Jeg lider selv af angst. Jeg har præcis de symptomer du beskriver, hjertebanken, svimmelhed, koncentrationsbesvær. Specielt slemt for mig har været vejrtrækningsbesvær og det at jeg rystede.
Min angst er udløst af tanker, negative automatiske tanker. I længere tid har jeg troet, at hver gang jeg har ondt eller noget er anderledes ved mig, så fejlede jeg et eller andet voldsomt og skulle dø.
Jeg kom i behandling (kognitiv terapi), og det er det bedst jeg nogensinde har gjort for mig selv. Man kommer i forbindelse med så mange hjælpemidler. Man oplever at symptomer bliver mindre eller forsvinder, og du lærer at du kan kontrollerer din angst 95% af gangene.
Jeg har lagt meget mærke til at jeg har det værre når jeg er stresset. Måske skulle du tage det hele op til overvejelse. Dit liv, dit arbejde, det hele. Man er nødt til at PASSE PÅ SIG SELV. Jeg måtte sætte tempoet ned i en periode, indtil jeg følte at jeg var på benene igen (tempoet er stadig ikke skruet helt op endnu), men det betyder ikke at man skal gå hjemme og lue ukrudt. Man skal bare tænke over, hvor hårdt man presser sig selv. på længere sigt gør det mere skade end gavn, ikke at passe på sig selv.
Jeg synes du skal stoppe med din medicin, hvis du tager den på grund af angsten og for at få en stresset hverdag til at hænge sammen. Men jeg er samtidig ikke den rigtig til at vurdere det, da jeg ikke selv tager medicin. Jeg kan kun sige at jeg er kommet ud på den anden side uden.
Jeg håber sådan du finder ud af det. Det kan lade sig gøre.
Hvis du vil have nogle råd til hvordan du kan dæmpe angstanfald eller anden, må du endelig sige til.
Jeg takker mange gange for jeres kommentarer... Jeg har prøvet ikke at komme på siden for at se om det hjalp ikke at tænke på angsten... jeg prøvede sån set at lade som om jeg ikke havde angst og det hjalp i en periode, men nu er den kommet igen
Jeg skal så også sige at jeg er stoppet med Cipralex efter nedtrapning i cirka en måneds tid.....
Jeg kan godt mærke forskel fra da jeg tog pillerne og nu... angsten er kraftigere nu end før... og det er ikke behageligt, men jeg vil bare ikke tage de piller.....
Jeg føler mig stadig svimmel i form af at mit hoved får nogle ryk indvendigt... det er lidt svært at forklare, men det er en mærklig slags angst....
Jeg er meget... rigtig meget opmærksom på min krop...
f.eks. idag begyndte min langefinger at bevæge sig og så troede jeg straks der var noget galt i min hjerne og jeg havde en sygdom dér... jeg ringede til lægevagten og fik beroliget mig selv.....
Til Colette: Jeg kan godt se en mening med det du skriver... Jeg har det faktisk godt når jeg arbejder under press... Det er som om at så er min krop og tanker optaget af mit arbejde og ikke andet, men når jeg så får ro så kommer tankerne igen.... Jeg er begyndt at træne fitness så småt men det er svært at komme i form når man ikke er vant til det og har holdt en længere pause.... Jeg vil meget gerne i kontakt med dig hvis det er muligt da du virker til at have nogle gode fif og råd.....
Malene: Der er mange der skriver det kognitiv terapi virker godt... Jeg går selv til psykolog og jeg synes han er rigtig flink og sød, men synes bare ikke at alt virker.... jeg ved ikke om det jeg får er kognitiv terapi da jeg ikke ved hvad det er..... Kan jeg komme i kontakt med dig også så du kan forklare og evt give gode råd og fif?
Nu er det godt nok et stykke tid siden at tråden her er blevet skrevet.
Jeg vil nu alligevel gerne komme med min mening.
Jeg har selv angst. Den form som hedder panikangst og som i det store hele handler om at være angst for at blive angst.
En meget latterlig sygdom som bider sig selv i halen.
Du mærker en ting som er anderledes i din krop og tror straks at alt er galt med dig.. det udløser hurtig hjertebanken og så kører tankerne afsted og før man ved af det står man og hyperventilerer og hvad der nu hører med.
Det er er en reaktion som vi har lært dengang vi jagede urokser og farlige dyr .. og selvfølgelig skulle flygte fra eventuelle farer.
Adrenalin er vel hovedingrediensen i dette show.
