Har jeg stress/depression/angstanfald?
Ja nu skal i bare høre her. Kan stress bryde ud nærmest som at man tænder for en kontakt? For i september sidste år, fik jeg det pludselig lidt skidt med ekstrem kulde i arme og ben, lettere svimmelhed og sitren i begge arme og ben. Kunne dårlig nok træde koblingen ned i bilen, så usikker var mine ben.
Dagen efter var det gået i sig selv igen, men da jeg landede ude på arbejde og havde været der i nogen tid, begyndte det stille og roligt at vende tilbage. Da jeg kom hjem derfra, prøvede jeg at knække min ryg lidt, for at se om den var ude af kurs. Et gevaldigt smæld kom der da og symptomerne var pist væk, indtil næste dag.
Næste trin på stigen blev så pludselige anfald med ekstrem høj puls, gerne på 120 slag/min som hvilepuls og forstærket svimmelhed. Svimmelheden er dog ikke værre end at jeg stadig kan tænke klart og løse krydsord osv og går heller ikke ind i ting. Og den kan fjernes ved at lægge sig et øjeblik og måske sove en lille times tid, hvor man slapper helt af, og så efter noget tid falder hjertet til ro igen.
Sådan gik det slag i slag indtil min læge anbefalede mig at køre på sygehuset og få lavet et EKG. Dette viste et sæt ekstraslag og jeg fik æren af at være indlagt i et par dage. Jeg blev så udskrevet igen, da lægerne ikke kunne se at jeg skulle fejle noget. Disse ekstraslag er ganske ufarlige fik jeg at vide, samtidig med at jeg fik konstateret skæv ryg og at hjertet ikke ligger helt hvor det skal + en lettere forstørret hjertehalvdel, naturligvis også ufarligt ville de mene.
Nu går det dog lidt bedre, det er noget tid siden jeg har haft disse anfald MEN... Der er en række symptomer jeg gerne ville høre med dette forum om, om det kan være stress eller der er andre der har oplevet noget lignende. Mine symptomer er som følger:
* Tendens til hovedpiner, meget sporadisk fordelt og nogen gange kun i den ene side, gerne venstre.
* Her forleden fik jeg, under lettere arbejde, lettere forhøjet puls samtidig med at mit venstre øjes synsfelt ligesom "blinkede" i takt med min puls. Jeg har også en enkelt gang været udsat for at det pludselig gjorde vildt ondt i venstre øje i ca 10 sekunder.
* Små "jag" i kroppen, dog mest lige bag brystbenet eller i venstre side af brystkassen, eller fra bugen og ind mod rygsøjlen.
* Knugende fornemmelse i brystet, dette er dog aftaget en del men har haft det.
* Klump i halsen, dog uden åndedrætsbesvær.
* Muskelsmerter i skuldre/armhuler/nakke ind i mellem, tilsyneladende uden forklaring.
* Ondt i ryggen, for det meste i området ved brystkassen.
* Lettere nedsat appetit, nogen gange skal jeg lytte efter maven for at høre den er sulten...
* Ikke samme sexualdrift som før, til stor glæde for kæresten
* Humørsvingninger, dog ikke så bratte, men alligevel fra dag til dag.
* Skal lige ligge at par timer i sengen før jeg rigtig kan sove.
* Perioder med muskelspasmer, en nerve der sitrer i en skulder så musklen strammes og løsnes hurtigt efter hinanden
* Ind i mellem mærkes det også som om at muskulaturen i hovedbunden bliver strammet op. Er også meget anspændt i nakke/skulderregionen.
* Tørhed i munden ind i mellem.
* Rastløshed, tankemylder, sidder nogen gange og tripper med benene af ukendte årsager.
* Øget forbrug af cigaretter, nogen gange 50 om dagen, dette er absolut ikke noget jeg bryder mig om at tænke på, da jeg gerne vil holde op! Ryger som regel 15 om dagen, så tænk jer til den hals jeg har dagen efter ved de 50!
* Føler ikke samme glæde ved diverse ting som jeg gjorde før.
* Panikslagen over tanken om jeg skal få et pludselig anfald eller falde omkuld midt under en koncert eller lign.
* Bider negle som bare f... Næsten helt op til albuerne
* Irritabel, sur ind i mellem.
* Hvis jeg rykker hovedet hurtigt, kan synet godt halte lidt efter og først stille skarpt efter et lille sekund.
