Hvordan får man mindre løst til sex?
Hej
jeg er en ung kvinde på 20 år. Mit problem er at jeg har mere løst til sex ind min kæreste og det er træls. Er der nået man kan gøre får at få mindre løst til sex????
jeg er en ung kvinde på 20 år. Mit problem er at jeg har mere løst til sex ind min kæreste og det er træls. Er der nået man kan gøre får at få mindre løst til sex????
Kommentarer
Jeg har desværre ikke løsningen på dit problem, men vil gerne "trøste" dig men en historie fra den modsatte grøft.
Jeg er en mand midt i fyrrene, som har meget lyst til sex, og sagtens kunne dyrke det dagligt! Jeg elsker min kone, som er en del yngre end mig, men det ærgrer mig, at jeg altid skal bede hende om sex, -og på en måde "gøre mig fortjent" til det. Vi taler meget åbent om emnet, men det bliver aldrig til mere, end hun siger, hun vil prøve at "komme lidt oftere til mig" og at vi skal "mødes på midten". Når det går allerbedst, har vi sex to gange på en uge, men somme tider går der længere imellem. Jeg skammer mig over at brokke mig over det, og ved også, at jeg nemt kommer til at "skubbe hende væk" ved at sige, jeg syntes, det er for sjældent, og at jeg ikke føler vi mødes på midten. Sommetider bliver det bare lidt træls at skulle falde i søvn med rejsning....
Jeg vil lige indskyde, at jeg altid sørger for at holde mig barberet, vasket og "lækker" og også forsøger at udføre forspillet og selve samlejet på hendes præmisser.
Jeg vil hermed gerne efterlyse gode ideer eller forslag til hvordan man på en god og positiv måde kan sætte lidt mere "fut i kludene"
mvh
den anonyme
Det skal tilføjes at vi elsker hinanden ufatteligt meget og at når vi har sex er det helt fantastisk for os begge to, så jeg har bare utroligt svært ved at sætte mig ind i at han ikke kan have lyst til det.
Her taler vi om, at hvis det stod til ham, kunne der sagtens gå to uger imellem. Jeg er ved at blive helt skør af alt det her, der har stået på i over 3 år nu, og ville ønske at jeg kunne finde en måde at spille ligeså kostbar som jeg føler at han gør. Jeg tror virkeligt på at et problem som det her kan ødelægge et forhold over længere tid. I hvert fald hvis man ikke lærer at acceptere modpartens manglende lyst.
Min gamle psykolog sagde til mig, at det var unormalt at han havde så lidt lyst og at han skulle overveje at tale med en psykolog om det. Det kunne måske være en idé, for om ikke andet, så ved jeg at han har gjort alt hvad han kan, og at det ikke er fordi der direkte er problemer, men faktisk bare en mangel på lyst...
Men please, håber virkeligt at der er nogen derude, der kan komme med et råd til os
Jeg hæfter mig ved ” vi elsker hinanden ufatteligt meget”, men han rører ikke ret meget ved dig, han har ikke lyst til at forsøge, at opfylde dit behov????
Hænger det sammen?
Hvis I virkelig elsker så ufatteligt, så forstår jeg ikke, at I ikke for længe siden har sat jer ned og fået talt det her igennem. Det burde ikke være vanskeligt at få talt igennem, hvilke behov man har hver især, og så få lavet en aftale om at mødes på midten. Du har øjensynligt mere behov for sex end han har; det må naturligvis respekteres, men det er vel ikke kun den enes behov, der skal respekteres?
I et parforhold er begge parter nødt til at bøje af, nødt til at finde en rytme som begge perter er tilfredse med.
Hvis ikke han vil være med til at gøre noget omkring sin manglende lyst til dig, ja, så tvivler jeg lidt på denne ufattelige kærlighed, i hvert fald fra hans side.
Det aller vigtigste i et parforhold er evnen til at kunne tale sammen, og evnen til at være med til at løse de problemer, der uværgerligt dukker op, men det kræver at begge parter er klar over, at der er et problem – og er din kæreste i grunden klar over hvor meget, du lider under dette her?
Du har diskuteret det med en psykolog, men har du diskuteret med ham?
Hvordan skal din mand overhovedet kunne gætte, at når du går tidligt i seng om aftenen, betyder det, at du vil have sex og altså ikke, at du er træt????
Det største problem i rigtigt mange parforhold er mangel på samtale. Af en eller anden grund skal det meste være en gættekonkurrence; "han kan da sige sig selv at ....osv" NEJ, det kan man ikke uden videre gå ud fra.
