Puha, så er det idag..skal til lægen 15.20 og har haft koldsved og kvælningsfornemmelser hele dagen..Er tung i hovedet og virkelig nervøs! Har ellers haft en god dag, har ikke grædt og nu sidder jeg og føler mig som den største idiot for at have bestilt en tid hos lægen..Frustration er nok det bedste der beskriver mig lige nu!!! Lige nu ville det være nemmere hvis jeg ikke havde min kæreste og hvor gør det ondt at sige...men så ville jeg kunne hæve min løn og flygte fra det hele!
Jeg tænkte, jeg lige ville komme med en kommentar også
Det lyder ellers meget fornuftigt det hele, så det er ikke så meget det. Men nu lider jeg selv under, at være datter til en med depressioner, så jeg tænkte I måske ville høre det fra min side.
Det er helt rigtigt at man skal søge læge, ikke kun for sin egen skyld. Oftest tror depressive personer netop kun, det er dem selv, og ikke en evt. depression, der er skyld i det hele. Men sandheden er noget helt andet.
En depression kan skyldes mange ting. For min fars vedkommende er det mangel på et lykkegivende stof i hjernen... Men det var min mor, som fik sendt ham af sted med budskabet om, at hvis han ikke blev behandlet, så kunne de ikke være sammen.
Nu er vores familielæge så fantastisk, og han kender vores familie. Så han tog straks min far i behandling, og hvilken ændring.
Nu er det sådan, at hvis han ikke tager sin medicin, er der ikke nogen, der kan holde ud at være sammen med ham. Og det er jo ikke noget, han kan gøre for, for det er jo netop den medfødte mangel på stoffet dér. Men han KAN gøre for, hvis han ikke tager sin medicin.
Så afsluttende: Jeg er helt enig med læge-rådet. Og nu kan jeg jo se, at du har fået tid osv. så jeg håber det er gået godt.
Jeg ved ikke, om det er en hjælp, men hvis du føler det bliver svært, så tænk på, at du er i gang med en forbedring, og du er NØDT til at gøre det, ikke mindst for andres skyld.
Og så en kommentar til det med at snakke med sig selv... Altså, det kan da godt være, jeg ikke er helt "normal", men jeg snakker da på samme måde med mig selv. Nogle gange kan jeg godt synes, det er lidt pinligt, men ellers har det aldrig generet mig. Tror bare det er en vane Og det er det sikkert også for dig.
Så har jeg været til lægen og ih altså det gik jo over al forventning! Jeg var SÅ nervøs og det endte med at min kæreste fulgte med mig og ventede udenfor så jeg ikke skulle gå alene hjem! Ventetiden dernede var lang og endte med at græde til sidst, orkede simpelthen ikke at vente længere-så kom jeg heldigvis ind! Min læge spurgte ind til en masse ting og lavede også et spørgeskema på mig..efter ca.20 min. fik jeg en recept i hånden og er i dag startet på noget der hedder Citalopram 1A Farma 20mg. Har jo slet ikke forstand på det her så vil høre om nogle kender til det?? Skal ned til ham igen i næste uge og så skal jeg starte i samtale terapi..han kan ikke helt bedømme hvor slemt det er osv fordi jeg har gået med det i 5år, så skal se hvad psykologen mener. Men nu er jeg i hvert fald kommet igang med behandling og det i sig selv er faktisk en kæmpe lettelse!!
Men vil gerne høre hvis nogle har erfaringer med disse piller?
Hejsa igen
Det var godt at høre
jeg havde også tænkt og var spændt på hvordan det ville gå dig
man kan trods alt ikke lade være med at tænke på dem der skriver her inde.
det var godt at din læge gad tage det seriøst, men jeg har ingen erfaring med medicin, min læge er som sagt ikke til den slags, jeg selv egentlig heller ikke, jeg tør dårligt nok tage hovedpinpiller, men jeg må indrømme at jeg har tænkt tanken at der nok ikke var nogen anden udvej, da jeg ikke kan forstille mig hvad der ellers skulle hjælpe.
Men det får jeg vist ikke "lov" til af lægen. det virker helt forkert, og ikke særligt voksent "ikke at få lov" men sådan ser hun nu engang på det.
så jeg håber der er andre herinde der kan give dig nogle gode råd og har erfaring med det.
Kommentarer
Jeg håber sådan det er gået dig godt, og du har en forstående læge.
sorensen
Jeg tænkte, jeg lige ville komme med en kommentar også
Det lyder ellers meget fornuftigt det hele, så det er ikke så meget det. Men nu lider jeg selv under, at være datter til en med depressioner, så jeg tænkte I måske ville høre det fra min side.
Det er helt rigtigt at man skal søge læge, ikke kun for sin egen skyld. Oftest tror depressive personer netop kun, det er dem selv, og ikke en evt. depression, der er skyld i det hele. Men sandheden er noget helt andet.
En depression kan skyldes mange ting. For min fars vedkommende er det mangel på et lykkegivende stof i hjernen... Men det var min mor, som fik sendt ham af sted med budskabet om, at hvis han ikke blev behandlet, så kunne de ikke være sammen.
Nu er vores familielæge så fantastisk, og han kender vores familie. Så han tog straks min far i behandling, og hvilken ændring.
Nu er det sådan, at hvis han ikke tager sin medicin, er der ikke nogen, der kan holde ud at være sammen med ham. Og det er jo ikke noget, han kan gøre for, for det er jo netop den medfødte mangel på stoffet dér. Men han KAN gøre for, hvis han ikke tager sin medicin.
Så afsluttende: Jeg er helt enig med læge-rådet. Og nu kan jeg jo se, at du har fået tid osv. så jeg håber det er gået godt.
Jeg ved ikke, om det er en hjælp, men hvis du føler det bliver svært, så tænk på, at du er i gang med en forbedring, og du er NØDT til at gøre det, ikke mindst for andres skyld.
Og så en kommentar til det med at snakke med sig selv... Altså, det kan da godt være, jeg ikke er helt "normal", men jeg snakker da på samme måde med mig selv. Nogle gange kan jeg godt synes, det er lidt pinligt, men ellers har det aldrig generet mig. Tror bare det er en vane Og det er det sikkert også for dig.
/Line
Men vil gerne høre hvis nogle har erfaringer med disse piller?
Og endnu en gang, tak for alt jeres støtte
Det var godt at høre
jeg havde også tænkt og var spændt på hvordan det ville gå dig
man kan trods alt ikke lade være med at tænke på dem der skriver her inde.
det var godt at din læge gad tage det seriøst, men jeg har ingen erfaring med medicin, min læge er som sagt ikke til den slags, jeg selv egentlig heller ikke, jeg tør dårligt nok tage hovedpinpiller, men jeg må indrømme at jeg har tænkt tanken at der nok ikke var nogen anden udvej, da jeg ikke kan forstille mig hvad der ellers skulle hjælpe.
Men det får jeg vist ikke "lov" til af lægen. det virker helt forkert, og ikke særligt voksent "ikke at få lov" men sådan ser hun nu engang på det.
så jeg håber der er andre herinde der kan give dig nogle gode råd og har erfaring med det.
rigtig meget held og lykke
sorensen