* Kan godt tage alting lidt tungere end normalt. At man ikke føler sig tilstrækkelig eller føler sig inkompetent.
* Rysten på hænderne når jeg laver pillearbejde og skal koncentrere mig meget.
* Oplever at der ikke skal så meget til at vælte læsset længere. Her forleden havde jeg et nedbrud på min elskede pc. Skidtet ville ingenting og så var jeg solgt. Alle ting kom myldrende frem inde i hovedet, følelsen af intet lykkes for en osv. (pcproblemet var dog ikke værre end et defekt kabel, fandt jeg ud af efter at have sundet mig lidt og mandet mig op igen)
* Glemsomhed, kunne dårlig nok huske at jeg havde fremstillet noget fusk til en kollega i sidste uge, så lignede et spørgsmålstegn da han kommenterede arbejdet. Forvirret er man også, glemmer at tage det halve med når man går. Motion er sundt
* Natholdsarbejde, 12 timers vagter fra 18:30 til 6:40. Dette er imidlertid blevet erstattet af eftermiddagshold fra 14:35 til 01:10. Dette gør min søvn noget bedre, da jeg har svært ved at sove ved højlys dag. Det skal også lige siges at jeg sommeren igennem langtfra har fået de daglige 8 timers søvn og har haft mange arbejdsopgaver, både for venner og bekendte men også på vores hus som trænger til en gang hattelak så at sige. Alt dette ved siden af det alm. arbejde.
* Økonomiske spekulationer. Vi kender vel alle dette problem med at gerne ville have råd til så meget forskelligt. Og den altoverskyggende rente osv osv osv.
* Får ofte kolde hænder og fødder når jeg sidder stille i længere tid, f.eks. hvis jeg lige får lyst til at se en film. Dette er mig meget uvant, har altid haft varme hænder, uanset om jeg var ude i frostvejr eller hvad jeg nu havde gang i. Har ofte kolde hænder og fødder når jeg vågner, selvom de er godt pakket ind i dynen.
* Er vist også blevet lettere overfølsom overfor kulde end før. Kan begynde at fryse, bare jeg træder 6 skridt på et koldt gulv
Er nærmest pr automatik begyndt at spise noget sundere og noget mindre mængde, mere frugt, aldrig sodavand til dagligt mere imod 3 liter dagligt før og så er jeg begyndt at gå lidt ture ind i mellem når vejret eller lejligheden byder sig. Næste skridt er at kvitte tobakken, dette har jeg dog prøvet i de dage jeg var indlagt, men syns at abstinenserne forhøjede stressniveauet og gjorde mig endnu mere rastløs.
Jeg overvejede at besøge en kiropraktor, da det pludselig slår mig at jeg havde en rimelig tungt løft den dag jeg blev syg, men lægen syns jeg skal vente. Tænk nu hvis det hjalp, hva. Overvejer også at opsøge en massør. Og vil gerne til en ortopæd for at se om jeg skal bruge indlægssåler i mine sko, men ved ikke hvorfor lægen ikke sendte mig til sådan en, givet at hun også har kendskab til mine rygproblemer.
Men da mine symptomer passer på et hav af sygdomme, vil jeg selv prøve udelukkelsesmetoden, når nu lægerne har deres hoved oppe i røven. Jeg har også fået at vide af min læge at jeg muligvis også var lettere deprimeret, men det pynter sku heller ikk på resultatet at lægevidenskaben ikke kan hitte rede i min situation.
Håber virkelig at der er en derude der kan genkende denne historie eller som har dyb indsigt i stressens onde verden, for nu er det absolut ikke sjovt at sidde i uvisheden længere.
Dagen efter var det gået i sig selv igen, men da jeg landede ude på arbejde og havde været der i nogen tid, begyndte det stille og roligt at vende tilbage. Da jeg kom hjem derfra, prøvede jeg at knække min ryg lidt, for at se om den var ude af kurs. Et gevaldigt smæld kom der da og symptomerne var pist væk, indtil næste dag.
Næste trin på stigen blev så pludselige anfald med ekstrem høj puls, gerne på 120 slag/min som hvilepuls og forstærket svimmelhed. Svimmelheden er dog ikke værre end at jeg stadig kan tænke klart og løse krydsord osv og går heller ikke ind i ting. Og den kan fjernes ved at lægge sig et øjeblik og måske sove en lille times tid, hvor man slapper helt af, og så efter noget tid falder hjertet til ro igen.
