Du har fuldstændig ret, Anette. Det er meget bekymrende, at det nogle gange er så svært at få lægehjælp til selv alvorlige problemer. I både mit og Mambos tilfælde er det jo et problem, som nemt og billigt kunne have været klarlagt og afhjulpet meget før. Og jeg tror, du har ret i, at årsagen til den manglende hjælp blandt andet har at gøre med, at vi er kvinder.
Jeg mener desuden, at årsagen også skal søges i, at der hos de praktiserende læger i de seneste år er kommet en ny trend, som går ud på at betragte en meget stor del af folks helbredsproblemer, som noget der er kommet af psykiske årsager. Mange praktiserende læger er blevet efteruddannet ifølge et uddannelsesprogram, der hedder TERM-modellen. Denne model tilskynder lægerne til i vidt omfang at undgå at undersøge patienterne. Det sparer jo også tid for de fortravlede læger.
Jeg har længe gerne villet have en diskussion om disse ting. Jeg har for nylig skrevet et indlæg om det i forummet Sundhedsvæsenet her på Netdoktor. I indlægget er jeg ganske vist ikke kommet ind på mine egne erfaringer, men har som eksempler refereret nogle nyere historier fra min omgangskreds. Men ingen har endnu reageret på mit indlæg. Jeg håber, det kommer.
Til Mambo: På baggrund af min egen sygdomshistorie kan jeg kun tilslutte mig Anettes råd. Det er vigtigt, at du får de fornødne informationer og ordentlig rådgivning af din læge. Det har lægen pligt til at give.
Dit helbred er ikke som et hus, der er bygget af legoklodser, og hvor klodserne med jern midlertidigt er borte og bare kan sættes på igen. Når man mangler jern, er det snarere at sammenligne med dominobrikker, hvor én væltet brik vil vælte mange flere, fordi de forskellige næringsstoffer indgår i et kompliceret samspil med hinanden.
Derfor er det vigtigt, at du får hjælp og ro til at genopbygge dit helbred.
Det er utroligt hvad man skal læse om ..og at i har delt jeres beretninger er jeg glad for - der tegner sig jo også et mønster.
Både for hvordan "man" reagerer og det du skriver med at lægerne er uddannet efter Term osv
Jamen hvad skal jeg sige? Jeg er simpelthen så vred - vred over at jeg har gået rundt med det her i sååå lang tid og har været til lægen adskillige gange eller to og nævnt ting og sager - kraftige blødninger og ud at tisse hyppigt - uden der er sket noget.
Jeg føler mig så dum så dum som en lille klynkende klovn der siger undskyld når jeg kommer ind ad døren hos lægen og er nervøs at få og kræve hjælp.
På baggrund af at jeg ingenting ved - og at jeg forventer at det gør lægen ja der går jeg ud ad døren uden noget. Så har jeg da fået talt med lægen.
Så kommer jeg og den her blodprocent er på 4 siger hun (nyuddannet læge) og igen går jeg uden ad døren uden at have fået en pind at vide fx at det slet slet ikke er normalt.
Jeg går hjem og forstår stadig ingenting ...hvis og såfremt jeg ikke havde skrevet her. Hvad der også sendte mig afsted til lægen med en klar besked(fra mig til lægen) "undersøg mig for fibromer jeg tror det er det jeg har" Javel ja du får en henvisning til en gynækolog...
Jeg føler med dig, mht. fibromer. Jeg fik fjernet min livmoder i 2000 pga. voldsomme blødninger /fibromer. Min blodprocent var nede på 5,4 og jeg var død træt, havde ikke kræfter til nogen ting. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort!!
Jeg fik tilbudt en blodtransfusion, men takkede nej. Min blod procent kom rimelig hurtigt op igen, jeg tog Ferrodureter som er jern i - depot tabletter.
Var det en ide, at få fjernet din livmoder, hvis det kan hjælpe dig?
Hvad med din eksamen, er du i stand til det nu?
Jeg håber virkelig det bedste for dig, hvor er det dog uheldigt at det her sker, når du skal til eksamen. Måske du kunne få en sygeeksamen?
Det var godt du fik de gode råd her.
Mange hilsner og ønsket om en rigtig god bedring
fra Sign
Hold da op hvor er det vildt, at læse om det her.
Jeg skal idag på sygehuset og ha lavet sådan en blodtransfusion med intravenøst jern, efter jeg igår fik taget blodprøver som viste, at min blodprocent ligger på 4.3. Efter at have læst alle jeres symptomer, så står det bare fuldstændig klart for mig, at det er derfor jeg har haft det som jeg har haft, og det giver mig faktisk en vis rolig fornemelse, at vide hvorfor.
Jeg er 18 år gammel, og er derfor også igang med de sidste eksamner, men har simpelthen været så træt, svimmel, har haft synsproblemer, sår på læben, mærkelige spisevaner, kvalme, svær åndenæd, ja faktisk alle de ting som i andre også nævner, og derunder også det psykiske, som har tynget mig meget, for har tænkt, at det bare var mig der var doven og at ingen forstor mig og sådan, men dejligt at ha fået svar på det, og håber at den transfusion idag kommer til at give mig overskuddet tilbage, så jeg kan komme igang med de eksamner.
Håber virkelig det bedste for jer alle, og at i får det bedre. Og nogen af jer skulle seriøst få overvejet at skifte jeres læger ud, for det er ikke acceptabelt, at en læge ikke tjekker ens blodprocent lang tid før, udfra de symptomer i nævner.
