Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

C-vitaminer 500 mg

AnonymousAnonymous
Redigeret 11 januar, 2012, 09:24 i Vitaminer og mineraler
Jeg tager sådan nogle c-vitaminpiller til stærk mangel på c-vitamin, fordi jeg næsten ikke spiser frugter og grønsager.

jeg læste lige her på siden at den anbefaldene mængde c-vitamin dagligt er 60 mg

og så så jeg at der er 500 mg i de piller jeg tager, og dem spiser jeg næsten hver dag

så er mit spørgsmål, er det farligt at få for meget c-vitamin og skal jeg spise en om ugen istedet eller hvad?

jeg har problemer med skæl, men det havde jeg også får jeg begyndte at spise pillerne, men nu er det ikke kun i hovedbunden, men også i øjenbrynene..
kan det have noget med at jeg spiser for meget c-vitamin at gøre?
«1

Kommentarer

  • Hej

    Der er meget forskellige meninger om C-vitamin. Når eksperterne gennemgår den forskning, der er blevet offentliggjort, kommer de til det resultat, at C-vitaminer i den dosis, du tager det, er helt ufarligt, og C-vitamin i endnu større doser bruges som behandling eller forebyggelse af forskellige sygdomme.

    Du kan f.eks. læse, hvad ”radiodoktoren” Carsten Vagn-Hansen skriver:

    http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/C-vit ... ersigt.asp

    Men selv om 500 mg C-vitamin ikke er for meget, er det nok ikke den klogeste måde at bruge dine penge til kosttilskud på. Hvis du næsten ikke får frugt eller grønsager, vil der være en række vigtige næringsstoffer, som du ikke får.

    Jeg vil faktisk anbefale dig både at spise sundt OG tage vitaminpiller. Sagen er, at vitaminerne og mineralerne indgår i et samspil. Derfor er man nødt til at få dem alle sammen, for at de kan virke hensigtsmæssigt. Jeg kan f.eks. foreslå vitaminpillen Omnimin, som giver en ret høj dosis af alle vigtige stoffer, hvis man tager de anbefalede to piller om dagen.

    Jeg tror ikke, at dine problemer med skæl i hår og øjenbryn skyldes for meget C-vitamin, men derimod mangel på andre vitaminer og mineraler, især B-vitamin. Du kan læse om dette på:

    http://www.bionordic.dk/indhold/html/vi ... iotin.html

    Når man mangler et af B-vitaminerne, er det nødvendigt at tage alle B-vitaminerne, fordi de indgår i et samspil.

    Hvis jeg var dig ville jeg tage 2 Omnimin dagligt, samt i en periode ekstra B-vitamin, indtil skælproblemet er væk.

    Held og lykke og god jul

    Kameliadamen
  • Multivitamin-mineral-piller til danskere bør formentlig ikke indeholder kobber, da mange danskere synes at være belastede med kobber på grund af en kolossal forurening med kobber fra landbruget (Landbruget anvender 200 tons kobber årligt, og dette kobber spredes til miljøet og ender i drikkevand og fødevarer).

    Omnimin indeholder 2 mg. kobber, hvilket er i overkanten af det daglige behov, hvorfor der ikke er plads til naturligt forekommende kobber i maden eller den ovennævnte kobberforurening fra landbruget.

    Der findes disse multivitamin-mineral-piller uden tilsat kobber:
    - Selen-Plus (den nye formulering af Selen-Plus indeholder mange tablethjælpestoffer deriblandt Polyvinylpyrrolidon, hvilket ikke kan anbefales) ,
    - Bio Vinci Classic,
    - Daily 3)
    Spørg på apoteket, i Matas eller i en helsekostforretning.
    Eller søg på Internettet.
  • Hej Brugernavn1

    Jeg har anbefalet Brianam at tage vitamin- og mineraltabletten Omnimin samt ekstra B-vitaminer. Jeg kan forstå på dig, at du ikke kan støtte anbefalingen af Omnimin - hverken til Brianam eller til andre - fordi du mener, at der er for meget kobber i Omnimin.

    Du skriver, at mange danskere synes at være belastede med kobber på grund af forurening fra landbruget.

    Det er en helt ny oplysning for mig. Har du noget imod at fortælle, hvor du har den formodning fra? Hvis det er en oplysning, der stammer fra pålidelige kilder, er det i alles interesse, at den kommer ud til så mange som muligt, herunder selvfølgelig landbruget og vitaminpille-producenterne. Ingen kan jo være interesserede i, at folk indtager for meget kobber.

