Vil gerne skilles....

Redigeret 18 juli, 2009, 12:33 i Ægteskabsproblemer
Jeg er gift, og bor sammen med min mand igennem 14 år, vi har fire børn i alderen 2-4-6-9.

Min mand er alkoholikker, og har drukket tæt de sidste ca. 8-9 år, hvilke er gået ud over familie livet, jeg har før en enkel gang flyttet fra ham med børnene for et par år siden, hvor han gik på antabus, og jeg var så dum at tro på at nu skulle vi endelig finde hinanden igen, men nej..... Efter 3 uger startede mareridtet forfra.

Nu er jeg kommet dertil at jeg ikke kan, gider, orker eller noget som helst længere, da jeg ikke har mere tilovers for ham.

Mit problem er så nu, hvordan kommer jeg videre ????

Vores yngste datter er handicappet, og derfor har hun en som kommer en gang om ugen til hende i vuggestuen.

Den ældste dreng og pige går i skole.

vores yngste dreng går i børnehave.

Hvordan får jeg alt det til at hænge sammen, min mand vil ikke forstå at det er slut, jeg ville mene at han burde være mand nok til at flytte, så børnene kunne forsætte i deres vante omgivelser.

Men min mand vil hverken skilles eller flytte, hvad gør jeg så ? ja jeg ved godt jeg kan kontakte statsamtet, men det løser alligevel ikke mit problem.

Hvis jeg skal flytte, skal jeg flytte fra Jylland og over på øerne, hvad så med børnenes skole, min yngste datters handicap m.m. ?

Jeg vil jo ikke virke som en uansvarlig mor, som rykker børnene op med rod, men det er også uansvarligt at blive boende her.

Hvordan ser kommunen på hvis jeg rykker os over til øerne ????

Hvad med forældre myndighed, da jeg ikke har til hensigt at lade ham have nogle af børnene før han er ansvarlig nok til det.

Jeg har så mange spørgsmål tumblende rundt i hoved, at jeg snart ikke kan finde hoved eller hale i det.

Jeg har en rigtig god ven som med glæde vil skrive under på utroskab, så jeg kan blive skilt hurtigt, vil det få indvirkning på forældremyndigheden ?

Mine børn er mit et og alt, en af de største grunde til at dette ægteskab bør stoppes.

Mvh.
Den frustrerede
«1

Kommentarer

  • Utroskab kan du ikke bruge i denne sammenhæng. Din mand kan forlange skilsmisse hvis du er utro, og du kan forlange skilsmisse hvis han er utro.
    Jeg vil helt klart råde dig til at have styr på hvad du gør, så kommunen ikke bliver blandet ind i dit liv, udover det de er lige nu.
    Du skal ikke forklare nogen om nogen grund til, at du vil skilles.
    Jeg kan godt forstå du ikke orker mere.
    Jeg er sikker på du godt kan klare det, du slipper jo ihvertfald for alkoholikeren og hvad deraf følger.
    Men vær forsigtig med at involvere kommunen i dette problem. Her tænker jeg først og fremmest på børnene.
    Når du flytter til en anden kommune, så sender de automatisk oplysninger til den nye kommune. Så har den nye kommune ansvaret for dit handicappede barn.
    Jeg giver dig ret i, at det ville være bedst for alle, at det var din mand der flyttede, men det forstår han nok ikke, eller måske gør han. Det er jo også en måde hvor han måske tænker, at så flytter du ikke.
    Men du skal holde fast i dit forehavende, ellers virker det ikke. Måske kan han tage sig sammen, når du ikke er der mere, og så kan i måske være venner.
    Med hensyn til om han må se børnene eller ej, det har du ingen indflydelse på. I vore dage forlanger man fælles forældreansvar, og fælles forældremyndighed. Det skal være meget ekstremt før man kan tage forældremyndigheden fra nogen. Det gøres forøvrigt med dom.
  • Kære,

    Dine begrundelser for skilsmisse er fuldt forståelige – han har fået alle de chancer, han med rimelighed kan forvente af dig; du er nødt til at handle nu – både for dine børns, men også for din egen skyld.

    Jeg vil foreslå dig at kontakte din sagsbehandler i kommunen, og håbe på at den sagsbehandler kan hjælpe dig på god og fornuftig vis – du har krav på oplysninger om alle dine rettigheder, især når det også skal tages hensyn til et handicappet barn.

