Hjælp til en jaloux fyr!!
Hejsa alle inde på netdoktor.
Jeg har seriøst et problem jeg bare må og skal bruge noget hjælp til..
Jeg har fået den bedste og dejligste kæreste som virkelig betyder ALT for mig.
Men jeg har det problem at jeg nemt kan blive jaloux & tit mangler anerkendelse og det piner mig så meget.
Det stammer helt tilbage fra mit tidligere forhold som sluttede for over 2 år siden nu.
Mig og min kæreste har kun været sammen i 1 md, så det er også derfor at jeg bare mangler hjælp for ja jeg vil virkelig ikk miste hende.
Jeg kan beskrive det sådan at jeg står og f.eks kan blive jaloux over vidst hun f.eks skriver med andre fyre, eller andre fyre kigger på hende.
Udover det så ved jeg at jeg tit bare skal have anerkendelse konstant, og det ved jeg er træls for hende i længden, men vidst vi f.eks har været oppe og diskutere om et eller andet så kommer alle mine grimme tanker ind i mit hoved, er jeg god nok for hende, elsker hun mig, osv osv, og det ender medat jeg altid spørger løs om det.
Jeg kan blive jaloux vidst hun f.eks vælger en aften sammen med en veninde frem fro mig, og det ved jeg godt det er dumt af mig for selvfølgelig skal hun have lov til det, men ja jeg åhh jeg er så forvirret ligenu.
Igen jeg elsker hende så højt, og jeg har valgt og ville det her til livs, for det piner mig og jeg ved jo i længden kan jeg miste hende og det vil være det værste som ku ske for mig.
Så netdoktor please hjælp mig, med og komme alt det her til livs.
Jeg har seriøst et problem jeg bare må og skal bruge noget hjælp til..
Jeg har fået den bedste og dejligste kæreste som virkelig betyder ALT for mig.
Men jeg har det problem at jeg nemt kan blive jaloux & tit mangler anerkendelse og det piner mig så meget.
Det stammer helt tilbage fra mit tidligere forhold som sluttede for over 2 år siden nu.
Mig og min kæreste har kun været sammen i 1 md, så det er også derfor at jeg bare mangler hjælp for ja jeg vil virkelig ikk miste hende.
Jeg kan beskrive det sådan at jeg står og f.eks kan blive jaloux over vidst hun f.eks skriver med andre fyre, eller andre fyre kigger på hende.
Udover det så ved jeg at jeg tit bare skal have anerkendelse konstant, og det ved jeg er træls for hende i længden, men vidst vi f.eks har været oppe og diskutere om et eller andet så kommer alle mine grimme tanker ind i mit hoved, er jeg god nok for hende, elsker hun mig, osv osv, og det ender medat jeg altid spørger løs om det.
Jeg kan blive jaloux vidst hun f.eks vælger en aften sammen med en veninde frem fro mig, og det ved jeg godt det er dumt af mig for selvfølgelig skal hun have lov til det, men ja jeg åhh jeg er så forvirret ligenu.
Igen jeg elsker hende så højt, og jeg har valgt og ville det her til livs, for det piner mig og jeg ved jo i længden kan jeg miste hende og det vil være det værste som ku ske for mig.
Så netdoktor please hjælp mig, med og komme alt det her til livs.
Kommentarer
Som du jo tydeligvis ved, så er jalousi er en destruktiv, negativ følelse, som kun gør alt værre for en selv.
Derfor skal du hurtigst muligt søge noget professionel hjælp, til at få bearbejdet det grundlag hos dig, som giver denne yderst negative følelse.
Jeg vil foreslå dig at få nogle samtaler hos en psykolog, og jo - det koster, men se på den anden side, at hvis du vil have et godt liv, så bør du gøre noget ved det, og hellere nu inden du får ødelagt for meget for dig selv.
Jeg kan på den anden side ikke love dig, at du ikke fremover vil møde en pige, der svigter dig, eller at hende her ikke gør det - det er en del af livet, men hvis du fortsætter med at være så kontrollerende overfor en kæreste, så vil det være dig, der ødelægger dette og eventuelle fremtidige forhold.
Godt du har indset det - se at få noget hjælp.
