Opgivet behandling af Skizotypisk sindslidelse

jaheho87

til sandie1986. når man er psykotisk og ikke tager antipsykotisk medicin selvom man har en skizofreni der kræver medicinsk behandling, så kan sygdommens symptomer foreksempel være en lykke der er helt ude af kontrol og en hjerne der går fuldstændig berserk med produktionen af nye tanker billeder og følelser, så meget at man ikke kan nå og få bearbejdet alle de indtryk, og det er en overdrevet stimulering af serotonin 2a og dopamin 2, og måske os dopamin 1 der er skyld i at hjernen bliver fuldkommen bombarderet med alle de tanker, følelser og billed informationer i ustyrlig udgave. . jeg beklager igen de ord jeg bruger. og medicinen gør som sagt før, at man går fra at være enormt stærk på de abstrakte funktioner til at man kun kan bruge de konkrete funktioner. og et liv uden abstrakte funktioner er næsten umuligt at leve. så fremtidens antipsykotiske medicin ville være ingen hæming af de abstrakte funktioner, men en stærk stimulering af evnen til at kunne kontrollere de billeder tanker og følelser der er inde i hjernen.

slettet29794

Jeg kan godt forstå du er forvirret, hvis jeg var dig ville jeg prøve at tale med den psykiater, der behandler din add. For det vil da være bedst hvis vedkommende kan behandle dig for begge dele, da det da så vil være mere overkueligt for dig kun at ha en behandler. Mvh millesen.

nulle67

er startet på abilify for 5 måneder siden ca, og tager på af denne medicin, min lægr mener/siger at der ik burde være vægt øgning. er der nogle der har samme gener mvh nulle68

Casper1

Nu er det en gammel tråd, men emnet er jo stadig aktuelt, og man finder stadig linket, når man søger.

Skizotypisk sindslidelse er lidt af en rodediagnose, som man (også) giver til folk, som psykiaterne ikke kan finde ud af at placere i en anden diagnose.

Derfor er det ikke usædvanligt, hvis man har været rundt om andre diagnoser også.

Jeg har selv diagnosen, men mener ikke, den passer på mig. Måske lidt før, men slet ikke i nutiden. Jeg har hverken bizarre idéer, mikropsykoser eller magisk tænkning. Derimod er jeg under udredning for kronisk træthedssyndrom og lavt stofskifte, som også kan give psykiske symptomer, og jeg har nogle neurologiske symptomer (bl.a. stikken og prikken og lyd- og lysfølsomhed). Jeg har også haft angst tidligere, som det hele begyndte med, men det er også almindeligt ved træthedssyndrom eller stofskiftesygdomme. Hvis nogle i familien har psykiske diagnoser, er det næsten givet på forhånd, at man får lignende diagnoser, hvis man går til en psykiater med problemerne. Det er jo det første de spørger om.

Jeg har foreslået psykiateren, at jeg skulle have diagnosen generaliseret angst (altså ud over de fysiske problemer). Men når man én gang er stemplet med en diagnose, vil de meget nødig lave den om igen. De siger bare, at skizotypisk sindslidelse kan arte sig meget forskelligt fra person til person, og dermed kører argumenterne i ring. Det lyder som en bekræftelse af, at det er en meget uklar diagnose, som bruges som en joker.

Jeg kan godt forstå, at du har droppet psykiaterne med hensyn til skizotypisk sindslidelse, da de jo ikke kan gøre noget. (De formulerer det anderledes - at det er vanskeligt at behandle - så siger de, at det ikke er deres skyld, men sygdommen.) :-)

Jeg har i øvrigt prøvet Ritalin, som gav mig mere energi, men det virkede kun i kort tid, og bagefter var jeg mere udmattet end før.

Hvis du får både Ritalin og et antipsykotikum, vil det være en usædvanlig kombination, og man kan nærmest sige, de virker modsat hinanden. (Ritalin, speed og kokain forøger mængden af dopamin, men antipsykotikum formindsker den). Resultatet bliver ikke, at det udligner hinanden, men måske mere, at det bliver uforudsigeligt og skadeligt for din biokemiske balance på længere sigt.

Både Ritalin og antipsykotika vil belaste din krop og hjerne på længere sigt, måske især antipsykotika.

Prøv hellere med afgiftning og sund kost, det har hjulpet mig. Jeg spiser ikke gluten og mælk, og jeg får det hurtigt psykisk dårligt, hvis jeg spiser gluten igen. Jeg behøver vel ikke tilføje, at psykiaterne aldrig nogensinde har støttet mig i dette, de syntes tværtimod bare jeg skulle spise normat.

