Min mand blev opereret d. 27/3, altså også for to uger siden - og det gør stadig ondt ved rejsning. Problemet er jo om natten ved den ufrivillige. Han bliver stadig vækket af det, tager en codimagnyl, men de sidste nætter er da kun blevet vækket en gang, men det skyldes nok den codimagnyl, der altså holder det noget nede.
I kan således næsten "holde hinanden i hånden", da I øjensynligt er blevet opereret samtidig. Han har samme problemer som dig.
Så desværre kan han nok ikke fortælle dig noget, som du ikke ved.
Vi er jo i bund og grund enige. Hvis Expl. er nervøs for en sygdom, så bør han naturligvis gå til en læge og få det afkræftet, men alle der skriver herinde er i realiteten klar over, at sygdomme skal undersøges hos en læge og evt. behandles hos en læge. Her er det et debatforum, hvor vi kan spørge hinanden, om vi mener der kan være noget galt, og hvor vi kan dele vore erfaringer. I den sammen mener jeg ikke Expl. skal gå til en læge, da jeg ikke tror på at denne sygdom kan have ramt ham. Det var mit personlige indtryk ud fra det indlæg Expl. skrev.
Jeg har også skrevet i nogle andre debatter, at jeg synes vedkommende skulle søge læge, men det er de tilfælde, hvor jeg har indtryk at det - rent medicinsk - vil være en fordel. At blive bekræftet i at man er rask, kan ikke være noget vi andre skal anbefale hinanden at søge læge for. Det må være en personlig sag, for ellers bør vi jo allesammen herinde starte alle vore indlæg med: "Jeg synes du skal kontakte din læge."
At du så har en mand, der er blevet opereret for netop dette, og derfor mener at et lægebesøg vil hjælpe Expl., er selvfølgelig din vurdering. Synes bare det er forkert at vi henviser folk til en læge, hvis vores personlige formodning alligevel er, at der ikke er noget galt.
Nej, vi er som nok ikke så uenige, og dog alligevel. Vi har vel lov til at være uenige – vi bliver forhåbentligt ikke uvenner? :-)
Du har ret i at det her er et debatforum, hvor lægfolk kan skrive ind og så kan man få en debat baseret på erfaring og følelser, men hvis du læser rundt i debatterne vil du givet få det samme indtryk, som jeg har fået; at der rent faktisk er nogen, der skriver her ind og tror at de får fat i læger og andet faguddannet personel – og det er ikke tilfældet.
Samtidig er der i bare denne debat i skrivende stund 551 der har været inde og bare læse, dvs muligvis en del, der har et problem, der ligner dette og tager det til sig, uden selv at deltage i debatten – en del bruger det ganske enkelt som et opslagsværk. Jeg finder det faktisk rystende at du uden videre tør skrive, citat: ”Der er ingen sygdomme, der kan få din penis til at krumme, de er bare som de er. ” citat slut – Og – det var den sætning, der fik mig til at reagere – og den sætning, der har fået hele denne debat lidt ud af proportioner.
Tænk, hvis der sidder nogen med et alvorligt problem og læser det? Nogen som måske slet ikke kan gennemføre et samleje? Og nej, at gå til læge med noget med sin penis?? Nej, hvor vil du hen – det hedder sig, at det ganske enkelt er for PINLIGT. Rigtigt mange kunne slet, slet ikke få tanken at gå til læge med sådan noget. Jeg syntes lige, du påtog dig et ansvar, der ville noget – og så endda anonymt.
Nu har vi det tæt inde på livet. Jeg har en penneven, der er godt op i årene og jeg fortalte selvfølgelig at vi altså havde dette problem, som jo også har påvirket vores sexliv. Hvis du vidste, hvad han i sin godhed gav mig af gode råd, for det var da frygteligt pinligt, og jeg skulle vel nok passe på, hvad jeg sagde og gjorde! Altså i vores parforhold handlede det ganske enkelt om, at min mand åbnede munden og fortalte mig, hvad der var godt og ikke godt – så var den klaret, men lige præcis den holdning at neeeej, hvor er det pinligt og gudhjælpemig også flovt!!! - har faktisk været gennemgående i det år, vi nu har haft dette problem. Og så er det jeg spørger, hvor er det pinlige henne – det er vel ikke værre end en skæv finger? Det er et problem der kan og skal løses, og så er den sådan set ikke længere, men visse kropsdele går altså under betegnelsen ”pinlige!”
