AMD - alderspletter tør
Jeg har læst, at det skulle være muligt at hæmme udviklingen ved indtagelse af store mængder A,C og E-vitaminer, samt zink og kobber. Er der nogen der har erfaring med denne kur, evt. bivirkninger.
Bente Andersen
Bente Andersen
Kommentarer
Vi har i min familie en arvelig tendens til at få AMD. Selv jeg har endnu ikke fået sygdommen, men bliver tjekket regelmæssigt hos øjenlægen. Min søster har AMD og har mistet en del af sit syn. Det er imidlertid lykkedes hende at standse forværringen med vitamin- og mineraltabletten Synvital. Hun tager 6 Synvital om dagen, og hun mærker intet til bivirkninger. Hendes øjenlæge er meget overrasket over, at det er lykkedes hende at bevare så meget af synet.
Det forlyder også, at akupunktur kan hjælpe. Min søster har talt med flere, der havde AMD, og hvis syn er blevet forbedret ved hjælp af akupunktur. Men desværre havde akupunktur ingen virkning på min søster.
Hvis du har denne dumme sygdom, kan jeg kun råde dig til at komme i gang med en behandling så hurtigt som muligt.
Du får lige et par links, så du kan se, hvad det drejer sig om:
http://www.vos.dk/wp-content/uploads/20 ... hinden.pdf
http://www.optikerforeningen.dk/Files/B ... er_amd.pdf
http://www.medivit.dk/index.php?id=244,0,0,1,0,0
Mange hilsner
Kameliadamen
Tak for dit svar. Desværre tror jeg også, at det er arveligt, da min far havde samme sygdom.
Jeg er begyndt at tage vitaminerne, men hver for sig.
Desværre føler jeg, at jeg bliver svimmel. Jeg har forhøjet blodtryk, men det har været behandlet i mange år, og er stadigvæk stabilt.
Men nu fortsætter jeg et stykke tid og håber på, at det virker.
Venlig hilsen
Bente
O.K, du er altså i gang med at tage disse vitaminer og mineraler, men du er blevet svimmel og frygter, at svimmelheden er en bivirkning ved behandlingen, hvis jeg forstår dig ret.
Jeg vil gerne prøve at komme med nogle kommentarer til dit problem.
Jeg er i debatten ”Vitaminer og mineraler” her på Netdoktor for nylig blevet gjort bekendt med, at der kan være et problem med at tage kobber som tilskud. Der er nogle, der mener, at danskerne i forvejen er belastede af for meget kobber i kosten, fordi landbruget efter sigende bruger store mængder kobber, som ender i madvarerne på den ene eller den anden måde.
I det link fra foreningen VOS (Værn Om Synet), som jeg gav dig, står der, at man udmærket kan tage en almindelig vitamintablet ved siden af behandlingen. Men måske får du for meget kobber, hvis du foruden kobber fra øjenbehandlingen også får kobber fra en almindelig vitaminpille? Måske hører du til de danskere, der i forvejen er belastede af for meget kobber i maden?
Under alle omstændigheder har jeg fundet en Internetside, hvor der står:
”Store mængder kobber kan give irritationer i fordøjelsessystemet, hovedpine og svimmelhed.”
Det kan du se her:
http://www.madogsundhed.dk/?page=visord&id=86
De læger, som har påvist problemet med kobber, er de såkaldte orthomolekylære læger. Men netop disse læger har også beskæftiget sig med AMD, og de anbefaler også antioxidanter mod AMD. Det er de samme antioxidanter, som VOS anbefaler – dog uden kobber!
Det kan du se her:
http://www.vitalraadet.dk/304+M53382b89160.0.html
Hvis jeg var dig, ville jeg nok prøve at lade være med at tage kobber i et stykke tid og se om det kunne hjælpe på svimmelheden. Jeg forstår på dig, at du tager vitaminerne og mineralerne enkeltvis, og så kan det jo fint lade sig gøre at udelade kobber.
Vitalrådet (altså de orthomolekylære læger) har også andre kure mod AMD: en kur med æg og en kur med en kombination af Q10, L-carnitin og omega 3-fedtsyrer, som du kan se her:
http://www.caberlain.dk/00083/00143/
http://www.vitalraadet.dk/304+M5c4ef787f8c.0.html
Hvis jeg var dig, ville jeg nok dække mig ind, ved også at spise et æg dagligt, samt Q10, fiskeolie og L-carnitin.
