Hjælp til en jaloux fyr!!

lotte123

Undskyld igen.
Jeg blev lige lidt vred, men vælger dog at lade mit seneste indlæg blive stående. Det blev skrevet samtidig med at lbj sendte sit, så det har jeg ikke kommenteret. (Jeg skriver gerne mine indlæg i et word-dokument, som måske lige ligger lidt, inden det bliver sendt).

For mig handler kærlighed først og fremmest om tillid. Hvis ikke man synes, man kan stole på sin partner – elsker man så virkelig vedkommende?
Hvis man virkelig elsker, ønsker man så ikke, at ens partner er glad? Dyrker sine venner? Sine interesser? Udvikler sig? Har man ikke tillid til at ens elskede har det på samme måde? Og altså under ingen omstændigheder vil gøre noget, der sårer den anden?

Og – som nævnt,- nej man kan ikke forsikre sig mod, at ens tillid bliver brudt – sådan er livet.

På den anden side, så bør man naturligvis have samtaler om, hvor og hvordan man har sine grænser – men grænser er sådan set til for at kunne flyttes, og det skal man bestemt arbejde på i et parforhold, og man vil da bestemt blive udsat for, at den ene gerne vil noget, som den anden ikke synes om, men så er det afgørende vigtigt, at man kan tale sig til rette, og så må man altså lære at bøje af. Hvis ikke man kan bøje af, så elsker man ikke, hvis det kun handler om ”mig”, så elsker man ikke. Hvis man skal indføre millimeterdemokrati, og kun vil gøre noget, hvis den anden har gjort sit, så elsker man ikke.

Yde og nyde – det er essensen, men den skal altså gå begge veje.

Hvis først den ene part mister kærligheden til den anden, så kan man have lavet regler her fra og til juleaften, kærligheden er stadig død.

Jalousi, hvor den ene part på forhånd har besluttet, at den anden skal overvåges, have begrænsninger i sit liv, skal redegøre for hvert et skridt, man har foretaget – er den sikre vej til at kvæle kærlighed. Jalousi, der truer med at ødelægge, bør behandles!

slettet14602

Jeg synes den sidste kommentar er en smule umoden, og når man ikke kan udvæksle hinandens forskellige holdninger på en konstruktiv måde, så vælger jeg at dette bliver det sidste svar fra mig i denne debat.
Jeg kunne godt mene det måske i virkeligheden var dig der så lidt firkantet, det virker ikke som om du helt er åben for andre mennesker der er anderledes end dig selv og har en anden holdning, hvis ikke den er lig med din så der der noget galt. !
det kan godt være i ville blive kvalt, men så er det jo også godt i passer sammen med, jeg siger heller ikke at man dyrker sex, selv om man gør den anden jaloux, dine grænser er bare længer end min, mennesker er forskellige og det skal der være plads til.
vi synes ikke selv vi sider lårerne af hinanden, vi har vær vore interesser/hobby, men vi laver sandelig også mange ting sammen og det kan vi lide, til stor glæde faktisk for os selv og vores børn.
Vild med dans: det har intet med forargelse at gøre, men det at vi bare ikke er lige så fri-gjorte/sindede som andre kan være, sådan er vi også så forskellige, og vi synes det var ganske underholdende at se på.
jeg kan undre mig over hvem det kan finde på at gøre sig til dommer for hvornår jalousi er sygelig og hvornår der ikke er kærlighed, det synes jeg er en rimelig hæftig anklage. jeg kunne fristes til at tænke at det måtte være en psykolog der udtaler sig således for hvis alle skal til psykolog der havde følelsen af jalousi ja så ville i tjæne mange penge. Hvis man ligger hånden på en kogeplade kan man også mærke det gør ondt og trække hånden til sig, nogen har en højre smertetærskel en andre, følelsen af jalousi er også kroppens måde at føle om noger er forkert og gør ondt, og jeg synes ikke man skal bekæmpe ens følelser som kroppen giver, fordi nogen synes den er så forbudt at have, det er et redskab kroppen har som fortælle en noget er forkert, og så indrømmer jeg at man kan blive jaloux over noget der i virkelighed ikke er nogen grund til at blive jaloux over, men det er fordi der ofte har været svigt og skabt mistillid, og den tillid skal man arbejde på at få opbygget igen, og så skal man lære sig selv at kende og finde ens grænser det gør man måske igennem mange forhold, før man finder ud af hvem man passer sammen med. Du skriver regler, det er ikke regler det er ens grænser jeg taler om.
jamen dog! det er sandelig ikke min mening at gøre nogen vræde fordi man ytre en anden holdning og mening, det kan godt være du skal arbejde lidt på det. vi kan ikke allesammen have samme mening. Jeg skriver intet om at det er ok at overvåge, men det kan det blive til hvis modparten gang på gang overskrider en grænser, derfor siger jeg også at man så skal finde ud af om man har fundet den rette. det tog i mit tilfælde 2 år at finde ud af det, og jeg var forlænge om det, så det ikke kun gjorde psykisk ondt, men blev til at det tilsidst gjorde fysisk ondt, ikke at det er være, for det er det bestemt ikke, men man bliver bare ikke så køn af det, nå den en side af ansigtet er blålilla og hævet til ukendelighed. det er heldigvis blevet pænt igen og det er min psyke på det område også, for jeg har nemlig funden ham der passer til mig, uden at sætte begrænsninger og regler for ham, for vi har nemlig de samme grænser.
derfor til dig confusedboy vil jeg sige, ikke at du er enig i mine synspunkter, og hvis du selv føler det er helt forkert som du har det, skal du nok følge de andres råd, men ellers så skal du lære dig selv og din kærste at kende.
det jeg også vil sige er at jeg gerne vil have gjort op med de fordomme der er mod jalousien, og sige at man ren faktisk kan bruge den på en konstruktiv måde, det er nogen følelser man er født med, som kan være med til at fortælle dig hvornår noger er rigtig og forkert for dig, hvis man skal bekæmpe hvem man selv er, ja så har den vundet, hvis man finder en kærste man er på bølgelængde med så vil man også gerne have hele pakken uanset om man har lig i lasten for det har vi sku alle.
jeg lever nu, med en jeg passer sammen med og med masser af kærlighed.
slut her fra mig.

