Vil ikke være far!!
Hej
Jeg havde i sommers besøg af en pige i Bulgarien hvor jeg arbejdede som guide. Pigen kom uanmeldt, da hun åbenbart var blevet forelsket i mig, på trods af vi ikke rigtig havde snakket sammen før.
Vi havde ubeskyttet sex og nogle uger senere, skrev hun til mig at hun var blevet gravid. På dette tidspunkt var jeg stadig i bulgarien og skulle hjem ca 2 uger senere. Vi snakkede sammen og jeg fik overbevist hende om, at en abort var eneste løsning, da jeg fra starten havde sagt til hende, at der intet ville blive mellem os. Hun var ved lægen og fik en tid til ved Aalborg sygehus efter jeg var kommet hjem.
Jeg kørte hende til sygehuset om onsdagen og hun fik en pille for at fremprovokere aborten. Hun fik af vide, at hun skulle komme tilbage dagen efter og få selve aborten foretaget.
Jeg tog tilbage hvor jeg bor (3 timer fra hende) da hun sagde jeg ikke behøvede at være der længere og da jeg selv havde lidt gøremål. Herfra er alting dog siden blevet til en kæmpe løgn, hvor hun skiftevis har fortiet sandheden eller sagt noget fuldstændig andet.
Den historie hun fortalte til mig var, at aborten var gået fint men at lægerne havde ramt noget i hendes mave og hun derfor var blevet indlagt og overført til et andet sygehus. Jeg besøgte hende efterfølgende på sygehuset og hun fortalte mig hun havde været i overhængende livsfare, men nu havde det okay. Et par dage senere skulle jeg rejse til Tenerife, da jeg arbejder som guide forskellige steder i udlandet.
Pigen her mødte op i lufthavnen og efter vi havde snakket et stykke tid, fortalte hun mig at i øvrigt så var aborten aldrig blevet foretaget!!! Jeg blev virkelig sur og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre - der var jo ingen tvivl om, at hun havde tænkt at det hele ville være meget lettere når jeg nu ikke var i landet!
Jeg tog afsted mod Tenerife, men havde det virkelig dårligt, for jeg ønsker ikke at få et barn med en kvinde jeg for det første ikke kan lide og for det andet i en sådan grad har løjet for mig.
Jeg mellemlandede i Madrid, men tog et fly tilbage til Danmark, fordi jeg ikke bare kunne lade det hele stå urørt hen (hvilket hun selvfølgelig havde regnet med!)
I den næste tid har hun skulle tænke meget over de forskellige ting og har over 6 gange skiftet mening og det er simpelthen så psykisk hårdt hele tiden at få ny melding. Jeg har gjort det stjerneklart for hende, at det er en dum idé at få det barn, da jeg ikke ønsker det og ikke vil have noget med det at gøre.
Jeg kan næsten ikke huske forløbet, for hele tiden har hun skiftet mening og fortiet forskellige ting. Hun har været meget uærlig og er slet ikke berettet til at føde et barn, da det hele er foregået på en kæmpemæssig løgn.
I sidste uge var vi så blevet enige om, at hun skulle have foretaget en abort. Hun ringede til lægen i torsdags og nævnte over for ham, at en abort var nødvendig (jeg var der på det givende tidspunkt, så hørte det selv)
Han ville undersøge en tid så hurtig som muligt, da hun var 9 uger henne havde hun fortalt mig.
Jeg tog tilbage til mine forældre (som jeg taler meget med om det) og efter vi lørdag morgen havde skrevet lidt frem og tilbage, fortalte hun mig, at i øvrigt var hun i 12 uge i stedet!! Jeg blev meget oprørt og ville vide hvorfor hun ikke havde fortalt det da hun havde fået det af vide om torsdagen, men som sædvanlig afslog hun det med, at hun også burde have sagt det osv. Og nu ville hun igen have barnet... Jeg ringede til hendes mor senere og fortalte hende hele historien, som pigen ellers havde sagt hun havde gjort. Moren ville ikke rigtig høre på mig og efterfølgende blev datteren sur på mig og nu var det helt sikkert, at hun ville have barnet. 2 timer senere fik jeg endnu en besked, hvor hun ikke skulle have barnet. Dagen efter vil hun nu igen have barnet og her står jeg så i dag, efter en følelsesmæssig rutsjetur af de helt store, blottet for muligheder for at gøre noget, da det er hende der står med sidste beslutning... HURRA for ligestillingen!!