Det er således også noget af et ansvar at påtage sig, at du overhovedet tør fraråde nogen at gå til læge. Jeg mener at jeg har gjort det helt klart, at jeg heller ikke mener, der er noget at være nervøs for i Expl.'s tilfælde, men der er jo noget galt, når han går og er bekymret, hvorfor han skal have hjælp til at få den bekymring ud af verden. Det mest naturlige ville være at give ham rådet, at han skulle tale med sine far eller måske sin mor om problemet, men i vores åh så frigjorte land, er det desværre noget af det mest unaturlige, man kan finde på. Unge mennesker af i dag – ja sådan har det vist altid været – burde da kunne få en god og fornuftig information fra deres forældre, og nogle gode, brugbare svar, men det er vist desværre de færreste, der netop kan gå der til med deres seksuelle – og andre – helt naturlige pubertetsproblemer. Derfor har Expl faktisk ikke ret mange andre muligheder end et lægebesøg for at få den bekymring udryddet – og det er da sørgeligt.
Jeg er faktisk – og desværre – ikke sikker på, du har ret i at alle ved, at sygdomme skal man gå til læge med og få undersøgt. Hvis du læser rundt i debatterne, er jeg da egentlig chokeret over at læse, hvad folk har gået rundt med i meget langt tid uden overhovedet at tænke på at få det undersøgt.
Jeg foreslår meget ofte her i debatterne folk at gå til læge, for som lægfolk kan vi ikke vurdere, hvad folk beskriver af sygdomme. Man kan skrive at man selv har oplevet dette eller hint og resultatet var bla bla......, men det er der jo sådan set ikke mange, der kan bruge til noget i deres egen situation.
Jeg har også oplevet nogle – der i blandt dig – der lige slynger en eller anden diagnose ud, som det da måske kan være vedkommende fejler. Og jo – det chokerer mig lige så meget, som at fraråde at få noget, der bekymer undersøgt, især når det på bagrund af et indlæg er alvorlige diagnoser, der lige ryger på banen. Jeg finder det ok at man skriver, at det vist tyder på halsbetændelse eller sådan noget, men ellers.....
Jeg opfatter det her som et debatforum, der har helbredet – og ikke sygdomme – som fokus, men det er selvfølgelig min opfattelse.
Kommentarer
I kan således næsten "holde hinanden i hånden", da I øjensynligt er blevet opereret samtidig. Han har samme problemer som dig.
Så desværre kan han nok ikke fortælle dig noget, som du ikke ved.
Vi er jo i bund og grund enige. Hvis Expl. er nervøs for en sygdom, så bør han naturligvis gå til en læge og få det afkræftet, men alle der skriver herinde er i realiteten klar over, at sygdomme skal undersøges hos en læge og evt. behandles hos en læge. Her er det et debatforum, hvor vi kan spørge hinanden, om vi mener der kan være noget galt, og hvor vi kan dele vore erfaringer. I den sammen mener jeg ikke Expl. skal gå til en læge, da jeg ikke tror på at denne sygdom kan have ramt ham. Det var mit personlige indtryk ud fra det indlæg Expl. skrev.
Jeg har også skrevet i nogle andre debatter, at jeg synes vedkommende skulle søge læge, men det er de tilfælde, hvor jeg har indtryk at det - rent medicinsk - vil være en fordel. At blive bekræftet i at man er rask, kan ikke være noget vi andre skal anbefale hinanden at søge læge for. Det må være en personlig sag, for ellers bør vi jo allesammen herinde starte alle vore indlæg med: "Jeg synes du skal kontakte din læge."
At du så har en mand, der er blevet opereret for netop dette, og derfor mener at et lægebesøg vil hjælpe Expl., er selvfølgelig din vurdering. Synes bare det er forkert at vi henviser folk til en læge, hvis vores personlige formodning alligevel er, at der ikke er noget galt.
Nej, vi er som nok ikke så uenige, og dog alligevel. Vi har vel lov til at være uenige – vi bliver forhåbentligt ikke uvenner? :-)
Du har ret i at det her er et debatforum, hvor lægfolk kan skrive ind og så kan man få en debat baseret på erfaring og følelser, men hvis du læser rundt i debatterne vil du givet få det samme indtryk, som jeg har fået; at der rent faktisk er nogen, der skriver her ind og tror at de får fat i læger og andet faguddannet personel – og det er ikke tilfældet.