    Du må selvfølgelig gøre op med dig selv, om du vil flytte langt væk fra dine børns hverdag, det er der vel en grund til, men ligegyldigt hvad, så vil en flytning og en skilsmisse altid påvirke børn, så måske det er fornuftigt at tage hele skridtet på en gang, frem for over flere tempi.

    Mht. forældremyndighed, så vil jeg mene, at hvis du ellers er velfungerende og ikke har psykiske problemer, så har din mand givet sat en hver chance om forældremyndighed over styr ved at være alkoholiker. Du skal dog tænke på, at han jo vil have ret til samkvem, og det er da lidt af en tur for dine børn, hvis de f.eks. hver 14. dag skal rejse fra den en ende af landet til den anden.

    Der er rigtigt mange ting at tage stilling til, en del kan en sådan sagsbehandler forhåbentlig informere dig om, men det vil også være en rigtig god ide for dig at kontakte en advokat – en sådan skal du alligevel have vedr. bodeling, evt. salg af bolig osv., og så er det altid en god ide at have advokat i skilsmisser, da der desværre ofte ”udbryder krig” mellem parterne, og man vil prøve at snyde hinanden så meget som muligt. Sørgeligt, men sådan er det.

    Der i mod vil jeg mene, at det vil stille dig ret så dårligt, hvis du bruger den med skilsmisse p.gr. af utroskab fra din side. Så vidt jeg læser dit indlæg, så vil du skilles p.gr. af din mands alkoholisme, og ikke fordi du evt. har mødt en anden, som du skal giftes med hurtigst muligt??

    Du kan blive separeret, flytte og få opdelt økonomi stort set fra dag til dag. Kan det så ikke være lige meget, om der går ½ år før du formelt er skilt? Alt det øvrige administrative kan jo ordnes hurtigt. Jeg tror, det kan stille dig i et dårligt lys, hvis din begrundelse for skilsmisse er din utroskab og ikke din mands alkoholisme. Din mand vil kunne bruge det mod dig i et måske langtrukkent slagsmål om børnene og deres samkvem.

    Håber du kan bruge ovenstående.

    Held og lykke – det er en barsk omgang, men på den anden side er der også et godt liv til dig og dine børn.
  • Nå, jeg kan se Linette har sendt sit indlæg, mens jeg har skrevet mit.

    Og jeg er så ikke helt enig i at man ikke skal involvere kommunens sagbehandler. Selvfølgelig skal kommunen give besked til den ny kommune om et barns handicap, og jeg kan ikke se noget forkert i, at det evt. kommer en fornuftig dialog til barnets bedste, og selvfølgelig skal kommunen være behjælpelig med diverse informationer.

    Og nej - jeg synes det er forkert at gå ud fra, at kommunens folk først og fremmest er fjender. Det har jeg nu aldrig oplevet. Kommunen har dog endda har overordentligt svært ved at skride ind, når det har handlet om alvorligt omsorgssvigt/misrøgt af børn - og her er Wanda jo slet, slet ikke - hun har brug for noget praktisk viden, og den viden har kommunens sagsbehandler qua sin udannelse.
  • Mange tak for Jeres svar....

    Hvis jeg flytter med børnene herfra, vil min mand ikke skrive under på at de flytter, dvs. at deres adresse vil stadig stå her.

    Dermed kan jeg ikke flytte skole osv. det som medfølger med dette.

    Det jeg så også tænker på at hvis jeg flytter NU, hvad så med børnenes skole osv.
    Nu hvor jeg ikke kan flytte deres adresse, uden min mands samtykke... Vil de stå skreven ind i den skole som de er i nu, og ja jeg føler det hele bider sig selv i halen.

    Det gør jo at børnene og jeg ikke kan komme videre....

    Min erfaring med kommunen siger også at man skal sørge for at blande dem så lidt ind i det som overhoved muligt, hvis dette kan lade sig gøre.

    Jeg ved godt at den nye kommune vil tage sig af vores handicappet barn, men det vil de først gøre når barnets adresse er flyttet.

    Er der på nogle måde man kan tvinge en adresse ændring igennem ? eller skal man der vente på statsamtets afgørelse om forældre myndighed ?

    Grunden til at det bliver på øerne vi flytter hen, er fordi det er der jeg har relationer til, og bolig muligheder lige pt.
    Allerhelst ville jeg at vi blev boende i huset, og han flyttede indtil det var solgt, men det vil han ikke.

