Jeg er bange for at jeg har vulvodyni

slettet13315

Hej Tøser!!

Jeg har i en periode på godt 3½ år haft samme symptomer. Efter alt for mange diagnoser og prøvelser hos læge og gynækologer. Må jeg desværre tilstå at man har mistet gejsten og er mere tilbøjelig til at give op.

Har en kæreste gennem mange år, de første mange år af vores forhold var det rigtig fedt at have samleje. Men pludselig gik det ned ad bakke.
Jeg har ikke specielt meget lyst til sex idet jeg forbinder det med noget ubehageligt, så er helst fri, og det påvirker virkelig forholdet rigtig meget.

Det værste jeg frygter er om det kan blive kronisk når man har haft det så lang tid??

Jeg har ikke fået diagnosen vulvodyni. Men jeg kan se ift. de flestes symptomer herinde at det kunne tyde på det samme. Jeg skal dog engang i juni mdr. på vulvaklinik, hvor de tager tests på mig. Godt at have en kæreste som banker i bordet og kræver handling, for ellers havde jeg bare fundet mig i at det nu var som det er..
Tanken om ikke at skulle have et rart sexliv igen, påvirker specielt i en alder af 24 år

Er ikke helt sikker på hvordan det hele er opstået? bakterier, herpes, ???

MVH
Merete

slettet13954

Hej alle

Takket være jeres indlæg fik jeg for nyligt mod til at trodse min læge - der direkte havde sagt, at jeg ikke havde vulvodyni - og følge min intuition at noget var galt. Jeg kontaktede Knud Damsgaard og er nu blevet testet og "diagnosticeret" med vulvodyni. Det var alligevel lidt overvældende at høre. Jeg har også fået botox behandling og venter spændt på det fysiske resultat.... Krydser fingre.
Jeg har dog gået med de her problemer rigtig længe, og ville meget gerne mødes og snakke med nogen, der forstår. Kan se, at I er nogle pige, der mødes en gang imellem. Er det muligt, at jeg må gøre jer selskab næste gang? Eller kender I til andre netværksgrupper. Jeg bor også i København.
Takker på forhånd!

Kærlig hilsen
Annette

Tesame123

Hej piger

Selvom dette er et gammelt indlæg, tillader jeg mig alligevel at komme med mine erfaringer, der skal nok sidde nogle derude som mig, som har søgt andres oplevelser på nettet.

Jeg har ventet halvandet år på, at blive taget seriøst - halvandet år på at få en diagnose. Det startede da jeg var nitten, jeg led/lider meget af blærebetændelse og svamp, og selvom jeg var blevet behandlet hjalp intet til sidst på mine symptomer. Men blærebetændelsen og svampen var væk. Jeg rendte derfor til læge i tide og utide, og fortalte hvor ondt jeg altid havde. Hvor meget det sved og brændte. Hun kunne intet se. Jeg fik alt mulig creme, piller osv. men intet hjalp.

Efter lang tid kontaktede jeg en gynækolog, efter første undersøgelse sagde han, at det var fordi jeg havde HPV - men han kunne ikke se noget. Jeg fortalte at jeg havde læst om vulvodyni, og at mine symptomer passede fuldstændig til. Men det var der ikke tale om, mente han. Så snakkede han om celleforandringer og på daværende tidspunkt vidste jeg ikke, at man ikke kan kunne se nu og her, om man havde sådanne forandringer. Han rådede mig til at komme tilbage efter et par måneder og det gjorde jeg så. Fik fuldstændig samme smøre og blev kun bestukket med noget locobase creme. Og fik afvide jeg skulle vende tilbage efter seks måneder.

Jeg var fuldstændig ude af den og kunne på ingen måde vente så længe. Der gik lidt tid, og jeg kontaktede en anden læge i min praksis, det første hun gjorde var at bestille tid til blodprøver, og jeg fik en henvisning til gynækologisk afdeling på et sygehus. Da jeg kom der første blev jeg undersøgt meget grundigt - og da de intet kunne se, kontaktede de overlægen. Han undersøgte mig og bekræftede min mistanke - jeg havde vulvodyni. Jeg fik derefter en henvisning til Knud Damgaard - der er dog 4 1/2 års ventetid, så nu skal jeg selv kontakte ham for forhåbentlig at kunne se ham før.

Det er en skrækkelig lidelse, det gør ondt, det svider hvis man prøver at have sex. Og selvom jeg har verdens mest forståelige kæreste, så lever jeg med en konstant dårlig samvittighed. Jeg vil bare så gerne være rask. Husk at hold fast - det er JER der har ondt, og de danske læger er på det område i virkeligheden til at lukke op og skide i. Forlang at blive sendt videre i systemet - og forlang det tidligt!

Held og lykke til alle jer. Jeg er glad for jeg ikke er alene om denne lidelse.