Sådan gik det slag i slag indtil min læge anbefalede mig at køre på sygehuset og få lavet et EKG. Dette viste et sæt ekstraslag og jeg fik æren af at være indlagt i et par dage. Jeg blev så udskrevet igen, da lægerne ikke kunne se at jeg skulle fejle noget. Disse ekstraslag er ganske ufarlige fik jeg at vide, samtidig med at jeg fik konstateret skæv ryg og at hjertet ikke ligger helt hvor det skal + en lettere forstørret hjertehalvdel, naturligvis også ufarligt ville de mene.
Nu går det dog lidt bedre, det er noget tid siden jeg har haft disse anfald MEN... Der er en række symptomer jeg gerne ville høre med dette forum om, om det kan være stress eller der er andre der har oplevet noget lignende. Mine symptomer er som følger:
* Tendens til hovedpiner, meget sporadisk fordelt og nogen gange kun i den ene side, gerne venstre.
* Her forleden fik jeg, under lettere arbejde, lettere forhøjet puls samtidig med at mit venstre øjes synsfelt ligesom "blinkede" i takt med min puls. Jeg har også en enkelt gang været udsat for at det pludselig gjorde vildt ondt i venstre øje i ca 10 sekunder.
* Små "jag" i kroppen, dog mest lige bag brystbenet eller i venstre side af brystkassen, eller fra bugen og ind mod rygsøjlen.
* Knugende fornemmelse i brystet, dette er dog aftaget en del men har haft det.
* Klump i halsen, dog uden åndedrætsbesvær.
* Muskelsmerter i skuldre/armhuler/nakke ind i mellem, tilsyneladende uden forklaring.
* Ondt i ryggen, for det meste i området ved brystkassen.
* Lettere nedsat appetit, nogen gange skal jeg lytte efter maven for at høre den er sulten...
* Ikke samme sexualdrift som før, til stor glæde for kæresten
* Humørsvingninger, dog ikke så bratte, men alligevel fra dag til dag.
* Skal lige ligge at par timer i sengen før jeg rigtig kan sove.
* Perioder med muskelspasmer, en nerve der sitrer i en skulder så musklen strammes og løsnes hurtigt efter hinanden
* Ind i mellem mærkes det også som om at muskulaturen i hovedbunden bliver strammet op. Er også meget anspændt i nakke/skulderregionen.
* Tørhed i munden ind i mellem.
* Rastløshed, tankemylder, sidder nogen gange og tripper med benene af ukendte årsager.
* Øget forbrug af cigaretter, nogen gange 50 om dagen, dette er absolut ikke noget jeg bryder mig om at tænke på, da jeg gerne vil holde op! Ryger som regel 15 om dagen, så tænk jer til den hals jeg har dagen efter ved de 50!
* Føler ikke samme glæde ved diverse ting som jeg gjorde før.
* Panikslagen over tanken om jeg skal få et pludselig anfald eller falde omkuld midt under en koncert eller lign.
* Bider negle som bare f... Næsten helt op til albuerne
* Irritabel, sur ind i mellem.
* Hvis jeg rykker hovedet hurtigt, kan synet godt halte lidt efter og først stille skarpt efter et lille sekund.
* Kan godt tage alting lidt tungere end normalt. At man ikke føler sig tilstrækkelig eller føler sig inkompetent.
* Rysten på hænderne når jeg laver pillearbejde og skal koncentrere mig meget.
* Oplever at der ikke skal så meget til at vælte læsset længere. Her forleden havde jeg et nedbrud på min elskede pc. Skidtet ville ingenting og så var jeg solgt. Alle ting kom myldrende frem inde i hovedet, følelsen af intet lykkes for en osv. (pcproblemet var dog ikke værre end et defekt kabel, fandt jeg ud af efter at have sundet mig lidt og mandet mig op igen)
* Glemsomhed, kunne dårlig nok huske at jeg havde fremstillet noget fusk til en kollega i sidste uge, så lignede et spørgsmålstegn da han kommenterede arbejdet. Forvirret er man også, glemmer at tage det halve med når man går. Motion er sundt
* Natholdsarbejde, 12 timers vagter fra 18:30 til 6:40. Dette er imidlertid blevet erstattet af eftermiddagshold fra 14:35 til 01:10. Dette gør min søvn noget bedre, da jeg har svært ved at sove ved højlys dag. Det skal også lige siges at jeg sommeren igennem langtfra har fået de daglige 8 timers søvn og har haft mange arbejdsopgaver, både for venner og bekendte men også på vores hus som trænger til en gang hattelak så at sige. Alt dette ved siden af det alm. arbejde.
