Angst -> 16 år..
Hey. Jeg er en dreng på 16 år. Her for omkring 2 måneder siden fik jeg mit første såkaldte angstanfald. Det varede omkring 1 minut, hvor tankerne bare kørte rundt, og mine ben blev følelses løse nærmest og jeg var utrolig bange. ( Har fundet ud af jeg har angst for stoffer og sygdom, Og der er sikkert mere) Dette var mit første angstanfald så jeg troede jo nærmest at jeg var så syg som angsten fik mig til at tro. Jeg kunne ikke forstå hvad der skete, så min far kørte mig til lægen som stillede diagnosen en virus hvor jeg havde ondt i hals/lunger og var svimmel. Men angsten fik mig til at tro at jeg skulle dø nærmest. Lidt efter lidt er der begyndt at komme nye symptomer på sygdom. ( Fremkaldet af mit angst) Jeg er begyndt at få flimmer i øjnene hele tiden, og er svimmel. Og har været ved lægen et utal af gange, hvilket også belaster min far jo. Nu har jeg bøvlet med det i 2 måneder, og det er blevet bedre synes jeg. Lige i starten var jeg nød til at være sammen med nogen hele tiden, for jeg kunne tænke på noget andet. Men så her de sidste par dage synes jeg at det er begyndt at komme igen. Jeg kan ikke huske særlig godt, tankerne kører rundt i mit hovede, og det er lige som at jeg er blevet mere aggressiv/Irritabel og er meget svimmel. Er der nogen af jer der har angst for sygdom eller stoffer ? Eller andet? Jeg har det sådan jeg kan ikke være i nærheden af nogen der har stoffer, eller ryger det omkring mig. Og mange af mine venner ryger "Fjolletobak" og jeg er bange for at på en eller anden måde bliver jeg også påvirket af det, så plejer som regel at gå. Nogen der nogen råd mod angst? eller nogen der har det som mig ?
Kommentarer
Jeg er aldrig selv sammen med påvirkede mennesker (hvad enten det skulle være alkohol, hash ell. andet) for dels hader jeg det og dels ved jeg, at det ikke er sundt for mig.
Hvis angsten derudover belaster dig for meget, kan det være, at du kan prøve at tale med en skolepsykolog? Angst er altid kun et symptom på, at noget i livet ikke er helt godt.
Hilsen Helene
Du er i præcis samme situation som jeg har været i og stadig ikke kommet ud af endnu, selvom der næsten er gået et år. Men du skal ikke være urolig, tingene bliver bedre med tiden, med hjælp fra en psykolog og medicin.
Hos mig startede det en aften, hvor jeg lå på sofaen med vennerne og så tv. Der skulle selvfølgelig også ryges en god joint, og det var så der det gik galt: Efter 2-3 hvæs blev jeg helt varm i benene og de begyndte at summe og prikke, fik tankemylder hvor jeg følte jeg var ved at miste kontrollen og jeg kunne få et hjertestop når som helst. Jeg blev utrolig svimmel og utilpas, min virkelighedsopfattelse var totalt forstyrret. Det stod på et par timer indtil jeg fik noget beroligende. Den værste aften i mit liv! Det jeg oplevede var en hashpsykose, og det er meget sandsynligt du har fået det samme.
Har ikke rørt hash siden den aften! og gør det heller ikke igen, det var et kæmpe chok!
Hvis du før dit første anfald har haft det psykisk svært f.eks en af dine nærmeste der har fået konstateret en alvorlig sygdom, ven der er død osv. Så kan det meget vel være det der har udløst angst. Og jeg vil gætte på du lider af panikangst, og du skal i behandling!
Mads
Jeg synes, det lyder godt, at du slet ikke rører hverken hash eller alkohol mere. Men selvfølgeligt skidt, at du er blevet så bange for det, så det skaber angst. Også skidt, at du har så stort behov for kontrol, så du kan blive angst af et svimmelhedsanfald.
Det lyder fornuftigt at tale med en psykolog. Det kan tit være en god hjælp. Jo før du får gjort noget mod angsten, desto hurtigere vil du kunne få det bedre.
Du spørger, om man kan få stress af at have angst så ofte. Det er nærmere omvendt: Angst er et tegn på følelsesmæssig stress. Man kan måske sige, at stress er en reaktion på overbelastning og når man er angst, så er man altid følelsesmæssigt overbelastet.
Hilsen Helene
- Helne tak for alle de gode råd, jeg synes det er nogle super gode ting du kommer med, selvfølgelig også dig Mads.
Man kan gå og føle man ikke har brug for en at snakke med osv, at man nok skal klare den. Men underbevidstheden kan brygge på en depression, og pludselig en dag kommer det som et lyn fra en klar himmel. Og det er især panikangst, som jeg vil gætte på du lider af.
Hilsen Helene