Nå.... Når vi så bliver bange og hjertet slår derudaf og vi trækker været hurtigt, tror vi at vi skal besvime og dø. Det skal vi ikke
Man kan ikke dø af angst. Ligemeget hvad der sker og om du tager medicin, ikke gør, om din læge er dum eller sød, om folk forstår dig eller ej... Om du så sad fast i en fyldt elevator med folk som ikke forstod dansk... ja så kan du ikke dø af angst. I yderst sjældne tilfælde er folk besvimet og det er noget kroppen gør for dig så kan holde op med at hyperventilere og så dit hjerte igen slår normalt.
Mit budskab er... Angst er noget som er super ubehageligt og jeg ved, hvad du mener når du skriver de symptomer du har/har haft. Jeg har selv været der. Men det er noget man kan kurere. Hvis du stadig har den læge som du synes er lidt sløv i betrækket når det handler om at hjælpe dig.. så synes jeg, du skal skifte læge. Eller som jeg har gjort, ruske lidt op i ham/hende. Simpelthen sige "ved du hvad... jeg har det sådan og sådan og du skal hjælpe mig nu eller sende mig videre i systemet"!!
Der er altså håb forude hvis du evt får nogle piller som er de rigtige for dig og måske samtidig noget hjælp i form af samtaler hos psykolog eller psykiater.
Jeg tager nogle piller som jeg har taget i flere år nu. I starten gik jeg fra at tænke på min krop i alle situationer, fra hver dag at have mindre angst anfald til næsten ingen symptomer. 3 uger efter at jeg startede på pillerne følte jeg mig kureret. Jeg mærker stadig til angsten, men jeg har i høj grad fået det bedre.
Jeg har ikke taget på og har ikke andre problemer ved dem.
De er en form for Zoloft som hedder Sertralin.
Et råd med på vejen.
Tal til din angst... Sig "NEJ!! du er ikke farlig og du kan bare komme an for jeg ved at du ikke kan slå mig ihjel... du kan ikke en skid andet end at gøre mig bange... som en dårlig gyserfilm"!!
Jeg håber at du får det bedre eller allerde har det bedre. Angst behøver man ikke at døje med. Det kan kureres.
Kommentarer
Jeg lider selv af angst. Jeg har præcis de symptomer du beskriver, hjertebanken, svimmelhed, koncentrationsbesvær. Specielt slemt for mig har været vejrtrækningsbesvær og det at jeg rystede.
Min angst er udløst af tanker, negative automatiske tanker. I længere tid har jeg troet, at hver gang jeg har ondt eller noget er anderledes ved mig, så fejlede jeg et eller andet voldsomt og skulle dø.
Jeg kom i behandling (kognitiv terapi), og det er det bedst jeg nogensinde har gjort for mig selv. Man kommer i forbindelse med så mange hjælpemidler. Man oplever at symptomer bliver mindre eller forsvinder, og du lærer at du kan kontrollerer din angst 95% af gangene.
Jeg har lagt meget mærke til at jeg har det værre når jeg er stresset. Måske skulle du tage det hele op til overvejelse. Dit liv, dit arbejde, det hele. Man er nødt til at PASSE PÅ SIG SELV. Jeg måtte sætte tempoet ned i en periode, indtil jeg følte at jeg var på benene igen (tempoet er stadig ikke skruet helt op endnu), men det betyder ikke at man skal gå hjemme og lue ukrudt. Man skal bare tænke over, hvor hårdt man presser sig selv. på længere sigt gør det mere skade end gavn, ikke at passe på sig selv.
Jeg synes du skal stoppe med din medicin, hvis du tager den på grund af angsten og for at få en stresset hverdag til at hænge sammen. Men jeg er samtidig ikke den rigtig til at vurdere det, da jeg ikke selv tager medicin. Jeg kan kun sige at jeg er kommet ud på den anden side uden.
Jeg håber sådan du finder ud af det. Det kan lade sig gøre.
Hvis du vil have nogle råd til hvordan du kan dæmpe angstanfald eller anden, må du endelig sige til.
Med venlig hilsen
Malene
Jeg takker mange gange for jeres kommentarer... Jeg har prøvet ikke at komme på siden for at se om det hjalp ikke at tænke på angsten... jeg prøvede sån set at lade som om jeg ikke havde angst og det hjalp i en periode, men nu er den kommet igen
Jeg skal så også sige at jeg er stoppet med Cipralex efter nedtrapning i cirka en måneds tid.....