Jeg tror desværre det at bliver jaloux er en naturlig følelse, alle mennesker har, jeg har svært ved at tro hvis nogen siger de aldrig bliver jaloux, så ville jeg mene at de ikke havde nogen følser overhoved, ikke at jeg har ret, men det er min terori.
Jeg indrømmer blankt at jeg sagten kan blive jaloux, det er vel fordi man elsker og holder af den anden person og man er bange for at miste, sådan kunne jeg også før i tiden have det med mine veninder. Men jeg tror da også at nogen bliver det nemmere end andre.
Jeg ville personligt også selv blive jaloux hvis min mand skrev samme med andre damer, det synes jeg ikke høre nogen steder hjemme. nu ved jeg ikke hvor gamle i er men jeg har en fornemmelse af at i er unge. så kan det jo godt være at din kærste har mange drengevenner, og det måske er sværet at afskrive dem for en kærstes skyld, men jeg ville ikke selv have svært ved det.
Jeg har fortalt min mand, at jeg gider ikke at have et forhold hvor man skal gøre hinanden jaloux´e for at få anerkendelse fra den anden, sådan gider jeg ikke at leve, for ja det er forfærdeligt at have det sådan. hvis han har brug for at flirte eller skrive samme med andre damer, er jeg nok ikke den han skal have eller så er han ikke den rette for mig.
Jeg tror det er vigtig at fortælle hinanden hvordan man har det, og få snakket om det, og få klarlagt hvor ens grænser er. så må man jo tage den der fra og finde ud af om man kan leve sammen.
og hvis ikke din kærste kan leve op til dine grænser, så er hun måske ikke den rigtige for dig, så vil der bare blive for mange konflikter, mellem jer.
jeg ved godt du sikkert er nyforelsket og ikke vil miste hende, men jeg har haft en kærste der var meget sådan overfor mig, jeg brugte 2 år på ham, før jeg fandt ud af at forlade ham, jeg troede ikke der kunne være andre end ham. Nu har jeg heldigvis en mand jeg ikke skal leve sådan med, for det ville jeg aldrig nogen sinde kunne, og det ved han og han har det selv sådan.
så snak sammen og find ud af hvem hinanden er.
Held og lykke
sorensen
Jeg tror beklageligvis ikke, det er nok som du foreslår, Sorensen, at de får en snak. En snert af jalousi har vi alle, men når den udvikler sig til at være sygelig, så er det alvorligt problem, som der skal professionel hjælp til at løse.
Hvis ens partner ikke må/kan have venner/bekendte af modsat køn – så ER der et problem.
Hvis en partner ikke kan mødes med sine egne venner/bekendte – også af modsat køn - uden man selv er med, så ER der et problem.
Hvis man føler behov for at kontrollere sin partners gøren og laden, hver gang man ikke lige er sammen, så ER der et problem.
Og, hvis man ikke en gang kan have en penneven af modsat køn – der naturligvis ikke skal være hemmelig, - så er der også et problem.
Dog mener jeg helt generelt, at man ikke skal have hemmeligheder for hinanden – ens e-mail, telefon og breve bør da helt klart være noget, der ikke skal gemmes væk, så hvis ens partner – måske uforvarent – kommer til at kigge, så bør der da aldrig været noget, der kan skabe ballade og misforståelser. Der er da noget galt, hvis man ikke kan tale med sin partner, men gerne med nogle venner om et eller andet problem, som man ikke synes partneren skal vide noget om. (Til jul og fødelsdag, så kan man evt. aftale, at ”hvis ikke du vil vide noget om, hvad jeg har i tankerne, så skal du holde dig fra det og det...”)
Hvis man i det hele taget ikke kan respektere sin partner som et selvstændigt væsen, der har fuld ret til at gøre og bestemme nogle ting for sig selv, så har man bestemt et problem.
Hvis ikke man KAN stole på, at ens partner elsker en, vil en det bedste, og aldrig kunne finde på at gøre en noget ondt, eller være utro – så er der sådan set ikke noget forhold at bygge på.
Selvfølgelig er livet så også sådan, at man altså kan blive udsat for, at ens tillid bliver brudt, at ens partner så alligevel ikke elsker så højt, som man troede. Sådan noget gør ondt, men det løses aldrig, aldrig, aldrig ved at kontrollere konstant, forbyde kontakt til andre mennesker, eller hvad man ellers kan finde på, tvært i mod.
