angst igen

Redigeret 8 maj, 2009, 17:06 i Angst
Sidder og undrer mig over hvor mange nye ting der kan blive ved med at komme i de perioder jeg har angst. Denne gang er det dobbelte hjerteslag. Blev sgu så bange at jeg nær var besvimet. Har haft angst i ca 12 år nu, så troede efterhånden at jeg havde prøvet det hele. Det startede da jeg var 18 år, efter lang tid på nogle slankepiller, og har været der lige siden i lange perioder.
Er bare så træt af det. Ville virkelig gerne i noget behandling for det, men lægen siger at det er dyrt og at det sikkert ikke hjælper alligevel. For tiden tager jeg Diazepam 2 mg når det er slemt, men det kan heller ikke altid tage det. Har konstant uro i kroppen og går pludselig i panik uden nogen bestemt grund. Føler heller ikke noget overskud eller lyst til ret meget. Har uro i maven og alt det andet der nu engang følger med. Jeg hader det som pesten, for det går både ud over mand og børn.
Er der ikk nogen der kan ryste nogle gode råd ud af ærmet???
«1

Kommentarer

  • Nej desværre - ingen god råd lige at ryste ud af ærmet...

    Men jeg undrer mig da godt nok noget over din læges udmelding: At behandling er dyrt og skkert ikke hjælper alligevel. Det var dog en utrolig pessimistisk holdning... ordentlig behandling hjælper da rigtigt mange mennesker.
    Den anden del af det, har din læge dog desværre ret i: samtaleterapi o.lign. er dyrt. Nogle gange kan det dog godt lade sig gøre at lave nogle omprioriteringer, så det kan blive muligt alligevel. Det er jo sig selv og sit liv, man prioriterer og det kan ændre livet så meget - også familiens. Det har kostet mig banklån og alt muligt andet men de penge er de mest 'fornuftige', jeg nogensinde har brugt.

    Det, der er godt og virksomt for den ene, er det jo ikke nødvendigvis for den anden.
    For mig har det været virkeligt godt med NLP- og hypnoterapi. Hypnose kan (for nogen) være en rigtig god behandlingsform mod angst. Fordelen er bl.a., at man så at sige skyder genvej til underbevidstheden og derfor hurtigere kan komme i kontakt med de ting, det handler om. Det medfører derfor hurtigere forandringer, det sparer tid og dermed penge.
    For mit eget vedkommende, kan jeg ikke tage medicin, for det forstærker i den grad den angst, jeg i forvejen har i mig.


    Mange hilsener Helene
  • Hej,-

    Da jeg var ung - 15-25 år - led jeg af mange angst og panik anfald. Jeg var meget bekymret for at det helt skulle invalidere mig. Så galt er det heldigvis slet ikke gået. Jeg vil give dig 2 råd:

    Motion, motion og atter motion hvor du virkelig får pulsen op. Hver dag.

    Som medicin har jeg haft stor glæde af propanonol, der er en beta blokker. Den påvirker ikke én direkte pykisk men fjerner alle de fysiske fornemmelser på angst. Hjertet slår roligere, man kommer ikke til at ryste mv. Dette er i sig selv meget beroligende uden at være sløvende overhovedet. Denne medicin er egentlig blodtryks medicin men i følge min læge helt ufarlig selvom man ikke lider af for højt blodtryk. Den virker ligefrem livsforlægende på hejrtepatienter. Denne medicin gør at jeg kan holde foredrag, taler mv helt uden problemer.
    I forhold til en hjertepatient er det meget små doser man skal have.

    Håber alt det bedste for dig !.
  • Tak for svar, og kom endelig med flere guldkorn....

    Jeg blev også meget ked af det da jeg fik den udmelding fra lægen. Han snakkede om 800 kr i timen hos en psykolog, og sagde så at angst er meget svært at slippe af med. Jeg har desværre fået angst for at gå hjemmefra, for ellers har lange gåture også hjulpet mig. Min søn går i børnehave ca 600 m fra hvor vi bor, men trods den korte afstand, tager jeg bilen, da jeg føler mig mere i sikkerhed, hvis man kan sige det sådan. Om ca 5 mdr stopper min barsel, og så skal jeg igang med et nyt arbejde, hvis ellers jeg kan finde et. Så jeg har ikke så lang tid til at få kureret min angst. Det er da også nogle dage bedre end andre, men for tiden er jeg både deprimeret, angst og stresset. Det er underligt at man kan have sådan en sygdom i så mange år, uden at lære at tackle den rigtigt.
  • Hej Disney

