Som du kan læse før i denne her "tråd" så har jeg fået fjernet min livmoder, den blev fjernet i november 2008, jeg har også fået fjernet den ene æggestok for et par år siden pga, der var så meget endo på den at den ikke kunne "reddes" jeg har derfor kun den ene tilbage, jeg er lige blevet 39 år, men jeg vil nok sige dig aldrig har jeg fortrudt min beslutning om at få fjernet livmoderen, jeg har det bare super godt, jeg fik også at vide at der ikke var nogen garanti og mit endo sad også både her og der også på mine tame, jeg har også været i zoladex behandling i et år - måske den behandling var en mulighed for dig????, der havde jeg det også super godt og som jeg forstod lægen så fik zoladex endo til at "skrumpe". Hvis du vælger at få den fjernet så er det ikke noget at frygte, jeg fik min fjernet nedefra, så det virkede slet ikke som en stor opetation. Held og lykke med det hele og hej fra Janni ;O)
hej
jeg er 27 år og lider også af endo. jeg fik mit efter kejsersnit i 2003. det tog lægerne 4 år at finde ud af hvad det var. og det gjorde de så i 2007 og derefter 4 gange under kniven. sidste gang den 17-12-09. og da jeg kun er 27 vil de ikke fjerne min livmor, selvom jeg har sagt at jeg ikke vil ha flere børn. nej nej så hellere fuld narkose vær halve år. jeg glæder mig til de vil fjerne det hele.
Da jeg synes du er "for ung" til at få fjernet din livmoder, vil jeg dele mine erfaringer med dig...
Jeg har haft smerter og kraftige blødninger siden jeg var 10. I starten kun omkring menses, senere også omkring ægløsning for derefter at blive mere eller mindre kroniske. Altså smerterne...
Fik p-piller som 13 årig gr. smerterne. Var gennem årene på div. kure, der ingen virkning havde, men fik også først diagnosen endo som 32 årig.
Da jeg var 22, var jeg gennem div. undersøgelser, for at finde ud af, hvorfor jeg var steril (havde prøvet at få børn fra jeg var 19). Skulle dog ende op med en akut operation, da jeg havde sprunget en ckokoladecyste på min ene æggestok. Her fjernede man den beskadigede del, en cyste på den anden æggestok samt min blindtarm (nu man alligevel var der). Derudover noget arvæv, man ikke kunne forklare hvor kom fra.
Da jeg var 23, fik jeg min søn, så det var jo nok cysterne der havde gjort mig steril. Vil lige sige, at jeg aldrig - hverken før eller siden - har haft det så godt, som da jeg ventede mig. Fuldstændig smertefri.
1,5 mdr efter fødslen, havde jeg alle symtomer igen.
Fik som sagt diagnosen som 32 årig og herfra gik det slag i slag. Inden der var gået 1 md, havde jeg fået fjernet min livmoder, æggestok og - leder i den ene side samt et stykke af æggestokken i den anden. Altsammen fuddstændig inficeret og lukkede af endo. Der var en del sammenvoksninger, så livmoder og æggestokke var trukket ud af deres naturlige lejer og så var der en del endo i bughulen.
Jeg var lykkelig for at min livmoder var væk. Havde fået opfattelsen af, at det var den, der var årsag til det hele, men næsten på årsdagen blev jeg påny opereret pga mange smerter. Her røg så den smule der var tilbage i underlivet.
Nu er jeg 43 og i homonbehandling pga. overgangsalder og har været det i 10 år. Skal fortsætte med dem i yderligere 7 år. På trods af homonerne er det nu kun et spørgsmål om tid, om hvornår jeg får diagnosen knogleskørhed. Tallet for diagnosen hedder 2,5 - mit var i feb. md. 2,1.
Jeg har siden været gennem 2 kikkertoperationer, samt kikkertundersøgelse af tarme og mave, for at finde svar på, hvorfor jeg stadig er plaget af stærke smerter i lænd og underliv. Man har fundet frem til en ufarlig cyste på leveren, samt en kronisk svært irriteret tolvfingertarm, der ikke reagerer på mavesårsmedicin. Min tyndtarm er ikke undersøgt, da kameraet ikke kunne komme til.
Jeg er nu afslutttet og kan ikke længere hjælpes medicinsk eller operativt.
Dette til trods er jeg glad og udadvendt og har et godt liv. Men har også mine dukkerter. Er også i behandling for depression.
Alt dette for at du bør tænke dig grundigt om... Fjernelse af limoderen er ikke altid løsningen.
