Indstillinger
Angst for at gøre noget forkert
Hej
Nogen af jer som har angst i forbindelse med fx madlavning: angst for at give noget forkert mad, drikke.... angst for at folk bliver syge af det? En pludselig overvældenhed af, at der er noget galt, selvom man står med en helt alm bakke creme fracihe fra Rema? Det er så skørt med disse tanker, men de er reele nok for mig.
Andre med samme symptomer?
Mvh
Hyrden
Nogen af jer som har angst i forbindelse med fx madlavning: angst for at give noget forkert mad, drikke.... angst for at folk bliver syge af det? En pludselig overvældenhed af, at der er noget galt, selvom man står med en helt alm bakke creme fracihe fra Rema? Det er så skørt med disse tanker, men de er reele nok for mig.
Andre med samme symptomer?
Mvh
Hyrden
Kommentarer
Ja det lyder som nogle symptomer jeg selv har haft. Jeg fik diagnosen OCD. Jeg har været i kognitiv terapi som hjalp og ja så får jeg lykkepiller for det. Det var for mig nogle meget invaliderende tanker så det endte med at jeg kontaktede min læge som med det samme vidste hvad der var galt.Det var en kæmpe lettelse for jeg havde aldrig snakket med nogen om mine tanker. Og så viste det sig at en masse mennesker render rundt og har det sådan og jeg troede jeg var den eneste i verden. Ved ikke om du kan bruge dette til noget. Ellers prøv at google ocd. Vil lige sige at jeg har det godt i dag og kun mærker det en gang i mellem men nu ved jeg hvad det er. God vind til dig knus
Dejligt at høre at andre har det/har haft det lige som mig selvom det er så frygteligt at have.
Hvilken behandling fik du?
Mvh
Hyrden
Jeg kan godt huske hvordan det er at være alene med disse tanker så jeg er da glad for at kunne hjælpe. Jeg blev indlagt med depression og Ocd på stolpegården i Gentofte. Et dejligt sted at være. Det er ikke hospitalsagtigt. Men man kommer i terapi der. Men der er flere steder man kan få hjælp. Men man skal gøre en stor indsats selv og turde kigge på sig selv.Jeg havde det på samme måde med maden. Jeg var bange for at folk blev syge af det og at det var min skyld. Jeg var bange for en masse ting og jeg var bange for at sige det til nogen. Men sikken en lettelse at komme ud med det og få af vide at der var noget at gøre og at der render en masse mennesker rundt og har det sådan. Men jeg synes det er godt og et skridt på vejen at du har skrevet i dette forum. Prøv at snakke med din læge, han kan sikkert hjælpe og stille en diagnose. Jeg kan jo ikk sige at det er det du har men det lyder fuldstændig som mig.VH Stine
Jeg har været ved læge og psykolog. Det hele startede langsom på mit tidl. job hvor jeg pludselig begyndte at tvivle på ALT hvad jeg lavede. Skulle dobbelt chekke ALT og trods det var jeg stadig utryg/urolig/angst for at have gjort noget forkert. Så valgte jeg at skifte arbejde, men det blev blot endnu værre i og med, at de trygge rammer nu var væk. Jeg begyndte at svede, blev nervøs, rystede, havde kvalme og opkastfornemmelser. Samtidig med dette - måske nok noget før - begyndte det med maden. Der var en dag hvor jeg gav min søn (3 år) og en pige der var på besøg en kiks. Meget harmløst, men da jeg opdagede at den var for gammel gik jeg i panik. Kiksen smagte godt nok, men jeg kunne ikke forklare mig selv, at det værste der kunne ske var en smule ondt i maven. Det fyldte bare så meget i mit hoved og jeg kunne slet ikke komme af med det.
Jeg er pt sygemeldt så jeg slipper for de "arbejdsbetingede" "anfald". Herhjemme har jeg måske et anfald hv. 2. dag. Ind imellem hver dag. Det kan komme pludseligt, og de fleste ting går hurtig væk igen. Nogle bliver tilgengæld hængende. Fx havde jeg sidste nat en meget ubehagelig drøm om døden, og den bliver bare hængende. Jeg bilder mig selv ind, at det er mig som skaber denne drøm, og derfor bliver jeg bange for mig selv.. Det er ikke rart... Jeg kan ikke fornuftsmæssig sige, at det blot var en drøm uden betydning.
Har du haft sådanne oplevelser med drømme/tanker?
Skriv gerne hvilken slags behandling du har fået, og om du stadig får det.
