Her er et forslag til at behandle endometriose alternativt:
Symptomerne for endometriose forsvinder under graviditet. Som en følge heraf udviklede den amerikanske læge Dr. John Lee en metode hvor der skabes en slags falsk graviditet.
Metoden består i at man den 8. dag starter med at tage doser på 40-60 mg bioidentisk progesteroncreme fordelt på 2-3 gange dagligt, som svarer til den stigende produktion af progesteron som finder sted når et æg er blevet befrugtet. Man fortsætter til dag 26 og holder så pause indtil 8. dag i næste cyklus.
Hvis der ikke er nogen forbedring i de første 2 måneder af behandlingen, bør dosis øges. Hvis der optræder søvnighed ved indtagelse af høje doser, er det tegn på at man tager for meget. Man reducerer så dosis indtil søvnigheden forsvinder. Over nogle måneder vil kvinder ofte opleve at smerterne gradvis mindskes. Dette skyldes at betændelsprocesserne og blødningerne i cysterne aftager.I takt med at smerterne aftager kan man reducere progesteron dosis til minimum så man akkurat lige kan holde smerterne under kontrol.
Det ser ud som om det er længe siden der er skrevet om metadon behandling. Jeg har fået metadon 40 mg x 3 i snart 10 år pga en tarmlidelse. De sidste 6 måneder har jeg sløjfet 5 mg lige så stille og er nu nede på 20 mg x 3. Umiddelbart synes jeg ikke jeg kan mærke forskel på hvor " påvirket" jeg er... Har faktisk aldrig følt mig dopped. Jeg håber helt at trappe ud, og vil da gerne høre om nogen har haft et forløb der ligner mit og hvor længe man må regne med der går inden man er helt ude af behandling med metsdon.
Ja, nu er der pludselig kort tid, siden nogen har skrevet. Men godt for det.Men jeg bliver rystet. Rystet over, hor lidt lægerne ved om det middel. Rystet over, hvad vi bliver tilbudt og i vores smertefulde tilstand siger ja tak til. Når jeg efter mange andre forsøg inden for morfinen endelig bliver hjulpet af metadon, så er det klart, at jeg er sikker på, at min behandling er ok. Jeg er under nedtrapning, som jeg helt styrer selv. Jeg var på 17§ mg om dagen. Og jeg trapper meget langsomt ud.
Mine abstinenser går på, at alle mine børn er omkring mig. Ikke voksne som nu, men som små, og det føles helt naturligt, en taler jeg til dem, skifter billedet. Det er specielt underligt, fordi jeg på et tidligere stadie i sygdommen også havde det sådan, men det var da jeg stod over for en muligdød, derfor er det da skræmmende at opleve,
Kommentarer
Her er et forslag til at behandle endometriose alternativt:
Symptomerne for endometriose forsvinder under graviditet. Som en følge heraf udviklede den amerikanske læge Dr. John Lee en metode hvor der skabes en slags falsk graviditet.
Metoden består i at man den 8. dag starter med at tage doser på 40-60 mg bioidentisk progesteroncreme fordelt på 2-3 gange dagligt, som svarer til den stigende produktion af progesteron som finder sted når et æg er blevet befrugtet. Man fortsætter til dag 26 og holder så pause indtil 8. dag i næste cyklus.
Hvis der ikke er nogen forbedring i de første 2 måneder af behandlingen, bør dosis øges. Hvis der optræder søvnighed ved indtagelse af høje doser, er det tegn på at man tager for meget. Man reducerer så dosis indtil søvnigheden forsvinder. Over nogle måneder vil kvinder ofte opleve at smerterne gradvis mindskes. Dette skyldes at betændelsprocesserne og blødningerne i cysterne aftager.I takt med at smerterne aftager kan man reducere progesteron dosis til minimum så man akkurat lige kan holde smerterne under kontrol.
Man kan få en test lavet her
http://naturligehormoner.blogspot.dk/p/ ... moner.html
Ja, nu er der pludselig kort tid, siden nogen har skrevet. Men godt for det.Men jeg bliver rystet. Rystet over, hor lidt lægerne ved om det middel. Rystet over, hvad vi bliver tilbudt og i vores smertefulde tilstand siger ja tak til. Når jeg efter mange andre forsøg inden for morfinen endelig bliver hjulpet af metadon, så er det klart, at jeg er sikker på, at min behandling er ok. Jeg er under nedtrapning, som jeg helt styrer selv. Jeg var på 17§ mg om dagen. Og jeg trapper meget langsomt ud.
Mine abstinenser går på, at alle mine børn er omkring mig. Ikke voksne som nu, men som små, og det føles helt naturligt, en taler jeg til dem, skifter billedet. Det er specielt underligt, fordi jeg på et tidligere stadie i sygdommen også havde det sådan, men det var da jeg stod over for en muligdød, derfor er det da skræmmende at opleve,