Endelig vil jeg lige bringe et par links om AMD og akupunktur. Denne John Boel er især berømt for at give akupunktur mod AMD. Min søster har prøvet hans behandlinger, og det har ikke hjulpet hende, men der er jo andre, der føler sig hjulpet af akupunktur.
http://www.akupunktur2000.dk/8332-1/
http://www.vos.dk/2008_1/AkupunkturmodAMD.pdf
Nu håber jeg ikke, at jeg har forvirret dig alt for meget med alle mine links. Min søster tager hver dag 6 Synvital, hvilket i alt giver 3 mg kobber, og hun har ingen som helst bivirkninger. Men derfor kan det jo godt være, at lige præcis du ikke kan tåle så meget kobber.
Mange hilsner
Kameliadamen
Også jeg har fået konstanteret våd AMD på mit v. øje, som nu er næsten blind, jeg kan kun skimte svagt, hvad der omgiver mig, jeg har endvidere fået
konstateret tør. AMD på h. øje, hvortil jeg får store dosis af Synvital 6 tabl.dgl. Desuden Vitalux 8 tabl. dgl.
Er der nogle undersøgelser, der viser risikoen ved også at blive ramt af den våde AMD, og som føge deaf miste synet væsentligt på h. øje?
Det skal bemærkes at jeg er en ældre herre årgang 1933.
Håber at få svar
Hilsen
Mich.
I følge dem er der en forhøjet risiko for at få våd AMD, når man i forvejen har tør AMD.
Jeg har lige meldt mig ind i øjenforeningen, da der her er mulighed for at tale med synskonsulenter og øjenlæger.
Jeg er 20 år yngre end dig. Blev ramt af AMD i det ene øje i marts og for en uge siden blev også den andet øje ramt. Jeg har søgt på nettet og fundet råd og vejledning. Tager bl.a. den omtalte dosis tabletter.
Jeg har dog læst, at det ikke virker på lettere tilfælde, men kun virker på moderat svære tilfælde. Hvor jeg ligger på den skala ved jeg ikke, men jeg gik med det samme igang med tabletterne.
Jeg har dog fået mange rigtig mange ekstraslag ved hjertet og spekulerer på om det er tabletternes skyld, eller det bare er den stresstilstand jeg er i, fordi jeg er meget bange for at miste synet. Tænker faktisk hele tiden på selvmord - hvordan man begå selvmord uden at min familie opdager det. Jeg kan slet slet ikke se hvordan jeg kan leve videre uden at kunne se mine kære. I forvejen er jeg trods min unge alder ramt at hørenedsættelse og tinnitus, og bruger meget at aflæse læber. Hvis jeg ikke havde en mand og børn, der elsker mig og har brug for mig, er jeg ret sikker på, jeg ville være ret langt fremme med planer om selvmord. Men de vil jo ikke kunne forstå det, kan ikke sætte sig ind i min situation, men jeg ønsker jo ikke dem megen sorg. Min mor er 80 og jeg gruer for at hun skal dø, så jeg kan godt sætte mig i deres sted. Men at blive blind, det er stærkt angstfremkaldende.
Samtidig har jeg været mødt med megen ungdommelig læge-forstand, der vist bare synes at det skal jeg affinde mig med, når jeg nu er så "oppe i årene", som de kalder det at være midt i 50 erne. Så er det ligesom det er ligemeget om jeg bliver blind eller ej. Hvis det forværres i dette tempo som hidtil er jeg også stærkt på vej til at kunne miste et arbejde, jeg er rigtig god til og kollegialt samvær. Egentlig har jeg aldrig følt mig så komptent og klarhjernet og vidende mv. til at udføre jobbet. Det får jeg også at vide jeg er.
Er der nogen, der har erfaring med hvordan man klarer sig og kan indstille sig på et liv som næsten-blind?
På bl.a Glostrup og Roskilde behandler de våd AMD med indsprøjtninger i øjet. Meget virksningsfuldt.
Jeg er interesseret i at vide, hvor stort kendskab, der er til den behandling. Derfor vil jeg gerne i kontakt med AMD-patienter fra Sjælland - både dem der kender behandlingen og dem der ikke gør.
Skriv til mig på min e-mail: nady@tv2east.dk eller ring 20 20 41 96.
Med venlig hilsen Natasja Dybmose, journalist Tv2EAST.
Kosttilskuddet Blue Berry skulle jo også hjælpe på synet - må man tage disse tabletter, når man har AMD?
Med venlig hilsen
L.C.J.
Der er en vis chance for at du får præcis det samme ud af at spise vitaminpiller der indeholder A-vitamin eller bare a-vitaminholdig mad som ved at tage de der tabletter.
A-vitamin i store mængder er i øvrigt ikke sundt, så det er en god idé at holde sig nogenlunde til anbefalingerne, selv om man godt kan tåle mere uden det er et problem.
Sygdommen er " mere" stabil nu end tidligere.