Netdoktor.dk - Danmarks uafhængige leksikon om sygdomme

Er hypnose farligt?

2»

Kommentarer

  • Jeg tror efterhånden, det er et par år siden, der første gang blev sendt en udsendelse, hvor man som et forsøg ville se, om man v.h.a. hypnose kunne få folk til at gå ud over deres egne grænser. Jeg tror, det må være den samme udsendelse Tulle og jeg har set. Man udvalgte meget nøje nogle testpersoner, der responderede kraftigt på hypnose, for at finde ud af, om de under indflydelse af hypnose ville gøre noget, der gik ud over deres moral og værdier - som f.eks. at røve en bank.

    For det første var resultatet så vidt jeg husker ikke særligt overbevisende.
    For det andet var det som sagt nøje udvalgte personer, der reagerede endog meget kraftigt på hypnose. Flere af dem sagde, så vidt jeg husker, at de nok tillod sig selv at gå længere, end de ellers ville have gjort - netop fordi de var klar over, at det var et forsøg.
    For det tredje så kan et sådant forsøg jo ikke sammenlignes med hypnoterapi. Hvis jeg går til en hypnoterapeut for at få hjælp til et givent problem (f.eks. min hovedpine ell. andet), så ville jeg jo nok lige stejle nogle gange, hvis terapeuten så prøvede at få mig ind på noget helt andet, der ikke var det, jeg kom for. Så ville jeg da afbryde sessionen med det samme.
    For det fjerde er man aldrig længere væk under en almindelig hypnoterapeutisk behandling end, at man altid kan rejse sig og gå, hvis man har lyst. Man mister IKKE bevidstheden og man mister IKKE sin egen fri vilje.
    For det fjerde så kan et sådant forsøg her slet ikke sammenlignes med almindelig hypnoterapeutisk behandling (hvad der også blev sagt i udsendelsen). I behandlingsøjemed vil man arbejde med det givne problem, først som i almindelig samtaleterapi og dernæst som samtaleterapi under hypnose. Denne slags forsøg er præcist som med 'show-hypnose' - det kan heller ikke på nogen måde sammenlignes med hypnose som behandlingsform.

    Alt kan bruges på en negativ eller en positiv måde. Det kommer jo helt an på, hvad hensigten er. Selvfølgeligt vil man rent teoretisk kunne bruge hypnose på en negativ måde.
    Det er bestemt ikke alle hypnotisører eller hypnoterapeuter der er lige dygtige eller har lige høj moral - sådan er det jo inden for alle erhverv. Men jeg tror ikke, at der er nogen hypnoterapeuter, der har til hensigt at bruge hypnosen til negative formål. Tanken at de så samtidigt skulle få en klient ind, der responderede positivt på negative suggestioner, er ren teori og helt urealistisk. Man bliver givetvis hypnoterapeut, fordi man gerne vil hjælpe andre mennesker - og folk søger en hypnoterapeut for at få denne specielle form for hjælp til at løse et problem i deres liv. Ganske som med alle andre former for terapi.

    Der er slet ikke så meget hokus-pokus i det, som nogle frygter.

    Men det er vel i det hele taget et ret meningsløst debatemne det her. På den ene side modstand fra nogen, der aldrig selv har prøvet hypnose og kun udtaler sig udfra teorier og på den anden side fortalere fra nogen, der har prøvet det mange gange og derfor taler af egen erfaring. Der er jo ikke et jævnbyrdigt grundlag at debattere ud fra.
    Det siger derfor ikke noget om behandlingsformen men kun noget om, at vi som mennesker har hver vores vores meget forskellige indfaldsvinkler til tingene.


    Hilsen Helene
  • Redigeret 17 august, 2020, 07:57

    Selve definitionen af hvad hypnose er for noget, er et emne der findes mange forskellige meninger omkring og der forskes fortsat i det.

    Man er dog til dels enige om at der er tale om en naturlig tilstand af øget opmærksomhed og koncentration hvor man stiller sig mindre kritisk overfor de forslag (suggestioner) som hypnotisøren kommer med.

    Tilstanden kender vi alle fra når vi er opslugt af fx en god film - vi lader os rive fuldstændig med af handlingen og reagerer med ægte følelser, vi græder måske hen imod slutningen hvis handlingen er sørgelig, tiltrods for at vi udmærket ved at historien er fiktion og personerne er skuespillere.

    Det betyder at hypnose i sig selv ikke er mere farligt end at se en film eller læse en bog eller at gøre hundrede andre ting hvor vi også oplever at komme i den tilstand.

    I hypnoterapi eller hypnoseterapi anvender vi denne ressourcefulde tilstand sammen med forskellige terapeutiske værktøjer som har til formål at bringe klienten mod helhed og sundhed.

    Jeg arbejder selv som hypnoterapeut og har gode erfaringer med at hjælpe folk der lider af bl.a. angst, fobier, søvnbesvær, stress og lavt selvværd.

    [Link fjernet af redaktionen]

    Mvh
    Thorbjørn

Log in eller Registrér for at kommentere.