Citalopram-Nogle erfaringer?

AnneMette88

Hej Marie.

Tak for dit svar Det er nu længe siden at jeg var på citalopram, jeg endte på 60mg uden virkning og trappede derefter ud. Der er sket meget siden, jeg blev henvist til lokalpsykiatrien og startede i et forløb på 5mdr.

Det er underligt at læse hvordan min læge dengang sagde at jeg led af depression og angst, jeg kan huske hvordan jeg følte at det var mere end det. Efter at være kommet i kontakt med psykiatrien har jeg fået mere styr på hvad der i virkeligheden gør at jeg altid har følt mig anderledes. Idag har jeg et stykke papir hvorpå der står at jeg lider af den emotionelle borderline og ptsd.
Det er jeg godt tilfreds med da det meget bedre forklare mine handlingsmønstre og hvorfor det er så svært for mig at fungere i en normal hverdag.

Desværre bliver jeg jo stadig proppet med piller, idag er jeg i gang med at trappe ud af venlafaxin 225mg fordi de ikke giver den ønskede virkning og sådan som du oplevede bivirkninger med citalopram, sådan oplever jeg venlafaxin, jeg kan sove konstant og bliver rigtig syg hvis jeg tager dem senere end jeg plejer..Så lige nu føler jeg lidt at jeg får uppers om morgenen (et halvt miligram fluanxol) og downers om aftenen (venlafaxin). Nu skal jeg trappe ud af det hele og prøve noget nyt.

Idag er jeg i arbejdsprøvning i en børnehave, 10timer ugentligt og så er jeg på psykiatrien én gang ugentligt. For nyligt spurgte jeg mine terapeuter om ekstra hjælp fordi jeg er bange for at min arbejdsprøvning går galt og at jeg igen ender bag lukkede døre. Jeg fik så fortalt at den eneste hjælp jeg kan få er at prøve medicin og så ellers møde op den ene gang om ugen hvor jeg sidder i en gruppe hvilket jeg ikke er god til. Andet er der ikke resourcer til og jeg føler mig lidt ladt tilbage på en kontanthjælp der lige for dagen til at køre rundt. Er du stadig i kontakt med psykiatrien? Og synes du at du har fået den hjælp du har brug for?

Det blev langt, men der er jo også sket meget

victoriaw88

Hej jer derude! Jeg døjer med nogle problemer med min kæreste, og jeg er ved at blive rigtig ked af det over det hele, så jeg håber i kan hjælpe mig!

Min kæreste begyndte at tage citalopram mod depression for næsten to måneder siden. I starten bemærkede jeg ikke noget usædvandligt ved ham, men her de sidste 2-3 uger synes jeg han har ændret sig meget.
Han er 17 år gammel, og jeg har læst mig til, at de frarådes at tages når man er under 18 år.
Han har rigtig mange humør svingninger, og i det ene øjeblik, kan han sidde og sige hvor højt han elsker mig, og i det næste øjeblik, kan han blive rasende, og jeg bliver nogen gange bange for ham. Han tror også ofte at jeg gør grin med ham, hvilket jeg slet ikke gør. Fx, hvis vi lige har været oppe at diskutere og han ligger i min seng, og han så læner sig tilbage med en pudde over hovedet og sukker, siger jeg "Åh ja livet er så hårdt" Det var slet ikke min mening, at han skulle misforstå den, eller tro jeg gjorde grin med ham. Men han blev tossede over det.
Hver gang jeg siger noget som irriterer ham, eller vi skændtes, sidder han også ofte og laver en knynæve, og ligesom presser om den, altså hvilket jo viser at han er rigtig sur. Jeg er bare bange for at han en dag kunne finde på at slå mig med den knytnæve han laver. Han har også smadret sin fladskærm på hans værelse, fordi han blev uvenner med sine forældre.
Han har det også meget med, at når vi sådan "slås" for sjovt, bliver det oftere vildere, og vildere, og han stopper ikke når jeg siger stop, selvom jeg rent faktisk mener det (Det tror jeg også han ved) og tilsidst ender det med, at han komme til at gøre noget der gør ondt på mig, så jeg bliver ked af det.