Jeg ser sådan set heller ikke noget problem i, at man lige flirter lidt uskyldigt ved en fest, det er da kun sjov, især når alle parter ved, at det kun er sjov og hygge; og selvfølgelig kan den da godt lige ”bide lidt” sådan en jalousi, men den bekræfter jo også mine følelser for ham, så på den måde er det sundt nok, og jeg ved, at hvis min mand har givet en anden dame et stort knus, et kys på kinden, og måske danset flere gange i træk med hende, så er det ganske enkelt fordi han godt kan lide vedkommende, men han er altså ikke forelsket i hende; han er glad for at danse, og det er jeg ikke ret god til, så han bliver rigtigt glad, når han finder en god dansepartner til en fest. Skulle jeg så forbyde ham at more sig på den måde??? Aldrig.
Sorensen, jeg ved ikke, om skinsyge er en naturlig følelse, men logisk er den i hvert fald ikke. Således vil den kun fremme fokuset for den frygt, den selv udspringer af. Derudover må man overveje værdien og arten af den kærlighed, som man ruger og våger over med en så fortvivlet anspændelse.
Faktisk mener jeg ikke, jalousi på nogen måde kan være forbundet til kærlighed og det at elske. Kærlighed er fri og spontan, og udspringer af et åbent og tillidsfuldt hjerte, mens jalousi bunder i frygt og afhængighed. Kan man ikke give fri og udvise sin partner (eller medmennesker generelt) tillid, er det ikke muligt at finde kærligheden, thi frygt er af natur kærlighedens modsætning. Jalousi er snarere resultatet af et umodent eller skadelidt sind, som ikke i særlig grad har frigjort sig af egoets bånd, i dette tilfælde trangen til at eje og kontrollere et andet menneske. Det kan godt være, vi næsten alle render rundt og har en snert af jalousi, men det har i mine øjne intet med kærlighed at gøre.
Confusedboy, du har i et tidligere forhold været udsat for et svigt, og der gives naturligvis ingen garantier for, at det ikke kan gentage sig. Det tidligere svigt præger dig, men husk på, at elsker du din partner, og ønsker hun på et tidspunkt noget andet, så må du i kærlighedens navn give fri på hende. Kærligheden er således uegennyttig og usårlig modsat egoets forfængelighed.
Nå, sikken gang lommefilosofi omkring kærlighed og jalousi; måske ganske ubrugeligt - alligevel slipper jeg det, måske i et håb om at min hårde dom over skinsygen og mine betragtninger kan motivere dig til at slippe din jalousi.
Held og lykke.
med mindre han har en uhensigtsmæssig adfærd over for hende, tanker om vold og det der er være mod hende, eller har konstant ringer hver 5. min for at høre hvad hun laver, ja så søg en psykolog.
men nu melder historien ikke noget om hvordan kærsten er med hensyn til sms´erne til andre fyre, hvis det er hemmelighedskræmmerier, så kan jeg udemærket godt forstå ham, og det synes jeg bestemt ikke der er noget unaturligt i, for så har hun skabt mistillid og det får jalousien til at blomster, og det kan jeg da godt forstå, og det gør da også at han frygter når hun vælger veninderne en dag. tillid er noget man skal arbejde på. han er jo nyforelsket og det eneste man har lyst til er at være samme hele tiden, de har allerede haft diskutioner, inden for den første mdr. så der er jo noget de ikke helt er enige i. han er måske der hvor han er parat til at binde sig, det er hun måske ikke, og så er det hårt for den anden og skal vente på hun får rendt hornene af sig.
derfor synes jeg stadig man må tale samme og finde ud af om man har samme syn på forholdet.
nogen er til det åbne forhold og svingerklubber mens andre tror på den eneste ene, som jeg selv gør. men jeg er nok også en fortabt romantikker. vi er heldigvis så forskellige, og fred være med dem der er til åbne forhold, bare ikke jeg skal være en del af det.