    Vedr. utroskab, var det bare for at kappe båndene hurtigst muligt for at komme videre... Men tænkte også at det måske ville sætte mig i dårligt lys.
  • Kære Wanda,
    Du har allerede fået en del råd med på vejen, men jeg har også et par kommentarer som du måske kan bruge.
    Jeg har selv været i et forhold med en alkoholiker og 2 børn. Han havde ingen selvindsigt og erkendte dengang ikke, at han havde et misbrug. Dermed var han ikke motiveret for at søge hjælp.
    Da jeg ikke længere kunne magte at være i forholdet gik jeg til kommunen for at høre om mine muligheder. Jeg var ærlig og fortalte, at min kæreste drak, og det gav det udslag, at min situation stod helt anderledes. Sagsbehandleren tog sagen fra en helt anden vinkel af den grund, for, som han sagde, så ville det betyde, at min mand kun kunne få overvåget samvær med børnene - dvs ingen nervepirrende weekendophold alene med deres far, hvor jeg ville leve i evig frygt for om han kunne holde sig ædru.
    Det samme må gælde for dit vedkommende. Bl.a af den grund ville jeg spille med åbne kort overfor kommunen. De kan langt bedre hjælpe dig hvis de kender sagens rette sammenhæng.

    En anden ting: skal du til at stå alene med 4 børn, så tænk over hvor du har dit netværk når du skal vælge hvor I skal bo. Du får brug for hjælp og støtte og det er guld værd, at have nære venner eller familie inden for rækkevidde i den situation.
    Jeg kan samtidig anbefale dig at tage kontakt til Al-anon, der er pårørendegruppen til Anonyme Alkoholikere. Her kan du møde mange andre der har levet/lever med alkoholisme tæt inde på livet og som kan give råd og støtte. Jeg brugte det selv en periode efter min kæreste og jeg var gået fra hinanden, for at få oplevelserne med ham bearbejdet og det havde jeg stor glæde af. En alkoholiker ødelægger harmonien i et familieliv og det går ud over selvværdet hos både partneren og børnene.
    Alene af den grund er jeg lykkelig for, at jeg gik dengang. At blive i et sådan forhold ødelægger livet for både en selv oog for børnene.
    Jeg vil ønske dig rigtig held og lykke!
  • hej Wanda,

    Jeg vil tilslutte mig Pearls indlæg. Jeg har lidt svært ved at forstå, at du ikke vil/tør? involere kommunens sagbehandler.

    Selvfølgelig - medmindre der er nogle andre faktorer, som ikke er nævnt, så vil jeg bestemt mene, at du vil få den totale og fulde opbakning fra kommunen, hvis du vil have dine børn væk fra en alkoholisk far. Du vil stå ret så stærkt omkring forældremyndighed, samvær osv.

    Oven i købet så vil du muligvis fraflytte kommunen - de vil da være lykkelige for at flytte udgifterne til forhøjet børnebidrag + udgifter til et handicappet barn over til en anden kommune, så med mindre, der som nævnt er andre ting, som du ikke har nævnt, så forstår jeg ikke, du ikke vil benytte dig af den faglige ekspertise, der findes der.
  • Lotte, det er flere år siden man flyttede udgifterne til en anden kommune.
    Den nye kommune kan kræve udgifter dækket af den kommune man flyttede fra.
    Disse regler blev lavet, fordi nogle kommuner var ved at gå fallit, bl.a. den kommune jeg bor i.
    Vi havde og har stadigvæk mange gode lejligheder der står tomme, og man sendte rask væk sociale udgifter over kommunegrænserne.
    Det blev stoppet ved, at fraflytningskommunen stadigvæk skal betale udgifter til f.eks. et handicappet barn.

    Det er bedst at få klaret det på egen hånd. Hvordan man gør det, ved jeg ikke. Begge parter har lige meget ret.
    Man kan flytte med sine børn, men den anden forældre kan bare hente børnene.
    Og sådan kan man blive ved.
  • Det med at udgifterne ikke bliver flyttet, vidste jeg ikke - dog må det da være forholdsvist for nyligt, men tak for det. I øvrigt er det så heller ikke Wandas problem. men alt andet lige, så vil kommunen vel alligevel være glad for at så i dt mindste flytte et problem.

    Din sætning "Det er bedst at få klaret det på egen hånd. Hvordan man gør det, ved jeg ikke. Begge parter har lige meget ret." - forstår jeg ganske enkelt ikke, men det behøver jeg jo heller ikke, bare Wanda får sin klarhed.