Jeg får akupunktur og det hjælper mig rigtig meget til at slappe af. Det sidste halve år har jeg været igang fra morgen til aften og har hverken holdt fri fysisk eller psykisk. Jeg har en indre uro som gør det svært for mig at slappe af.
Puha, dejligt at komme af med det til en som har mærket det på egen krop.
Mvh
Hyrden
Jeg kommer lige med en lille kommentar.
Du skriver, at du har været ved læge og psykolog. Går du stadigt til psykolog?
Det jeg lige hæfter mig ved er din drøm. Drømme er ikke uden betydning. Drømme er underbevidsthedens budskaber, der slipper op igennem til bevidstheden, så vi får en mulighed for at forholde os til vores problemer og dermed begynde at løse dem. Hvis vi altså forstår drømmene.
At drømme om døden behøver ikke at betyde noget negativt. Det kan f.eks. betyde, at der er sider af dig selv, du er i gang med at forandre eller det kan være tegn på sider af dig selv, du ikke kan lide og derfor vil slå ihjel etc. Det kan dog også være tegn på, at du f.eks. har nogle indre, ubevidste aggressioner, der ikke får lov at komme ud og som du derfor retter mod dig selv. Det hele handler om dig selv - uanset hvilke andre mennesker, der er med i din drøm.
M.h.t. behandling har jeg gået i NLP- og hypnoterapi i 4 år (terapi under hypnose).
Hilsen Helene
Tak for dit svar. Rart at høre at drømme kan fortolkes på denne måde. Det lyder som om, at du har en masse erfaring og viden på området. Jeg har været ved psykolog 3 gange, men fik ikke så meget ud af det. Jeg fik ikke rigtig nogle redskaber, og nu skal jeg have fundet en psykolog, som kender noget til kognitiv terapi.
Min egen læge har givet diagnosen angst/stresssituation, men jeg oplever som sagt også tanker, som ovenfor beskrevet, som jeg har læst ofte følger i kølvandet på depression. Jeg ved ikke om jeg er deprimeret, men har målt mig selv på skalaen herinde, og må nok erkende, at jeg kan nikke genkendende til flere af kriterierne. Disse er dog blevet meget bedre efter min sygemelding, og jeg tror, at det er mine tanker og min angst som gør, at jeg ikke altid har energi, lyst og glæde. Det er som om, at det dræner en for energi. Også de dage hvor det ikke er så slemt.
Det som bekymrer mig er, at når man har det psykisk dårlig så har man ofte tanker om at gøre ondt på sig selv eller andre. Ligesom ved fødselsdepression, og det bekymrer mig derfor meget, at jeg har haft denne drøm. Skal tale med psykolog på fredag, og vil drøfte dette med ham. Jeg har overhovedet ikke planer om at gøre hverken mig selv eller andre ondt, men det skræmmer mig, at jeg ikke kan komme af med at tænke på drømmen.
Indtil videre har jeg prøvet at undgå medicinsk behandling, men denne drøm har skræmt mig, og jeg overvejer derfor at starte. Angst som ikke bliver bedre, eller tanker som får en til at undgå visse situationer, har jeg læst kan accelere til det værre, hvis man ikke gør noget ret hurtigt.
Mvh
Hyrden
Ja, jeg har fået en del erfaring på området efter disse års terapi og meget arbejde med mig selv. Jeg har bl.a. brugt drømmetydning rigtigt meget for at lære at forstå mig selv.
Det er alt for hurtigt at vurdere, hvad psykologbehandlingen betyder efter kun 3 gange. At arbejde med sindet eller psyken er et langvarigt stykke arbejde og det tager tid, inden man mærker en effekt. For at opnå vedvarende forandringer, må der først skabes kontakt til underbevidstheden og det kan i sig selv tage et stykke tid.
Nogen har glæde af kognitiv terapi, der vist handler mest om at ændre sine tanke- og dermed handlemønstre i nutiden. Andre har mere glæde af at finde årsagerne til problemerne. Jeg hører udpræget til den sidste kategori.
Angst, stress, depression og andre negative følelser, hænger sammen.
Angst og frygt kan sluge al energi, lyst og glæde. Angst dræner én for energi. Ikke kun mens den er der men i det hele taget. Angst og glæde går meget dårligt hånd i hånd.