* Økonomiske spekulationer. Vi kender vel alle dette problem med at gerne ville have råd til så meget forskelligt. Og den altoverskyggende rente osv osv osv.
* Får ofte kolde hænder og fødder når jeg sidder stille i længere tid, f.eks. hvis jeg lige får lyst til at se en film. Dette er mig meget uvant, har altid haft varme hænder, uanset om jeg var ude i frostvejr eller hvad jeg nu havde gang i. Har ofte kolde hænder og fødder når jeg vågner, selvom de er godt pakket ind i dynen.
* Er vist også blevet lettere overfølsom overfor kulde end før. Kan begynde at fryse, bare jeg træder 6 skridt på et koldt gulv
Er nærmest pr automatik begyndt at spise noget sundere og noget mindre mængde, mere frugt, aldrig sodavand til dagligt mere imod 3 liter dagligt før og så er jeg begyndt at gå lidt ture ind i mellem når vejret eller lejligheden byder sig. Næste skridt er at kvitte tobakken, dette har jeg dog prøvet i de dage jeg var indlagt, men syns at abstinenserne forhøjede stressniveauet og gjorde mig endnu mere rastløs.
Jeg overvejede at besøge en kiropraktor, da det pludselig slår mig at jeg havde en rimelig tungt løft den dag jeg blev syg, men lægen syns jeg skal vente. Tænk nu hvis det hjalp, hva. Overvejer også at opsøge en massør. Og vil gerne til en ortopæd for at se om jeg skal bruge indlægssåler i mine sko, men ved ikke hvorfor lægen ikke sendte mig til sådan en, givet at hun også har kendskab til mine rygproblemer.
Men da mine symptomer passer på et hav af sygdomme, vil jeg selv prøve udelukkelsesmetoden, når nu lægerne har deres hoved oppe i røven. Jeg har også fået at vide af min læge at jeg muligvis også var lettere deprimeret, men det pynter sku heller ikk på resultatet at lægevidenskaben ikke kan hitte rede i min situation.
Håber virkelig at der er en derude der kan genkende denne historie eller som har dyb indsigt i stressens onde verden, for nu er det absolut ikke sjovt at sidde i uvisheden længere.
Kommentarer
Jeg tror du har fat i noget af det...
jeg tror også godt at det kan være symptomer på både stress og depression... for jeg lider af begge de to og har mange af de symptomer du beskriver...
desuden ser det også ud til at du har presset dig selv meget på det sidste og ganske meget over sommeren hvilket jo sagtens kan resultere i generel og "delayed " stress og at du "kører" dig selv videre, at du er nemmere at vælte og pirrelig, kan jo også sagtens være fordi at du er mere følsom igen også pga "delayed" og nuværende stress fordi kroppen er ude af balance... både fysisk, måske også hormonmæssigt ,og mentalt
Med hensyn til at din læge siger "vent med kiropraktor" kan have den irriterende men logiske forklaring at de desværre stadig synes at de er "kvaksalvere" på trods af at de er godkendt af sundhedsstyrelsen.... jeg har kun hørt historier om læger der løfter øjenbryn eller direkte kritiserer patienter der har været ,eller insisterer på at gå, til kiropraktor så hvis du har råd (og lyst ) til det synes jeg absolut at du skal gøre det uanset hvad lægen siger, jeg er overbevist om at det ikke kan skade og har oplevet kun hørt at det hjælper...