    Du slutter af med, at skrive: '...Det er underligt, at man kan have sådan en sygdom i så mange år, uden at lære at tackle den rigtigt...'
    Det er ikke mærkeligt, at man ikke lærer at tackle angsten, for det er ikke en reaktion, man på nogen måde kan styre med viljens kraft. Angst er en mekanisme, der er styret af det autonome nervesystem på linie med hjertets slag og vejrtrækningen - det kan vi jo heller ikke styre.
    Angst er aldrig en sygdom - den er altid kun et symptom på noget andet men da dette 'andet' er ubevidst, fokuserer man på det konkrete symptom (og derved får man ikke løst problemet, der er årsag til angsten).

    Nu hæfter jeg mig ved, at du er på barsel og skal til at finde og starte arbejde i nærmeste fremtid. Både at få barn og få hverdagen til at hænge sammen og nu skal du snart til at søge job og til at være væk hjemmefra og du har i forvejen meget svært ved at gå ud... det er jo rigtigt mange stressfaktorer, du har i dit liv og det hele kan være med til at forværre angsten.

    Din læge har ret i, at angst kan være svær at slippe af med, netop fordi den kun er et symptom. Samtaleterapi kan hjælpe med at afdække, hvad symptomet er et udtryk for eller 'dækker over' men det kan tage lang tid, for det går ikke hurtigt, når man arbejder med sindet og psyken.
    Men én ting er helt sikkert - får man ikke noget professionel hjælp i én eller anden form, så bliver det sandsynligvis ikke bedre.
    Angst, depression og stress er for øvrigt ofte sider af samme sag. Alle negative følelser er (iflg. min oplevelse og det jeg har lært) forårsaget af frygt for noget, man ikke har kunnet/ikke kan tackle.

    Din læge har desværre også ret i det med ca. 800 kr. pr. session hos en psykolog eller terapeut (det var bl.a. derfor, jeg sidst nævnte hypnose, for der skal typisk ikke lige så mange behandlinger til). Den mulighed lægen har for at viderehenvise én, er jo typisk til en psykiater og det er jo meget, meget sjældent samtale men kun medicinering, dét handler om. Under visse forudsætninger kan man få tilskud via sygesikringen til 12 psykologsamtaler. Du kan se forudsætningerne her: http://www.psykologkontakt.dk/info.asp?id=8
    Indenfor distriktspsykiatrien er der i nogle regioner gruppeterapi. Der kan f.eks. være angstgrupper. Det er vist de fleste steder mest kognitiv terapi, der (så vidt jeg har forstået) handler om at lære at ændre sine tankemønstre og udfordre sig selv, så man bliver bedre i stand til at klare sin her-og-nu-situation.
    Kender du Angstlinien? Måske kan du finde noget brugbar information her? http://www.angstlinien.dk/

    Måske kan det hjælpe dig at få fat i noget læsestof om angst, så du kan lære mere om angstens mekanismer? Der er utroligt mange indfaldsvinkler. Angst kan ses både fra et rent fysisk/fysiologisk perspektiv, et psykologisk perspektiv og også fra et mere åndeligt/spirituelt perspektiv.
    Umiddelbart tænker jeg på en meget interessant bog, jeg selv er ved at genlæse. Den hedder 'Væk tigeren' af Peter A. Levine. Måske kan den være relevant for dig (og måske ikke). Jeg kan ikke lige komme i tanke om andre bøger om angst, men de kan jo helt sikkert findes på biblioteket.
    Jo mere man ved om et emne, desto bedre er man rustet til at forstå det. Forståelse kan give et nyt grundlag for følelsesmæssige eller holdningsmæssige forandringer, der på sigt kan hjælpe på angsten.


    Mange hilsner Helene
  • Kære Disney,

    Her skriver en af dine lidelsesfæller, som har meldt sig ind på Netdoktor for at skrive til dig;-) Jeg blev så ked af at læse, at din læge har taget modet fra dig på den måde. Angst er svær at "kurere", ja, for angsten er din måde at reagere på - hvor andre bliver deprimerede, stressede eller får migræne, reagerer du med angst. Men man kan i dén grad lære at tackle angsten, så den hverken styrer ens liv eller får lov til at fylde ret meget.

    - Og når man lærer at beherske sin angst, bliver angsten for angsten mindre - og dermed vil man opleve færre og færre angstsymptomer. Man vil stadig reagere med angst på de trickere, man har, men man kan langt bedre styre og komme over angsten.