Du har været hos psykologen tre gange og skal til ham igen på fredag. Når man begynder at arbejde med sindet, så kommer der reaktioner. Når man starter i terapi, går der en forandringsproces i gang. Én af reaktionerne kan f.eks. netop være flere drømme. Det er et sundhedstegn og et tegn på, at behandlingen faktisk virker og at der er kontakt til underbevidstheden. Derfor ville jeg heller ikke på nuværende tidspunkt begynde at spekulere over medicin. Det ville være det samme at lægge låg på det, som sessionerne hos psykologen får kaldt frem. Og tingene skal frem, før de kan gå væk.
Hvis jeg var dig, ville jeg ikke prøve at lade være med at tænke på drømmen - for den er et budskab fra din underbevidsthed. Den vil fortælle dig noget, du har brug for at vide. Problemet er bare, at vi mennesker plejer at skubbe det væk, når noget skræmmer os - men det forsvinder det jo ikke af. I stedet ville jeg skrive drømmen ned så detaljeret som muligt og tage den med til psykologen. Det er kun en drøm, den kan ikke gøre dig noget, selvom den er skræmmende. Ved at finde ud af, hvad den handler om - sådan dybere set - holder den op med at være så farlig.
Det er almindeligt, når man lider af angst, depression o.a., at man får lyst til at skade sig selv eller andre. Derfor er det også så vigtigt at få talt om tingene med en professionel behandler, så man ikke lader sig skræmme så meget over de følelser men i stedet lærer at forstå sig selv bedre og håndtere følelserne bedre. Hvis du begynder at forstå dig selv bedre, vil du ikke blive så forskrækket over, at du også indeholder disse helt naturlige aggressioner og så vil du efterhånden lære at tackle tingene på en bedre måde, så følelserne ikke overvælder og skræmmer dig selv.
Det er rigtigt, at angst kan accelerere, hvis man ikke gør noget ved den - men du gør jo noget. Du er startet hos en psykolog og du har skrevet herinde. At gøre noget er ikke ensbetydende med, at man gør noget, der får angsten til at gå væk her og nu - så hurtigt går det ikke, når man arbejder med sin psyke. Der findes ingen mirakelkure. Medicin kan være nødvendigt i visse tilfælde, for at man overhovedet kan komme til at arbejde med problemerne, men medicin alene løser intet. Det hjælper kun til at 'bedøve' følelserne og lægge låg på problemet. Men da angst i sig selv altid kun er et symptom og aldrig en sygdom, har man ikke brug for at lægge låg på - man har tværtimod brug for at linde lidt på låget, sammen med en professionel behandler, der kan hjælpe én med det. Og det er du jo i gang med.
Så selv om det er angstfremkaldende i sig selv, så betyder det ikke, at det går den gale vej og at du skal gøre noget andet. For mig lyder det som om, du er gået i gang med en helbredelsesproces.
Mange hilsner Helene
Tak for din besvarelse.
Jeg føler virkelig, at jeg står meget alene med dette. Ikke fordi jeg ikke taler med nogen om det, men der er jo ingen af mine pårørende der som sådan kan hjælpe mig, og de har så svært ved at forstå det.
Jeg føler heller ikke, at min læge er til meget gavn. Han gav mig antidepressive tabletter 2. gang jeg var hos ham. Vi talte i 5 min. og på den baggrund gav han mig tbl! Min psykolog var dog enig i behandlingen, men på daværende tidspunkt (3 uger siden) var jeg også på arbejdsmarkedet, og var grædende og meget mere ked af det, og havde lige fået en fyreseddel pga sygemelding. Jeg har det lidt ligesom dig, at jeg føler jeg lægger låg på mig selv, hvis jeg får medicin. Jeg kan godt lide at det jeg mærker er MIG og ikke pga. nogle tabletter. Jeg føler at jeg giver afkald på noget af mig, hvis jeg tager medicin. Jeg ved godt at jeg mangler et signalstof i hjernen, og det er det som tbl "giver mig" , men hvad så når jeg stopper? Jeg går til akupunktur som på den naturlige måde skaffer balance i min krop igen. Det tager længere tid end medicin, men jeg kan bedre være med til dette. Puha, det er så svært det her. Og nu hvor jeg er fyret skal jeg finde en ny psykolog, og starte forfra! Men forhåbentlig kan han/hun hjælpe mig mere. Men hvor finder man den rette?
Så synes jeg det kan være svært at skelne mellem tanker og drømme, når man sover dårligt, og er "halvvågen" noget at tiden. Jeg tænker på, om min drøm var en tanke eller en drøm. Gør det nogen forskel? Jeg drømte om/tænkte på, at det da var meget nemmere hvis jeg ikke var her mere. Og jeg drømte/tænkte, at min søn blev dræbt. Det er så skrækkeligt.