Kommentarer
Som du kan læse før i denne her "tråd" så har jeg fået fjernet min livmoder, den blev fjernet i november 2008, jeg har også fået fjernet den ene æggestok for et par år siden pga, der var så meget endo på den at den ikke kunne "reddes" jeg har derfor kun den ene tilbage, jeg er lige blevet 39 år, men jeg vil nok sige dig aldrig har jeg fortrudt min beslutning om at få fjernet livmoderen, jeg har det bare super godt, jeg fik også at vide at der ikke var nogen garanti og mit endo sad også både her og der også på mine tame, jeg har også været i zoladex behandling i et år - måske den behandling var en mulighed for dig????, der havde jeg det også super godt og som jeg forstod lægen så fik zoladex endo til at "skrumpe". Hvis du vælger at få den fjernet så er det ikke noget at frygte, jeg fik min fjernet nedefra, så det virkede slet ikke som en stor opetation. Held og lykke med det hele og hej fra Janni ;O)
jeg er 27 år og lider også af endo. jeg fik mit efter kejsersnit i 2003. det tog lægerne 4 år at finde ud af hvad det var. og det gjorde de så i 2007 og derefter 4 gange under kniven. sidste gang den 17-12-09. og da jeg kun er 27 vil de ikke fjerne min livmor, selvom jeg har sagt at jeg ikke vil ha flere børn. nej nej så hellere fuld narkose vær halve år. jeg glæder mig til de vil fjerne det hele.
Da jeg synes du er "for ung" til at få fjernet din livmoder, vil jeg dele mine erfaringer med dig...
Jeg har haft smerter og kraftige blødninger siden jeg var 10. I starten kun omkring menses, senere også omkring ægløsning for derefter at blive mere eller mindre kroniske. Altså smerterne...
Fik p-piller som 13 årig gr. smerterne. Var gennem årene på div. kure, der ingen virkning havde, men fik også først diagnosen endo som 32 årig.
Da jeg var 22, var jeg gennem div. undersøgelser, for at finde ud af, hvorfor jeg var steril (havde prøvet at få børn fra jeg var 19). Skulle dog ende op med en akut operation, da jeg havde sprunget en ckokoladecyste på min ene æggestok. Her fjernede man den beskadigede del, en cyste på den anden æggestok samt min blindtarm (nu man alligevel var der). Derudover noget arvæv, man ikke kunne forklare hvor kom fra.
Da jeg var 23, fik jeg min søn, så det var jo nok cysterne der havde gjort mig steril. Vil lige sige, at jeg aldrig - hverken før eller siden - har haft det så godt, som da jeg ventede mig. Fuldstændig smertefri.
1,5 mdr efter fødslen, havde jeg alle symtomer igen.
Fik som sagt diagnosen som 32 årig og herfra gik det slag i slag. Inden der var gået 1 md, havde jeg fået fjernet min livmoder, æggestok og - leder i den ene side samt et stykke af æggestokken i den anden. Altsammen fuddstændig inficeret og lukkede af endo. Der var en del sammenvoksninger, så livmoder og æggestokke var trukket ud af deres naturlige lejer og så var der en del endo i bughulen.
Jeg var lykkelig for at min livmoder var væk. Havde fået opfattelsen af, at det var den, der var årsag til det hele, men næsten på årsdagen blev jeg påny opereret pga mange smerter. Her røg så den smule der var tilbage i underlivet.
Nu er jeg 43 og i homonbehandling pga. overgangsalder og har været det i 10 år. Skal fortsætte med dem i yderligere 7 år. På trods af homonerne er det nu kun et spørgsmål om tid, om hvornår jeg får diagnosen knogleskørhed. Tallet for diagnosen hedder 2,5 - mit var i feb. md. 2,1.
Jeg har siden været gennem 2 kikkertoperationer, samt kikkertundersøgelse af tarme og mave, for at finde svar på, hvorfor jeg stadig er plaget af stærke smerter i lænd og underliv. Man har fundet frem til en ufarlig cyste på leveren, samt en kronisk svært irriteret tolvfingertarm, der ikke reagerer på mavesårsmedicin. Min tyndtarm er ikke undersøgt, da kameraet ikke kunne komme til.
Jeg er nu afslutttet og kan ikke længere hjælpes medicinsk eller operativt.
Dette til trods er jeg glad og udadvendt og har et godt liv. Men har også mine dukkerter. Er også i behandling for depression.
Alt dette for at du bør tænke dig grundigt om... Fjernelse af limoderen er ikke altid løsningen.
De varmeste tanker Nille