Efter min erfaring og hvad jeg har hørt virker lægerne herhjemme rimligt ukompetente (desværre) i mange henseender, så snart det ikke handler om fysiske sygdomme og noget der kan måles i en blodprøve
Nu ved jeg ikke hvor gammel du er men det kan måske også være alders relateret, evt en "midtvejskrise" og eller "overgangs alder" ( og ja det kan også ske for mænd , desværre, pga af hormon ubalancer... (hvis du kun er 24, som dit navn "indikerer" er det nok ikke ovenstående, men hormon ubalance kan ske når som helst, og i princippet er det også det en "klinisk" depression er, da der er "koks i" hjernens kemi... og det er det evt "lykkepiller" i nogle tilfælde kan hjælpe med...WARNING: det er ikke lykke piller, men derimod antidepressiver for de kan højest stabilisere humøret lidt og løfte det lidt hvis man er langt nede så ingen mirakler der... desværre.)
hvis jeg var dig...
og hvis du har råd så hold 2-3 ugers ferie ( og IKKE ARBEJDE og helst væk fra hjemmet, men det kan måske være svært at kombinere med følgende:)... og i ferien så:
Start hos KIROPRAKTOR....( for ubalancer i ryggen kan også give hormon ubalancer)
og hvis der ikke sker en bedring efter to gange ( det kan dog sagtens kræve flere behandlinger, men der bør være en bedring),
Så begynd at overveje mere alternative muligheder evt, AKUPUNKTUR
(helst hos en kinesisk læge, da de arbejder mere med "helheds situationer" end danskere)
Eller en HEILPRAKTIKER(helhedsterapuet)
Eller (nu bliver du nok bange(=... ) samtaleterapi, enten hos psykolog eller psykoterapuet...
Eller igen hvis penge er et problem så overvej om du evt vil prøve medicinering... og gå til lægen og få henvisning til psykiater... de laver som regel også noget samtale terapi...
Jeg håber at det kan være til hjælp og at du snart får det bedre Held og lykke Jeg håber at du snart kan få skåret ned på smøgerne...
KH
Naninja
Det er også begyndt at trykke både i hoved og hals og har synsforstyrreler ind i mellem, ligesom om der flyver en "flue" rundt i synsfeltet eller nogen ormelignende gennemsigtige genstande, det er svært at forklare. Og til morgen 2 heftige stik lige over hjertet. Urolig blir man da! Og så har jeg også haft en del mærkbare ekstraslag fra hjertet. Synes også min åndedræt virker lettere besværet i forbindelse med den trykken i hoved/hals, dog ikke så jeg skal kæmpe for at få luft, ellers ville jeg da ikke ha tid til at sidde her
Har fået anbefalet en kiropraktor af en kollega, det ville koste 750 kr for tre gange behandling (1. behandling er vist bare en konsultation + røntgen). Der er det jo også godt, at min arbejdspladsbetaler halvdelen af regningen til både massør og kiropraktor. Jeg har også overvejet at prøve kranio sakral terapi + kiropraktor + massør, for sommeren sidste år bød også på en arbejdsskade hvor jeg fik trykket hovedet hurtigt forover af et lysstofarmatur der blev hjulpet godt på vej af 80 kilo jernplade + senere på sommeren et stød fra et demonteret kraftstik (hvordan der ku være strøm i kablet når jeg havde pillet det ud af væggen og ventet i 5 min før jeg begyndte at rode med det. Det kommer jeg aldrig til at fatte). Massøren ville vist koste 300 og noget i følge en kollega.
Ydermere har jeg i julen 2008 fået foretaget en Holter-monitoring ved rigshospitalet, men der har jeg ikke hørt noget endnu, trods mange opkald (travlhed, synes jeg hørte et eller andet sted at de havde over 80.000 holtermaskiner de skulle aflæse). Næste mandag skal jeg til arbejds-ekg, og der vil også foreligge et resultat fra en røntgenbillede af brystkassen samt et hvile-ekg jeg fik foretaget i torsdags. Så nu må de da snart kunne se hvis der er noget galt. Har også investeret i en kondicykel, både fordi motion er sundt for kroppen men også for sjælen. Jeg ved bare ikke om jeg tør bruge den rigtig, i tilfæde af dårlig hjerte. Lidt cykler jeg da på den, men langtfra med fuld skrue. Har ikke den vilde lyst til at bringe mig selv i livsfare som sådan syns jeg. Synes også jeg har lidt lidt af forstoppelse med afføring sjældnere end ellers (lækkert emne hva) men synes det er gået lidt i sig selv igen. Ved ikke om det kan skyldes at jeg i det daglige spiser megen frugt, især i de 10 timer jeg er på arbejde. Føler også ind i mellem tørhed i munden. Samt lidt lettere hæshed periodisk.
Rygestop, ja, det er jo en fiasko - igen igen igen igen. Synes ikke jeg har overskud til sådan noget, selvom jeg har alt at vinde lige nu...