Vi skal nu til læge sammen om nogle dage, men jeg sidder her med et job jeg er blevet nødt til at opsige, en familie som støtter mig (men er meget harme over hendes løgnagtig væremåde) og en ødelagt fremtid som jeg slet slet ikke ønsker.
Har man virkelig ingenting man kan gøre som mand???? Det er frustrerende, at en sindsforvirret pige på 21 år kan ødelægge en velfungerende ung mand som mig. Jeg har hele tiden handlet i sandhed og været bund reel, men jeg synes det er uhyggeligt hvad man skal finde sig i.
Og jeg ønsker ikke et svar a la: Du skulle bare have brugt beskyttelse - for selvfølgelig skulle jeg det, men hvis der ikke er andet at skrive, så lad vær!
Pigen skal jeg aldrig have noget med at gøre, da jeg aldrig vil kunne tilgive hendes løgnagtig væremåde. Dette jeg har skrevet her, er en miniature udgave af de sidste par uger og hvad du/i har læst her, kan i gange med 10, så har i også de forskellige små spil hun har leget med mig under forløbet.
Venlig hilsen
En frustreret ung mand
Jeg havde i sommers besøg af en pige i Bulgarien hvor jeg arbejdede som guide. Pigen kom uanmeldt, da hun åbenbart var blevet forelsket i mig, på trods af vi ikke rigtig havde snakket sammen før.
Vi havde ubeskyttet sex og nogle uger senere, skrev hun til mig at hun var blevet gravid. På dette tidspunkt var jeg stadig i bulgarien og skulle hjem ca 2 uger senere. Vi snakkede sammen og jeg fik overbevist hende om, at en abort var eneste løsning, da jeg fra starten havde sagt til hende, at der intet ville blive mellem os. Hun var ved lægen og fik en tid til ved Aalborg sygehus efter jeg var kommet hjem.
Jeg kørte hende til sygehuset om onsdagen og hun fik en pille for at fremprovokere aborten. Hun fik af vide, at hun skulle komme tilbage dagen efter og få selve aborten foretaget.
Jeg tog tilbage hvor jeg bor (3 timer fra hende) da hun sagde jeg ikke behøvede at være der længere og da jeg selv havde lidt gøremål. Herfra er alting dog siden blevet til en kæmpe løgn, hvor hun skiftevis har fortiet sandheden eller sagt noget fuldstændig andet.
Den historie hun fortalte til mig var, at aborten var gået fint men at lægerne havde ramt noget i hendes mave og hun derfor var blevet indlagt og overført til et andet sygehus. Jeg besøgte hende efterfølgende på sygehuset og hun fortalte mig hun havde været i overhængende livsfare, men nu havde det okay. Et par dage senere skulle jeg rejse til Tenerife, da jeg arbejder som guide forskellige steder i udlandet.
Pigen her mødte op i lufthavnen og efter vi havde snakket et stykke tid, fortalte hun mig at i øvrigt så var aborten aldrig blevet foretaget!!! Jeg blev virkelig sur og vidste slet ikke hvad jeg skulle gøre - der var jo ingen tvivl om, at hun havde tænkt at det hele ville være meget lettere når jeg nu ikke var i landet!
Jeg tog afsted mod Tenerife, men havde det virkelig dårligt, for jeg ønsker ikke at få et barn med en kvinde jeg for det første ikke kan lide og for det andet i en sådan grad har løjet for mig.
