Søg
Tilmeld dig
Oplysningerne må på ingen måde tages som erstatning for kompetent professionel rådgivning eller
behandling af autoriseret læge.
Indholdet på Netdoktor.dk kan ikke bruges som basis for at stille diagnoser eller fastlægge behandling.
Netdoktor.dk - All rights reserved. Netdoktor.dk is a trademark © Copyright 1998-
-
Kontakt Netdoktor
- Netdoktor Media
- Møntergade 19
- 1140 København K
- CVR: 28 68 61 37
Kommentarer
Da jeg var 15 var min anormalitet rigtig stor (ca. 7 cm), og jeg havde det rigtig dårligt med mig selv. Jeg blev ikke mobbet med mit tragtbryst, men folk kiggede mærkeligt på det, og spurgte om spørgsmål, jeg ikke havde lyst til at svare på. Lavt selvværd, ingen selvtillid, generthed og nervøsitet var dengang min hverdag. Jeg havde aldrig haft en rigtig kæreste, selvom jeg selvfølgelig var interesseret i pigerne.
På grund af mit tragtbryst trak jeg mig meget tilbage og spillede computer istedet for at være social aktiv (havde dog rigtig gode venner fra klassen, der også allesammen spillede, bare ikke lige så meget som mig).
Jeg gik derefter til lægen, og han havde ingen anelse om hvad pectus excavatum, eller tragtbryst som det hedder på dansk, var. Jeg havde heldigvis undersøgt sagen hjemmefra, da jeg nu var super træt af at gå rundt og have det som jeg havde det på det tidspunkt. Min læge kiggede derefter på sagen, og fik bestilt tid til mig hos Hans Pilgaard på Skejby sygehus.
Nogle måneder efter var jeg klar til operationen, og kom ind til en dag hvor de gennemførte en masse test for at tjekke min krops tilstand inden jeg blev opereret. Det var rent faktisk den hårdeste dag af dem allesammen. Jeg blev konstant, gang på gang fortalt at det her ville komme til at gøre VIRKELIG ondt, og at jeg ville føle min krop som værende meget anderledes bagefter. Mine forældre ville gerne trække sig tilbage efter at have hørt om alt dette, men jeg stod fast og ville stadigvæk have operationen.
Jeg blev så opereret, og vågnede op, frysende, bleg, og i store smerter. Jeg fik et skud morfin og et varmt tæppe, og havde det med det samme godt igen. Da jeg fik kigget ned over mig selv og så resultatet af resultatet blev jeg over-lykkelig! Jeg havde, for første gang i hele mit liv, en normal brystkasse. Jeg var normal, ligesom de andre!
Normal procedure er at man er på hospitalet i en uge efter operationen, men går alt godt kan man godt forvente at komme hjem på 4-dagen. Smerterne var bestemt store, men også klart udholdelige.
Da jeg kom hjem kom jeg over på smertestillende piller og morfin-plastre istedet for blokaden i min ryg, havde jeg det rigtig fint. Jeg lagde ikke meget mærke til smertene i min brystkasse da jeg havde mere ondt i min ryg af at ligge på ryggen hele tiden. En måned efter operationen, skippede jeg alt smertestillende, hvilket var ca. 1 måned før den tid som de fra hospitalets side siger er en god idé at tage medicin.
Men jeg havde det super i min krop, og havde ikke brug for smertestillende. Der er mange ting man ikke må i ca. 2 måneder efter man er opereret: Løbe, cykle, træne, løfte mere end 2 kg, sove på siden eller på maven osv.
Jeg gik mig dog istedet nogle lange ture i de mørke aftener, og havde det rigtig godt. Jeg var sygemeldt fra skolen i ca. 4-5 uger.
3 måneder efter min operation var jeg stoppet helt med at spille computer, og begyndt i det lokale træningscenter for at træne mig selv op igen, og få noget mere muskulatur på kroppen. Jeg var super glad for min brystkasse, og havde konstant lyst til at vise den frem. Jeg var for første gang i mit liv glad ved mig selv og min egen krop.
Jeg kom hurtigt til at være meget mere social, og have en del mere med piger at gøre.
Året efter kom jeg på efterskole, og fik mig dér en kæreste som jeg nu har været sammen med i snart halvandet år. Jeg var blevet meget åben og social efter operationen, og det resulterede i at jeg kunne snakke med næsten alle på hele skolen, og havde fået rigtig mange gode venner.
Jeg lagde ikke meget mærke til barren, udover det kan være lidt besværligt at ligge på maven på hårde flader, såsom asfaldt eller på en strand, idet brystkassen står frem, og at den dertil ikke vil bøje på grund af jernstangen.
Men udover det var stangen hverken rigtig synlig eller mærkbar i mit sternum.
Sidste år faldt jeg da jeg var ude og spille fodbold, og ramte med brystkassen ned i en jernstang, og det ændrede formen på barren en smule, således at den nu både kunne ses og mærkes i den venstre side, samtidig med at jeg ikke kunne ligge på den venstre side. Dette varede i ca. 5 måneder indtil jeg skulle have barren ud her igår, men jeg var stadigvæk super glad for min nu pæne brystkasse, og så bare frem til at få barren ud.
Nu har jeg så fået barren ud, og har det egentlig meget godt. Jeg kom hjem fra Skejby allerede 4 timer efter operationen, med en udsigt til en normal brystkasse, UDEN en barre. Jeg blev sågar spurgt om jeg ville have barren med hjem, og den ligger nu her ved siden af mig. Jeg er selvfølgelig i smerter, men har heller ikke taget noget imod smerterne, da det ikke er så slemt.