Kommentarer
Du har fuldstændig ret, Anette. Det er meget bekymrende, at det nogle gange er så svært at få lægehjælp til selv alvorlige problemer. I både mit og Mambos tilfælde er det jo et problem, som nemt og billigt kunne have været klarlagt og afhjulpet meget før. Og jeg tror, du har ret i, at årsagen til den manglende hjælp blandt andet har at gøre med, at vi er kvinder.
Jeg mener desuden, at årsagen også skal søges i, at der hos de praktiserende læger i de seneste år er kommet en ny trend, som går ud på at betragte en meget stor del af folks helbredsproblemer, som noget der er kommet af psykiske årsager. Mange praktiserende læger er blevet efteruddannet ifølge et uddannelsesprogram, der hedder TERM-modellen. Denne model tilskynder lægerne til i vidt omfang at undgå at undersøge patienterne. Det sparer jo også tid for de fortravlede læger.
Jeg har længe gerne villet have en diskussion om disse ting. Jeg har for nylig skrevet et indlæg om det i forummet Sundhedsvæsenet her på Netdoktor. I indlægget er jeg ganske vist ikke kommet ind på mine egne erfaringer, men har som eksempler refereret nogle nyere historier fra min omgangskreds. Men ingen har endnu reageret på mit indlæg. Jeg håber, det kommer.
Til Mambo: På baggrund af min egen sygdomshistorie kan jeg kun tilslutte mig Anettes råd. Det er vigtigt, at du får de fornødne informationer og ordentlig rådgivning af din læge. Det har lægen pligt til at give.
Dit helbred er ikke som et hus, der er bygget af legoklodser, og hvor klodserne med jern midlertidigt er borte og bare kan sættes på igen. Når man mangler jern, er det snarere at sammenligne med dominobrikker, hvor én væltet brik vil vælte mange flere, fordi de forskellige næringsstoffer indgår i et kompliceret samspil med hinanden.
Derfor er det vigtigt, at du får hjælp og ro til at genopbygge dit helbred.
Mange hilsner og god bedring
Kamelia
Både for hvordan "man" reagerer og det du skriver med at lægerne er uddannet efter Term osv
Jamen hvad skal jeg sige? Jeg er simpelthen så vred - vred over at jeg har gået rundt med det her i sååå lang tid og har været til lægen adskillige gange eller to og nævnt ting og sager - kraftige blødninger og ud at tisse hyppigt - uden der er sket noget.
Jeg føler mig så dum så dum som en lille klynkende klovn der siger undskyld når jeg kommer ind ad døren hos lægen og er nervøs at få og kræve hjælp.
På baggrund af at jeg ingenting ved - og at jeg forventer at det gør lægen ja der går jeg ud ad døren uden noget. Så har jeg da fået talt med lægen.
Så kommer jeg og den her blodprocent er på 4 siger hun (nyuddannet læge) og igen går jeg uden ad døren uden at have fået en pind at vide fx at det slet slet ikke er normalt.
Jeg går hjem og forstår stadig ingenting ...hvis og såfremt jeg ikke havde skrevet her. Hvad der også sendte mig afsted til lægen med en klar besked(fra mig til lægen) "undersøg mig for fibromer jeg tror det er det jeg har" Javel ja du får en henvisning til en gynækolog...
Jeg er så vred......
Jeg føler med dig, mht. fibromer. Jeg fik fjernet min livmoder i 2000 pga. voldsomme blødninger /fibromer. Min blodprocent var nede på 5,4 og jeg var død træt, havde ikke kræfter til nogen ting. Det er det bedste jeg nogensinde har gjort!!
Jeg fik tilbudt en blodtransfusion, men takkede nej. Min blod procent kom rimelig hurtigt op igen, jeg tog Ferrodureter som er jern i - depot tabletter.
Var det en ide, at få fjernet din livmoder, hvis det kan hjælpe dig?
Hvad med din eksamen, er du i stand til det nu?
Jeg håber virkelig det bedste for dig, hvor er det dog uheldigt at det her sker, når du skal til eksamen. Måske du kunne få en sygeeksamen?
Det var godt du fik de gode råd her.
Mange hilsner og ønsket om en rigtig god bedring
fra Sign
Hold da op hvor er det vildt, at læse om det her.
Jeg skal idag på sygehuset og ha lavet sådan en blodtransfusion med intravenøst jern, efter jeg igår fik taget blodprøver som viste, at min blodprocent ligger på 4.3. Efter at have læst alle jeres symptomer, så står det bare fuldstændig klart for mig, at det er derfor jeg har haft det som jeg har haft, og det giver mig faktisk en vis rolig fornemelse, at vide hvorfor.
Jeg er 18 år gammel, og er derfor også igang med de sidste eksamner, men har simpelthen været så træt, svimmel, har haft synsproblemer, sår på læben, mærkelige spisevaner, kvalme, svær åndenæd, ja faktisk alle de ting som i andre også nævner, og derunder også det psykiske, som har tynget mig meget, for har tænkt, at det bare var mig der var doven og at ingen forstor mig og sådan, men dejligt at ha fået svar på det, og håber at den transfusion idag kommer til at give mig overskuddet tilbage, så jeg kan komme igang med de eksamner.
Håber virkelig det bedste for jer alle, og at i får det bedre. Og nogen af jer skulle seriøst få overvejet at skifte jeres læger ud, for det er ikke acceptabelt, at en læge ikke tjekker ens blodprocent lang tid før, udfra de symptomer i nævner.