrykkeligt på hvad der kan påvirke.
    Om man kan få blodpropper af p.piller uden at være disp. ved jeg ikke, men det tyder ovennævnte jo på.
    Hvis ikke man har fået at vide på sygehuset, at der er noget man skal undgå, kan det være fordi det ikke er aktuelt ved din mand, ellers må han forhøre sig om det.
    Man skal være varsom med alkohol, hvis lægen har sagt det, da for "tyndt "blod kan give blødninger.
    Jeg synes du skal glæde dig over at det maks er et år. selv har jeg lært at leve med det, selvom jeg kun var midt i 30'erne, da det skete for mig.
    Fik dengang at vide, at det ville være uklogt at få flere børn osv, men har heldigvis de 3, jeg skal have :)
    Men der er sikkert kommet ændringer vdr. det senere?
    God weekend
    dowling

    Obs: dette er et skema man får, når man selv styrer behandlingen og eks som jeg tager blodprøven hjemme en gang om ugen.
    Skejby sygehus har megen information om behandling på deres hjemme side.

    http://www.skejby.dk/files/Hospital/Ske ... te_pdf.pdf
  • Hej Dowling og igen Galetitta,

    Tak for en rigtig god information. Jo, det er rigtigt nok at både mad- og drikke kan påvirke blodets tykkelse, det vidste jeg godt, men der hvor jeg blev – og måske stadig er - lidt forvirret, er at Galetitta øjensynligt har fået besked på at holde sig - måske endda helt? - fra netop disse bestemte grøntsager og alkohol i den periode, hun skal være på den blodfortyndende medicin, og så åbenbart kan gå tilbage til det efter perioden, som om intet var hændt? - Altså lige bortset fra, at det jo er slut med p-piller.

    Jeg mener – efter at være ophørt med behandling, vil mad og drikke jo stadig påvirke blodets tykkelse.

    Hvad enten man er disponeret for blodpropper eller ej, så ved vi vel alle at for ensidig kost og for megen alkohol i det hele taget er skadeligt for vel nok alle – men jeg har bestemt ikke fået indtrykket af, at det er der, Galetitta er – så jeg har stadig ikke forstået, hvad det er for et problem, hun har, og det er der, jeg måske gerne ville høre lidt nærmere.

    Min mand får også kontrolleret sin INR ret ofte, men han får en anden slags medicin, hvorfor det skal være hos lægen, og jo – naturligvis påvirker mad og drikke, men altså ikke i en grad, der har betydet, at han derfor skal på bestemt kost – og det er jo fint nok, men eftersom han er disponeret for blodpropper, så burde der vel være endnu mere fokus, end ved et tilfælde, der lader til at være af begrænset karakter.

    Da min mand har en yderst sjælden sygdom, er han faktisk i hænderne på top-specialister på Rigshospitalet, så jeg/vi er naturligvis meget interesserede i at vide, hvad der eventuelt ligger til grund for Galetittas øjensynligt skærpede restriktioner på dette område.

    Derfor min forvirring, der udelukkende bunder i dyb interesse for emnet.
  • Hej Lotte
    godt at høre at din mand er i gode hænder.
    Selvfølgelig skal man tage hensyn til sin kost lige meget om man får behandling eller ej, men jeg vil nu mene at blodfortyndende medicin går ind og påvirker bla. i tarmen hvor der dannes k-vitamin og derfor er det ekstra vigtigt med hensyn. Andre der ikke tager medicinen ville jo nok kunne spise grønlangkål hver dag hele julen eks.
    Det vil jeg ikke kunne, da INR efter en portion går fra 2,3 til 1,3 og mit tal skal ligge ml 2 og 3.
    Hos alm raske ligger dette tal på 1 og de vil ikke komme i "livsfare" som vi andre,hvis vi bare drikker og spiser, som vi lyster.
    Jeg læser det ikke, som om Galititta, ikke må spise grønsager eller drikke, men at hun skal tage hensyn og det kan virke rigtigt træls og urimeligt når man er ung.
    Jeg kan fortælle at mit INR steg et år til over 10, da det var lavt ved en måling ved lægen og han derfor satte mig op i dosis.
    Dette sker aldrig mere nu hvor jeg er i selvstyrende behandling. Jeg kan selv tage en ny prøve to dage efter og se om det stadig er lavt og sætte det op, eller lade være :) for ofte er det et midlertidigt dyk.

