Smerter, lidokain,etc.
Kære Piger
Jer, der har haft og Jer der stadig har smerter, kan I ikke beskrive dem lidt mere præcist.
Jeg har smerter, når jeg har sex svarende til skedeindgangen. Mere præcist får jeg en rift ved skedeindgangen, som gør, at jeg højst kan have sex i et par minutter.
En til to dage efter sex har jeg mange smerter under vandladning. Det svier ekstremt meget i skedeåbningen og i miljøet omkring simpelthen grundet riften i skedeindgangen og den sårbare hud i mellemkødet.
Jeg er blevet informeret om at bruge Xylocain 5% på en tot vat hver nat den næste måned. Men hjælper det også på riften for jeg har ingen nervesmerter, som nogle af Jer piger vel har (når I behandles med botox)?
Det skal siges, at jeg har været hos samtlige af de førende læger her i DK (inkl. Knud Damsgaard, men jeg mangler info fra piger i samme båd).
Jeg har haft ovenstående i ti år.
Jeg vil være så taknemlig, hvis jeg får fyldestgørende svar.
Jer, der har haft og Jer der stadig har smerter, kan I ikke beskrive dem lidt mere præcist.
Jeg har smerter, når jeg har sex svarende til skedeindgangen. Mere præcist får jeg en rift ved skedeindgangen, som gør, at jeg højst kan have sex i et par minutter.
En til to dage efter sex har jeg mange smerter under vandladning. Det svier ekstremt meget i skedeåbningen og i miljøet omkring simpelthen grundet riften i skedeindgangen og den sårbare hud i mellemkødet.
Jeg er blevet informeret om at bruge Xylocain 5% på en tot vat hver nat den næste måned. Men hjælper det også på riften for jeg har ingen nervesmerter, som nogle af Jer piger vel har (når I behandles med botox)?
Det skal siges, at jeg har været hos samtlige af de førende læger her i DK (inkl. Knud Damsgaard, men jeg mangler info fra piger i samme båd).
Jeg har haft ovenstående i ti år.
Jeg vil være så taknemlig, hvis jeg får fyldestgørende svar.
Kommentarer
Jeg føler at hele min skedeindgang er som en brandsår og at min kæreste er en kaktus. Vi bruger en masse(!) glidecreme, men jeg kan heller ikke klare sex i lang tid af gangen. Smerterne er som oftest væk efter en halv times tid.
jeg har været diagnosticeret i 7 år og skal nu opereres af Knud. Hvordan har han behandlet dig?
Hilsen en af pigerne..
Tak for svar.
Kunne ikke huske mit kodeord, så har oprettet mig som ny bruger, nu med to nn'er. Men det er altså mig, der er trådstarter.
Altså, jeg har fået lavet podninger x mange og altid med negativt fund, fået taget blodprøver og fået gyn. undersøgelser, etc. Jeg har konsulteret ham ad flere gange med start i 2003, men jeg har endnu ikke fået en decideret behandling. Men operation er også på tale i mit tilfælde.
Knud har ALTID været behjælpelig og meget, meget omsorgsfuld, og jeg føler, han er en meget vigtig person for mig, for han er altid opbakkende.
Jeg tror ikke, vores symptomer er helt identiske, fordi du beskriver en brændende smerte. Det har jeg ikke. Derimod revner jeg i skedegangen, og det er ret invaliderende for et sexliv. Revner du - så det bløder? Og efterfølgende svier det - især ved vandladning... Kender du til disse symptomer?
Vil Knud lave en slimhinde udvidelse på dig eller hvad?
Jeg har haft forløb ved nok den bedste hudlæge (Carsten Sand) inden for dette område, og han har ikke kunne hjælpe mig af med dette problem. Men han er grundig med at udrede - og ligesom Knud meget omsorgsfuld.
Diverse gynækologer og hudlæger har, inden jeg kom til Carsten og dernæst Knud, forgæves prøvet diverse behandlinger med intet positivt til følge.