jeg vælger at flirte med min mand, og jeg har ikke behov for at få anderkendelse fra andre mænd, når jeg er sådan, forventer jeg også den partner jeg skal tilbringe mit liv med er sådan. hvis man ikke kan leve uden opmærksomhed og har brug for at flirte med alle andre mænd end ens partner så ville jeg mene der er noget galt.
men jeg ved jo ikke om vi definere flirt ens.
man må jo finde en man er på bølgelængde med, og det gør man kun ved at tale om hvordan man har det.
og ja jeg er da meget afhængig af min mand, jeg elsker ham jo, vi har børn sammem og han er min bedste ven. og ja jeg kan da sagtens føle frygten, over for andre kvinder, det kunne jo være at nogen kom og ødelagde alt der vi har opbygget sammen, min familie er jo mit liv.
du har prøvet at blive svigtet før og det er da ikke noget man bare lige ryster af sig, taler af erfaring.
det med dansepartneren, hvis vi tog i byen og min mand var ude i en martondans og kys og kram af en fremmed dame, så ville jeg s.. ikke synes det var så fedt. men igen sådan er vi så forskellige, så kan det godt være jeg er unormal, men hvis jalousien kræver psykolog, så var der mange i min omgangskreds der skulle afsted.
så mærk efter i dig selv og find ud af om jalouisien har sin grund, man skal selvfølgelig lære at leve med den og behærske den, så man ikke når der ud hvor man komme til at gøre dumme ting, så må man gøre op med sig selv om man har fundet den rette.
sorensen
Jeg har slet ikke bemærket, at der er tanker om vold inde her.
I et parforhold skal man også have lov til at være selvstændige, voksne mennesker.
Mht. dansepartner. Jeg har en ledsygdom, der gør at jeg ikke kan magte at springe rundt på dansegulvet, jo en enkelt dans eller to, kan jeg klare, men min mand er dels en dygtig danser og dels elsker han det. Kan jeg virkelig tillade mig at forbyde ham den glæde, hvis vi er til en fest, og han er så heldig at møde en, der holder lige så meget af at danse som han? Er der virkelig noget galt i at de så giver hinanden et knus og et kys på kinden? De forsvinder jo ikke ude bag en busk - de gør det midt på dansegulvet. Og er der noget galt i at jeg giver en mand et knus, hvis jeg føler for det? Jeg har ikke en gang tænkt mig at gå i seng med ham, men hvis vi nu godt kan lide hinanden og vi giver hinanden et knus; to veninder kan sagtens gøre det, hvorfor kan to personer af forskelligt køn så ikke gøre det???
Hvad er det, der er galt?
Mener du seriøst, at hvis der er noget man ikke selv kan eller vil, så skal ens partner pr. definition have samme mening?
Åbne parforhold og den slags - som trådstarter i øvrigt heller ikke bare tilnærmelsesvist var inde på - er der heller ikke noget galt i, - hvis bare begge parter er enige om det, og med begge parter mener jeg begge parter - ikke kun den ene. Men det er vist en hel anden diskussion.
jeg mener selvfølgelig ikke at man skal være enige om alt lige fra ynglingsfarve til mad osv, det er jo ikke det jeg skriver. men ja jeg mener man må have samme grundholdning/opfattelse af hvordan man opføre sig over for hinanden i et forhold.
i synes det er helt ok at kramme kyse på kind eller hvad det er i gør på fremmede. men for nogen er dette grændeoverskridende, og jeg ville aldrig selv gøre dette på en fremmed mand, det høre til min mand og ingen andre, jeg ville heller ikke danse med fremmede det er overskridende for mig. min mand udtalte engang, om de mennesker som var med i udsendelsen vild med dans, at det simpelthen var for meget sådan som de kysser og kramme hinanden, så jeg tror ikke han ville synes det var ok at jeg rente rundt sådan. men igen vi er forskellige.
jeg mener heller ikke der overhoved er tale om vold i indlægget, med det var en kommentar til jeres råd om psykolog, hvilket jeg synes lige er voldsomt nok i det her tilfælde. Jeg tror hans jalousi er skabt på baggrund af mistillid, som så også gør at han kan få det dårligt når hun vil være sammen med veninderne, det ved han jo godt, at hun skal have lov til og det er da positivt. han har været udsat for svigt og det er bestemt ikke noget man lige ryster af sig, tro mig.