    Og så er der stor hjælp at hente med antidepressiv medicin! Og nej, den er ikke ret dyr! Cipralex (som jeg tager en efterhånden ret lav dosis af) koster måske godt og vel 100-200 kroner om måneden, afhængig af ens dosis. Jeg mærker ingen bivirkninger, og efter en "indkøringsperiode" hjælper den!

    Jeg har lidt af angst i godt 13 år, af angstanfald i de ti af dem. Jeg kan ikke sig, at jeg er "kommet over" angsten, for den stikker af og til sit grimme hoved frem - som i denne periode, hvor jeg lige som dig er på barsel og går hjemme og har for god tid til at spekulere og blive - tadaah - angst. Men for søren, jeg kan love dig for, at jeg kan slå angsten ned igen, når den viser sig!

    Det er simpelthen forkasteligt, at din læge ikke har givet dig en henvisning til en psykiater, når du har lidt af angst så længe. Min læge henviste mig for ti år siden, og jeg gik hos en psykiater et års tid (på det tidspunkt turde jeg heller ikke gå på gaden alene). Psykiateren lærte mig at KÆMPE IMOD angsten, og de ting, han sagde, hjælper mig til dato, når jeg har det skidt. Essensen er, at man ikke skal give efter og lade sig invalidere.

    Jeg håber og beder virkelig til, at du kan få en henvisning og en recept af din læge - eller eventuelt skifte læge. Jeg har lyst til at græde over, at din læge ikke har gjort noget for at hjælpe dig, for der er MASSER af ting, man kan gøre for om ikke at overvinde så i hvert fald beherske angsten.

    Mit bedste bogtip er Esben Hougaard: Kognitiv behandling af angst og panik, Dansk Psykologisk Forlag 1997.

    Mange hilsener og gode ønsker fra mig til dig!
  • PS.! De dobbelte hjerteslag kender jeg alt for godt, de var nogle af mine første symptomer. De er helt ufarlige!
  • Kære Disney,
    Jeg fik angst for to år siden og fik i den forbindelse en henvisning til en psykolog samt medicin. Dette virker godt for mig og gør at jeg får langt færre anfald nu, end tidligere.

    Hvis du er under 37 år (mener jeg) og din læge kan tale for at du lider af en depression, så burde han kunne give dig en henvisning til psykolog. Så koster det dig "kun" lidt under 300 kr. pr. gang.

    Af medicin tager jeg Paroxetin, som hjælper mod både panikangst, generaliseret angst og svær angst. Paroxetin er den billige udgave af et andet, men dyrere præparat, men jeg giver lidt over 100 kr. for 100 piller.

    Hvis din læge ikkemener der er noget at gøre, synes jeg du bør skifte læge. Det lyder jo frygteligt invaliderende for dig.

    Held og lykke med det :)
    Sweza
  • Hej Disney

    Kom lige i tanke om et par ting mere:

    Hvis du er medlem af Sygeforsikringen Danmark, kan der måske være mulighed for noget refusion af udgiften til psykologbehandling herigennem.

    En anden ting er, at jeg har lært at prøve at lytte til, hvad det er, angsten vil fortælle mig. Almindeligvis kæmper man imod den og siger, at den ikke skal tage magten over én. Det skal den naturligvis heller ikke men det er ikke altid, det hjælper at tvinge sig selv til at gøre noget, man har det dårligt med. Det kan godt være, at man f.eks. kan tvinge sig selv til at gå ud og overvinde dén angst, men risikoen er bare, at angsten så i stedet 'slår til' på et andet område. For den er et budskab fra underbevidstheden og den har noget, den vil fortælle én, så man kan få det bedre. Man kan lære meget af den, hvis man lytter.

