Liothyronin eller ej??

slettet3494

Kære Anemone
Tusinde tak for din søde hilsen -jeg er selv meget spændt på min T3 den var 3.5 da jeg sidst fik den taget og nu kører jeg på dette 5 mdr så den vil nok være over 4 tror jeg -Ja det har set meget sort ud for mig -jeg gad dårlig leve på et tidspk-var mega træt -depri-fed og konstant muskel og led smerter -Det er en sygdom fanden har skabt og derfor er jeg meget taknemmelig idag jeg føler mig rask -jeg håber bare det varer ved -vi ved jo godt at når der pilles ved medicinen kan det hurtigt gå ned af bakke-
Mange hilsener
Kirsten

anemone1

Ja, jeg forsøger også at se lidt lyst på sygdommen. Men det kan dæleme være svært.
Ja, har bare følt, at jeg havde behov for at tude idag. Endnu ingen kræfter og energi. Følte at kroppen ikke ville bære mig.
Forrige fredag var en god dag, hvor jeg også var i godt humør. Siden da er jeg bare blevet tiltagende dårligere. I forgårs lå jeg bare på sofaen hele dagen i joggingtøj og havde slet ikke kræfter til at blive vasket. Det er ligesom, at hvis jeg har én enkelt god dag - så kommer mange dårlige bagefter.
Så tænker jeg: I morgen må det da gå bedre.
Jeg havde gjort op med med selv, at I dag skulle min mand og jeg på en gåtur. Jeg har jo ikke godt af, at kroppen ikke bliver brugt. Jeg skulle virkelig tage mig sammen. Vi tog en rask gåtur på 1 time. Det var dejligt bagefter. Jeg kan dog godt mærke at det "værker" i musklerne, men vi ved jo hvor sundt luft og motion er.
Jeg tror det er 3. gang i min sygdomsperiode vi har gået. Ellers har jeg bare nusset rundt i hjemmet - og det giver jo heller ingen kræfter og energi. Men hvad gør man, når kroppen bare står af?
Ja, det er virkelig en ondskabsfuld sygdom. Den går ud over så meget. Jeg har heller ingen kræfter til at have sex med min mand. Og hvis vi 1 enkelt gang har prøvet, har det resulteret i ulidelige muskelsmerter bagefter. Ja, vi bliver frataget mange "goder" - det er virkelig til at blive frustreret over.
Kærlig hilsen Anemonen