Her i går fortalte han mig, at hans læge havde sagt at han var maniodepressiv. Og at altid tror folk kun vil ham noget dårligt.
Det har jeg også bemærket. Han er blevet såret rigtig mange gange før af tidligere kærester han har set, og det forstårligt nok, at det har sat sig sine spor i ham, men han tager ofte min telefon mens jeg er på toilettet for at se hvem jeg skriver med, og hver gang jeg fx ringer til ham er det første han altid spørg om "du dropper mig ikke vel?" Det er enormt belastende for mig, og det gør mig rigtig ked af det.
Han siger, at alt dette er kommet efter han er begyndt at tage disse piller, og han har flere gange sagt, at han vil stoppe og begynde til psykolog i stedet. Men der sker bare ikke rigtig noget. Han lover mig også altid en masse ting, men det sker bare aldrig, og jeg synes ikke han skal sige det, hvis ikke det sker alligevel.

Jeg ved godt, at det lyder lidt vildt, men det er ligesom om, at han er "besat" af mig. Hvis jeg fx gjorde det forbi med ham, er jeg bange for han kan finde på at lave selvmord, eller gøre skade på sig selv, eller "forfølge" mig.
Jeg har snakket lidt med hans venner om det, og de siger også, at jeg ikke må droppe ham, for de ved ikke hvad han kan finde på at gøre ved sig selv.
Jeg bryder mig virkelig ikke om, at jeg kan styre ham på den måde. Lige som om, at det er mig der holder ham i live. Det er virkelig en ubehageligt ting synes jeg.

Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg synes virkelig ikke, at det er okay, at jeg render og er bange for min egen kæreste nogen gange. Og jeg tør slet ikke gøre det forbi med ham, for er bange for hvad han så gør.
Kender i til nogle af de samme problemer? Og ellers vil jeg meget gerne have nogle gode råd for hvad I synes jeg kan gøre.

På forhånd tak!!

Kamilla89

Det er da godt nok en sur situation du står i!

For din egen skyld ville jeg sige, at du skal skynde dig ud af det forhold! Han kommer jo til i længden at ødelægge DIG med den opførsel han lægger for dagen! Det virker umiddelbart ikke som om han er til at tale med, hvis han tror at folk prøver at være onde imod ham.

en anden ting: Personligt mener jeg ikke, at man bør være på medicin uden og være i terapi hos psykolog/psykiater/psykoterapeut. Antidepressiv medicin er jo ikke en kur, men symptombehandling.

Hvis han er maniodepressiv, som det er foreslået, så bliver det højst sandsynligt meget hårdt for dig også, at være i forhold med ham.

Noget andet kunne tyde på, at det slet ikke er den medicin han skal have, hvis han opfører sig sådan efter 2 måneder på det? Havde han ingen tendenser til aggression før?

Jeg er selv på citalopram og havde også selv bivirkninger den første 1½ måned, men så dæmpede de lige så langsomt af.

Jeg er ked af at det blev et lidt rodet svar det her, men det er godt nok en sur situation du står i. Du må bare ikke glemme at tage hensyn til dig selv. Rigtig meget held og lykke!!


Og til debatten om citalopram generelt: Jeg har taget dette præparat i snart et år og har været rigtig glad for det. Den første 1½ måned havde jeg lidt en fornemmelse af at gå rundt i en glasklokke, men det er gået væk! Ellers har de værste bivirkninger været øget appetit (med følgende vægtøgning - øv) og uro i benene. Men det synes jeg var en billig pris at betale i forhold til hvordan jeg havde det. Syntes bare, at der var så mange negative kommentarer om dette præparat, som jeg selv har haft stor succes med.