Jeg tror de skal gøre op med hinanden om hvor de hver især står, og så mener jeg man må ligge singellivet bag sig når man vælger at få sig en kæreste, (ikke det med vennerne)
der er nogen der forsøger med vilje at gøre den anden jaloux, for at få anerkendele og det er en tarvelig ting.
min tidliger gjorde nettop dette gennem hele vores forhold, og hvergang kom han med de sødeste undskyldninger lige indtil næste gang, og jeg forsøgte flere gange at gå fra ham, og tilsidst blev han voldelig over for mig da jeg en dag begyndte at pakke mine ting. han ville gerne have mig som kærste men han ville samtidig også leve singellivet, hvilket ikke hamonere i min verden, og ja jalousien rasede i mig, men jeg mener ikke det var mig der var forkert på den og havde brug for psyolog, men nærmer ham.
så er det muligt at min jalousi ødelage noget, men det var vel fordi vi i bund og grund ikke havde samme holdning til hvordan et forhold skulle være, og vi var ikke ens på det område han var ikke den rette for mig.
stadig tal samme og find ud af hvor jeres grænser er og om de stemmer overens.
jeg kan da stadig godt få en frygtelig følelse af jalusi i mit nuværende forhold, men det hjælper altså at talt tingene igemmen eventuelle misforståelser, og så har vi stort set den samme holdning til hvordan man er over for hinanden
du behøves ikk engang gøre det en dag
håber det hjalp dig lidt
Personligt ligger mine grænser nok mere på linie med Lotte end Sorensen, men man kan jo ikke bare sige, at det ene er mere rigtigt end det andet, så det kan da bestemt være relevant for trådstarter efter Sorensens råd at overveje, om det er det rigtige forhold, han er bevæget sig ind i, eller om han snarere skulle kigge efter en partner, der i livsstil, holdninger og følelser ligger tættere på ham selv.
Nu har trådstarter jo erkendt et jalousiproblem, og det kan så tyde på, at der er en konflikt mellem hans følelser og fornuft. Han finder i fornuften kærestens holdninger og livsstil ok, ønsker måske endda selv samme friheder (fremgår ikke af oplægget, så det er en tanketråd på egen regning), og så vil det endda være dobbeltmoralsk at kræve noget andet af kæresten. Følelserne stritter omvendt imod, og det er jo ikke til at holde ud.
Trådstarter har selv en fornemmelse af, at et svigt fra et tidligere forhold er årsagen til hans følelser. Med det udgangspunkt skulle jeg mene, at man må have rimelige chancer for mentalt at ransage sig ud af følelseskonflikten, f.eks. gennem holdningsudveksling her i debatten eller gennem samtale med venner og familie, men lykkes det ikke, inden det nye forhold lider ubodelig skade, så vil psykologhjælp da være et godt bud.
Jeg synes godt nok, du har nogle meget stramme, firkantede, hjemmestrikkede?, regler for hvordan et parforhold bør være, og især hvordan det ikke bør være. Gisp - både jeg og min mand ville for længst være blevet kvalt. Og tænk - nej, det kunne ikke falde os ind at dyrke sex med andre end hinanden, og tænk, vi stoler 100% på hinanden i den forbindelse, selv om vi godt kan se andre mennesker af modsat køn. Til gengæld har vi en masse at fortælle hinanden, når vi f.eks har været ude og opleve ting, for vi har nemlig ikke siddet lårerne ad hinanden, så vi har oplevet forskellige ting, som vi kan inspirere hinanden med.
Vi kan absolut ikke blive enige, hvilket vi så heller ikke behøver. Blive forarget over Vild med dans? Hold da op - så er der meget at blive forarget over. Jeg respekterer dog jeres indstilling.
Som jeg har beskrevet, så ER sygelig jalousi en tilstand, man bør søge hjælp for.
Ja, undskyld, jeg synes bare lige, det hele blev et nummer for firkantet. Det er dog nok de færreste, der har så stramme regler for et parforhold, og confusedboy skal nok ikke forvente, at det er sådan de fleste ser på det, så han skal altså gøre noget ved sit problem.
Jeg håber confusedboy har fået noget ud af sin henvendelse, og vil håbe, han melder tilbage.