Eneste i hele verden der ikke kan blive gravid?

slettet2323

Kære Malmø...
Tak, for det...ja, stadig uvirkeligt..
Der er ikke meget man kan skrive...at sige; "tro på det", virker bare ikke når man sidder der med en del mislykkede gange...men jeg håber at min historie kan give lidt håb til dem der læser her...Jeg troede virkelig ikke jeg skulle opleve det. Havde enda taget fri fra job, for at kunne ligge i foster stilling på sengen indtil weekenden...Det er så hårdt...men det lykkedes sku også for pesimisterne... :-).
Malmø og jer andre....jeg ønsker jer al held og lykke

slettet8

Kære Skytte

Tillykke Tillykke med graviditeten!!:-) jeg har været på ferie i noget tid og har først kunnet besøge debatterne igen i dag. Og sikke da en dejlig nyhed, jeg læser!:-) Din historie giver bestemt håb til alle, der ikke har kunnet blive gravide endnu.

Alle de bedste tanker til jer - håber, at alt går som det skal! skriv endelig fortsat om, hvordan det går, så vi andre kan følge med;-)

De allerbedste hilsener Cykelmyggen

Jessica79

Hej med dig

Jeg kan sagtens følge dig og i andre om, at verden ikke altid er nem, og især ikke når din mand har børn i forvejen...
Jeg boer selv med en mand som har børn i forvejen, og jeg har selv været igennem en lang periode med barnløshed behandlinger.. har du lyst til at snakke med en i samme situation som dig, kan du bare skrive, det er somme tider bedre at snakke med nogen som er lige der hvor man selv er, uden en masse forklaringer, så ved man bare at dem på den anden siden forstår... det har jeg selv haft gavn af...

Jeg har selv været igennem 12 IUI - D behandlinger og 5 ICSI behandlinger hvor jeg blev gravid men desværre mistet.
Derud over har jeg været igennem adoption, hvor vi ventede barn fra Vietnam en dejlig lille dreng på 3 mrd, men desværre skete der det, at min daværende mand og jeg blev skilt og det endte forfærdeligt...

Nu er jeg endelig med min nye mand, som har to vidunderlige drenge og vi er nu igang med at skal i behandling , og få mit vedkommende igen... starte drømme om at blive biologisk mor.... Ja det er det korte af det lange, og til jer der ellers læser dette er i også velkommen til at skrive :0) Smiler sødt, men turen for mig ihvertifald hård sej men drømmen om en lille gluldklumpe holder modet oppe... men sommetider har jeg også lyst til bare at opgive, trods alt det jeg har været igennem... sommetider føler jeg også som den eneste som ikke kan få børn.... så kan jalosien rase og man bliver trist og ked men jeg ved godt det er nomalt.. jeg ved at man har brug for at snakke om skrive med nogen, for at føl lidt støtte udover familien - manden og de tætte venner og kollegaer.

Håber dette var forståeligt nok... jeg synes jeg skriver og skriver...

Med venlig hilsen

Jessica79