slettet14602

Jeg vil nu lige lave en tilføjelse, og sige at da jalousien rasede i mig, troede jeg også det var mig der var forkert på den, fordi mange siger at det er så forkert at føle sådan, men jeg har nu heldigvis senere fundet ud af at jeg havde hånden lidt for længe på kogepladen, og nu har jeg fundet ud af at skrue ned for den så den ikke brænder mig mere.

lotte123

Godt ord igen. Jeg følte mig bare ret så fordømt af dig, at du netop mente at din måde at leve på, var den rigtige, min var den forkerte.

Sådan kan man misforstå i en debat, der foregår på skrift.

Nej, jeg er ikke psykolog, men jeg er nu gift med en mand, der før mig havde en yderst jaloux kvinde i sit liv, der i den grad fik forpestet hans liv, og desværre uden hans vidende også nærmest mishandlede hans børn, for at få dem til at holde sig væk. En historie, der desværre først kom frem efter deres forhold var afsluttet, men som han den dag i dag – 15 år efter – stadig betaler en høj pris for, i sit forhold til sine børn. Min mand kom heldigvis ud af forholdet, men han er da stadig mærket af den jalousi, han har bestemt stadig behov for at vise, at han altså gerne selv vil tage beslutninger i sit liv – og ikke skal spørge om lov til alt. Han gik nærmest over i den modsatte grøft i begyndelsen af vores forhold, f.eks. ringede han ikke, hvis han blev forsinket fordi han f.eks. lige havde mødt en kammerat og de lige skulle sludre, eller ganske enkelt bare blev forsinket på sit arbejde. Jeg blev jo nervøs og troede, han havde været ude for en ulykke og alt muligt, men han havde altså det behov, at han uden videre ville bestemme, hvad han lige havde lyst til, uden at føle, at han skulle spørge om lov. Selvfølgelig har vi talt det igennem og som jeg siger, det handler ikke om at han skal have lov, det handler ganske enkelt om at han lige skal give besked – men lige præcis sådan noget er faktisk en naturlig reaktion, når man har været sammen med en yderst – for ikke at sige sygelig – jaloux person. Min mand ligger stadig lidt under for snerten, at han nemt føler sig ”tøjret” - og det kan han så takke denne kvinde for – og det kan jeg også, for det er altså lidt anstrengende, at min mand ind i mellem netop føler, at hvis han skal give besked, så er det som om, han skal have tilladelse. Så jo, sygelig jalousi rækker langt videre end lige netop det forhold, man lige nu er i, og det bør bestemt behandles.

