Der er nok ingen tvivl om, at man skal være meget stærk for at klare et arbejde i sundhedsvæsenet. Desværre er min fornemmelse, at mange, der arbejder indenfor sundhedsvæsnet, desværre bare ikke er så psykisk stærke. Mit indtryk er, at der er mange indenfor dette område, der har svært ved at sætte grænser, mærke egne grænser, er perfektionistiske (og derfor har svært ved at føle, at de har gjort det godt nok), for pligtopfyldende, for bange for at svigte, påtager sig overansvar, er meget sårbare og ikke har så stor selvtillid. Det er bare min teori - for var det ikke sådan, så tror jeg ikke, at man holdt til arbejdet i en uge!
Det kan godt være, at du er fagligt dygtig - og dygtigere end du selv er klar over. Men det betyder jo ikke meget, når det ikke er det, du selv føler og når du hele tiden skal kæmpe for at føle, at du gør det godt nok. Det bliver man slidt op af.
Det vigtigste er, at man føler sig glad for det man laver og brænder for det. Det man virkeligt brænder for, er man som regel også god til. Men hvis man ikke kender sig selv særligt godt, så er der måske ikke rigtigt noget, man egentligt brænder for.
Den energi, der ligger i 'at brænde for noget', kan man finde, når man får afdækket sine 'skyggesider' og lærer at integrere dem i sit liv. Og skyggesiderne er netop dem, der bl.a. kommer frem i drømme og som giver angst. Det er altså paradoksalt nok fra det, du er bange for at møde i dig selv, du med tiden kan komme til at hente fornyet livsenergi.
Ud fra det du skriver om den psykolog, du har fundet, synes jeg, det lyder godt.
Du skriver: 'Min stædighed har brangt mig hertil fordi jeg ikke ville give op, og nu er det min stædighed der skal få mig på benene igen'
Yes, det er nemlig rigtigt. Du skal til at bruge din styrke og stædighed på en ny måde, hvor du kæmper for dig selv og med dig selv - i stedet for mod dig selv. Det vil gradvist bringe dig mere og mere ud af glasklokken. Du må bare ikke forvente, at det er noget, der sker på 14 dage, for så bliver du skuffet og taber modet. Det er en helbredelses-, udviklings- og læringsproces. En slags uddannelse i at forstå dig selv og dit eget sind, du går i gang med og som enhver anden uddannelse, tager det tid og er hårdt arbejde.
Det glæder mig, at du kan bruge det, jeg skriver :-)
Hej Hyrden28... Jeg ved at mit indlæg kommer meget senere end denne debat, så måske er den forældet..
Jeg er selv lige oprettet herinde i går og leder selv efter hjælp til mine angstanfald og mærkelige tanker (og gud hvor det hjælper at læse om andre der har det ligesom en selv).
Jeg er selv også meget imod alle former for piller, da jeg mener disse skærper eller blokerer vigtige energistrømninger.
Jeg er selv en alternativ person og synes det er godt du får akupunktur.
Men du kan også prøve andre alternativer, så som healing eller kinesologi. Disse er i min overbevisning at de evt sammen med terapi, vil gøre det lettere at overvinde/se sin angst i øjnene, da begge alternativer er med til at rette op på dine energibaner. Især kinesologen som direkte "spørg" din krop, hvor der er underskud eller overflåd af energi, kan hjælpe til at rette op, så der igen bliver balance.
Jeg skal selv til kinesolog på torsdag for anden gang og jeg glæder mig som et lille barn... Jeg siger ikke at det hjælper på alle, men for mig er det et godt alternativ istedet for medicin...
Kommentarer
Der er nok ingen tvivl om, at man skal være meget stærk for at klare et arbejde i sundhedsvæsenet. Desværre er min fornemmelse, at mange, der arbejder indenfor sundhedsvæsnet, desværre bare ikke er så psykisk stærke. Mit indtryk er, at der er mange indenfor dette område, der har svært ved at sætte grænser, mærke egne grænser, er perfektionistiske (og derfor har svært ved at føle, at de har gjort det godt nok), for pligtopfyldende, for bange for at svigte, påtager sig overansvar, er meget sårbare og ikke har så stor selvtillid. Det er bare min teori - for var det ikke sådan, så tror jeg ikke, at man holdt til arbejdet i en uge!
Det kan godt være, at du er fagligt dygtig - og dygtigere end du selv er klar over. Men det betyder jo ikke meget, når det ikke er det, du selv føler og når du hele tiden skal kæmpe for at føle, at du gør det godt nok. Det bliver man slidt op af.
Det vigtigste er, at man føler sig glad for det man laver og brænder for det. Det man virkeligt brænder for, er man som regel også god til. Men hvis man ikke kender sig selv særligt godt, så er der måske ikke rigtigt noget, man egentligt brænder for.
Den energi, der ligger i 'at brænde for noget', kan man finde, når man får afdækket sine 'skyggesider' og lærer at integrere dem i sit liv. Og skyggesiderne er netop dem, der bl.a. kommer frem i drømme og som giver angst. Det er altså paradoksalt nok fra det, du er bange for at møde i dig selv, du med tiden kan komme til at hente fornyet livsenergi.
Ud fra det du skriver om den psykolog, du har fundet, synes jeg, det lyder godt.
Du skriver: 'Min stædighed har brangt mig hertil fordi jeg ikke ville give op, og nu er det min stædighed der skal få mig på benene igen'
Yes, det er nemlig rigtigt. Du skal til at bruge din styrke og stædighed på en ny måde, hvor du kæmper for dig selv og med dig selv - i stedet for mod dig selv. Det vil gradvist bringe dig mere og mere ud af glasklokken. Du må bare ikke forvente, at det er noget, der sker på 14 dage, for så bliver du skuffet og taber modet. Det er en helbredelses-, udviklings- og læringsproces. En slags uddannelse i at forstå dig selv og dit eget sind, du går i gang med og som enhver anden uddannelse, tager det tid og er hårdt arbejde.
Det glæder mig, at du kan bruge det, jeg skriver :-)
Mange hilsner Helene
Jeg er selv lige oprettet herinde i går og leder selv efter hjælp til mine angstanfald og mærkelige tanker (og gud hvor det hjælper at læse om andre der har det ligesom en selv).
Jeg er selv også meget imod alle former for piller, da jeg mener disse skærper eller blokerer vigtige energistrømninger.
Jeg er selv en alternativ person og synes det er godt du får akupunktur.
Men du kan også prøve andre alternativer, så som healing eller kinesologi. Disse er i min overbevisning at de evt sammen med terapi, vil gøre det lettere at overvinde/se sin angst i øjnene, da begge alternativer er med til at rette op på dine energibaner. Især kinesologen som direkte "spørg" din krop, hvor der er underskud eller overflåd af energi, kan hjælpe til at rette op, så der igen bliver balance.
Jeg skal selv til kinesolog på torsdag for anden gang og jeg glæder mig som et lille barn... Jeg siger ikke at det hjælper på alle, men for mig er det et godt alternativ istedet for medicin...
Mange hilsner YinYan