spider68

Hej victoria88 , din kærste skal snarest mulig have fat i sin læge, det kan være pillerne han ikke tåler og det ændre ham, der er altid nogle indkørings problemer med den slags medicin og han kan blive rigtig syg indtil medicinen virker og kroppen har accepteret det, lige nu er han ulligevægtigt, og det forstår jeg godt du bliver bange for, men vær glad det var tv et han slog i stykker, og ikke dig , han er også meget ked af det og har det virkeligt forfærteligt lige nu, det er derfor han hør sådan, han er meget bange du går fra ham nu hvor han er så syg, og det er helt forståeligt, jeg har prøvet at blive forladt af ægtemand da jeg havde en psykose, det er rigtigt modbydeligt, at blive forladt, og han forstår ikke nu, hvis du går, ja det er rigtigt han kan begå selvmord hvis du slår op med ham nu hvor han er syg, og da han kom hjem fra forældre hvis han ikke havde slået tv et, havde han måske dræbt sig selv i fustretion, over det skænderi. du skal slet ikke skændes med ham, bare gå væk hvis han er vred, det er ikke dig han er vred på men sygdommen, og sig selv sit eget fortabte liv, og svigt, han har brug for forståelse lige nu , desværre forstår mange ikke det sjov, du bruger, ikke unge mennesker, det er mest de voksne der har mindreværds problemer der bruger disse ord, det minder ham om han har det dårligt, lige nu er han syg, så han vil sikkert tjekke alt der kommer til huset. bor i forresten sammen, for ellers kunne du jo bare besøge ham, og tage hjem igen. ja han lover meget lige nu det er helt almindeligt, når man er syg, men han ville så gerne kunne give dig alt du gerne vil have, men han er ikke istand til at udføre den opgave og det bliver han måske aldreg hvis han er manio depressiv, men det kan han få medicin for, så han næsten kan få en normal liv, men nok med indlægelse på psykriatrisk hospital, og det synes jeg også du skal tale med lægen om han har brug for indlægelse indtil hans medicin hjælper ham, og han ikke kan begå selvmord der. , hvis han ikke bliver indlagt , så fjern alt i huset af skarpe knive glas plast ting kan ikke skære, snor mm, så det ikke lige ligger fremme i øjen højde og frister, men vil han kan han stadig gøre det, jeg tror ikke han er typen der gør det med overlæg, med alt det vrede og fusteration han har, så vil et evt selvmord forsøg blive i dyb fortvivelse, og sorg, han skal have en bokse bold han kan slå på med bokse hansker, den vrede og fortvivelse skal ud for han kan overleve og blive hel indeni. med medicin, du kan også bruge den når du bliver vred, han reagere sund instinkt indtil nu , det er ikke sikkert at knytnæven betyder vold for ham, jeg kender det også at knytte hånden hårdt sammen, det kan være for at mærke sig selv, og fortælle her går min grænse, når man er syg har man kun kropssprog tilbage, og sidste overlevelse redskaber, og ikke almindelig samtale, hvis han har ændret sig kan han være ved at få en psykose eller andet, så er det vigtigt du kontakter en læge hurtigst mulig, det kan tage flere dage inden den kommer i udbrud, men det kan være livstruende, i hverste fald hvis ingen er hos ham, de sulter, og får væskemangel, det kan saktens være derfor han tjekker dig ekstra, i hans verden opleves det hele anderledes ligenu , så han skal have hjælp til at, få en læge, ellers må lægen komme ud til ham, tag din tlf med dig , når du går så han ikke læser den, det du ikke vil have han tjekker, han har måske fornemmet du er ved at trække dig væk fra ham , men vent med at beslutte hvad du vil i det forhold, indtil han er under lægehjælp, og måske indlagt, så vælger han måske selv at vælge dig fra, enten fordi han ikke husker hvem du er lige med det samme , eller han ikke føelsesmæssig kan rumme mennesker så tæt på , når han er syg som nu, så vent og se hvad der sker, men selvfølig passe på dig selv, og ikke sige ham i mod, og sige det er forkert det han ser, høre, for ham er det virkeligt, så hvis han fortæller dig han ser noget, kan du spørge hvor personen er, men hvis noget løber efter ham, så sig han er gået væk nu , de er væk, så han ikke tror de hele tiden forfølger ham, jeg kan sige dig det er som et mareridt man drømmer, menne denne her er bare som virkelig , og det er efter dig og vil gøre en ondt, man kan føle noget vil myrde en, det er det værste man kan blive udsat for, så forstår godt hvis han er skræmt , og ja de pårørende bliver også bange , prøv at søg på sind og find en tlf, hvor du selv kan få hjælp til en der er psykisk syg, de kan råde dig mere til hvad du kan gøre, håber i begge snart får hjælp pøj pøj