Kvinder og mænd tænker altså noget forskelligt, og kvinder har det især med at tro, at fordi de selv mener at have forstået tingene på en måde, så har manden opfattet det på nøjagtig samme måde - og det er altså sjældent tilfældet.
Jeg påstår ikke, det er sådan hos jer - men hvad ville der ske, hvis du meldte klart ud??
Du har gjort ham opmærksom på problemet, men har I også talt om det? Hvad er hans forklaring på sin manglende lyst? Hvorfor vægrer han sig ved at glæde dig? Du har en sygdom – er der misforstået hensyn med?
Han er 22 år ældre end dig – men hvad vil det sige? Er du 30 år, han 52 eller er du 50 og han 72? En så stor aldersforskel kan bestemt have sine konsekvenser – også på det seksuelle område.
Du spørger om andre kender til det, og jeg må med det samme sige, at nej, jeg kender ikke til det, ja dvs. min eksmand var rigeligt tilfreds med 10 minutter en gang om måneden, men der kom jeg jo da frem til, at med et sådant engagement, kunne jeg faktisk undvære ham helt. Det er en anden historie, dog har du vel mere brug for nogle konkrete forslag frem for at få at vide, om der er andre, der har samme problem?
Jeg vil dog hårdnakket påstå, at en ordentlig samtale om emnet, hvor man måske kan få at vide hvorfor, vil være et godt stykke hen ad vejen.
Og vi har talt om det helt fra starten, men han gør slet ikke noget som helst for at gøre det bedre.
Jeg er jo nødt til at tænke over om jeg kan leve med resten af mit liv at skulle føle at jeg ikke tænder min mand og at vi konstant skal komme på tværs af hinanden. For sådan som det er nu, kan jeg ikke få ind i hovedet at det er sådan det skal være. Det er som om, at lige meget hvor meget jeg prøver at forstå ham, kan jeg ikke helt forstå at han ikke har lyst, når det er noget så fantastisk...
Kunne godt tænke mig at høre fra nogen, der har prøvet ikke have have den store lyst til sex, for måske at kunne sætte mig mere ind i det.
Men mit problem er, at eftersom han aldrig (i vores forhold) har haft ret meget lyst til sex, så kan jeg heller ikke forvente at han nogensinde får det. Og spørgsmålet er om jeg kan leve med det. Jeg er trods alt kun 23, så det er mange år at skulle leve uden nogensinde at have haft et velfungerende sexliv (da han er mit første forhold over 3 mdr.)...
Ja, du spørger om andre kender til det, og jeg skrev godt nok til Kisser op over, at jeg ikke gjorde, men kom jo da så i tanker om, at det gør jeg jo – i alle højeste grad! Jeg har bare fortrængt det :-)
Jeg var en årrække gift med en mand, for hvem netop det seksuelle aldrig havde den store interesse. Jeg var jo selv ung og uerfaren, så det lykkedes ham da næsten også at overbevise mig om, at det der sex var højt opreklameret, og at dyrke sex tit og ofte udelukkende var noget, der forekom i ugebladsromaner og dårlige b-film. Du fortæller, at når I endelig har sex, så er det fantastisk for jer begge, så efter hvad du skriver nu, kan det godt være, at din kæreste elsker dig – han har bare ikke det store behov for sex så tit, og vil heller ikke anerkende dit behov; jeg forstår bare ikke, hvordan han kan elske dig, og så samtidig være helt bevist om, at han sårer dig? Du skriver, at I har talt om det, men hvad er hans forklaring?
Min eksmand var lykkelig for 10 minutter en gang om måneden, men jeg blev bare efterhånden mere og mere frustreret, også fordi det på et tidspunkt gik op for mig, at han faktisk også var en dårlig elsker; han havde ganske enkelt ikke interesse i at tilfredsstille mig – han var af den overbevisning at to ryk og en aflevering måtte hensætte mig i den totale ekstase. Når jeg udtrykte ønske om noget mere ”livligt”, så var det bare noget ævl. Sådan er det ikke for jer, men alligevel må du overveje meget grundigt med dig selv, om det er et sådant sexliv du vil nøjes med; med få lykkelige øjeblikke som med stor sandsynlighed bliver færre og færre, især hvis I også på et tidspunkt får børn, for sandsynligheden for at han vil ændre sig til et aktivt ”sexdyr” er vel lig nul? Eftersom du elsker ham højt, har han jo også andre værdier, og de skal selvfølgelig med i dine overvejelser. Et begrænset sexliv gør jo også, at man meget nemt kan blive ”fristet over evne”, hvis noget spændende bliver en tilbudt.