    Mit svar til hende er stadig; glæd dig over det er kort tid.
    og det læser jeg, er hendes problem ,at hun gerne vil vide om der er andre med blodprop i lungerne der skulle tage det et "helt" år!
    Selv fik jeg den gang at vide jeg skulle tage det et år, men så blev jeg kaldt på sygehus. Det var en livsvarig behandling på grund af Leiden og den skulle man jo lige sluge.

    fortsat god søndag
    Dowling
  • Hej

    Jeg er en kvinde på 35 som fik sin første blodprob som 22 årie de fandt ud af efter 4 blodprob af jeg har en sygdom der hedder antifosforlipid syndrom jeg blev sat i livslangbehandling og har derefter fået 2 probber mere træls men sådan er det.... mine tanker har altid været sæt jeg kommer ud for en ulykke og de ikke lige ser mit lille kort i min pung så har besluttet og få en tatovering hvor der står AK Behandling men ville have et lille billede før eller efter teksten så lægerne ligger mærke til hov hvad står der der om det skal være hospitals + eller et hjerte er jeg i tvivl om.
    Hvad ville i blive opmærksom på hvis det var jer der skulle rede mig ???

    Gerne hurtigt svar
    Knuz susie
  • Grænsen for tykt blod ligger på 300 og mit har for 8 mdr siden ligget på 800 og ingen kan finde ud af hvorfor men mit blod nu er kommet ned på ca 300 er blevet undersøgt på 3 forskellige sygehuse og hjertespecialist og alt er perfekt lever som jeg plejer og har intet lavet om er der nogen der forstår det
  • Hej Mystik.

    Jeg er ikke sikker på, jeg forstår, hvad du mener med disse tal?

    Som tidligere nævnt i debatten får min mand blodfortyndende medicin, og han får målt noget, der kaldes INR - og det har han fået forklaret har med tykkelsen af blodet at gøre, men han opererer med ganske andre tal. Han skal helst ligge med en INR på 2,8 - 3,2 - så det er jo noget ganske andet - og i øvrigt er hans blod for tyndt, hvis tallet går opad.

    Så kan du forklare, hvad disse tal på 300 og op til 800 betyder??? Jeg mener - du er jo blevet undersøgt på forskellige sygehuse, så du har vel fået nogle forklaringer på, hvad disse tal betyder?

    I øvrigt, hvis du skal have et tal på 300, og 800 betyder ekstremt tykt blod, så har du vel fået blodfortyndende medicin?
  • Hej alle sammen

    Jeg har vænnet mig til at kalde Marevan for blodpropforebyggende medicin. Jeg synes, at alt dette her med ”tykt blod” og ”tyndt blod” lyder meget mærkeligt.

    I øvrigt synes jeg også, at det er vanskeligt at holde INR stabil – specielt om vinteren. Det er nemmere om sommeren, når der er flere forskellige grønsager at vælge imellem. Vintergrønsagerne er jo enten rene K-vitamin-bomber, eller også er der ingen K-vitamin i.

    Jeg prøver at have et grønkålsblad liggende i en glasskål med låg i køleskabet. Så kan jeg lige klippe lidt af det oven i salaten de dage, hvor jeg ikke har andre grønne grønsager.

    Men så fik jeg en virus på halsen på et tidspunkt, hvor jeg ingen grønne grønsager havde. Og ingen mulighed for at købe ind.

    Så må jeg altså indrømme, at jeg ”mingelerer lidt” med min Marevan-dosis (jeg tager lige en pille færre end jeg skal!).

    Jeg har fået taget blodprøve i dag, og jeg er spændt på, om jeg ”mingelerer” rigtigt ;-)

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Grænseværdigen hedder max 300 siger min læge og jeg har fået blodfortyndende og blodtryksnedsætende medicin
  • Altså, Mystik, det lyder meget mystisk!

    Man måler blodets evne til at størkne, altså koagulere, i INR (international Normalised Ratio).

    Når man tager blodpropforebyggende medicin som f.eks. Marevan, er det ikke for at gøre blodet tyndere, men for at gøre den tid, det tager for blodet om at størkne, længere.

    Hvis man har en INR på 2, betyder det, at det tager dobbelt så lang tid, før blodet størkner, som hos almindelige mennesker.

    Når man er i behandling med blodpropforebyggende medicin, skal INR almindeligvis være i intervallet 2-3.

    Min læge fortalte i går om en patient, hvis INR pludselig var røget op på 10, og det var meget kritisk. Jeg har selv prøvet at få en tand rykket ud, efter at jeg var kommet i behandling. Jeg blødte frygteligt, og det var meget svært at stoppe blødningen. Da var mit INR røget en smule op over 3.

    Så en grænseværdi på 300 lyder helt i skoven!

    http://da.wikipedia.org/wiki/INR

    mange hilsner

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.