Annemin1

Hvis nu du havde læst indlægssedlen, så havde du set at der står at medicinen bruges til styring af svær OCD -(tvangstanker), ved 60 mg derfor hjælper det også mindre svær OCD ved færre mg, og det at noget skal stå et bestemt sted at du har nogle bestemte tanker om bestemte ting er meget OCD-agtigt. Jeg tror ikke din læge har tænkt i tanker af depression. Husk at anti-depressive ofte bruges til at behandle noget andet end depression, så bare fordi man får antidepressive betyder det ikke at du har depression.

MVH

narcisa29

Jeg har lige et spørgsmål omkring citalopram. Jeg lider af depression og har taget 20mg i 16 uger uden virkning. de sidste 2 uger har jeg taget 30 mg og kan ikke mærke en ændring af tilstanden. vil det sige at man skal vente i 2-6 uger fpr at finde ud af om den nye dosis virker?

Mvh, Narcisa

spider68

Hej du må tale med den læge der har givet dig medicinen. citralopram = cipramil er på den liste over værste type medicin, så hvis det kan undgåes så bed om et andet præperat. ja det er normalt at rigtig virkning indkørings tiden før den stabile virkning, normal er det høje dosis der skal sættes ned og justeres, du skal justeres op i medicin for en periode så det tager din symtomer. Det er vigtigt du er tæt aftale med din læge for mindste forskel der kommer , ved brug af pillerne .

Kameliadamen1

Hej Narcisa og Spider

Jeg har først et spørgsmål til Spider: Hvad i alverden mener du, når du skriver, at Citalopram er på den liste over værste type medicin?

Hvilken liste?

Masser af mennesker tager den Citalopram hver dag, og jeg synes, at du er nødt til at forklare, hvad du mener.

Jeg så forleden dag en såkaldt spiseseddel fra Ekstra Bladet, som fortalte om en liste af medicin, som er en dårlig kombination sammen med solbadning. Det skulle vel ikke tilfældigvis være den liste, du mener?

Hvis medicinen i øvrigt har god effekt (hvad den jo desværre ikke har i Narcias tilfælde), så er det en dårlig ide at skifte medicin, bare fordi man gerne vil solbade. Det er bedre at undgå stærk sol i den periode, man tager medicinen.

Men måske er det slet ikke den liste, du mener. Under alle omstændigheder skaber du usikkerhed med din bemærkning. Jeg håber, at du skriver igen og forklarer, hvad du mener!

Til Narcia:

Der kan være mange årsager til, at Citalopram ikke virker. Først og fremmest kan dosis være forkert, enten for lille eller for stor.

For en sikkerhed skyld vil jeg lige spørge, om du har fået foretaget blodprøver hos lægen til undersøgelse af, om du lider af eventuelle mangler på vitaminer eller mineraler eller har lavt stofskifte. Sagen er jo, at sådanne mangler godt kan være årsag til depression, og jernmangel kan − efter min erfaring − godt bevirke, at citalopram ikke virker efter hensigten. Sådan som jeg har forstået det, så skal leverens enzymer bruge jern for at omsætte medicin, og hvis man har jernmangel, så kan denne jernmangel for det første godt være (medvirkende) årsag til depressionen, og for det andet betyder jernmanglen, at leveren ikke kan omsætte medicinen på normal vis. Hos mig var en dosis på 20 mg for stor (men det skyldtes udelukkende jernmanglen, som ingen læger havde tænkt på at tjekke mig for!)

Normalt vil en dosis på 20 mg nok være for lille. Og derfor er du steget i dosis, og det er godt. Og ja, der vil nok gå et par uger, før du får en positiv virkning, HVIS 30 mg er den optimale dosis, og HVIS Citalopram er den optimale antidepressive medicin i din situation.