Jeg blev mere og mere opmærksom på, hvad der rørte sig udenfor mit ægteskab, og jo – jeg begyndte at dyrke noget ved siden af, jeg var simpelt nødt til at finde ud af, om jeg overhovedet var i live – men det skete på et tidspunkt, hvor jeg var klar over, at løbet var kørt, og det derfor kun var et spørgsmål om tid, før vi måtte skilles. Det er da også ham, der er far til mine børn, så der var da mange overvejelser inde – det er klart. Der var også andre årsager til min skilsmisse, men hvis han havde været en god og aktiv elsker, tror jeg muligvis godt, vi havde kunne klare skærene. Det tror jeg muligvis, han fortryder lidt i dag, hvor jeg er lykkelig med en helt fantastisk mand, og han måske ikke er helt tilfreds med tilværelsen.
Min nuværende mand, der nu er på vej til de 60 år (GISP!!) er stadig en meget aktiv og kreativ elsker, så hvis nogen vil påstå, at det bliver mindre med alderen, så kan jeg fortælle, at det ikke er sandt.
Du vil gerne høre fra andre, der ikke har så meget behov, og det kunne jeg da i grunden også godt tænke mig at høre om, men du kan have forståelse her fra og til næste årstusindskifte; det vil vel aldrig ændre på, at dit behov er anderledes?
Tænk dig godt om, du er ung – det er ikke så tidligt, man skal sætte begrænsninger for sit liv.
Du ”forsvandt” lige i nogle andre debatter, der kom efter dit indlæg, men jeg vil også gerne komme med et bud til dig.
Du skriver at du føler ”at du skal gøre dig fortjent” til sex, og det er desværre en rigtig ”kvindeting”, som jeg, selv om jeg er kvinde, absolut har nogle problemer med, men jeg vil alligevel spørge dig – og det skal absolut IKKE opfattes som et angreb, tvært i mod, men det ligger altså latent i mange kvinder:
Hvor meget er du en naturlig del af det hjemlige husarbejde? Hvor meget arbejder din kone uden for hjemmet, hvor meget arbejder du? Hvor stor en procentdel af det hjemlige er din kones ansvar?
Er der børn? Hvor meget er du engageret i deres fritidsinteresser, hvor megen tid bruger du med dem?
Disse spørgsmål har faktisk en del med kvinders seksuelle lyst at gøre. For at generalisere (og det gør jeg så lige her), så har mænd lyst her og nu, hvor i mod kvinder bestemt tænker, ”det skal blive løgn, nu har han bare siddet her i aften og set – håndbold, som man gør i lige pt – mens jeg har lavet mad, ryddet køkken, læst for børnene, og der var også lige den maskine vasketøj osv. osv. - nej – jeg gider sgu ikke lige nu være sød og dejlig.”
Kvinder tændes af hele dagens søde opmærksomhed og fællesskabet ved de huslige gøremål, manden ”åh, nu er vi kommet i seng, det kunne lige være fedt....”
Sådan ER det desværre i rigtigt mange parforhold, hvorfor manden føler, at hvis han har været rigtig ”sød”, så bliver han belønnet med en ”godbid”, hvis ikke, ja, så vanker der ikke nogen ”godbid” . Sex bør da være, når man har lyst, og ikke når man har gjort sig fortjent til det.
På den anden side, hvis nu din kone er dødtræt, fordi hun har haft mange ting at ordne, så er det ikke sex, hun tænker på, men netop en god nattesøvn, og hun føler måske også et behov for at ”straffe” dig, for selv om du er ren, lækker og barberet, så er det altså ikke nok.
Jeg vil i første omgang foreslå dig, at du taler med din kone, om hun synes, du deltager for lidt i hjemmets gøremål? Eller om hun synes, hun har for meget? Om det muligvis kan være derfor, hun ikke har lyst? Skulle I måske overveje at få en rengøringshjælp – ja, det lyder helt åndsvagt, men lige præcis noget sådant er faktisk en løsning i mange parforhold, da netop kvinden vil få et langt større overskud.
Det er kun et forslag fra min side – det er da muligt, du slet ikke kan genkende noget af dette, jeg har jo selvsagt ikke nogen anelse om, hvordan det er hjemme hos jer, men jeg vil vældig gerne have tilbagemelding, om jeg har ramt noget, eller skudt helt hen i vejret forbi???