Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Vitaminpille-junglen

Redigeret 27 juni, 2010, 07:44 i Vitaminer og mineraler
Kære alle
Jeg kom lige forbi her i vitamin-debatten og tænkte, at I kunne give mig et godt råd. Jeg har læst lidt inde på Netdoktors sider ang. vitaminer, men jeg synes ikke rigtig jeg kan finde et råd til, hvilken vitaminpille, man skal købe, for at være helgarderet. Altså - der er VIRKELIG mange mærker på markedet af alle mulige forskellige typer, og jeg er meget i tvivl om, hvilken slags, jeg skal købe - overvejer sådan en multi-dit-og-dat der kan det hele, men hvis I andre har nogle gode bud, så er jeg meget lydhør! :-)

HÅber I skriver -

kh Cykelmyggen
«1

Kommentarer

  • Hej Cykelmyg,

    Jeg tager for det meste (når jeg ellers husker det) en vitaminpille hver morgen. Jeg har ikke så meget forstand på de forskellige mærker - og dem jeg tager er vist nogle ganske almindelige nogle. Der er dog ikke jern i. Der er noget om, at jern ikke optages særlig godt sammen med kalk, så hver aften tager jeg så en jern-pille (når jeg ellers husker det). Jeg vil også rigtig gerne høre fra andre, der har gode råd om hvilke vitaminpiller der er særlig gode. Det er ganske rigtigt en jungle derude ;-)

    Venlig hilsen
    B
  • Hej Cykelmyg

    Ja, det kunne jeg også godt tænke mig at vide.

    Jeg hørte læge Peter Quortrup Geisling fra TV-programmet ”Ha’ det godt” udtale, at man lige så godt kunne vælge den billigste vitaminpille.

    Men for det første mener jeg, at det er vigtigt, at vitaminerne og mineralerne findes i en form, der er let for kroppen at optage, og ikke f.eks. er fremstillet syntetisk, som de nogle gange er i billige vitaminpiller.

    Det hjælper jo heller ikke noget, at kalken i vitaminpillen findes som calciumcarbonat, hvis man ikke kan optage calciumcarbonat, hvilket det fremgår af forskellige undersøgelser, at man ikke kan.

    For det andet er der i de fleste vitamin- og mineralpiller kun ganske små mængder, og så kan det vel egentlig være næsten ligegyldigt, om man tager vitaminpiller eller ikke.

    Da jeg i sin tid gik hos en kostvejleder, fik jeg det råd at tage vitaminpillen Spektro. Den tog jeg i flere år. Men eftersom der ikke er så meget af de enkelte ting i pillerne, og jeg har nogle helbredsskavanker (træthed og en arvelig tendens til at få øjensygdommen AMD), var jeg nødt til at tage ekstra tilskud af flere forskellige antioxidanter, samt B-vitamin og andet.

    Jeg blev træt af at tage så mange piller. Derfor blev jeg glad, da jeg fandt vitamintabletten Omnimin, som indeholder ret store mængder af de enkelte ting, hvis man tager den anbefalede dosis på 2 tabletter om dagen.

    Nu er jeg så her i debatten blevet gjort opmærksom på, at man muligvis får for meget kobber, hvis man tager 2 Omnimin hver dag. Og desuden skal jeg for mine øjnes skyld helst have A-vitaminet som betacaroten, og i Omnimin findes A-vitaminet desværre som Retinol.

    Jeg går nok tilbage til det tidligere system og tager Spektro, som min kostvejleder anbefalede. Jeg prøver at få så mange som muligt af de vigtige stoffer gennem maden. For mine øjnes skyld spiser jeg næsten hver dag gulerødder (betacaroten) og æg og mørkt farvede bær (antioxidanter).