    Selvfølgelig vil den anden forældre bare kunne hente børn, med mindre der foreligger en klar aftale om det modsatte i barnets daginstitution.
    Nu er jeg bedstemor, og jeg har da oplevet, at når jeg går med min datter over for at hente børn, så kan jeg godt finde på at gå ind i børnehaveafdelingen, mens min datter henter den lille i vuggestuen - og der har jeg helt klart oplevet, at man ikke uden videre udleverer mit barnebarn - der i øvrigt helt af sig selv løber hen og råber "hej Mormor", så jeg er altså ikke en fremmed, hvilket en far naturligvis heller ikke er. Jeg vil endda gå så vidt som at den far måske er en, man gerne vil gå med, men nej, de udleverer ikke, hvilket de heller ikke skal, i mit tilfælde har jeg bare været inde, for lige som at gøre hende klart, at vi nu skal hjem, og så venter vi ellers pænt på mor. I andre tilfælde, hvor det er gjort helt klart, at det er mig, der kommer, har der naturligvis ikke været problemer.

    Så jeg vil vove at påstå, at det altså ikke er noget problem at lave en klar aftale om, hvem der må og ikke må afhente ens børn - i hvert fald når vi er under skolealderen.
    Men i øvrigt har jeg ikke fornemmet at det er her, Wanda forventer et problem, så behøver det at være med lige nu?
  • Det kan godt være at I har ret i at det er bedst at have kommunen bag i ryggen, når man skal lave så stort et drastisk træk som jeg skal til at lave....

    Jeg har bare altid syntes at kommunen var svære at få trukket igang, sidste gang for 2 år siden da jeg flyttede, var jeg ved at miste mit tabtarbejdsfortjenneste i forbindelse med min datter, alle mine datters tilskud skulle søges på ny, og ja det hele gik i hård knude fordi de 2 kummuner glemte at kommunikere, hvilke gjorde jeg ikke fik nogle indtægter i 2 måneder, nu er jeg godt nok på sygedagpenge efter et færdselsuheld, så der vil der ikke komme nogen indvirkning på det denne gang.

    Men det var en af grundene til at jeg helst ville vente med at blande kommunen ind i det, til jeg kunne få mine børns adresser flyttet, da jeg synes det ville gøre en hel del ting nemmere.

    Sidste gang havde jeg travlt med at få flyttet adresser m.m. og min datters sagbehandlede rådede mig faktisk til ikke at kontakte dem, før alting det var på plads, da hun som hun sagde dengang at alt støtte til min datter bliver stoppet når de får at vide at hun ikke bor i kommunen længere, hvilket jeg ikke kunne forstå, fordi min datters adresse blev aldrig flyttet her fra huset af, fordi deres far ikke ville skrive under.

    Jeg ved at når jeg flytter vil min mand søge danmark rundt for at finde os, og da jeg ikke har nogen ret til at holde vores fælles børn skjult, da jeg skal oplyse ham om adressen, vil han jo finde os temmelig hurtigt.

    Hvilke jeg er ret træt af.... Da jeg ved hvordan han er.

    Det er også derfor jeg gerne vil have ALT på det rene før jeg tager børnene ud herfra.

    Min mand kan ikke se vi har et problem, for ham skal vi bare blive sammen fordi vi har 4 børn, hus, bil osv.

    Han mener ikke han har noget problem, selvom han stjæler penge til sit forbrug fra vores husholdning i tide og utide, selvom han lige har kørt 60-80 vinflasker på lossepladsen... fra en kort periode, selvom han råber og skriger da han ikke kan styre sig når han har drukket.

    Har han efter sit eget udsagn ALDRIG drukket noget, selvom han har svært ved at stå på benene og ik kan snakke.

    Mine føelser for ham er lig nul punktet, og jeg kan se at børnene har det heller ikke for godt med ham, den ældste vil slet ikke være sammen med sin far, hvis han kan undgå det.

    Jeg håber på at jeg får fuld forældre myndighed over børnene, og ja at han ikke har ret til at se dem uden overvågning, det ville være det bedste for børnene.

    Men hvad med skolen... hvad siger kommunen til at man tager børnene ud af skolen ???

    Når de ikke er tilmeldt en anden skole ?

    Mvh
    Wanda
  • Det er heller ikke så meget flytte udgifter jeg har problemer med, da jeg selv har bil og trailer, så det kan jeg klare selv over nogle omgange, når den tid kommer.

    Det er mere hvordan jeg kommer til at stå som forældre, når man bare tager sine børn ud af huset lige pludseligt....

    Mvh
    Wanda
Log in eller Registrér for at kommentere.