Et nyt liv med cyster og operationer

Marie91

Jeg fik menstruation i 15 års alderen, men har egentlig aldrig haft de store menstruationssmerter. Men en dag efter et håndboldstævne begynder jeg at få lidt småfeber, men tænker at det nok bare er fordi jeg har kørt mig selv lidt for hårdt. Hertil skal det siges at når jeg kører mig selv lidt for hård får jeg småfeber, så det var der ikke noget usædvanligt i. Men jeg tager hjem til en af mine kammerater og sover, men vågner så om natten med høj feber og lidt smerter i maven. Jeg kører hjem til mine forældre, og i løbet af natten bliver det bare værre og værre. Da min mor kommer ind omkring kl. 7 om morgenen har jeg så ondt at jeg ikke kan gøre andet end ligge og græde. Kan ikke bevæge mig. Hun tager min feber og den ligger på 40.2, så hun ringer til lægevagten og vi bliver bedt om at komme derind med det samme. Og som det danske sygehusvæsen jo er kommer man ikke hurtigere til, selvom man har over 40 i feber og knap nok kan bevæge sig. Da jeg så endelig kommer til konkludere lægen at det er min blindtarm den er helt gal med og at jeg indlægges på Hjørring sygehus. Hertil skal det siges at jeg kommer fra Aalborg. Min mor kører hjem og pakker nogle ting og så kører vi ellers til Hjørring, hvor jeg får taget en masse prøver. Der konkludere de igen at det er min blindtarm og at jeg skal opereres. Jeg bliver så bedøvet osv. og kørt på operationsstuen. Jeg skulle opereres kl. 18 og det skulle vare en time. Jeg vågner så op kl. 00:30 (hvor mine forældre selvfølgelig begge er der) og forstår ingenting, da jeg jo havde forventet at vågne ved 19-20 tiden. Jeg får så af vide at jeg har lagt på operationsbordet i 5 timer, og at de har været nødt til at tilkalde nogle speciallæger fra Aalborg, da jeg havde haft 3 cyster i mit underliv som var gået hul på og at jeg havde betændelse og blod i stort set hele underlivet og at det var gået i nyren. Her er jeg så igen fuldstændig forvirret da jeg troede jeg havde fået fjernet blindtarmen, men det viser sig at den intet fejlede da de åbnede op. Men jeg bliver kørt på min stue og næste dag er jeg nogenlunde frisk igen. Men det tager mig lang tid at hele sårene, og er selvfølgelig dybt ulykkelig over at jeg har tre ar, når jeg kunne have nøjes med den ene som sidder lige ved buksekanten (de andre sidder lige under navlen og i venstre side midt på maven)
Men grunden til jeg skriver er sådanset at jeg aldrig rigtig har fået fortalt ret meget fra hverken sygehuspersonalet eller min egen læge. Og der er ikke rigtig nogen som ved noget om sygdommen. Det eneste jeg fik af vide var at jeg skulle tage mine p-piller i tre måneder før jeg måtte holde pause og at der ikke var særlig stor sandsynlighed for at jeg kunne få børn? Hvilket virkelig er begyndt at gå mig på. Jeg tænkte ikke så meget over det da jeg var 18 og fik det af vide, men nu er jeg 21 år (og ikke fordi jeg skal have børn nu), men det er da helt klart noget jeg godt kunne tænke mig i fremtiden. Ved i hvor stor sandsynlighed der er for at man kan få børn, når man har endometriose? Er der eventuelt nogle af jer, som har fået børn efter i har fået stillet diagnosen?
Et andet spørgsmål er, at jeg overvejer at få isat en p-stav, da jeg simpelthen er så DÅRLIG til at huske og tage p-piller. Nogle der har erfaring med p-stav?

Hilsen mig

tinalarsen1

hej mig / marie91 hvor blev jeg glad for at du skrev omkrig dit forløb. jeg kom på sygehuset i mandags med min kæreste måtte bede ham om at køre hjem fordi han sad og trippede konstant.

det kunne han ikke lige holde til et sygehus. men jeg kom hjem igår det ville jeg jeg var ved at blive sindsyg til sidst, jeg kom ned tirsdag morgen og blev opereret det kunne ikke klares med en kikkert underøgelse. men tabte 2 en halv ltr blod som de selvfølig gav mig. jeg har det okay det hele tager bare enormt meget tid, bare at gå men bare det ar være hjemme i vante omgivelser dejligt.

du skal virkelig sætte pris på at du har har haft nogle omkring dig jeg havde ingen min kærestehar ikke kunne overskue at jeg bare lå der og lå. jeg har så fra på mandag fået lift hjemmehjælp og min mor kommer i morgen.knuz herfra