Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Kender du siden her: familieadvokaten.dk
Her finder du en masse svar, og du kan selv stille spørgsmål.
Og til Lotte:
Det er flere år siden, jeg tror omkring år 2000, at man lavede reglerne omkring betaling fra den gamle kommune.
Her i byen havde vi som sagt meget dejlige lejligheder der stod tomme.
Nu har man bygget hele boligkomplekser om til dejlige plejeboliger.
Det jeg mener med, at begge har lige ret, det er, at sålænge man ikke er enige om hvor børnene skal være, så kan forældrene bare hente sine børn, og det har de lige ret til at gøre.
Jeg ved også, at med den nye lov, da kan en mor godt flytte på krisecenter med sine børn.
Men hun kan godt blive pålagt at sende sine børn tilbage til faderen. Begrundelsen er, at hvis hun vil på krisecenter, så kan hun bare tage på krisecenter, men hun har ingen ret til at tage sine børn med. De skal blive hjemme og passe sin skole og være i de vante omgivelser.
Så jeg ved virkelig ikke hvilke råd man kan give.
Jeg kan forstå, du ikke helt har tiltro til kommunen, men det, jeg i første omgang foreslog dig, var da også, at du simpelt hen bestilte en tid hos din sagbehandler (sådan en har vi alle), og der fik en grundig information om, hvordan og hvorledes med alle dine spørgsmål.
Sagsbehandleren er fagligt uddannet i sådanne ting, og skal altså give dig de informationer. Du har store problemer med din mand, jeg læser lidt, at du som sådan føler dig truet, når han har drukket - dine børn har også problemer med det. Sådan noget har du ganske enkelt krav om at få hjælp til.
Når det er sagt, så er det desværre korrekt, at kommunes sagbehandlere først og fremmest skal tænke økonomi, derefter borgernes situation, men du bør dog kunne få en ordentlig information - og den skal du have før, du handler, så du der efter kan handle korrekt.
Jeg tror da nok, du kan få lidt problemer, hvis du uden videre tager din børn ud af skolen.
Jeg foreslog dig også en advokat - sådan en koster, men det kan ende med at være rigtig gode penge at give ud.
Linette - jeg vil tro, at du har fået i hvert fald noget af det lidt galt i halsen. Hvis en kommune på et tidspunkt kommer til en eller anden form for social ydelse til et menneske, så er den altså ikke stavnsbundet resten af denne persons levetid. Jeg er f.eks. blevet tilkendt førtidspension p.gr. af en ledsygdom - og jeg er flyttet et par gange siden - og det er altså tilflytterkommunen, der betaler denne pension. Hvis jeg får brug for evt. hjælpemidler, så er den kommune, jeg bor i nu, der skal give mig det. Jeg vil ikke afvise, at hvis en kommune sender en meget socialt belastet familie til en anden kommune, så kan det da godt være at tilflytterkommunen forlanger, at der følger en pose penge med, men fordi man er tilkendt noget i en kommune, så hænger de altså ikke på den, hvis man vælger at flytte til en anden kommune.
Men - lad det nu ligge - det har intet med Wandas situation at gøre.
Vanskelighederne kan opstå hvis man f.eks. har et barn der er handicappet, og man modtager ydelser eller forskellige former for støtte i forhold til dette barn.
Der er også vanskeligheder fobundet med kontanthjælsydelser og lign.
Jeg forstår på Wanda, at hun selv har fundet ud af, at være lidt tilbageholdende i forhold til kommunen, det er der sikkert nogle grunde til.
Wanda skal forholde sig til det handicappede barn og forvaltningen.
Men en skilsmisse erbedst at klare på egen hånd, hvis man kan.
Det har været sådan, at det er opholdskommunen der skal tage over, men sådan er det ikke mere.
Sådanne regler rammer alle, de er lavet for at kommunerne ikke skulle sende sociale ydelser videre til en anden kommune.
Pensionister kan frit flytte, ingen problemer der.
Wanda har gjort erfaringen, så hun kender problemet.
Jeg beklager, at jeg kom til at sætte debatten ud af proportioner ved at nævne problemet med betaling.
Det er Wanda totalt ligegyldigt, hvem der skal betale for lovbestemte ydelser til et handicappet barn.
Dog synes jeg de der regler virker noget "sammenstrikkede", men da du, Linette lader til at være ret så velbevandret i disse regler, ville jeg være glad, hvis du kunne give mig en henvisning til, hvor jeg kan læse om det, for det vil jeg da gerne kunne forstå og fatte. Jeg mener en pensionist kan nemt komme til at koste en kommune væsentlige mere, end et handicappet barn. En pensionist - altså en førtidspensionist kan meget vel være et endog meget dyrt bekendtskab for en kommune, så noget virker lidt underligt her.