    Jeg håber, at du vil fortælle, hvor du har oplysningen fra.

    Mange hilsner og godt nytår

    Kameliadamen
  • tak for svarende, kan i ikke linke til de vitamin-produkter i snakker om så jeg kan se hvordan de ser ud og evt. købe dem over nettet.
  • Hej Brianam

    Du beder om links til de produkter, vi har anbefalet. Jeg anbefalede vitamin- og mineraltabletten Omnimin og ekstra tilskud af alle B-vitaminerne af hensyn til dine skælproblemer. Her er links til de produkter, jeg har brugt:

    http://www.netspiren.dk/pi/Omnimin-180- ... 4-534.aspx

    http://www.netspiren.dk/pi/Biorto-Total ... 5-534.aspx

    Jeg har selv døjet med skæl i håret, og om vinteren kom der også skællignende udslet i hårkanten, øjenbrynene og i ørerne. Jeg forsøgte alt muligt, også en speciallæge i hudsygdomme, men lægerne kunne ikke hjælpe. Da jeg af andre grunde begyndte at tage vitaminer, mineraler og gode sunde olier (også fiskeolie og kæmpenatlysolie), forsvandt mine skælproblemer helt.

    Jeg kan jo ikke vide, om dine skælproblemer er de samme som dem, jeg havde. For en sikkerheds skyld har jeg også fundet en side om skæl, der er skrevet af radiodoktoren Carsten Vagn-Hansen. Læg mærke til, at det især er B8, altså biotin, der er vigtigt ved skæl, men man skal tage alle B-vitaminerne, fordi de enkelte vitaminers virkning er afhængige af de andres virkning.

    http://www.dsgnet.dk/Sites/artsym/sk%C3%A6leksem.asp

    Så er der det problem, som Brugernavn1 nævner i sit indlæg, nemlig at vitaminpiller med et indhold af kobber på 2 mg pr. dagsdosis som Omnimin, muligvis giver for meget kobber. Det problem vil jeg kommentere i et andet indlæg, da det jo ikke direkte har noget med din situation at gøre. Men jeg kan da lige nævne, at Internetsiden Bionordic skriver, at folk, der gennem længere tid har fået store doser C-vitamin kan være i risiko for at mangle kobber, så jeg vil tro, at du foreløbig kan være helt tryg ved at spise 2 Omnimin dagligt.

    Mange hilsner

    Kameliadamen
  • Hej Kameliadamen

    Mine oplysninger stammer fra læger, som beskæftiger sig med orthomolekylær medicin.
    www.DSOM.dk
    Disse læger tester patienter, som mistænkes for tungmetalforgiftning, med en metode, som kaldes kelateringstest eller provokationstest.
    Herved konstateres kobberforgiftning hos mange danskere med neurologiske symptomer f.eks.: epilepsi, kronisk træthed, udbrændthed, Parkinsons Sygdom, Multiple Sklerose, depression, migræne, Restless Legs.
    De fleste patienter opnår aftagende symptomer ved behandling med lægemidler, som afgifter kroppen for tungmetaller.
    Behandlingen kan tage år, og der er ikke sjældent, at patienterne i begyndelsen af behandlingen kan få forværring af deres symptomer.
    En afgiftningsbehandling kan normalt ikke foretages, hvis patienten har implantater (f.eks. amalgamfyldninger) i kroppen.
    En kelateringstest eller provokationstest er ikke en anerkendt metode blandt danske arbejdsmedicinere, hvorfor kroniske tungmetalforgiftninger (herunder også kobberforgiftning) overses og de tungmetalforgiftede patienter fratages muligheden for kompetent behandling for deres lidelser.

    Også godt nytår til dig og ønske om et godt helbred.
  • Hej Brugernavn

    Jeg synes, det er dejligt, at du kommer på banen med flere oplysninger (her i denne tråd og i den om kobber her i debatten ”Ernæring”). Som du ved, florerer der mange forskellige informationer på nettet, og efter min mening er man nødt til at vide, hvorfra oplysningerne stammer, for at kunne danne sig en mening.

    Jeg har selv haft glæde af den viden, som orthomolekylære læger har samlet, og jeg synes, at princippet i deres behandlingsmetoder lyder rigtigt. Indtil nu har jeg klaret mig med at læse, hvad disse orthomolekylære læger har skrevet, samt en overgang få hjælp af en kostvejleder, der benytter deres principper.