Jeg har prøvet at analysere lidt, og jeg kom i tanke om, at jeg før drømmen havde tænkt meget på mit tidl arbejde og hvad der skete. Om jeg kunne have gjort noget anderledes, og var det min skyld, at tingene skete? Og jeg havde det utrolig dårligt med mig selv og enorm skyldfølelse. Det med min søn er så sværere. Han er knap 4 år og prøver mig utrolig meget af, som børn nu gør, men han kan nok mærke, at jeg ikke er så stærk lige nu. Når jeg er sammen med ham bruger jeg mere energi på at være "den gamle mor" og gøre ting sammen med ham, og er der for ham. Heldigvis er han en meget selvstændig 4-årig, og kan godt finde ud af at lege selv, og gøre nogle ting uden at hænge på mor og far hele tiden. Han er meget til sofahygge og vi kan godt slappe af sammen. Det gør utrolig ondt, at have denne drøm/tanke, fordi jeg elsker min familie over alt på denne klode, og jeg har en utrolig støttende og "solid" mand. Hvorfor kan jeg ikke bare have et brækket ben i stedet for. Det er da til at forholde sig til!
Mvh
Sara
Ja, man føler, at man står alene og selv skal finde vej gennem en mørk labyrint og man aner ikke, hvad vej man skal gå eller hvor man ender. Meget utrygt. Andre omkring én kan ikke vise én vejen, for de har ikke været der selv. De kender ikke denne labyrint. Men du er ikke alene. Der er altid nogen, der har gået vejen før dig og som kan guide dig. Det handler 'kun' om at finde dem. Nu skriver du f.eks. herinde og det er et godt sted at starte. Hvis du har lyst til det/brug for det, er du også altid velkommen til at skrive til mig på post@anneshjemmeside.dk. Jeg kender efterhånden labyrinten temmelig godt og kan måske reducere angsten for den en smule.
Medicin er 'den lette løsning' - men som sagt løser den bare ikke noget. Problemerne forsvinder ikke af medicin, de popper bare op et andet sted i stedet for. Men lægerne er bestemt ikke uddannet i at løse psykiske problemer, så medicin er den mulighed, de har.
Psyke og krop hænger sammen. Så hvad kom først, hønen eller ægget? Ja, man kan påvise, at der mangler et signalstof i hjernen - men måske har du ikke psykiske problemer, fordi dette signalstof mangler. Måske mangler dette signalstof, fordi du har psykiske problemer.
På hjernescanninger af mennesker med PTSD kunne man se, at der opstod fysiske forandringer i hjernen som følge af psykoterapi.
Jeg led selv af Hortons hovedpine (en ekstrem smertefuld lidelse) gennem 33 år. Den er iflg. lægerne uhelbredelig og der er også påvist ekstraordinær aktivitet i hypothalamus i hjernen. Hovedpinen er iflg. lægerne uhelbredelig og kunne ikke være psykisk! Ikke desto mindre blev jeg helbredt for min hovedpine efter kun tre sessioner hos min terapeut (hypnose) og jeg kunne begynde at arbejde med de ting, der var årsag til hovedpinen.
Jeg forstår så udmærket, at du har det meget bedre med akkupunktur. Men det løser næppe heller dit problem, da problemet er psykisk og akkupunkturen behandler kroppen. Men det kan helt sikkert være med til at skabe balance, genoprette energierne og gøre mange gode ting, ingen tvivl om det.
Det er voldsomt, at du er blevet fyret midt i det hele. Var det en psykolog du havde gennem din arbejdsplads, siden du skal skifte til en anden nu?
Skal du selv betale for din nye psykolog eller har du fået en henvisning af lægen ell. andet?
En god idé kan være at søge på nettet over de psykologer, der er i dit område. Hvis de har en hjemmeside, kan du måske se et billede og for det meste læse noget om deres teorier og arbejdsmetoder, så du måske kan få en fornemmelse af, om det er noget for dig. Du kan også sende dem en mail eller ringe på forhånd, for at få en fornemmelse af, om det er den rigtige for dig.
Ja, det kan være svært at skelne mellem tanker og drømme, når man ligger i en tilstand, der er 'midt imellem'. Men det har ikke så meget at sige. Også i denne tilstand er sindets censur slået mere fra, så det er materiale fra underbevidstheden, der trænger igennem til bevidstheden. Underbevidstheden udtrykker sig altid symbolsk.