Jeg er SUPER glad for min operation, og kunne ikke have forestillet mig mit liv uden den. Håber dette kan hjælpe jer.
Mvh
Benjamin.
Tusind tak for jeres indlæg, som jeg først ser i dag. Det var rigtig pænt af jer at skrive.
Det er superdejligt at få så mange input. Det hjælper os helt sikkert til at træffe den rigtige beslutning.
Bedste hilsner oga tak
Optimisten21
Jeg var indlagt 14 dage da jeg fik det ind, fordi jeg ikke kunne tåle en masse af de smertestillende.. og jeg gik 2 dage uden smerte stillende, fordi de ikke havde prøvet det før, men jeg kom igennem det.
tror mit bryst er ca 3 cm dybt og har tit tænkt på at få det lavet, da jeg synes det er ireterende at jeg ser anderledes ud, også spørger folk tit om hvorfor jeg har et hul i maven
jeg har fornyligt overvejet at få det gjort men ved ik om jeg tør da jeg hele tiden læser om folk som har haft seriøse smerter efter opreasionen....
altså jeg bliver jo slet ik mobbet med jeg har tragt bryst men synes bare det er ireterende....
som sagt tidliger havede jeg overvejet at få det ordnet men da jeg skal til at gå i skole og sådan tænker jeg at det måske ik er så smart hvis nu jeg går glip af en masse
Jeg var utrolig bange for operationen efter at have læst timevis af skrækhistorier på nettet. Jeg så alt på Youtube også selve operationen guided af Dr. Nuss.
Jeg brugte mit morpower i et forsøg på, at overtale min søn til at acceptere sit bryst og ikke tage operationen. Han var fast besluttet og lavede en aftale med Hans om operation 6 dage efter vores besøg. Jeg fortalte Hans at jeg var meget bange, alle de smerter jeg havde læst om. Hans sagde; dem der kommer igennem uden smerter har ikke tid til at skrive på nettet........
Jeg var helt hvid i ansigtet og følte at her havde jeg tabe magten og måtte bare følge med. Jeg læste ALT om operation og efterfølgende smerter, og havde det virkelig dårligt samtidig med, at jeg forsøgte at støtte min kære søn.
Nu er vi så en måned efter operationen og jeg er helt chokket over hvor nemt det er gået. Jeg gjorde små poser klar med smertestillende efter Skejby's skema. Den første uge blev pillerne spist på de rigtige tidspunkter, men så gik det galt. Flere poser blev ikke spist og det hang jo sammen med at der ikke var nogen smerter, og dermed ikke et behov.
Hjælp til strømper og sko de første 2 uger og nu kun når det skal gå stærkt. Spørger jeg til smerter er svaret; kun lidt spændinger i brystet. 4 dage på Skejby og en uge hjemme og dagligdagen er tilbage på fuld tid.
Han overholder de begrænsninger på 2 kg vægt og er endnu ikke vendt tilbage til sport. For en uge siden, lidt natteirritation i ryggen, og en ny sovestilling med de store puder blev skabt. Jeg har nu en søn som er så stolt over sit bryst og jeg en mor som er lidt flov at jeg forsøgte overtalelse. De 2 andre som blev opereret samme dag, er kommet igennem ugerne lige så let. Vi har ikke haft medicinskabet åbnet i flere uger, der er intet behov for smertestillende.
Nu vil jeg så sige det modsatte af hvad jeg sagde for 35 dage siden......KOM så afsted og få det overstået.
Det er et lidt sent svar, men kan måske bruges til andre.
Jeg blev opereret på Skejby sygehus for tragtbryst, da jeg var 12 år gammel. Det var ret dybt, og ville på sigt gå ind og gøre min vejrtrækningen besværlig, hvis ikke det blev rettet. Jeg kom derind fastende, og fik et værelse jeg overnattede på, ved deres lille "hotel" lige ved sygehuset. De lagde sådan et ryg kateter ind i mig ved operationen, som faktisk ikke gjorde ondt, kunne kun mærke prikket. Derefter fik jeg almindelig bedøvelse i hånden, og faldt stille i søvn, ret hurtigt faktisk. Under min operation var der komplikationer, da jeg blødte rigtig meget, og de kunne ikke stoppe blødningen, så fik lagt et drop i min ene side på ca 1,5 cm bredt. Da jeg vågnede op havde jeg rigtig mange smerter, trods bedøvelse. Jeg skulle brække mig med det samme, og lavede ikke andet end at brække mig den første time. Det gjorde virkelig ondt, og man kan ikke grine, da det "humper" i brystkassen. Smerterne jeg havde føltes som det er, knoglerne er brækket fuldstændig, og sådan mærkes det også. Jeg skulle have været hjemme dagen efter, men lå på hospitalet i 5 dage, hvor jeg først kom op at gå på 3 dagen. Jeg fandt senere ud af det var bedøvelsen jeg ikke kunne tåle, derfor brækkelsen. Kunne mærke alle små huller i vejen på vej hjem fra sygehuset, og det var smertefuldt. Kunne ikke rigtig spise noget de første 3 dage efter jeg var kommet hjem, og det man ikke må vende sig overhovedet, men kun ligge på ryggen var forfærdeligt, men det vænnede man sig til. Var først rimelig smertefri ca 7 uger efter operationen, og idag 6 år efter har jeg stadig smerter hvis jeg trykker på arerne. Kunne sove rigtigt igennem om natten ca 2 uger efter operationen, og fortryder ikke operationen trods smerterne. Pillerne man fik med hjem tog de værste smerter, jeg fik morfin piller! Kan klart anbefale operationen, min brystkasse er rigtig flot nu!