    Jeg synes virkelig, at det er en jungle, og jeg ville være glad, hvis der var nogle, der ville komme med et bud på, hvilken vitaminpille, der er bedst og ikke mindst hvorfor.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Abugge og Kameliadamen

    Tak for indlæggene - Jeg tror du peger på noget meget væsentligt, Kameliadame, mht. indholdet i pillerne. Men det er dét der med, at jeg lidt søger et overblik over, hvilke piller der har 'lidt' og 'meget' i pillerne, så man ikek skal ud og selv sammenligne 1000 forskellige pilleglas - det burde være lettere at finde ud af end at skulle enten dét eller opsøge en kostvejleder for at få de helt korrekte vitamin-niveauer i sine vitaminpiller. Altså, jeg tænker bare, at der burde findes en 'standard'-pille til hhv. 'voksen kvinde', 'voksen mand', 'teenager-pige', 'teenager-dreng' mv. som man så kunne købe, og som passer til sit køn og alder - og så ikke så meget andet lirum-larum :-) Kender I til nogle piller i denne type?

    Håber at der er flere der vil deltage i debatten!! :-)

    rigtig god weekend til alle

    kærlig hilsen Cykelmyggen
  • Hej
    Det er et rigtig interessant spørgsmål, som jeg også godt kunne tænke mig at høre svaret på.

    Håber der er nogen, der kender vitamin-markedet godt, og ved det!

    kh Blyant
  • Hej.

    Jeg tror, der kun er en måde, at hitte ud af vitamin-jungelen.
    Det kræver en del frivillige og en masse blodprøver. Det er ikke nok, at vitaminerne indholder det de skal, hvis optagelsen af det virksomme stof udebliver.
    De fleste kender nok lego-klodser. Vi tager en rød. Og en blå af et andet fabrikat med andre dimensioner. Nu har vi det vi skal bruge. Rød og blå klods, lavet af plastik. Lige meget, hvordan vi vender og drejer dem, vil de ikke hænge sammen! Et barn vil nok hurtigt lægge dem fra sig, " som ikke brugbart legetøj."
    Det samme gælder vitaminer. Bare med den forskel, vi ved ikke om vi bruger " dem eller ej".
    Derfor tanken med blodprøver, nærmest en før/efter-prøve. Og alle test personer bør tage samme vitamin-pille. Og samme personer, går så videre til et andet mærke og ser, hvordan det går, o.s.v. Grunden til at det skal være de samme personer, er at det kan variere meget med kostvaner, levevis o.a. På den måde vil man få et generelt billede af, hvilke mærker der er gode.
    Jeg tror ikke, at prisen på vitaminerne vil spille nogen større rolle. Men producenterne vil nok stå i kø for, at stå øverst på en sådan given liste. Og det ville være dejligt for os der køber vitaminer.
    Det var lidt af et postulat jeg fik trukket ud af ærmet. Håber nogen reflekterer på tanken.

    M.v.h
    Cyklus
  • Din tanke lyder spændende, men mon der nogensinde kommer en sådan undersøgelse.
    Selv gør jeg det, at ALLE de mangelstoffer der kan undersøges vis en simpel blodprøve, får jeg foretaget hos lægen.
    Det giver mig, omkring visse vitaminer og mineraler, et klar billede af, hvad min krop mangler.
    Kunne aldrig drømme om at gå på rov i helsekostbutikken eller i Matas og købe lidt af hvert.
    Ikke ufarligt, hvis jeg eller andre, ligefrem i forvejen har et højt niveau af det stof jeg køber.
    Med lidt viden om, hvad der skal til for at optage midlerne, finder jeg det ikke så svært.
    M.v.h. Chindi
  • Hej Cyklus og Chindi

    Jeg tror ikke, at en sådan test af vitaminpiller, som du foreslår, Cyklus, vil kunne bevise noget, og jeg tror ikke engang, at den kan lade sig gøre.

    Du skriver jo meget præcist: ”Det er ikke nok, at vitaminerne indeholder det, de skal, hvis optagelsen af det virksomme stof udebliver.”