Du skal være helt konsekvent og prøve det i længere tid, før det virker. Undersøgelser med autister og ADHD-børn viser en effekt efter 3-6 måneder. Jeg mærker dog klart efter 3-4 dage at gluten er ude af kroppen.

Desuden er det en god idé at prøve at undlade sukker og stivelse. Tarmfloraen har en enorm indflydelse på psyken. Dels kan forkerte bakterier, som fremmes af sukker, udskille affaldsstoffer, som giver psykiske problemer og skader på hjernen (også epilepsi), altså en regulær forgiftning. Dels er de nødvendige stoffer i hjernen, som serotonin og dopamin, afhængige af, af ernæringen og tarmfordøjelsen virker rigtigt. De vigtigste kosttilskud i den forbindelse er fiskeolie og zink.

Desuden kan jeg anbefale at få fjernet sine "sølv"plomber (som mest består af kviksølv), men kun hos en tandlæge med de rigtige sikkerhedsforanstaltninger (de må ikke bare bores ud). Og derefter kan man enten lade kviksølvet udlede sig selv, eller man kan hjælpe det på vej med nogle kosttilskud. Det har jeg haft meget stor gavn af. Jeg havde angst og aggressive tanker indtil da, men det forsvandt, det er nu 4-5 år siden.

Hvis du ikke selv har amalgamplomber, så kan du også have fået kviksølv som foster fra din mor. Kroppen prøver at udskille det, også under en graviditet. Derudover er der andre gifte,som har lignende virkning, f.eks. PCB (fuger i betonbyggeri).

I stedet for Ritalin har jeg haft gavn af urtemedicinen Brahmi (bacopa monnieri), den findes fra Pukka, men jeg tror ikke man kan få den i Danmark p.t. Den virker lignende Ritalin, men mildere.
Desuden af gotu kola.

Klavs Nicholson er også urtemediciner, og ud fra alt jeg hører, er han en rar mand, men jeg tror ikke han har lige så meget viden om urter som en alternativ behandler. Men hvis du forsøger, vil han måske i det mindste støtte dig i det, og ellers behøver du jo ikke spørge ham.

Gå til en ernæringsterapeut eller anden god behandler, de kan hjælpe dig mere end lægerne, og det er jo en investering. Med mindre du satser på førtidspension.

Casper1

P.S. Som en bruger nævner ovenfor. Problemet med antipsykotika er også, at de kan fremkalde de symptomer, som de skulle hjælpe på. Hvis det sker, vil psykiateren måske sige, at du bare skal gå op i dosis. Tanken om, at du er fejlmedicineret, falder dem måske ikke ind. Så det kan fortsætte i lang tid. Måske på livstid.

Jeg mener, den eneste klart gavnlige brug af antipsykotika er nogle helt bestemte midler, som kan bruges i meget lav dosis mod angst og depression. De fungerer ved at dæmpe f.eks. dopamin, så kroppen tror, der er for lidt, og så producerer kroppen mere af det. Det er mere skånsomt end at gribe direkte ind med lykkepiller og antipsykotika.

Midlerne er: Fluanxol 0,5-1 mg, sulpirid 50-200 mg (eller evt. amisulprid).

De fleste psykiatere kender godt denne behandling.

Desuden findes der lavdosis ondansetron (som kan fremme serotonin i lav dosis, der er forskning, som bekræfter det, men det er stadig et "eksperimentelt" middel ved psykiske lidelser). Det kendes normalt som kvalmemiddel, og det andet er ret nyt, så man skal ikke forvente at en alm. psykiater kender det.

Lavdosis naltrexon (4,5 mg) blokerer endorfinerne i nogle timer og fremmer derfor kroppens endorfinproduktion. Det kan bruges, hvis man producerer for lidt endorfiner (kroppens egne morfiner). Det kan sandsynligvis godt være til hjælp ved nogle former for depression og angst. Hvis der er bedring ved endorfinudløsning, f.eks. ved alkohol, stimulanser, god mad, motion eller kærlig berøring, så kan det tyde på, at man har for lavt endorfinniveau i det daglige. Men ellers er lavdosis naltrexon noget, man mest bruger ved forskellige kroniske sygdomme, der har med immunsystemet at gøre: kræft, hiv, kroniske infektioner, sklerose, fibromyalgi, ledegigt. Det virker ikke altid, men hvis det gør, kan effekten være stor. Det er også blevet brugt ved autisme, ADHD og skizofreni - som også er immunsygdomme.