Ja, det er forfærdeligt, når man f.eks. drømmer, at éns børn dør. Men det er slet ikke ualmindeligt. Igen: Drømmen vil fortælle dig noget - og når du er klar til at forstå budskabet uden angst, skyld og skam, så løser problemet sig.
Og ja, det ville være lettere, hvis man ikke var her på jorden - lettere for os selv. Men ikke lettere for din søn f.eks. Men jeg kender så udmærket tankerne og følelserne. Jeg ser sådan på det, at nu vi alligevel er her, må vi prøve at få det bedst mulige ud af det, ellers bliver det alt for ulideligt. Det eneste der kan fjerne ulideligheden er, at man når frem til at finde glæde og morskab i tilværelsen. Det er det, det hele går ud på. Og det kan man ikke så længe, der er så meget angst og frygt. Man ryger alt for meget ind i de følelser. Derfor må man have hjælp til at komme af med al den angst og frygt. Vejen er selvindsigt og selvforståelse.
Angst, skyld og skam er tæt forbundet. Alle de mørke følelser og de sider af sig selv, vi ikke kan acceptere og rumme (som f.eks. aggressioner m.v.), bliver forbundet med angst, skyld og skam. Men vi har alle sider i os både de lyse og de mørke. Kunsten er at lære at se dem i øjnene, anerkende dem og sige: 'Ja, sådan er jeg også - og jeg er god nok alligevel'.
Jeg kan se, at du gennemgående lider under meget skyldfølelse - hvilket igen vil sige, at du har en meget lav selvtillid. Det er nok dér en hel del af problemerne ligger gemt. Det er der ingen piller, der kan gøre noget ved og kognitiv terapi løser ikke dette problem. Der skal noget dybere terapi til, så du kan få bygget dig selv op og lære at acceptere og holde af dig selv og forstå dig selv, som den du er på godt og ondt.
Ja, et brækket ben er lettere at forholde sig til. Men det udvikles du ikke af som menneske og du lærer ikke noget. Den proces, du er i gang med, kan blive vejen frem til et liv, der rummer så meget mere glæde, end det du kender nu.
Mange hilsner Helene
Du har så evig ret i det sidste du skriver mht lav selvtillid. Sagen er den, at jeg har en uddannelse som jeg aldrig har været 100 % glad for, idet jeg altid har en fornemmelse af, at jeg burde vide mere, og bare er for "dum". Rent ud sagt! Det er ikke hvad man hører fra mine tidl. kolleger, men sådan opfatter jeg det. Jeg har klaret mig ok gennem uddannelsen, men aldrig "Følt" at det rigtig hang ved. Jeg er ikke ret god til at huske den faktiske viden, glemmer hurtig når det ikke anvendes, men har en forventlig til mig selv om, at det burde jeg vide. Og jeg følte, at andre havde samme forventlig til mig. Jeg blev ret hurtig "eksperten" i løbet af kort tid, selvom jeg faktisk blot var novice. Jeg føler selv, jeg er bedre til de "bløde værdier". Så måske har jeg ikke fundet den rette hylde indenfor branchen endnu.
Jeg er uddannet sundhedspersonale, der jo som kendt er en presset skare. Så dér stod jeg, på medicinsk afd., med min nok så standhaftige vilje og stædighed, og skulle præstere en masse og lidt til, og gerne hurtigt. Og jeg har bare knoklet på, men jo mere jeg lærte, jo større blev presset og "murstene" som blev lagt på mine skuldre blev tungere og tungere. Og ansvar som slet ikke var mit blev lagt oveni. Jeg er meget pligtopfyldende, grundig og måske perfektionist. Det er en hård opgave at leve op til i sundhedsvæsenet.
Jeg skal selv betale psykolog fra nu af, men kan få tilskud fra sygesikring samt min fagforening. Måske også fra Sygesikring Danmark.
Jeg har fundet en psykolog som især har fokus på:
Sorg og krise
Depression og angst
Stress og udbrændthed
Traumer
Smerter
Selvværdsproblemer
Personlig udvikling og drømmeanalyse
Mon det var en ide? Max 2 ugers ventetid.
Jeg vil bare så gerne have det bedre og komme ud af den "klokke" jeg bor i. Min stædighed har brangt mig hertil fordi jeg ikke ville give op, og nu er det min stædighed der skal få mig på benene igen.
Hvor er jeg glad for det sidste du skrev. Det betyder meget for mig. Og jeg ser frem til et liv fyldt med lykke. Og du skal vide, at det hjælper mig utrolig meget det du skriver. Tak for det.
Mvh
Hyrden