Jeg vil tro - som jeg har nævnt - at disse regler måske skulle være gældende, hvis en kommune vælger at flytte et tungt socialt problem til en anden kommune, men som det er i dette tilfælde hvor det altså handler om en borger, der helt selv vælger at flytte, vil jeg mene situationen er en anden.
Men - men - men - det er stadig Wandas situation uvedkommende - vi har egentlig bare to ret forskellige debatter igang i samme tråd.
Jeg kan stadig ikke forstå, at kommunens medarbejdere pr. definition skal betagtes som modstandere - det er altså ikke min opfattelse, det er der, der sidder faguddannede personer, der kan oplyse om regler og bestemmelser, som Wanda kan have stor glæde af at blive informeret om.
Jeg har på intet tidspunkt ment at det er kommunen, der skal ordne skilsmissen. Det er absolut ikke deres afdeling. Til en skilsmisse bør man have advokatbistand, og de penge bør man ofre, da man på den måde kan sikre sig, at man ikke bliver snydt. Her handler det om bodeling i form af et hus, bil osv. Det er således også en del penge, det kan handle om - og det er en advokat, der står for den slags - ikke kommunen, hvor i mod kommunen kan informere om alle de sociale aspekter.
Men - Wanda, det kan være en god ide at undersøge, hvilke tilbud din tilflytterkommune har til dit handicappede barn, for det er ikke ens fra kommune til kommune. Nu ved jeg jo ikke, hvilken form for handicap, hun har, men jeg ved at alle kommuner kan ikke have alle tilbud til alle former for handicap, og det er nu en gang nemmere, hvis det er den kommune, du bor i, der har det rette tilbud til hende. Du kan jo da også opleve, at tilflytterkommunen kan have bedre tilbud, end den kommune, du bor i nu, når hun f.eks. skal i skole.
Det jeg bare ikke kan forstå det er, at når man står i den situation som jeg står i, hvor jeg er gift med en alkoholikker...
Som gør vores hverdag belastende at være i, hvorfor er man så ikke bedre stillet som forældre, når man bryder ud af den onde cirkel.
Det er da hårdt og opslidende i forevejen at skulle stå model til hans opførsel hver dag, hvordan kan kommunen forvente man har energi til at forsætte hverdagen hvor man er, når det eneste man ønsker bare er at komme væk ???
Jeg forstår ikke rigtigt systemet sammenhæng her... Det er da ikke til meget hjælp at man skal igennem jeg ved ikke hvor mange instandser, for at kunne få sine børn ud af suppedasen.
Jeg kunne ALDRIG drømme om at rejse herfra uden dem, og ja han vil hverken skilles eller noget som helst.
Her har han hus, bil, familie og ja det hele ser godt ud udadtil, og for ham vil der være INTET tilbage hvis vi rejser, jooo jeg kan godt følge ham, men jeg kan ikke rigtigt bruge det til noget længere, da det eneste jeg ønsker, er bare at komme VÆK herfra.
Jeg forstår ikke at man i sådan en situation ikke bare kan rejse og sige forvel og tak for den tid det varede.
Min datters handicap vil jeg ikke ind på her, da der ikke er så mange som har det, men jeg ved at der er hjælp at hente i alle kommuner i danmark til hendes tilfælde, så det er heller ik, mit største problem her.
Mit største problem er bare at komme videre - væk herfra...
Jeg kan naturligvis udelukkende forholde mig til hvad du skriver, så derfor må jeg spørge - og du skal ikke svare mig, - du skal måske prøve at svare dig selv:
Jeg kan forstå, du tidligere har haft problemer med en lidt dårlig behandling med kommunen, men det betyder jo ikke, at det absolut skal være sådan igen. Hvad HAR du rent faktsik kontaktet kommunen om? Altså i det nuværende tilfælde? Hvorfor er du sikker på, at du ikke vil være bedre stillet, når det er en alkoholisk far, som børnene skal fjernes fra? Det er jeg ret overbevist om, du er.
Dit vigtigste "våben" i hele den sag er, at din mand er alkoholiker, at han har destruktiv adfærd i forholdet til både dine børn og dig, og det skal du bruge så meget som overhovedet muligt. Det er da forfærdeligt for ham, men det er værre for dine børn og dig - og da han øjensynligt ikke har kunnet indse det på den pæne måde - du har været flyttet før - så må han beklageligvis lære det på den hårde, og det kan man da have ondt af ham over, men det er altså ham selv, der har smidt det over bord.