Jeg mellemlandede i Madrid, men tog et fly tilbage til Danmark, fordi jeg ikke bare kunne lade det hele stå urørt hen (hvilket hun selvfølgelig havde regnet med!)
I den næste tid har hun skulle tænke meget over de forskellige ting og har over 6 gange skiftet mening og det er simpelthen så psykisk hårdt hele tiden at få ny melding. Jeg har gjort det stjerneklart for hende, at det er en dum idé at få det barn, da jeg ikke ønsker det og ikke vil have noget med det at gøre.
Jeg kan næsten ikke huske forløbet, for hele tiden har hun skiftet mening og fortiet forskellige ting. Hun har været meget uærlig og er slet ikke berettet til at føde et barn, da det hele er foregået på en kæmpemæssig løgn.
I sidste uge var vi så blevet enige om, at hun skulle have foretaget en abort. Hun ringede til lægen i torsdags og nævnte over for ham, at en abort var nødvendig (jeg var der på det givende tidspunkt, så hørte det selv)
Han ville undersøge en tid så hurtig som muligt, da hun var 9 uger henne havde hun fortalt mig.
Jeg tog tilbage til mine forældre (som jeg taler meget med om det) og efter vi lørdag morgen havde skrevet lidt frem og tilbage, fortalte hun mig, at i øvrigt var hun i 12 uge i stedet!! Jeg blev meget oprørt og ville vide hvorfor hun ikke havde fortalt det da hun havde fået det af vide om torsdagen, men som sædvanlig afslog hun det med, at hun også burde have sagt det osv. Og nu ville hun igen have barnet... Jeg ringede til hendes mor senere og fortalte hende hele historien, som pigen ellers havde sagt hun havde gjort. Moren ville ikke rigtig høre på mig og efterfølgende blev datteren sur på mig og nu var det helt sikkert, at hun ville have barnet. 2 timer senere fik jeg endnu en besked, hvor hun ikke skulle have barnet. Dagen efter vil hun nu igen have barnet og her står jeg så i dag, efter en følelsesmæssig rutsjetur af de helt store, blottet for muligheder for at gøre noget, da det er hende der står med sidste beslutning... HURRA for ligestillingen!!
Vi skal nu til læge sammen om nogle dage, men jeg sidder her med et job jeg er blevet nødt til at opsige, en familie som støtter mig (men er meget harme over hendes løgnagtig væremåde) og en ødelagt fremtid som jeg slet slet ikke ønsker.
Har man virkelig ingenting man kan gøre som mand???? Det er frustrerende, at en sindsforvirret pige på 21 år kan ødelægge en velfungerende ung mand som mig. Jeg har hele tiden handlet i sandhed og været bund reel, men jeg synes det er uhyggeligt hvad man skal finde sig i.
Og jeg ønsker ikke et svar a la: Du skulle bare have brugt beskyttelse - for selvfølgelig skulle jeg det, men hvis der ikke er andet at skrive, så lad vær!
Pigen skal jeg aldrig have noget med at gøre, da jeg aldrig vil kunne tilgive hendes løgnagtig væremåde. Dette jeg har skrevet her, er en miniature udgave af de sidste par uger og hvad du/i har læst her, kan i gange med 10, så har i også de forskellige små spil hun har leget med mig under forløbet.
Venlig hilsen
En frustreret ung mand
Kommentarer
Jeg kan godt se dit dilemma, men hvorfor overhovedet gå i seng med en pige, du faktisk ikke kan lide, og derudover ikke bruge nogen form for prævention.
Du har ikke tænkt dig om, og det fik så konsekvenser.
Sådan er livet, man foretager nogle valg, og bum så sidder man i suppedasen.
Din tidligere veninde er måske blevet glad fordi hun blev gravid, også selvom du ikke vil være hendes kæreste. Når hun så har snakket med dig, overtaler du hende til abort. Når hun er alene går det måske op for hende at det er et barn hun kommer til at slå ihjel, hvis hun får abort. Håber ikke du får held med at overtale hende til abort, hvis hun virkelig gerne vil have barnet.Hvis hun bittert fortryder aborten, kommer det til at påvirke hende psykisk.Måske kommer hun aldrig over det.