Nu må jeg lige se, jeg tror jeg lige vil have overstået arbejds-ekg og diverse andet før jeg begynder på noget nyt med massører osv, synes jeg har svært ved at overskue det her sygdomsgrej lige for tiden...
Grunden til jeg ikke har alle symptomer med i første besked er lutter pladsmangel...
Jeg synes det er sådan lidt ringe et eller andet sted at bornholms hospital er den handlekraftige uden udstyr og at rigshospitalet er den vattede med alle remedierne... Og at ingen tager ansvar for noget som helst. Det er måske lige før at ens historie er guf for patientklageforeningen...
En lektie har dog lært - man skal lade være med at søge efter symptomer på nettet, da det oftest udmynter sig i gravalvorlige sygdomme. Mon det hænger sammen med at alle de hjemmesider man finder tilhører store foreninger som har kapital til at søsætte sådanne sider?
Jeg har overvejet om jeg burde få taget en blodprøve igen, da det er 6 mdr siden. Det kan jo være der er noget at finde denne gang. Og så måske få den udviddede blodprøve, i stedet for bare de sædvanlige ting. Det ville være rart at vide at "hydraulikken" ikke fejler noget
Hvis der er andre der har gode ideer må de meget gerne skrive, for jeg begynder så småt at være temmelig rådvild efterhånden.
Puha, sikke en smøre efterhånden, men desperat bliver man da når nu ingen andre end en selv foretager sig noget...
Først og fremmest vil jeg sige, at jeg forstår din desperation. Du har rigeligt med symptomer på stress, til at jeg også ville være bekymret.
Du skriver, at ingen tager ansvar for noget som helst. Hvis vi skal se lidt nøgternt -og filosofisk -på det, så er der i ”ingen” også inkluderet dig selv!
Det er brandhamrende vigtigt, at du begynder at lytte til de signaler som din krop har givet og stadig giver dig. Det er brandhamrende vigtigt, at du bliver undersøgt for, hvad end du måtte tro, at der er i vejen med dig. Du nævner nogle konkrete ting, som der skal ses på. Når du bliver udredt og får at vide at der (formentlig/forhåbentlig!) ikke er noget som er uopretteligt, så har du dit livs chance for at slå en streg i sandet og tage dit liv op til revision.
De symptomer stress giver i kroppen, for det er dér vi kan aflæse vores stress, negligerer vi ofte. Nogen har sagt, at når det lille logo for, at der mangler olie på bilen, lyser på instrumentbrættet, så skruer vi blot op for musikken! Ikke nogen logisk handling, men sådan kan vi mennesker altså finde på at handle. Oversæt det lille billede til områder i dit liv. Vi gør det alle sammen i større eller mindre grad. Men den stressede skal især være opmærksom, for det er allerede gået galt med lydhørheden overfor de tydelige signaler som kroppen giver. Kroppen bliver fremmed for os, hvem vil have med en størrelse der bare brokker og brokker sig konstant? Nej, vel - ud til højre med den. Men de kropslige symptomer siger jo, at den skriger på hjælp. Du skal i gang med at generobre krop, sans, samling og fornuft.
Man siger, at det tager lige så lang tid at komme af med stress, som det har taget at få det. Under forudsætning af, at du naturligvis gør en indsats for at slippe af med den.
Her et nogle gode råd:
• Erkend og tag aktion på din stress
• Skaf dig viden om stress, krop og sind. Der er masser af sider på nettet, som du kan starte med
• Bliv opmærksom på præcis dine faresignaler og stop op når du møder dem. Træk vejret! Overvej: kan jeg gøre noget andet her?
• Beslut dig for aldrig, at ville havne i denne ulidelige situation igen i dit liv.
• Tag dig selv alvorligt! Tag ansvar for dit liv!
• Lær at sige NEJ!, NÅ! PYT! Og for guds skyld lær at bruge ordet HJÆLP!
• Dyrk yoga og lær åndedrætsteknikker, for større ro og dermed overblik
• Og der er et hav af andre……….
Vi kender forhåbentlig alle KRAM. K for Kost, R for Rygning, A for alkohol, M for motion. Start med at få rytme og ro i dit liv. Disse enkle råd er slet ikke så tosset at starte med.