    Det vil nok altid være individuelt, hvordan mennesker optager forskellige næringsstoffer. Optagelsen afhænger jo af, hvordan deres sundhedstilstand i forvejen er, og om der er tilstrækkelige lagre af de næringsstoffer, som støtter optagelsen af de enkelte vitaminer og mineraler, og ikke for mange af de næringsstoffer, der hindrer en optagelse. Vi hører gang på gang om folk, der vanskeligt kan optage f.eks. D-vitamin eller jern eller B12-vitamin.

    Til forskel fra legoklodser, som altid passer sammen, fordi de fremstilles af det samme firma, nemlig Lego, så er mennesker vidt forskellige :o)

    Chindi, du skriver, at du selv får undersøgt for alle de mangler, som det er muligt at få undersøgt for hos lægen.

    Det gør jeg sådan set også. Men for det første eksisterer den mulighed vel ikke for alle? For mit vedkommende er det sådan, at jeg i forvejen skal have taget blodprøver i forbindelse med min blodtryksbehandling, og når man skal det, vil lægen ofte lige sørge for at tjekke nogle vitaminer eller mineraler ved samme lejlighed. Jeg tror ikke, at lægerne er villige til at undersøge alle mennesker for mangler, hvis der ikke er tungtvejende grunde, eller hvis de pågældende ikke i forvejen skal have taget blodprøver af andre årsager.

    For det andet er det jo langtfra alle vitaminer og mineraler, som en almindelig praktiserende læge kan undersøge for.

    Chindi, du skriver også, og jeg citerer: ”Kunne aldrig drømme om at gå på rov i helsekostbutikken eller i Matas og købe lidt af hvert.”

    Nej, det er der vel ingen, der kunne. For det første er det meget dyrt, og for det andet køber man vel kun et bestemt vitamin- eller mineralprodukt, fordi man mener, at det er nødvendigt eller i hvert fald gavnligt.

    Du skriver også, at det ikke er ufarligt. Jeg hører og læser ofte om, at vitaminer eller mineraler kan være farlige, men for det meste er det kun løse rygter, når det kommer til stykket.

    Det er jo også sådan, at de forskellige produkter skal være godkendt, før de må sælges i Danmark. Alene det giver en vis tryghed. Og der er desuden en udførlig vejledning med produkterne, sådan at de værste faldgruber undgås.

    Derfor vil jeg bede dig om at skrive det, hvis du har en særlig viden om, at et bestemt vitamin- eller mineralprodukt skulle være farligt. Jo mere viden, jo bedre! :o)

    På forhånd tak.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Beklager jeg har overset spørgsmålene til mig. For det første må jeg erkende jeg er heldig da jeg aldrig har problemer med at få tjekket eventuelle mangler hos egen læge. Det gælder også selv om jeg ikke kommer i anden andledning. Det er så også helt korrekt at en almen praktiserende læge ikke har mulighed for at undersøge for alt. Min udtalelse: "Jeg kunne aldrig drømme om at gå på rov ......... og købe lidt af hvert", burde ikke så alene uden forklaring. Kameliadame, du mener ikke nogen kunne finde på det, med de høje priser. Hertil kan jeg sige, at jeg kender to der snart er ved at ruinere familien af samme grund. Nu skulle man tro det måtte være mindre begavede menneskerjeg skriver om, hvis jeg kan tillade mig at formulere mig sådan. Et ene eksempel er en dame med mand og to børn der beklæder en høj stilling. Mandens skræk er konens køb af helsemidler af enhver art. Når hun ser reklamer og gennemlæser hvad midlerne gør godt for,bliver der indkøbt i stor stil og tilmed somme tider for flere tusind kroner. Det andet eksempel jeg kender til, ligner lidt det første. Kvinden er ganske vist alene, men mangler efter almindelige normer både tøj og hvad vi andre kalder nødvendigheder til hjemmet. Også hun bruger alle sine midler på naturens mediciner men sætter sig ikke grundig ind i om hun har brug for det alt sammen. Er enig med dig i vi i DK har en vis tryghed for kvallitet, da produkterne skal godkendes. Om et bestemt vitamin eller mineraltilskud direkte kan være farligt. Ja det mener jeg. Hvis vi tilfører os selv et produkt i større mængder vi i forvejen har for meget af, kan det forrykke blodbilledet og gøre os direkte syge. Tror ikke vi grundlæggende er uenige, men du selv hører til dem der grundig undersøger sagen så godt som det er muligt, inden du selv indtager et stof. Den viden du tilegner dig kommer mange til gavn med de svar du giver her! - Emnet hedder Viaminpille-junglen og ja, alle kan blive forvirrede. Det blev jeg selv da jeg anden steds læste om en kvinde hvis mand arbejdede med vitaminer, mineraler osv og påstod at det hele var det samme. Blot var embalagen, farven på pillerne osv ændret og så blev noget solgt meget dyrt og andet meget billigt, men altså samme produkt. Den beretning håber jeg ikke er sandt, for så bliver vi snydt, særlig når man som jeg ofte vælger de dyre produkter.
    M.v.h. Chindi
  • Hejsa,