Jeg kan - selv med min bedste vilje - ikke se, der skulle være noget som helst "farligt" i at kontakte din sagbehandler for at få svar på alle de spørgsmål, der summer i dit hovede. Det er jo først efter en sådan rådgivning, du kan tage den endelige stilling til hvordan og hvorledes.
Jeg tænker på, at du måske kunne kontakte børnetelefonen - et sted, der primært henvender sig til børn, men det er jo også dine børns tarv, du kerer dig om, først og fremmest. Der vil du muligvis kunne blive henvist til et sted, hvor du evt. telefonisk kan blive rådgivet, hvis kommunen altså er et sted, hvor du ikke vil henvende dig. Jeg har en gang ringet til børnetelefonen om rådgivning omkring et barn i mit nabolag, så voksne bliver også taget seriøst der.
Du kan evt. prøve at "google" lidt rundt - søge efter rådgivning, det er muligt, du kan finde steder, hvor du kan få telefonisk rådgivning. Der er naturligvis også steder, hvor du kan skrive til, men det taget givetvis en evighed, før du - måske - får svar, men som nævnt, der findes et hav af gratis telefonrådgivninger, og det er måske ikke så tosset, da du jo har mulighed for at være anonym.
Og så til sidst, da du alligevel skal have fat i en advokat - og det vil jeg på det kraftigste råde dig til at gøre - kan du muligvis også der få nogle henvisninger til, hvor du kan få den rådgivning, du har brug for.
I øvrigt kan du også få rådgivning i, hvordan du kan flytte med dine børn uden en underskrift fra deres far. Jeg kan slet ikke erindre, at noget sådant var på tale, da jeg skulle skilles - og det var mig, der ville skilles, og vi blev selvfølgelig først separeret, og det kræver ikke nogen underskrift, hvis den ene part vil separeres, så er det sådan, det er, men det foregår jo så i statsamtet (ja, det ved jeg jo så ikke om det hedder mere, efter amterne er nedlagt). Ved en separation skal der også aftales omkring børnene, og din mand står altså ret dårligt, når han er en - som jeg kan forstå - ret så uberegnelig alkoholiker.
held og lykke
statsforvaltningen.dk
Det er også statsforvaltningen du skal søge om skilsmisse hos.
Findes der ikke en "advokaternes gratis retshjælp" i din by.
For det første vil jeg også gerne se et link eller en henvisning til de paragraffer, der gør at kun støtte til handicappede børn ikke kan flyttes, mens alle andre former for offentlig støtte kan.
For det andet undrer jeg mig meget over en udtalelse fra Wanda. Jeg kan godt forstå at du ikke vil fortælle hvilken slags handicap, dit barn har, fordi der er så få med det handicap at du så muligvis kunne identificeres. Men hvordan kan du så være så sikker på, at der er samme tilbud til den slags handicap i alle kommuner, hvis der er så få, der har det?
For det tredje grænser det til uansvarlig misinformation, når bl.a. Linette råder til først at flytte og så måske informere kommunen hvis man gider. Hvis kommunen ikke er blevet informeret om planerne og derfor ikke ved hvor mor og børn er osv., er det netop en grund for dem til at standse betalingerne, fordi reglerne så ikke er overholdt. Hvis de kender til planerne på forhånd, kan de hjælpe og støtte. Du står faktisk stærkt imod en far, der er alkoholiker, og de kan hjælpe dig med at få tingene ordnet udenom ham og uden at han skal skrive under.
Jeg forstår heller ikke, hvorfor Wanda ikke tager imod Lottes udmærkede råd med f.eks. Børnetelefonen eller en samtale med sagsbehandleren. Der skal jo ikke sættes noget maskineri igang, bare fordi man stiller sin sagsbehandler nogle spørgsmål. Tværtimod kan han/hun hjælpe ufatteligt meget med gode råd og idéer - og måske opdager du, at det slet ikke er så svært alligevel at få det hele ordnet hurtigt, som du går og tror.
Og med hensyn til det med at lyve og angive utroskab som skilsmissegrund: lad være! Det vil kun give dig endnu flere problemer, det er strafbart at lyve på den måde. Også for din veninde, der i givet fald ville skrive under på det, velvidende at det er løgn og latin. Brug dog den rette grund, den er mindst ligeså grel som utroskab.
Så se at få en aftale med din sagsbehandler hurtigst muligt, få afklaret hvad du skal, bør og må og hvor meget de kan og vil gøre (det er faktisk rigtigt meget!), især for dine børn. Og se så at komme væk fra den mand, inden han ødelægger dit - og især dine børns - liv!
Støttende hilsen fra en, der selv har været prøvet det som barn.