Jeg fastholder, at hvis man føler som jeg har beskrevet i mit indlæg 16/6 kl. 16.11, så bør man søge professionel hjælp, for så lider man af en sygdom – der i øvrigt kan behandles.

Jeg sætter mig ikke til dommer over, hvornår jalousi er sygelig og skal behandles, men hvis man har de problemer, bør man da lige få undersøgt, om det er så alvorligt, at det bør behandles.

Som Confusedboy beskriver det, har han bestemt et alvorligt problem, som han bør gøre noget ved. ”Nissen” fra hans tidligere forhold er flyttet med, og den ”nisse” skal han have hjælp til at få manet i jorden.

slettet14602

Ja så er jeg her alligevel, selv om jeg havde givet udtryk for at jeg ville slutte, men man har vel et standpunkt til man tager et nyt :-) og nej jeg er ikke politikker hi hi.
Jeg skriver alligevel fordi jeg føler mig nødsaget til det. Og jeg skal være helt ærlig og fortælle at den kvinde du skriver om, kunne sagtens være mig, ikke at jeg er hende din mand har været gift med, men jeg har gennemlevede noget lignende det samme, men den ex jeg før har omtalt.
Jeg var ikke ret gammel jeg havde lige forladt teenage årene, og var i hvert fald ikke gammel nok til at være stemoder på det tidspunkt og forholde mig til en ex på den måde. Jeg var død jaloux, men jeg var vildt forelsket og valgte at overhøre min realitetssans=jalousien, jeg skulle selvfølgelig havde lyttet til mig selv og havde vidst at det betød at jeg havde fundet den forkerte på det forkerte tidspunkt. Jeg forsøgte at være large. Han var samtidig pigeglad og tog i byen på samme måde som da han var singel, han havde ikke rendt hornene af sig, eller også er han bare sådan. Jeg var parat til at binde mig, og regnede med at det skulle være os for altid. Så ja jeg var død jaloux, og den blev sikkert så stor så i ville sige den var sygelig, men jeg ved den dag i dag at det var fordi jeg ikke lyttede nok efter følelserne, han var bare ikke den rette for mig, jeg var forelsket og valgte at overhøre mine andre følser, jeg kom vel også derud hvor min selvtillid blev svækket mere og mere, og det jeg tænkte når jeg forsøgte at forlade ham, var at jeg ikke kunne finde andre, men en dag gik det vel bare op for mig at jeg heller ville leve alene og lykkelig end at leve med en anden og være ulykkelig.
Det er selvfølgelig altid sørgeligt når det går ud over børn, og jeg skal helle ikke forsvare dårlig opførsel, men jeg kunne forstille mig at din mand ikke var den rette for hende og omvendt, hun har sikkert kæmpet med at undertrykke sin jalousi, fordi nogen har ”fortalt” hende at det var forkert at have det sådan, det er heller ikke sikkert at hun havde det godt sammen med den type din mand er med hensyn til at komme og gå som det passer ham, og ikke give besked. Ikke at jeg fordømmer dette, men jeg kunne heller ikke leve under det, så er det jo bare godt at han har fundet dig, som kan give ham den plads ham behøver.
Jeg synes ikke jeg i mine tidligere indlæg har givet udtryk for at andres levemåde er forkert, jeg ville bare ikke selv kunne leve sådan, og jeg prøver på at fortælle at man må mærke efter i sig selv om man har det godt, sammen med den man har fundet. Forelskelse gør blind, og der skal slibes kanter af i et hver forhold, men man skal heller ikke slibe så meget så man ødelægger sig selv og andre. Så heller gøre op med sig selv om dette forhold er vær at spilde tid på.
Jeg ved ikke om min nisse følger med, men ja jeg skulle bruge noget tid på at finde tillid og blive overbevist om at min nuværende ikke gjorde noget for at såre mig, så kan nogen synes det ikke er i orden at han skal bøde for hvad jeg har oplevet med en anden, men vi skal vel alle leve med det vi har i bagagen, og hvis han er den rigtig for mig og jeg for ham, vil han også gerne gøre alt for at vinde min tillid, hvis han har samme opfattelse af hvordan man er over for hinanden. nogen ville sikkert synes vi levede et kedeligt liv, men når vi ikke selv synes det, er det så ikke iorden.

lotte123

For god ordens skyld: Min mand er absdolut ikke typen, der "kommer og går som han vil", hvilket jeg overhovedet heller ikke har antydet. Det, jeg beskrev, var hans reaktion på at have været tøjret og blive krydsforhørt hver eneste gang, han havde været mere end i en meters afstand fra sin tidligere kæreste.
Han er absolut heller ikke typen, der har behov for bekræftelse i andre kvinder, det får han fint hos mig - det er overhovedet ikke derfor han f.eks. danser med andre kvinder, men udelukkende fordi han holder af af at danse, og jeg desværre ikke fysisk kan dele denne interesse.