Samtidig er der i bare denne debat i skrivende stund 551 der har været inde og bare læse, dvs muligvis en del, der har et problem, der ligner dette og tager det til sig, uden selv at deltage i debatten – en del bruger det ganske enkelt som et opslagsværk. Jeg finder det faktisk rystende at du uden videre tør skrive, citat: ”Der er ingen sygdomme, der kan få din penis til at krumme, de er bare som de er. ” citat slut – Og – det var den sætning, der fik mig til at reagere – og den sætning, der har fået hele denne debat lidt ud af proportioner.
Tænk, hvis der sidder nogen med et alvorligt problem og læser det? Nogen som måske slet ikke kan gennemføre et samleje? Og nej, at gå til læge med noget med sin penis?? Nej, hvor vil du hen – det hedder sig, at det ganske enkelt er for PINLIGT. Rigtigt mange kunne slet, slet ikke få tanken at gå til læge med sådan noget. Jeg syntes lige, du påtog dig et ansvar, der ville noget – og så endda anonymt.
Nu har vi det tæt inde på livet. Jeg har en penneven, der er godt op i årene og jeg fortalte selvfølgelig at vi altså havde dette problem, som jo også har påvirket vores sexliv. Hvis du vidste, hvad han i sin godhed gav mig af gode råd, for det var da frygteligt pinligt, og jeg skulle vel nok passe på, hvad jeg sagde og gjorde! Altså i vores parforhold handlede det ganske enkelt om, at min mand åbnede munden og fortalte mig, hvad der var godt og ikke godt – så var den klaret, men lige præcis den holdning at neeeej, hvor er det pinligt og gudhjælpemig også flovt!!! - har faktisk været gennemgående i det år, vi nu har haft dette problem. Og så er det jeg spørger, hvor er det pinlige henne – det er vel ikke værre end en skæv finger? Det er et problem der kan og skal løses, og så er den sådan set ikke længere, men visse kropsdele går altså under betegnelsen ”pinlige!”
Det er således også noget af et ansvar at påtage sig, at du overhovedet tør fraråde nogen at gå til læge. Jeg mener at jeg har gjort det helt klart, at jeg heller ikke mener, der er noget at være nervøs for i Expl.'s tilfælde, men der er jo noget galt, når han går og er bekymret, hvorfor han skal have hjælp til at få den bekymring ud af verden. Det mest naturlige ville være at give ham rådet, at han skulle tale med sine far eller måske sin mor om problemet, men i vores åh så frigjorte land, er det desværre noget af det mest unaturlige, man kan finde på. Unge mennesker af i dag – ja sådan har det vist altid været – burde da kunne få en god og fornuftig information fra deres forældre, og nogle gode, brugbare svar, men det er vist desværre de færreste, der netop kan gå der til med deres seksuelle – og andre – helt naturlige pubertetsproblemer. Derfor har Expl faktisk ikke ret mange andre muligheder end et lægebesøg for at få den bekymring udryddet – og det er da sørgeligt.
Jeg er faktisk – og desværre – ikke sikker på, du har ret i at alle ved, at sygdomme skal man gå til læge med og få undersøgt. Hvis du læser rundt i debatterne, er jeg da egentlig chokeret over at læse, hvad folk har gået rundt med i meget langt tid uden overhovedet at tænke på at få det undersøgt.
Jeg foreslår meget ofte her i debatterne folk at gå til læge, for som lægfolk kan vi ikke vurdere, hvad folk beskriver af sygdomme. Man kan skrive at man selv har oplevet dette eller hint og resultatet var bla bla......, men det er der jo sådan set ikke mange, der kan bruge til noget i deres egen situation.
Jeg har også oplevet nogle – der i blandt dig – der lige slynger en eller anden diagnose ud, som det da måske kan være vedkommende fejler. Og jo – det chokerer mig lige så meget, som at fraråde at få noget, der bekymer undersøgt, især når det på bagrund af et indlæg er alvorlige diagnoser, der lige ryger på banen. Jeg finder det ok at man skriver, at det vist tyder på halsbetændelse eller sådan noget, men ellers.....
Jeg opfatter det her som et debatforum, der har helbredet – og ikke sygdomme – som fokus, men det er selvfølgelig min opfattelse.