Jeg kan godt mærke forskel fra da jeg tog pillerne og nu... angsten er kraftigere nu end før... og det er ikke behageligt, men jeg vil bare ikke tage de piller.....
Jeg føler mig stadig svimmel i form af at mit hoved får nogle ryk indvendigt... det er lidt svært at forklare, men det er en mærklig slags angst....
Jeg er meget... rigtig meget opmærksom på min krop...
f.eks. idag begyndte min langefinger at bevæge sig og så troede jeg straks der var noget galt i min hjerne og jeg havde en sygdom dér... jeg ringede til lægevagten og fik beroliget mig selv.....
Til Colette: Jeg kan godt se en mening med det du skriver... Jeg har det faktisk godt når jeg arbejder under press... Det er som om at så er min krop og tanker optaget af mit arbejde og ikke andet, men når jeg så får ro så kommer tankerne igen.... Jeg er begyndt at træne fitness så småt men det er svært at komme i form når man ikke er vant til det og har holdt en længere pause.... Jeg vil meget gerne i kontakt med dig hvis det er muligt da du virker til at have nogle gode fif og råd.....
Malene: Der er mange der skriver det kognitiv terapi virker godt... Jeg går selv til psykolog og jeg synes han er rigtig flink og sød, men synes bare ikke at alt virker.... jeg ved ikke om det jeg får er kognitiv terapi da jeg ikke ved hvad det er..... Kan jeg komme i kontakt med dig også så du kan forklare og evt give gode råd og fif?
Nu er det godt nok et stykke tid siden at tråden her er blevet skrevet.
Jeg vil nu alligevel gerne komme med min mening.
Jeg har selv angst. Den form som hedder panikangst og som i det store hele handler om at være angst for at blive angst.
En meget latterlig sygdom som bider sig selv i halen.
Du mærker en ting som er anderledes i din krop og tror straks at alt er galt med dig.. det udløser hurtig hjertebanken og så kører tankerne afsted og før man ved af det står man og hyperventilerer og hvad der nu hører med.
Det er er en reaktion som vi har lært dengang vi jagede urokser og farlige dyr .. og selvfølgelig skulle flygte fra eventuelle farer.
Adrenalin er vel hovedingrediensen i dette show.
Nå.... Når vi så bliver bange og hjertet slår derudaf og vi trækker været hurtigt, tror vi at vi skal besvime og dø. Det skal vi ikke
Man kan ikke dø af angst. Ligemeget hvad der sker og om du tager medicin, ikke gør, om din læge er dum eller sød, om folk forstår dig eller ej... Om du så sad fast i en fyldt elevator med folk som ikke forstod dansk... ja så kan du ikke dø af angst. I yderst sjældne tilfælde er folk besvimet og det er noget kroppen gør for dig så kan holde op med at hyperventilere og så dit hjerte igen slår normalt.
Mit budskab er... Angst er noget som er super ubehageligt og jeg ved, hvad du mener når du skriver de symptomer du har/har haft. Jeg har selv været der. Men det er noget man kan kurere. Hvis du stadig har den læge som du synes er lidt sløv i betrækket når det handler om at hjælpe dig.. så synes jeg, du skal skifte læge. Eller som jeg har gjort, ruske lidt op i ham/hende. Simpelthen sige "ved du hvad... jeg har det sådan og sådan og du skal hjælpe mig nu eller sende mig videre i systemet"!!
Der er altså håb forude hvis du evt får nogle piller som er de rigtige for dig og måske samtidig noget hjælp i form af samtaler hos psykolog eller psykiater.
Jeg tager nogle piller som jeg har taget i flere år nu. I starten gik jeg fra at tænke på min krop i alle situationer, fra hver dag at have mindre angst anfald til næsten ingen symptomer. 3 uger efter at jeg startede på pillerne følte jeg mig kureret. Jeg mærker stadig til angsten, men jeg har i høj grad fået det bedre.
Jeg har ikke taget på og har ikke andre problemer ved dem.
De er en form for Zoloft som hedder Sertralin.
Et råd med på vejen.
Tal til din angst... Sig "NEJ!! du er ikke farlig og du kan bare komme an for jeg ved at du ikke kan slå mig ihjel... du kan ikke en skid andet end at gøre mig bange... som en dårlig gyserfilm"!!
Jeg håber at du får det bedre eller allerde har det bedre. Angst behøver man ikke at døje med. Det kan kureres.
Mvh Martin