Jeg forsøgte at beskrive, at hvis man har været udsat for en meget jaloux samlever, så påvirker det altså også den, der bliver udsat for jalousien, og derfor havde min mand behov for at have lov til at "bestemme selv", og i en periode blev det så på en måde, der gjorde mig både nervøs og bange for, hvad der eventuelt kunne være sket.

Han har i dag fuld forståelse for det rimelige i at give besked, når han bliver forsinket, eller lige skal noget andet.

Den gang havde han heller ikke antydningen af interesse i at dyrke andre kvinder; hun var jaloux udelukkende for at være jaloux, havde intet at have det i, hvilket hun i øvrigt også godt vidste.

Og jo, jeg tror måske du også ville have haft stor glæde af det, hvis du havde overvejet lige at få lidt hjælp til at bearbejde din jalousi, da især hvis den også er gået ud over nogle uskyldige børn - den sidder sikkert stadig og gnaver hos dig, selv om du nu har en mand, der helt og aldeles deler dine synspunkter.

slettet14602

Så kommer jeg gerne med en undskyldning, så er det blevet opfattet forkert. Sorry.
Jeg vil så gerne lige sige så det er fejet af banen, at jeg har aldrig gjort børnene fysisk eller psykisk ondt, jeg forsøgte at tage dem til mig, men samtidig havde jeg svært ved at forholde mig til dem og ex´en, men når forholdet er dårligt (og det er inklusiv bægge parter) så lider børnene også under det, det gør børn også i en familie hvor de bor sammen med begge forældre, hvor forholdet ikke er godt.
Jeg kan desværre ikke helt dele dit synspunkt i at, jeg burde have hjælp til at bearbejde min jalousi, for mig var og er det helt klart fordi jeg ikke var parat til sådan et forhold, og jeg ikke kunne forene mig med det, og samtidig hans til tider væremåde. Hvis jeg var gået til psykolog, for at få jalousien væk, ville jeg have undertrygt mine egne følelser og lavet om på hvem jeg var og er, Jeg tror heller ikke på at en psykolog ville kunne ændre på hvem jeg er. Jeg tror på at en psykolog kan hjælpe en men mange ting. Men det ville ikke have ændret det at jeg bare ikke var parat til det grundet min alder, og heller ikke at jeg synes min daværende opførte sig forkert. Det kunne måske have gjort at jeg noget før havde indset at jeg burde have forladt ham noget før, men jeg var vel også alt for naiv, og troede på ham når han sagde at det ville blive bedre (hans til tider lidt for kærlige omgang med andre)
Jeg ville lyve hvis jeg sagde jeg ikke havde det dårligt, over at vores dårlige forhold gik ud over børnene.
Som sagt ved jeg selvfølgelig ikke noget om hvad der har forgået i deres forhold, derfor vil jeg igen skrive at jeg forsvare ikke dårlig opførsel, men hun har måske heller ikke lært at lytte til sig selv og finde hendes grænser, hun har måske heller ikke været parat til dette forhold, det er også derfor jeg skriver at der er vigtig at gøre op med hvor sine grænser er, i stedet for altid bare tro at man er forkert på den når man føler jalousi, det er også det råd jeg prøver at give til trådstarter.
Og jeg læser helle ikke noget om at han her, overhoved tænker på vold eller anden uhensigtsmæssig adfærd. Derfor siger jeg han må mærke efter om det er fordi hans grundholdning og værdier ikke stemmer overens men hans kærestes, eller det er fordi det ligger der ude hvor han kan komme til at gøre noget dumt. Og jeg er helt enig i at jalousi er en negativ følelse, men det er der også mange andre følelser der er, men det er vel ikke ensbetydende at de er forbudte, men man skal lære sig selv og den anden at kende.