    Tanken om tungmetalforgiftning som mulig årsag til mine helbredsproblemer har rumsteret i et hjørne af min bevidsthed i flere år, men jeg vidste ikke, at der også kunne være et problem med kobber. Tak fordi du gjorde opmærksom på det.

    Jeg vil herefter bruge et forsigtighedsprincip og ikke længere foreslå Omnimin til andre Netdoktor-brugere. Men egentlig synes jeg, at vi forbrugere befinder os lidt på ”Herrens mark”.

    Som du skriver i den anden tråd, er der ikke ret stor afstand mellem for lidt og for meget kobber. Det er meget svært at vide, om vi får for lidt eller for meget.

    Det antioxidant-produkt, som patienter med øjensygdommen AND (aldersrelateret nethindedegeneration) anbefales at bruge for at holde sygdommen nede og undgå blindhed, indeholder 3 mg kobber pr. dagsdosis. Produktet indeholder 3 vitaminer og 2 mineraler, så derfor vil mange brugere nok tage et multivitamin-præparat ved siden af. Det betyder, at de kan få endog meget store mængder kobber. Du kan læse om dette produkt her:

    http://www.medivit.dk/index.php?id=244,0,0,1,0,0

    Dagsdosis for AND-patienter er 6 Synvital.

    Ironisk nok kan jeg læse mig til, at AND menes at opstå, blandt andet på grund af tungmetalforgiftning!

    Din advarsel om kobber vil nok få mig til at skrive om problemet i Netdoktors debat om Øjne. Og jeg vil forsigtigt omtale det for min søster, som spiser 6 af ovenstående piller hver dag, ud over en almindelig vitaminpille og formentlig en del svinekød.

    Jeg synes, at der en grim situation at stå i, hvis man som AND-patient er tvunget til at vælge mellem blindhed og tungmetalforgiftning!

    Og jeg synes, at det er et stort problem, at mange mennesker, der er opgivet af lægerne, ikke kan få en kvalificeret hjælp uden at skulle betale tusindvis af kroner til diverse undersøgelser for f.eks. tungmetal-forgiftning. Netop mennesker, der er opgivet af lægerne, er jo ikke så gode til at tjene penge. Men det er netop disse mennesker, der selv skal betale for undersøgelser og behandling.

    Sådan er det bare.

    Jeg vil også gerne ønske dig et godt nytår med godt helbred!

    Kameliadamen
  • tak for linket til den hjemmeside, der står en masse gode ting

    jeg så lige at der ikke var B-8 vitamin i den der multi-vitamin pille, kan du/i anbefale en vitamin pille med B-8 vitamin i ?
    da det er den vigtigste.
  • Redigeret 7 januar, 2009, 10:29
    Hej Brianam

    Jeg går ud fra, at det er siden, der er skrevet af Carsten Vagn-Hansen, altså den fra dsgnet, som du er specielt glad for. Ja, Carsten Vagn-Hansen er en meget erfaren mand.

    Jeg anbefalede multivitaminpillen Omnimin, som pr. dagsdosis indeholder 200 mikrogram biotin, som også kaldes B8-vitamin.

    (Når du ikke har lagt mærke til, at Omnimin indeholder B8-vitamin, så er det muligvis, fordi det står noteret som biotin, og ikke som B8-vitamin.)

    Carsten Vagn Hansen anbefaler imidlertid, at man skal tage 5-10 mg (altså 5-10 milligram) biotin dagligt ved skælproblemer, dvs. en del mere end der findes i Omnimin. Derfor anbefalede jeg, at du foruden en god multivitamin- og mineralpille skal tage en B-vitaminpille, der indeholder alle B-vitaminerne, inklusive B8-vitamin. Jeg anbefalede B-vitaminer fra Biorto, som jeg også gav dig et link til. Der står desværre ikke, hvor meget biotin/B8, der er i pillen, og jeg har desværre ikke et glas i huset, som jeg kan kigge på. Carsten Vagn-Hansen skriver også, at det er vigtigt, at tage alle B-vitaminerne. Det skyldes, at de enkelte B-vitaminers virkninger er afhængige af hinanden.

    Held og lykke med det

    Kameliadamen
  • Hej

    Ved en fejltagelse blev mit indlæg til Brianam bragt to gange. Jeg har forsøgt at slette dette her indlæg helt, for der er jo ingen grund til at skrive mit indlæg to gange. Det kan desværre ikke lade sig gøre. Men jeg kan godt rette i det. Og det er hermed gjort.

    Kameliadamen
Log in eller Registrér for at kommentere.