Og denne situation har formodentlig lært dig at huske at bruge prævention hvis du skal have sex med kvinder du ikke ønsker nogen fremtid med.
Og det har formodentligt også lært dig at abort er en alvorlig sag. Dette lille foster er dit uanset om du vil være ved det eller ej.
Lisbeth
Jeg vil godt holde lidt med dig. Selvfølgelig skal man altid huske prævention, men helt ærligt er det jo til at "glemme" i det øjeblik, det er jeg sikker på at rigtig mange prøver i løbet af sit liv. Jeg synes det lyder som om at den pige du snakker om, har brug for proffesionel hjælp. For mig lyder det som om hun har en depression eller lign. I hvert fald synes jeg ikke hun virker rask. Håber alting løser sig for jer begge, for det er da træls at tingene skal ende sådan, fordi man har det lidt sjovt en enkel aften.
Jeg står selv i den situation lige nu at jeg er gravid, det var et uheld, men dog er det med min kæreste som jeg har haft i 2½ år (vi har kendt hinanden i ca 10 år), jeg er 22 og han er 26. Vi blev enige (efter en del snak) om, at vi skulle have barnet. Jeg er lige nu 7 uger henne, og jeg kan sagtens mærke, at der er noget inde i maven. Nu er min kæreste så blevet i tvivl og synes hellere vi skal vente, fordi vi ikke står i den bedste økonmiske situation. Han er igang med at læse, og jeg skulle egentlig læse til januar, men har udsat det så jeg kan arbejde indtil barslen og tjene så meget så muligt inden.
Det sætter mig i en meget svær situation, for jeg er faktisk gået hen og blevet meget glad for tanken om at få en lille en. Det har muligvis også noget med at gøre, at jeg kan mærke, at jeg har det i maven. Nu ved jeg så ikke lige hvad jeg skal gøre, for jeg vil ikke tvinge min kæreste til at blive far, men jeg har virkelig ikke lyst til at få barnet fjernet, og jeg tror at jeg vil fortryde den abort resten af mit liv. Jeg har en veninde der er lige så langt henne som jeg selv, hun beholder barnet, og det må jo blive forfærdeligt at blive mindet om hver gang jeg ser hendes barn, at jeg selv kunne have haft et.
Anette
Han mener heller ikke vi er klar, fordi jeg er meget ung, og det er meget krævende at få et barn. Selvfølgelig ved han også godt, at det nok er noget af det bedste, der kan ske i løbet af ens liv.
Du skriver at du går og glæder dig til den lille kommer. Du må ikke få din kæreste til overtale dig til abort. Du skriver at du helt sikkert vil fortryde det resten af dit liv, hvis du fik abort, og der tror jeg at du skal lytte til din indre stemme.
Du skriver at du ikke vil tvinge din kæreste til at blive far, hvis han ikke ønsker det, og det kan jég som sådan godt forstå, men nu er graviditeten en realitet, og du vil gerne have barnet.
Jeg synes at barnet har fortjent en chance, når nu den ene part ønsker barnet.
Og han skal nok blive solgt, når han får barnet i armene.
¨Håber det bedste forn dig.
Lisbeth
Sue
1) Lad være med at foretage dig noget som helst sammen med hende. Det gir hende måske håb om at I kan finde ud af noget. Uanset om du er pæn overfor hende eller ej, så kommer det til at koste dig.
Dump hende asap ! Ikke så meget bøvl !!! Lad hende sejle i egen sø. Tag regningen hvis den kommer!
2) Hvis det blir et barn (du kan jo heldigvis håbe på en ufrivillig abort) - så få lavet en faderskabstest. Hvorfor betale til en andens barn?