Derefter, eller undervejs, kunne du med et lidt bedre overskud, henvende dig til en, der også kunne sætte fokus på og være dig en støtte mht. dit indre liv. For, at få restitueret kroppen gør det jo ikke alene, der skal ændringer til mht. indgangsvinkler til de problematikker, som du måtte have i præcist dit liv.
Og ja, måske synes du at det er barske ord, men hvem, som har været der, vil forblive i en tilstand af kronisk stress? Jeg kender ikke nogen. Dine stresssymptomer burde være motivation nok i sig selv.
Se at komme i gang, det haster
Held og lykke med det
Helle246
Prøv om du kan få gode råd på denne hjemmeside:
www.tungmetal.dk
Det gælder om at finde en årsagsdiagnose og ikke bare en symptomdiagnose.
Held og lykke med jagten på årsagen / årsagerne til dine symptomer.
Jeg synes det er vigtigt at sige til dig at jeg absolut ikke tror du fejler noget som helst - OG at det bekymrer mig at du siger at din læge ikke tror på dig -
Du skal lære at være kritisk - det er din krop, så derfor er mit råd til dig : SKIFT LÆGE - han skal tage dig seriøs og han kan også give dig noget beroligende og hjælp til at komme ud af din stress.
Jeg kender godt det der med at have trykken i halsen, hovedet - det medførere at man bliver svimmel osv. - motion hjælper hos mig, og så skal du nedsætte dit cigaretforbrug, men det ved du nok godt selv:) De kan gi dig mere stress, og følelsen af at man er træt osv.
Stress, angstanfald kan håndteres, og man kan lære at leve med det - jeg er godt nok ikke selv helt der endnu, men jeg knokler med min motion, sund mad osv.
Min holdning er også at det er ALT FOR DYRT at gå til psykolog osv. det burde der laves om på, - det skal være et tilbud, da psygiske problemer også er en sygdom.
Pøj, pøj med dig og din krop - HUSK det er din krop der driller så du tror du er syg - men det er du ikke:))
- Bølge af overvældende panik
- Følelse af at miste kontrollen over sig selv fuldstændig
- Følelse af blive tosset/skør/sindsyg
- Hjertebanken
- Brystsmerter eller trykken i brystkassen
- Vejrtrækningsproblemer / åndedrætsbesvær
- Følelse af at man er tæt på at besvime
- Synkebesvær eller fornemmelse af at man bliver kvalt
- Hyperventilation
- Varme jag i kroppen
- Kuldegysninger
- Rysten eller skælven
- Svimmelhed
- Mavekramper
- Følelse af at være "løsrevet" eller uvirkelig
Heldigvis findes der en masse mulighede for selvterapi, hvor man kan stille sig selv relevante spørgsmål om, hvad man kan gøre for at få mindre stres i livet. Angstanfald kan f.eks. reduceres eller fjernes ved at sige nej til opgaver, man påtager sig, selvom man ikke behøver det.
Er 20 år gammel. Og har den seneste måneds tid været plaget af angst. Det siger min læge i hvert fald.
Har fået lyttet til hjertet 2 gange, fået taget blodprøver, og et EKG, intet har vist noget.
Her i dag oplevede jeg et angstanfald, det varede kun 10-15 sek. Fra det startede til det sluttede.
Jeg lå og sov en let søvn, da jeg lige pludselig begyndte at hyperventilere og få hjertebanken og det begyndte at prikke i min venstre hånd samt det nederste stykke af min venstre arm. Det var ikke så rart. Og det kom bare pludseligt, og det var ikke fordi jeg havde mareridt.
Men jeg vil bare lige høre om et angstanfald også kun kan vare 10-15 sek.
Fordi jeg har læst lidt om at et normalt angstanfald varer 5-10 min.
Jeg har mange af de samme symptomer som angst kan medfører, men samtidigt føler jeg mig ikke helt overbevist, på trods af de test der er blevet foretaget.
Jeg frygter hele tiden at det er noget med hjertet, og kan ikke se positivt på noget som helst lige p.t.
Tror I det skyldes angst? Er meget bekymret. Selvom jeg hele tiden får at vide at det skyldes angst.
Det virker voldsomt når det står på. Mit første anfald stod på omkring 30 min.
Men tilbage til anfaldet i dag. Er det normalt at et angstanfald kan vare så kort tid?
Håber på et svar
På forhånd tak
Mads