    Jeg vil prøve at komme med et eksempel: Tidligere fik jeg nogle meget voldsomme hovedpineanfald (en slags 'maskeret' form for angst - mekanismerne var de samme). Igennem min terapi lærte jeg at stille mig selv forskellige spørgsmål, så jeg kunne få afdækket, hvad der skabte disse hovedpineanfald i en given situation.
    Bl.a. kom hovedpinen meget ofte, når jeg kørte i bus. Da jeg lyttede til mig selv, fandt jeg ud af, at det bl.a. handlede om, at jeg ikke kunne klare at have mennesker så fysisk tæt på mig. Det overvældede mig og overskred mine fysiske grænser. Det kunne jeg løse ved at sætte mig på et sæde til én person eller ialtfald sidde yderst på sædet, så jeg ikke følte mig 'mast inde'. Det handlede også om, at der var for meget larm og for mange sanseindtryk. Det løste jeg ved at sidde med lukkede øjne og skabe en positiv visualisering, så jeg kunne abstrahere fra det, der var udenom mig. Sidenhen fandt jeg ud af at tage bussen på tidspunkter, hvor der ikke var så mange med. Det handlede også om, at jeg følte mig klaustrofobisk fanget og ikke kunne komme af, hvis jeg skulle få det rigtigt dårligt. Men da det blev bevidst, kunne jeg se, at det var en overreaktion, for der var flere stoppesteder undervejs, hvor jeg kunne stå af og reelt var det faktisk kun 15 min., jeg skulle udholde 'indespærringen'. Det kunne jeg jo nok holde til. Så var der problemet med at tage min hovedpinemedicin, hvis anfaldet kom og blev slemt. Det var en injektion, jeg skulle tage i låret og det mente jeg ikke, jeg kunne, når jeg havde lange bukser på. Men reelt set ville det kunne lade sig gøre at tage injektionen gennem bukserne.
    Da alt dette var tænkt igennem og blevet bevidst, fik jeg ikke igen hovedpineanfald (= angstanfald) i bussen. Ved at lytte til mig selv, havde jeg fundet løsninger, der både tog hensyn til, hvordan jeg inderst inde havde det og samtidigt imødekom nødvendigheden af, at jeg kunne køre med bus.

    Også i forbindelse med at have problemer med f.eks. at gå ud (det har jeg også), kan det betale sig at prøve at afdække, hvad problemerne handler om i stedet for bare at fokusere på symptomet og 'tvinge' sig selv. Hvis man uden at lytte til sig selv bare tvinger sig selv, fordi angsten ikke skal have magten, så handler man 'på trods' og det skaber en indre krigstilstand og det kan meget vel øge angsten (måske på andre områder). Tryk avler modtryk.
    Omvendt skal angsten selvfølgeligt heller ikke have lov at tage magten over éns liv. En gylden middelvej kan man finde, hvis man lytter til sig selv og finder løsninger, der tilgodeser både den side af én, der ikke kan eller vil ét eller andet og den side af én, der godt vil det eller finder det nødvendigt. Det kan godt være, at man stadigt skal overvinde sig selv, men der er stor forskel på at udfordre sig selv positivt og at tvinge sig selv.


    Mange hilsner Helene
  • Hej med jer.

    Man kan vist godt sige at vi alle kender hinandens "onder", for i beskriver lige præcis det jeg føler. Jeg fik også en lang periode med angst da jeg for godt fem år siden fødte min søn. Det er som om det er aftrækkeren til angsten. Jeg bliver meget bange for at dø, eller at få at vide at jeg skal dø af en eller anden sygdom. men den rigtige udløser, var nok da jeg skulle opereres for galdesten. Det hele gik godt, men alligevel blev jeg angst. Blev også i opvågningen spurgt om, om jeg havde lav hjertefrekvens, hvilket gjorde mig virkelig bange! Fandt heller ikke ud af hvorfor han spurgte om det. Føler mig som en hypokonder der stjæler lægens tid helt unødvendigt. Men jeg har bare brug for at vide at jeg er okay og stadig kan være hos mine børn i lang tid endnu. Fik da forresten også taget et EKG, da lægen mente at det kunne mindske min angst en smule. Og det gjorde det da også. Men som i selv ved, så vender det tilbage som et lyn fra en klar himmel.

    Jeg vil i hvert fald finde de bøger som i har anbefalet, og de sider på nettet. Er ked af at i alle sammen har det som jeg, men er glad for ikke at være den eneste...
  • Hej Daisy

    Skift læge NU .... Det er urimeligt at han siger sådan... holder ikke en meter.

    Prøv evt. tankefelt terapi... En slags hokusposkus = alternativt... Virker det -giver det hurtig effekt.

    Ellers hjælper medicin, hvis du er heldig (min daglige angst var væk efter 2 måneder med cipralex. Hvilket under!!! Desværre ødelagde den min søvn - men stadigt et under!!!)

    Terapi ... hjælper også men tager lang tid...

    Helt ærligt hvad bilder han sig ind? - ham lægen...
«1
Log in eller Registrér for at kommentere.