    Her tror jeg du kan finde noget information om vitaminer og vitaminpiller http://www.netspiren.dk/pl/Vitaminer-Mi ... r-532.aspx ellers ved jeg at mange mennesker foretrækker omnimin http://www.netspiren.dk/pi/Omnimin-mult ... 4-534.aspx som en god stærk multivitamin.

    /Frederik
  • Her er hvad jeg fandt var det bedste sidst jeg brugte dage på at undersøge det!
    Daglig Dosis for at forebygge livstilssygdomme:

    Multivitamin af god kvalitet- f.eks.Omni-x(dagsdosis 2stk) eller multivitamin fra Pharma nord.
    De skal være uden jern- da vores jern depoter som regel er overfyldte, pga forurening.
    Jern forhindrer optagelsen af de andre vitaminer-medmindre man har blodmangel)
    Omni-x, 360stk 299kr(50kr pr mdr)

    Cvitamin depot á 400mg. CrystalC er bedst.1-2 gange dagligt.(Omni-x indeholder 390mg) Forstærker immunforsvaret. Forebygger generelt. Stærk antioxidant.
    Mildner symptomer på slidgigt, forebygger Alzheimer og Parkinson.
    ved køb a 6stk :90 stk á 400 mg.ca 65kr(22kr pr. mdr.) . D3Vitamin organisk, helst kapsler-35mcg. ca. 3 gange dagligt sammen med fedtholdig mad som f.eks ost eller avocado. Nyeste forskning viser at vi skal have over 100mcg dagligt , hvis det overhovedet skal have en virkning.(calcium ultra forte og omni-x indeholder tilsammen ca. 32 mcg d vitamin)
    Livsvigtig for mange organer og funktioner, nedsætter risiko for kræft, Alzheimer, depression
    sclerose, leddegigt, og ... 120 stk. á 35 mg ca.60 kr(ca 40 kr pr mdr) .

    Fiskeolie omega3. Eye q. 1-2 kapsler. morgen og aften - vigtig essentiel olie –
    bl.a.godt for knogler led og muskler (smerter)nervesystem- beskeder mellem celler.
    Forebygger Alzheimer og parkinson (renset for tungmetaller og med højt indhold af
    omega 3 på ca 600mg pr. g. + e-vit. der forhindrer harskning)indeholder kæmpenatlysolie.
    Ved køb af 3 stk. á 360 360stk ca. 330kr( ca. 55kr pr mdr)

    Multi B , 1 om dagen. Hvis man tager et af b vitaminerne, feks b6 eller b 12 skal man tage et helt kompleks også, 180stk.57kr(10 kr pr mdr.)

    Aften/Nat
    Calcium ultra forte, 4 stk.( skal være citrat malat og ikke chlorid, der er svært optageligt) Forebygger kalk-mangel og knogleskørhed. Vigtig både før og efter overgangsalderen.
    (virker svagt søvndyssende som varm mælk og skal tages sammen med magnesium
    (citrat) og selen(gær) og evt b6. Det optages bedst om natten)
    200stk140kr ( ca 80 kr pr mdr)
Log in eller Registrér for at kommentere.