Knud vil fjerne den defekte slimhinde og erstatte den med slimhinde fra skeden. Men han kan ikke garantere at problemet afhjælpes. Succesraten er mere end 50-60%, men hvilke kvinder, der har gavn af denne operation kan ikke siges på forhånd. Så det er et sats.
jeg kender godt nok ikke til problemet, men jeg arbejder på et apotek.
Har du prøvet det der hedder dr. madsens salve? det kan købes i håndkøb, det bruges også til barnenumser.
håber du finder en løsning.
mvh ckk
Mange tak for Jeres råd. Jeg har for lang tid siden prøvet cremer a la Jeres forslag, og de har ikke været løsningen.
Marianne81, hvilken operation er det, du skal igennem?
Den operation du taler om har jeg fået lavet i 2003 pga. samme problem som du beskriver. Sviende rifter i mellemkødet ved skedeindgangen i forbindelse med sex, og også fornemmelsen af blærebetændelse efterfølgende.
Indgrebet hedder Wodroffs operation, og går ud på, at man skærer den hud væk som let revner. Forestil dig nærmest en trekant fra skedeindgangen ned mod endetarmen. Herefter løsner man slimhinden fra bagvæggen i skeden (denne er meget foldet) og trækker den nedad, og syr den på der hvor huden mangler. Dette er ud fra den betragtning, at denne slimhindehud er sund, og derfor ikke vil revne.
Nogle år efter dette indgreb havde jeg det godt, ny kæreste, god sex, men de seneste tre år har det været dårligt igen. Huden går i stykker, dybe, røde rifter, som gør helt vildt ondt.
Det skal siges, at jeg har LS også, så måske er det det der gør det værre. Det er ikke helt til at vide.
Skal i øvrigt til Knud i maj månded for første gang, det ser jeg frem til.
Jeg kan, som du kan se, ikke råde dig til hvad du skal gøre, blot fortælle om min erfaring.
Mange hilsner Anette
Jeg skal have fjernet de ømme slimhinder og trukket den gode slimhinde ned i stedet. Jeg siger ikke at sygdommen kommer pga væskemangel- oplever bare at mine slimhinder bliver irriterede når jeg ikke får nok væske. Måske er det også sådan for andre..
Mange tak for dit indlæg.
Vores problem lyder meget identisk. Jeg har dog aldrig fået påvist Lichen Scle. Var dine LS symptomer åbenlyse, eller fik du stillet diagnosen udelukkende ud fra biopsi? Jeg har nyligt fået lavet biopsi (Skejby), men denne viste intet unormalt, så jeg går stærkt udfra, at jeg er denne diagnose foruden. Men det har strejfet mig mange gange, om jeg kunne have LS! Har nævnt det for Knud, men han mente ret sikkert, at han med det blotte øje kunne udelukke dette.
Knud har forklaret mig om Wodroffs plastik, og jeg tror, man kan få den i en mindre og større udgave. Den mindre, hvor huden svarende til riften bortopereres og erstattes med "rask" slimhinde, og så den du fik udført for tre år siden, hvor også en del af mellemkødets slimhinde fjernes og erstattes med slimhinde fra skeden.
Det glæder mig, at du havde effekt af operationen. Dog er det trist, at problemet nu er returneret. Men kan du få en tilsvarende operation, eller er det kun et engangsforetagende. Ved du det?
Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvordan man har det lige efter operationen. Gør det generelt (meget) ondt? Jeg kan især forestille mig, at det er ret smertefuldt at tisse et par dage efter?!
Jeg har så mange spørgsmål, for du er den første, der har det akkurat som jeg har det.
Du skal se frem til at konsultere Knud! Han er lyttende, omsorgsfuld og så ved han jo altså rigtigt meget om dette problem.
Igen, tak for dit indlæg.
God weekend.
Tak for dit svar igen.
Operationen er den samme, som jeg er blevet forslået. Jeg håber virkelig, du får effekt af den.
Det kan godt være, at jeg var lidt hurtigt vedr. væskemangel, men jeg tror simpelthen ikke, at det influerer på mit problem. Men jeg kan da prøve at lægge mærke til, om der skulle være en sammenhæng.
God weekend.