3) Hvis du IKKE er interesseret i hende overhovedet, så vælg den kolde og beskidte måde (som hun tilsyneladende har gjort overfor dig). Lad hende sejle i egen sø - og betal ved kasse 1, hvis du er ungens far.
4) Lad dig IKKE kyse af hende! Hun lyder som en typisk lykkerider; for ung, for dum, søger lykken i smørhullet DK og regner med en forsøger til øgleynglen. Hårdt mod hårdt !
5) Regn tilbage om hvornår du havde sex med konen. Man regner ugerne fra sidste mens første dag - så man er typisk allerede i 2½ uge, når man samler benene igen :-) Så kan du måske regne ud om hun lystlyver med ugerne!
Håber det bedste for dig
MetteS
Abort dræber liv, ikke kun fostrets, men også moderens.
Bedre held næste gang...
*
(PRÆVENTION KAN GLEMMES! - Og et engangs put sker!!!)
Ja, det er aldrig sjovt at høre fra en pige man ikke kan lide, at nu skal man pludseligt være far.
Har selv en ven i samme situation. - Desværre ender det nok med at han skal kalde sig far..
I hans situation bruger hun sin graviditet som et "middel" til at holde på ham, da de engang var kærester. (Der har også været en del løgne og uvidenhed i dette)
-Det du kan gøre er at ønske der skal stå på papiret "Fader ukendt"
Der er som regel nogle regler som man skal opfylde, og ved ikke helt præcis hvordan det foregår, men det er måske et forsøg værd.
Ellers er der alt det med børnepenge osv. - men det kender du vel til?
Du virker som en reel fyr, som (er) føler dig godt og grundigt narret.
Og måske vil du med tiden ind finde dig i hvordan landet nu engang ligger?
Det er aldrig nemt når man står helt magtesløs i sådan en situation, og kan godt forstå din frustration.
En grundig samtale med hende er ikke en mulighed vel?
Hun har jo åbenbart besluttet at beholde barnet, - men måske kunne i sammen lave nogle retningslinjer om hvordan det kommer til at (mindst) berører dig?
Jeg ønsker dig al' held og lykke hvad end (I) du beslutter.
Mange hilsner,
CecilieMy
Det kan smadre hele hendes liv - og på ingen måde gøres op i penge eller evt. "samkvem" hveranden weekend.
Loven er nu engang lavet sådan at kvinder og mænd sidestilles mht at til eller fravælge evt. barn, men det er nu engang sådan - at man ikke kan sidestille de ting.
Det begyndende liv er allerede en del af kvinden, og de mænd der ikke forstå dette, har uendeligt meget at lære.
Jeg har selv fået smadret mit liv pga. en abort. Jeg bliver aldrig mere en hel person.
Manden derimod - syntes aldrig det var noget særligt, herregud - det var jo ikke engang et barn endnu.
For mig var det livet.
Jeg bliver ikke specielt overrasket over din situation overhoved, synes det er dybt urimeligt og som du siger der er ingen ligestilling i denne situation for drengenes vedkommende !
Jeg forstår godt du er frustreret og vred og ikke mindst af alt - opgivende !
Kan sku godt være du havde glemt beskyttelse, men hvem har ikke glemt det engang imellem? - synes ikke selv du er uden om det !
Synes det ekstremt egoistisk af hende og vælge at beholde barnet på hendes egen bekostning og ikke tænker på hvad hun kan tilbyde barnet altså mht. barnet får en far.
Ikke at jeg skal sætte en alder på at få børn, men da du skriver hun er 21 og har den opførsel viser det bare endnu mere hvor psykisk ustabil og umoden hun er, tror for mange piger i den alder har en urealistisk illusion om det at have et barn ..
Mange piger siger de imod abort da det er at dræbe, men det da specielt værre at sætte et barn i verden på grund af egoisme - burde du sige til hende
Håber på hun vælger en abort for din skyld og ikke kun tænker på sig selv.
Har sku ondt af dig at du skal stå i den dumme situation.
Hilsen Alberte