Men desværre kan man ikke vide det. Og derfor er man nødt til at prøve sig frem. Det er ærgerligt, at din læge ventede så længe med at ændre din dosis. Normalt vil man ændre dosis noget før, og hvis det ikke hjælper, vil man skifte til et andet præparat.

Jeg undrer mig over, at din dosis ikke er blevet ændret noget før. Normalt siger man, at virkningen skal komme i løbet af ca. 3 uger. Men du har gået 16 uger på 20 mg uden nogen virkning. Det er meget længe.

Jeg forstår godt, hvis du nu er ved at miste tålmodigheden.

I sin tid, da jeg gik hos en psykiater, afprøvede jeg citalopram i 4 uger og derefter Zoloft i 6 uger. Da det ikke hjalp, og psykiateren ikke foretog sig noget for at finde ud af, hvorfor der ikke kom nogen virkning, droppede jeg både medicinen og psykiateren!

Du er åbenbart langt mere tålmodig, men man kan også være FOR tålmodig. I mit tilfælde havde det faktisk ikke hjulpet noget at være mere tålmodig, eftersom problemet var jernmangel, som det senere viste sig.

Jeg håber for dig, at virkningen snart indtræffer.

Mange hilsner

Kameliadamen

narcisa29

Mange tak for jeres svar! Min læge foreslog at jeg begynder med at tage 40 mg. jeg prøvede det i 11 dage og oplevede voldsomme brækfornemmelser og var engang ved at besvimme. sidste år var jeg også på 40 mg i 5 uger med voldsomme bivirkninger, såsom selvmordstanker, meget dårligt humør, dvs. at min tilstand blev forværret, men efter de 5 uger jeg var på de 40 mg fik jeg det bedre. så dette her år, efter jeg var ved at besvimme på 40 mg citalopram besluttede jeg mig for at prøve med de 20 i lidt længere tid. eftersom de ikke virkede begyndte jeg med at tage 30 mg, næsten uden nogle bivirkinger. måske er præparatet slet ikke moget for mig? skal snakke med min læge d.6 august og så finder jeg ud af, hvad jeg skal gøre fremover. ja, jeg har nok været meget tålmodig, taget i betragtning af at tilstanden er det rene helvede. p.s jeg har fået fået tjekket min blodprocent, som ikke fejler noget, men kan ikke huske om jeg har gjort det samme me stofskiftet :-/ det må jeg lige undersøge. Endnu engang mange tak for jeres svar.

MVH

Kamilla89

Uden at være (færdiguddannet) læge vil jeg tro, at det ikke er noget for dig. Man skal også veje fordele og ulemper. Du skal ikke have så slemme bivirkninger som besvimelsesanfald - så skal du prøve at andet præparat. Du får jo tydeligvis ikke noget positivt ud af det her.

Og så er det naturligvis også vigtigt, at du får noget terapi imens. Medicin alene kurerer jo ikke noget Det lindrer bare symptomerne (hvis man får det rigtige!!)

For nogle er medicin slet ikke den rigtige vej at gå. Det du selv kan gøre er fx. at motionere! Det har virkelig hjulpet mig langt hen af vejen. Jeg ved at det er åndssvagt svært at komme igang med, når man sidder i en depression, men det er virkelig det værd, så hvis du kan, så gør det! Motion får hjernen til at udløse et stof, der hedder endorfin, som ja.. gør dig glad Det kan give en god pause fra alle de dumme tanker.

Du må have rigtig meget held og lykke med det hele!


Spider: Jeg undrer mig også over din udtalelse om, at det er på "listen over den værste medicin". Jeg har hørt meget få dårlige ting om Citalopram som antidepressiv medicin. Der er den øgede selvmordsrisiko hos unge mennesker i startperioden, men den er der trods alt skrevet om i indlægssedlen. Personligt sagde jeg til mine nærmeste, at det var en risiko og at de meget gerne måtte være lidt ekstra obs.